Om Julie Abrahams

Denne forfatter har endnu ikke udfyldt nogle detaljer.
So far Julie Abrahams has created 640 blog entries.

Høringssvar: EU-strategi for CO2-fangst og -lagringsteknologier

Rådet for Grøn Omstilling insisterer på, at emissionsreduktioner bør have højeste prioritet i EU’s klimapolitik, men anerkender at teknologierne kan være nødvendige i CO2-reduktionen på visse områder. Men det vil kræve skærpede EU-krav og de rigtige incitamenter for ikke at gå på kompromis med den grønne omstilling.

Derfor anbefaler vi:

Fokus på emissionsreduktioner

RGO mener, at man bør prioritere her-og-nu reduktioner samt et yderligere fokus på at reducere de ‘hard-to-abate’ emissioner, da det vil reducere det fremtidige behov for CO2-fangst og –lagring. Ellers kan man risikere at bygge overdimensioneret CCS-infrastruktur, som kan skabe et teknologisk lock-in i produkter og produktionsprocesser med høje udledninger af drivhusgasser.

RGO mener, at anvendelsen af CO2-fangst og –lagring kun bør overvejes i de sektorer, der har aller sværest ved at reducere deres udledninger såsom stål- og cementindustrierne samt til reduktion af CO2-koncentrationen i atmosfæren.

Skærpet og udvidet lovgivning

RGO mener, at fokus bør være på overordnede regulatoriske rammer, som bedst sikrer en omkostningseffektiv og klimavenlig kombination af emissionsreduktioner, CO2-fangst og negative emissioner. Her er det helt afgørende at udvide EU’s kvotehandelssystem (ETS) til også at inkludere landbrugssektoren og de resterende emissioner uden for det eksisterende system. Desuden skal der oprettes en robust certificeringsordning for negative emissioner baseret på BECCS og DACCS.

RGO mener, at kvoterne til naturlig kulstoflagring bør være strengt reguleret og i begrænsede mængder, da det er svært og dyrt at monitorere samtidig med, at det kan være problematisk at sikre additionalitet. Derudover er naturlig kulstoflagring ikke permanent, så negative emissioner bør ikke gælde for midlertidig og reversibel oplagring i f.eks. skove og på landbrugsjord. Naturlig kulstoflagring bør kun agere som supplement til andre reduktionsstrategier.

Økonomisk ansvar

RGO mener, at omkostningerne vedrørende CO2-fangstteknologierne bør placeres ved den private industrielle energisektor og lagringsoperatørerne til fulde. Offentlig statsstøtte bør minimeres, da det ellers kan forsinke eller forhindre forskningen, udviklingen og udrulning af vedvarende teknologier.

Find vores fulde høringssvar (på engelsk) forneden.

By |2024-01-23T16:36:48+01:0025. september 2023|Høringssvar|0 Kommentarer
Læs mere

#BuildBetterLives: Rådet for Grøn Omstilling er med i kampen for bedre boliger

I et samlet opråb fra europæiske social- og miljøorganisationer understreges behovet for et ambitiøst og socialt afbalanceret Bygningsdirektiv (Energy Performance of Buildings Directive – EPBD). Fællesudtalelsen, med overskriften “Better buildings today, for better lives tomorrow” bliver lanceret i dag den 29. august med en Twitterstorm under hashtagget #BuildBetterLives i optakten til de aktuelle trilogdiskussioner mellem EU’s Ministerråd, Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen.

Europas bygninger er en central del af EU’s energiproblematik. Europæiske bygninger står for 40% af EU’s samlede energiforbrug, og 75% af disse bygninger er i dag energiineffektive, hvilket sætter millioner af europæere i en udfordrende situation pga. stigende energiudgifter til fossil opvarmning.

”Better buildings today, for better lives tomorrow” betyder:

  • Energipotentialet i vores boliger og bygninger skal maksimeres. Dette kan opnås ved at kombinere isolering med installation af grøn opvarmning, hvilket vil medføre energibesparelser og sænke klimabelastningen.
  • Rimelig og tilstrækkelig støtte til de mest sårbare og lavindkomsthusstande. Design af finansielle ordninger til energirenovering og varmepumper for udsatte borgere uden for områder udpeget til kollektiv varmeforsyning. Derudover bør medlemslande sænke omkostningerne ved indgåelse af lån og ydelse af statsgarantier.
  • EU bør støtte beslutningstagere på national og lokal plan, og forberede dem på energiudfordringerne. Med en køreplan der er i overensstemmelse med Paris Aftalen, vil regeringer, såvel som regionale og lokale myndigheder, have de nødvendige forudsætninger for at kunne levere på fremtidens energiinfrastruktur, energieffektive boliger, udfasningen af fossile brændsler og fremme grøn beskæftigelse i samarbejde med civilsamfundsorganisationer, energifælleskaber, fagforeninger og finanssektoren.

Rådet for Grøn Omstilling mener derudover, at det er essentielt, at EPBD har et klart fokus på at mindske klimaaftrykket fra byggematerialer, især den indlejrede CO2, der stammer fra materialer som beton og stål. Med en stigende andel af byggeriets klimaaftryk fra indlejret CO2 er det nødvendigt med et klart politisk rammeværk, der adresserer dette problem.

Rådet for Grøn Omstilling støtter fuldt ud dette initiativ som et naturligt led i vores løbende arbejde for et grønnere Europa. Vi er forpligtede til at fortsætte vores dialog med beslutningstagere i Bruxelles og at formidle vigtig grøn viden, mens vi skaber forandring både i Danmark og i hele EU.

By |2023-08-29T08:38:58+01:0029. august 2023|Nyhed|0 Kommentarer
Læs mere

Opråb fra samlet NGO-kreds: Akut brug for handling fra regeringen, hvis 2025-klimamål skal nås

Dette debatindlæg blev udgivet 22. juni 2023 på Altinget.dk

Det er godt, men også på høje tid, at klimaminister Lars Aagaard har bebudet politiske forhandlinger her inden sommerferien for at finde nye klimatiltag. For tiden er ved at løbe ud, og det bliver sværere og sværere at pege på virkemidler, der kan nås og vil have effekt i 2025, skriver NGO-aktører.

Danmark har i Klimaloven ikke alene et klimamål om 70% reduktion i 2030, men også et lovfæstet mål om en reduktion på 50-54% i 2025.

Baggrunden for at indføje et 2025-mål, var at undgå den værste klimahockeystav, og Klimarådet rådgav dengang, at 50% måske nok ville være det mest omkostningseffektive, men 54% var det mest rigtige for klimaet, hvis Danmark skal yde sit for at holde Paris-aftalen

Overdreven optimisme

Siden er klimakrisen forværret, det globale CO2-budget formindsket, og Danmark er ikke kommet så hurtigt fra start, som vi burde, så 54% burde være et absolut minimum for et land som Danmark.

Ikke desto mindre er det åbenlyst, at den tidligere regering og også den nuværende styrer efter de 50% som tilstrækkeligt succeskriterium. Nu viser det sig så, at vi ikke engang er på vej mod dette mål.

Godt nok viste Klimafremskrivningen fra april, at vi kun ville være 0,2 millioner ton fra de 50% i 2025. Men en gennemgang af Klimafremskrivningen viste hurtigt, at det var overdrevent optimistisk.

LÆS OGSÅ: Klimarådet revser regeringens beregninger: Mangler mange flere CO2-reduktioner for at nå klimamål 

Det påviste vi fra 92-gruppen, allerede da Klimafremskrivningen kom, og siden har CONCITO, ved en grundig gennemgang vist, at mankoen til de 50% nærmere er 2,4 millioner ton CO2e, svarende til at vi kun når 47% i 2025. 

Senest er Klimarådet så kommet frem til samme konklusion: At reduktionsbehovet for 2025-målet med god sandsynlighed er over 2 millioner ton CO2e, og som Klimarådets formand Peter Møllgaard udtalte:

”Det er en meget væsentlig forskel. Vi vidste godt i forvejen, at regeringen har travlt, hvis den skal opfylde 2025-målet, men nu må vi sige, at regeringen altså har rigtig, rigtig travlt, hvis den vil have sikkerhed for at nå målet.”

Politisk handling nu!

Ind til nu har regeringen og klimaminister Lars Aagaard peget på at øget iblanding af biobrændstoffer i benzin og diesel skal lukke hullet. Men som en enigt kor af eksperter, senest på en eksperthøring på Christiansborg den 13. juni, har påvist, er det en rigtig dårlig ide.

Så kort sagt: Det haster i den grad med nye tiltag, hvis vi skal nå et tilstrækkeligt klimamål i 2025

Troels Dam Christensen, Helene Hagel, Frederik Sandby m.fl. 

Øget brug af biobrændstoffer leder med stor sandsynlighed til et meget begrænset eller ligefrem negativt resultat for klimaet, samtidig med at det lægger massivt pres på andre hensyn som fødevareforsyning og fører til ødelæggelse af natur og fældning af skov inklusiv regnskov.

Øget brug af biobrændstoffer bidrager heller ikke til den nødvendige omstilling af den danske vejtransport til eldrift, tværtimod.

Så kort sagt: Det haster i den grad med nye tiltag, hvis vi skal nå et tilstrækkeligt klimamål i 2025. Derfor er det godt, men også på høje tid, at klimaminister Lars Aagaard har bebudet politiske forhandlinger her inden sommerferien for at finde nye tiltag.

For tiden er ved at løbe ud, og det bliver sværere og sværere at pege på virkemidler, der kan nås og vil have effekt i 2025. Ikke desto mindre har både Klimarådet, CONCITO og vi fra 92-gruppen peget på en række virkemidler, som regeringen og Folketinget kan anvende.

Vi kom fra en lang række organisationer i 92-gruppen allerede i april med en akut-pakke af mulige tiltag, der tilsammen kan bringe os ikke bare på kurs mod de 50%, men også til de mindst 54% i 2025.  

Så der er muligheder, vi behøver blot politisk handling. Nu!  

Se 92-gruppens forslag til en akut-pakke for at nå 2025-målet her.

Afsendere af dette debatindlæg: Troels Dam Christensen, Sekretariatsleder, 92-gruppen, Helene Hagel, Klima- og miljøpolitisk leder, Greenpeace Danmark, Frederik Sandby, Sekretariatsleder, Klimabevægelsen, Daniel Hauberg, Klima- og landbrugspolitisk rådgiver, Danmarks Naturfredningsforening, Julie Bangsgaard Abrahams, Rådgiver Energi & Klima, Rådet for Grøn Omstilling, Gunnar Boye Olesen, Politisk koordinator, Miljøorganisationen VedvarendeEnergi, Gry Bossen, Teamleder af Politik og Engagement, Verdens Skove, John Nordbo, Senior klimarådgiver, CARE Danmark, Katrine Ehnhuus, Rådgiver bæredygtig finans, Mellemfolkeligt Samvirke, Elise Sydendal, Klimaaktivist, Den Grønne Ungdomsbevægelse, Mads Busck, Politisk seniorrådgiver, Oxfam Danmark, Kjeld A. Larsen, Næstformand, Rådet for bæredygtig trafik, Jacob Bjelskov Jørgensen, Politisk rådgiver, Nyt Europa, Esben Sloth, Kampagne- og programchef, World Animal Protection Danmark, Morten Nielsen, Kampagne og policy, Global Aktion, Janice G Førde, Forkvinde, KULU

By |2023-06-23T07:08:19+01:0023. juni 2023|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Der er flere grønne frugter på træet – men virksomhederne mangler hjælp til at høste dem


En survey fra SMV Danmark viser, at mere end 2 ud af 3 virksomheder oplever barrierer i forhold til at energieffektivisere. Virksomhederne peger bl.a. på manglende viden og kompetencer som bump på vejen mod et lavere energiforbrug. Samme konklusion når Energistyrelsens Grøn Industrianalyse frem til.

Det er ærgerligt. For potentialerne er store. De er endda økonomisk rentable. Ifølge en undersøgelse kan produktionsvirksomhederne skære knap en femtedel af energiforbruget gennem investeringer, der alle her en tilbagebetalingstid på mindre end ti år. 

Sparede energiudgifter stryger direkte ind på virksomhedernes bundlinjer. Og med førnævnte rentable investeringer kan virksomhederne skære 10 pct. svarende til tre mia. kr. af deres samlede energiudgifter i 2030, viser nye, endnu ikke offentliggjorte tal fra konsulenterne Viegand Maagøe. 

Energieffektivitet er afgørende for store virksomheder i hård, global konkurrence. Især i en energikrisetid styrker høj energieffektivitet den danske konkurrenceevne, når produktionsomkostningerne er lavere end hos udenlandske, mindre effektive konkurrenter. Nationalbanken regnede sig tilbage i 2014 frem til, at en førerposition i dansk industri på energieffektivitet gav en fordel i lønkonkurrenceevnen på ca. 9 pct. svarende til en lønbesparelse på 27 kr. pr. time.                                         

Også i mindre virksomheder og butikker er energieffektivitet afgørende. Et lavt energiforbrug er et stærkt værn mod energipriser på himmelflugt. Det er desværre langt fra utænkeligt, at vi til næste vinter havner i en ny energikrise. Her kan energieffektivitet afbøde effekten, så vi forhåbentlig kan afværge nye rekorder i konkurser, lukninger af lokale Brugser, restauranten i Korsør, bageren i Glumsø og alt for mange andre. 

Så hvordan får vi banet vejen for de nødvendige investeringer? Staten har allerede stillet finansiering til rådighed – men der mangler et led i kæden mellem grønne ambitioner og resultater: Viden.

Udvid muligheden for statsstøtte 
Omdrejningspunktet i de seneste to regeringers ambitioner for den grønne omstilling af erhvervslivet er den såkaldte Erhvervspulje. Her kan virksomhederne søge om økonomisk støtte til deres individuelle klimatiltag. Puljen er grundlæggende et godt redskab – men den har behov for en ekstra dimension. For i dag er det ikke muligt at få tilskud til rådgivning og forundersøgelser, som ikke er bundet op på en egentlig investering. Det er ikke hensigtsmæssigt. Gennem puljen bør virksomheder i hele Danmark kunne få støtte til at gennemgå sine processer og lægge en samlet plan for energieffektivisering og grøn omstilling. For de bedste resultater kommer gennem en grundig, holistisk tilgang til energisparepotentialet snarere end en spredt ad hoc-tilgang. Særligt for små og mellemstore virksomheder kan den øvelse kræve assistance udefra.

Erfaringen fra andre ordninger peger desuden på, at tilskud og rådgivning i kombination kan være et meget effektivt virkemiddel. Evalueringer har også vist, at rådgivning er et virkemiddel, som i høj grad baner vejen for investeringer, som ikke var blevet til noget uden rådgivning. 

Bolden ligger hos politikerne
”Uden virksomhederne når vi ikke de 70 procent.” Så klar var meldingen fra daværende klimaminister Dan Jørgensen, da han tilbage i 2019 indledte forhandlingerne om en klimalov. Da loven landede nogle måneder senere, blev det i lovteksten bl.a. slået fast, at ”dansk erhvervsliv skal udvikles og ikke afvikles” på trods af kravene om grøn omstilling.

Det er en stor opgave, virksomhederne står overfor. Overgangen fra fossil til vedvarende energi i virksomhederne kan være en dyr og besværlig proces. Til gengæld er den en gevinst for ikke bare klimaet og den enkelte virksomhed, men også for dansk eksport og økonomi generelt. 

Staten bør derfor hjælpe med at stille de nødvendige værktøjer til rådighed for virksomhederne. Vores forslag om at udvide mulighederne i Erhvervspuljen er ganske gratis. Det kan holdes inden for puljens eksisterende økonomiske ramme. 

Dermed er bolden kastet. Forhåbentlig er forligskredsen bag energiaftalen på Christiansborg klar til at gribe den, så vi kan få sat endnu mere skub i den grønne omstilling af erhvervslivet. 

Debatindlægget er skrevet af Bjarke Møller, direktør i Rådet for Grøn Omstilling, Katrine Bjerre, direktør i SYNERGI, samt SMVdanmark, Landdistrikternes Fællesråd, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, IDA og CONCITO. Debatindlægget er også bragt i Børsen d. 16. juni 2023.

By |2023-06-19T10:32:22+01:0019. juni 2023|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Brug for gennemsigtighed og kontrol med kemikalier i vores produkter

I dag reguleres kemikalier i EU under den såkaldte REACH-forordning. Denne lovgivning, som blev vedtaget i 2006, er desværre mangelfuld og er nu ved at blive revideret. Det er dog ikke tilstrækkeligt udelukkende at lade REACH regulere kemikalier – slet ikke set i lyset af de kemikaliekriser vi står overfor. En anden lovgivning kan nemlig også gøre en stor forskel. Det er Ecodesign for Sustainable Product Regulation (ESPR) (Forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter).

En række NGO’er, herunder Rådet for Grøn Omstilling, har nu adresseret problemet til ENVI Komiteen i Europa-Parlamentet. I et fælles brev beskriver de behovet for, at ESPR-lovgivningen sikrer, at der er gennemsigtighed og kontrol med stoffer i de produkter, som vil blive reguleret herunder.

Ifølge Lone Mikkelsen, seniorrådgiver hos Rådet for Grøn Omstilling, har vi slet ikke styr på hvilke og hvor mange skadelige kemikalier, mennesker og miljø udsættes for. 

”Forbrugerne bør ikke udsættes for skadelige kemikalier, der fx kan forårsage kræft, forringe vores reproduktionssystem eller hæmme fertiliteten, ligesom disse stoffer ikke må ende i vores miljø. Desværre har vi for længst overskredet den planetære grænse for forurening med kemikalier. Der er hårdt brug for gennemsigtighed og kontrol med kemikalier i vores produkter. Det kan EU’s kommende ESPR-lovgivning være med til at sikre,” siger hun.

Formålet med ESPR er at sætte nye og mere ambitiøse krav til produkters klimaaftryk og pålægge virksomheder at stille information om deres produkters klimaaftryk til rådighed for os forbrugere, herunder bl.a. forventet levetid og reparationsmuligheder. 

Mere om ESPR

Ecodesign for Sustainable Product Regulation (ESPR) hedder på dansk Forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter (ESPR). Den foreligger som udkast fra Kommissionen og er under forhandling. Kommissionen forventer at kunne forberede og vedtage op til 18 nye delegerede retsakter mellem 2024 og 2027 og 12 nye delegerede retsakter mellem 2028 og 2030. En delegeret retsakt er lovgivning vedtaget af Kommissionen, som vil fastsætte kravene til miljøvenligt design og information for en specifik produktkategori. Tanken er, at de delegerede retsakter på produktniveau muliggør, at gennemførelsen af ​​krav og tiltag i den nye forordning bliver skræddersyet til specifikke produktgrupper, afhængigt af hver enkelt sektors særlige forhold. Produkter, der er omfattet af de delegerede retsakter, må kun markedsføres i EU, hvis de opfylder disse krav.

By |2023-11-23T14:50:55+01:0013. juni 2023|Nyhed|0 Kommentarer
Læs mere

Skal vi løse klima-, energi- og forsyningskriserne, skal vi spare på energien nu!

Af Julie Bangsgaard Abrahams, rådgiver i Energi & Klima, Rådet for Grøn Omstilling

Danmark og resten af EU har befundet sig i en dyb energi- og forsyningskrise, siden Rusland invaderede Ukraine. Alle EU-lande har været under et historisk hårdt pres for at fylde gaslagrene op og sikre alternativer til samfundets energiforsyninger. Derfor har EU-landene i løbet af 2022 forsøgt at sætte ekstra fart i udbygningen af sol- og vindenergi, og aldrig før har der været installeret så mange varmepumper. 
  
Men selv med en hurtigere udrulning af vind- og solenergi, vil den samlede ligning ikke gå op uden markante energieffektiviseringer. Hvis der ikke spares på energien, vil omkostningerne til den grønne omstilling forøges betydeligt på grund af et meget højt energiforbrug. Det hurtigste og mest omkostningseffektive svar på krisen er at spare på energien og vil desuden sænke Danmarks CO2-udledninger, fordi forbruget af fossile brændsler vil falde. I 2022 udgjorde olie, naturgas og kul knap 53 pct. af Danmarks bruttoenergiforbrug og stod for udledninger på 29 millioner tons CO2e. Der er derfor stadig behov for at reducere energiforbruget – både for klimaet og forsyningssikkerhedens skyld.

Den danske indsats er utilstrækkelig
Den danske indsats for at sikre energibesparelser er dog stadig helt utilstrækkelig, og regeringen ser ikke ud til at ville samle stafetten op foreløbig, selvom energieffektiviseringer kan være med til at løse både klima-, energi- og forsyningskriserne.Regeringen stemte den 16. maj imod Enhedslistens forslag til en national strategi for energieffektivisering med timing som begrundelsen. 

Vi har ikke tid til at vente. Derfor fremlægger vi i Rådet for Grøn Omstilling vores eget bud på en national handleplan for energieffektivisering, som vi håber, at regeringen og mange andre vil finde inspiration i.

Rådet for Grøn Omstillings hovedanbefalinger til en national handlingsplan er:

  • Regeringen bør inden for de næste fire måneder fremlægge en ambitiøs handleplan for energieffektiviseringer, der kan bane vej for en bred politisk aftale inden udgangen af oktober 2023. 
  • Danmark bør sætte markant højere mål for energieffektivisering end EU, og spare mindst 23 pct. af energien i 2030 ift. 2019. 
  • Den danske CO2-afgift – inklusive EU´s kvotepris – bør hæves til 1500 kr./ton CO2e i 2030 for at hæve de økonomiske incitamenter til at spare på den fossile energi.
  • Sæt fart på elektrificeringen af transporten, opvarmning og industrien, da det over tid kan sænke energiforbruget med op til 40 pct.
  • Indfør forbud mod salg af nye fossilbiler fra 2025 og udfas alle olie- og gasfyr.
  • Lemp anlægsloftet for kommuner og regioner, og stil samtidig krav om, at mindst 4 pct. af de offentlige bygninger skal energirenoveres hvert år.
  • Indfør krav om energiforbedringer i bygninger, så de laveste energiklasser mindst løftes en klasse op inden salg.

Læs hele RGO’s handleplan for energieffektivisering i Danmark nederst på siden.

By |2024-01-23T16:31:01+01:0023. maj 2023|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Bål i børnehaven skal være til særlige anledninger

Af Mollie Nørregaard Fenger

Gløderne knitrer, flammerne danser, og snobrødene bages hen over bålet under den overdækkede hytte. Denne udeaktivitet er normal for mange daginstitutioner landet rundt. Hensigten er at samle børnene om noget fælles og hyggeligt på legepladsen. Men hvad mange institutioner, pædagoger og forældre måske ikke tænker over, er, at bålrøg kan skade. 

Ifølge en undersøgelse, foretaget af Rådet for Grøn Omstilling, er bålaktivitet en væsentlig og sundhedsskadelig forureningskilde i 28 ud af 30 undersøgte daginstitutioner. Som så mange andre vuggestuer og børnehaver laver disse bål op til flere gange om ugen. Men når der laves bål, dannes en røg, der indeholder partikler, høje mængder af giftig sod og kræftfremkaldende og hormonforstyrrende tjærestoffer og gasser. Børn tæt på bål kan indånde mange flere partikler, end hvis de stod midt på landets mest trafikerede vej i myldretiden. Institutionerne samler dermed børnene om sundhedsskadelig røg, der kan få alvorlige konsekvenser for både børnenes og medarbejdernes helbred. 

Bålrøg er værre end cigaretrøg 

Ifølge Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver hos Rådet for Grøn Omstilling, er det værre at tænde et bål end en cigaret i nærheden af børnene. 

”Det er dybt paradoksalt, at man i stigende grad sætter børnene omkring et bål. Et bål frigiver de samme sundhedsskadelige stoffer, som der frigives ved rygning, bare i meget højere koncentrationer. Så det er langt værre at tænde et bål, end hvis pædagogerne gik og røg omkring børnene på legepladsen.” 

Når Kåre Press-Kristensen har været ude med sin partikelmåler hos institutionerne, har han målt forureningen omkring bålet. Selv ved en afstand længere væk end der, hvor børnene sidder, indeholder luften over 500.000 ultrafine partikler pr. cm3. Det er den maksimale koncentration, man kan måle med partikelmåleren. Til sammenligning er koncentrationen ca. 15.000 partikler pr. cm3 på landets mest forurenede vej i København, H.C. Andersens Boulevard, i myldretiden.

Bålrøgen er særlig skadelig for børn med en luftvejssygdom som astma, og det lider netop hvert femte førskolebarn af. 

”Et barn, der blot sidder en time ved et bål, kan let indånde mere af det kræftfremkaldende stof benzen, end et barn gør på en hel uge fra vejtrafik i København. Og hvis et barn med astma flere gange om ugen er tæt på et bål, så øges dets risiko for at få vejrtræknings- og lungeproblemer.”

Bål skal gemmes til særlige anledninger 

I undersøgelsen er daginstitutionerne blev spurgt om, hvor ofte de laver bål. Og her varierer svaret fra sjældent/sporadisk til ofte/flere gange om ugen. Kåre Press-Kristensen mener, at institutionerne kun sjældent bør bruge bål. Røgen er ikke kun farlig for børnene. Den forringer også luftkvaliteten for beboerne i de omkringliggende huse – for ikke at glemme medarbejderne. 

”Medarbejderne er jo også udsat for de farlige stoffer. Så hvis man virkelig skal lave en bålaktivitet, så gør det ved helt særlige anledninger som Sankt Hans og sensommerfesten. På den måde skåner man børn og voksne til hverdag, men lader dem samtidig få en båloplevelse en gang imellem,” siger han og fortsætter: ”Vi holder jo heller ikke nytårsaften med fyrværkeri flere gange om ugen.”  

En institution, der vil lave bål ofte, kan udskifte den klassiske bålplads med et gas-bålfad. 

”Med et gas-bålfad er der næsten ingen partikelforurening, hvis man undlader at lave mad over bålet, og det udleder kun få andre sundhedsskadelige stoffer. Det forbrænder meget renere, og man bevarer stadig den samme bålhygge. Hvis man insisterer på indimellem at have et normalt bål, skal det flyttes ud af bålhytten, som typisk bare koncentrerer røgen omkring børnene,” siger han.  

Der mangler oplysninger  

Han påpeger, at mange institutioner ikke er bevidste om sundhedsrisikoen ved bål.

”Selvfølgelig laver ingen pædagoger bål for at skade børnene. Men det overrasker mig alligevel, at man fortsat laver bål i daginstitutioner. Rygning er jo forbudt. Hvad enten det er tobak eller træ, du brænder af, så frigiver det jo skadelig røg. Der er akut behov for at give institutionerne grundig oplysning om, hvor helbredsskadende bålrøg er.”

Ansvaret ligger ifølge Kåre Press-Kristensen bl.a. hos kommunerne. De skal først og fremmest sikre, at de ansatte i kommunale institutioner har lavet en lovpligtig kemisk risikovurdering i tilknytning til deres APV, hvis de ofte laver bål. Det er et lovkrav, hvis man arbejder med noget, der udvikler kræftfremkaldende stoffer. 

”Så kommunerne bør oplyse om, at bålrøg er sundhedsskadeligt. Det er institutionsledernes ansvar at handle på det, mens kommunens ansvar er at bidrage med oplysning om helbredsskader fra bål. På den måde har de både et ansvar for børnene og medarbejderne, og det håber jeg, de vil tage på sig snarest.”

Mollie Nørregaard Fenger er ved at tage en kandidat i journalistik på Syddansk Universitet og arbejder som kommunikationsstudent hos Rådet for Grøn Omstilling. Artiklen er tidligere blevet bragt i Magasinet Grøn Omstilling. 

Indeklimaprojektet

Undersøgelsen af bålaktivitet i institutioner er en del af et større projekt om indeklima i daginstitutioner. Her har Rådet for Grøn Omstilling målt på niveauet af udvalgte skadelige kemikalier, CO2, støj, radon og partikler. Man har undersøgt 30 institutioner fordelt på syv danske kommuner.  Undersøgelsen er finansieret af Realdania.

Læs mere om undersøgelsen og find resultater og anbefalinger her.

By |2023-09-08T14:19:57+01:0027. april 2023|Artikel|0 Kommentarer
Læs mere

Lad os stoppe salget af fossile fyr gennem ecodesign

EU’s medlemslande skal i slutningen af april stemme om kravene til varmeapparater gennem Ecodesign. 

Ecodesign er en af verdens mest vellykkede metoder at sikre energibesparelser og emissionsreduktioner.

Rådet for Grøn Omstilling arbejder for, at der sættes så høje EU-krav til energieffektiviteten i et varmeapparat, at det ikke vil være muligt at installere et fossilt fyr fra senest 2027.

Forureningsfri fjernvarme er en sikker og grøn opvarmningsform, og individuelle varmepumper er mindst tre gange så effektive som fossile fyr.

På nationalt niveau bør vi have et forbud mod nyinstallation af fossile fyr allersenest fra 2025.

By |2023-11-23T14:54:02+01:0014. april 2023|Nyhed|0 Kommentarer
Læs mere

Hvem har ansvaret for de giftige stoffer?

PFAS har over hele landet fundet vej ind i kroppen på intetanende borgere, der først for nylig er blevet smertefuldt bevidste om, at deres afgrøder og drikkevand har været forurenet og potentielt sygeliggjort dem.

Således indledte forfatter Morten Pape sin meget personlige kronik i Politiken om PFAS og drikkevand. 

I dag er blot to af stofferne forbudt. De øvrige mange tusinde PFAS-stoffer tilføres stadig vores miljø og vores kroppe. Så hvordan får vi lukket for hanen? Det var emnet for vores debatmøde den 28. februar, der blev afholdt i samarbejde med Politiken.

Se eller gense oplæg af:

Morten Pape, forfatter
Philippe Grandjean, professor i miljømedicin, Syddansk Universitet
Xenia Trier, lektor, Københavns Universitet
Lone Mikkelsen, kemikalieekspert, Rådet for Grøn Omstilling

Mai Villadsen (El) og Anne Paulin (S) deltog også i debatten.

Se debatmødet her:

For privacy reasons YouTube needs your permission to be loaded.
By |2023-11-23T14:54:22+01:005. april 2023|Nyhed|0 Kommentarer
Læs mere

Valg af ventilation med lav klimapåvirkning ved renovering af eksisterende etageejendomme

Det forventes, at der vil blive gennemført mange ventilationsprojekter i eksisterende etageboligbyggeri frem mod 2050 med henblik på at skabe bedre indeklima og energibesparelser. Med ca. 700.000 etageboliger med naturlig ventilation og 280.000 med mekaniske udsug er potentialet for bæredygtig renovering stort.

Projektet Bygninger og Grøn Omstilling har udarbejdet et fremsynsnotat om “ Valg af ventilation med lav klimapåvirkning ved renovering af eksisterende etageejendomme”. Fremsynsnotatet findes også i en pixi-udgave. 

Fremsynsnotatet fokuserer på, hvordan man finder de optimale løsninger til forbedring af ventilation og indeklima i eksisterende etagebygninger. Notatet inddrager konkrete erfaringer fra et renoveringsprojekt i bebyggelsen Frydenspark, hvor metoden til DGNB-certificering er brugt som grundlag for en tilpasset metode til bæredygtighedsvurdering af etablering af ventilation i forbindelse med renovering af typiske etageejendomme. 

Fremsynsnotatet kan dermed ses i sammenhæng med fremsynsnotaterne: ”Bygningsinstallationer i et bæredygtighedsperspektiv – Fokus på HVAC”, ”Værdien af et godt Indeklima” og ”Den frivillige bæredygtighedsklasse er et vigtigt skridt frem mod bæredygtigt byggeri”.

Hovedpointer fra fremsynsnotatet

Det forventes, blandt andet at:

  • Der kommer større opmærksomhed på bæredygtighed ved renovering, enten ved at beboere og bygningsejere efterspørger det eller i form af deciderede krav til maksimal klimapåvirkning ved renovering, som omtalt i den nationale strategi for bæredygtigt byggeri.
  • Byggeriets aktører skal kunne vurdere, hvilke ventilationsløsninger, der er mest bæredygtige i bredt set, og ikke blot have fokus på fx energibesparelser og driftsomkostninger alene. 
  • Den trinvise indfasning af grænseværdier for klimapåvirkning for nybyggeri medvirker til at der skabes et marked for flere og helt nye produkter med lavere klimaaftryk.
  • Mange af produkterne til nybyggeri vil også kunne anvendes ved renovering. 
  • Den laveste klimapåvirkning fra renovering med ventilation opnås, hvor både klimapåvirkningen fra materialer og drift er lave.
  • Det vil være fordelagtigt at anvende eksisterende føringsveje og kanaler, og dermed spare materialer, men også at det vil være en individuel vurdering fra gang til gang, hvad der er den bedste samlede løsning for en given bygning fra en given tid.   
Download pixie-udgave her
Download Fremsynsnotatet her

Projektet Bygninger og grøn omstilling er støttet af Realdania og Grundejernes Investeringsfond og udføres af CONCITO med Rådet for Grøn Omstilling som projektpartner. Ea Energianalyse og Teknologisk Institut indgår som faglige videnspartnere.

By |2024-02-26T09:39:31+01:003. april 2023|Debatindlæg|Kommentarer lukket til Valg af ventilation med lav klimapåvirkning ved renovering af eksisterende etageejendomme
Læs mere

Kontakt

Rådet for Grøn Omstilling
Kompagnistræde 22, 3
1208 København K
Danmark

CVR: 15428376

Find medarbejder

Persondatapolitik

info@rgo.dk

Støt den grønne og bæredygtige omstilling

Disclaimer: This website has been translated using automated translation software powered by third-party services. We will continuously make efforts to improve the translations from Danish.

Vil du følge vores arbejde?

En hurtig vej til grøn viden!

Go to Top