Om Julie Abrahams

Denne forfatter har endnu ikke udfyldt nogle detaljer.
So far Julie Abrahams has created 640 blog entries.

EU kræver grønnere brændstof til søfarten

EU-forhandlingerne om grønne brændstoffer i søfarten er nu afsluttet og har resulteret i verdens første lovgivning med krav om mindre klimabelastende skibsbrændstoffer. Den nye regulering kræver, at skibenes brændstof skal udlede færre og færre drivhusgasser, startende med en reduktion på 14,5 procent i 2035 stigende gradvist til 80 procent i 2050. Søfarten kan altså stadig udlede store mængder drivhusgasser i 2050, og aftalen er dermed langt fra kompatibel med EU’s mål om klimaneutralitet i 2050 og FN-målet om at begrænse temperaturstingen til 1,5 garder. 

”Søfarten har gennem historien skiftet drivmiddel mange gange. Fra årer og sejl til damp og siden til kul og olie, og gårsdagens aftale markerer nu starten på afslutningen af søfartens fossile æra. Men selvom aftalen er historisk, idét ingen andre lande regulerer klimabelastningen fra skibenes brændstoffer, så viser ambitionsniveauet og hastigheden for udfasning af fossile brændstoffer med al tydelighed, hvor langt bagefter søfarten er i den grønne omstilling,” siger Rasmus Bjerring Larsen, klima- og transportrådgiver hos Rådet for Grøn Omstilling. 

Samlet set er kravene til brændstoffernes drivhusgasudledninger så uambitiøse, er der er stor risiko for, at de primært vil drive et skift fra bunkerolie til flydende fossil naturgas (LNG). LNG har på papiret en mindre CO2-udledning end bunkerolie, men da der ofte vil være læk af metan til atmosfæren fra forsyningskæden, er der meget usikkerhed om klimagevinsten ved et sådant skifte. 

Derfor har Rådet for Grøn Omstilling i løbet af forhandlingerne samlet danske nøgleaktører om at støtte højere krav til reduktion af drivhusgasser samt krav om brug af e-fuels i stedet for LNG. E-fuels kan skaleres bæredygtigt og er derfor den bedste langsigtede løsning for grøn søfart. Her lykkedes det i EU-aftalen at få indført krav om 2 procents e-fuels i 2034 (hvis optaget af e-fuels er mindre end 1 procent i 2030) samt en såkaldt “multipler” for e-fuels frem til 2035, hvilket vil sige, at de tæller dobbelt. Som med de overordnede drivhusgasmål er det langt fra nok, men at mekanisme nu er på plads er afgørende, for så kan kravene nemlig strammes ved senere revisioner. 

”Grønne brændstoffer, baseret på 100 procent vedvarende energi, er fremtiden for grøn søfart. Vi er glade for at se, hvordan danske nøgleaktører på tværs af PtX-værdikæden har været med til at presse på for en ambitiøs aftale” siger Rasmus Bjerring Larsen. 

Baggrund for aftalen:

Aftalen ’Fuel EU Maritime’ stiller krav til reduktion af drivhusgasser fra søfartens brændstoffer. Kravene lyder på 14,5 procent reduktion i 2035, 31 procent i 2040, 62 procent i 2045 og til sidst 80 procent i 2050

By |2023-09-07T17:43:54+01:0024. marts 2023|Nyhed, Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Concito og Rådet for Grøn Omstilling: 2025-klimamålet bør ikke nås med uigennemtænkt brug af biobrændstoffer

Da Klimarådet for nylig udgav den årlige statusrapport og her efterlyste mere konkrete tiltag i forhold til både 2025- og 2030-målene udtalte klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard, at regeringen»vil genbesøge den grønne aftale om vejtransporten«. 

Dette synes vi også er en god ide, da transportsektoren både kan og bør levere yderligere reduktioner frem mod 2030. Det kan endda være nødvendigt for at leve op til EU’s nye ’Fit For 55’-regulering, som pointeret af Klimarådet.

Det er dog vigtigt, at de indsatser, regeringen måtte overveje, både i forhold til at nå 2025- og 2030-målene, vurderes på, i hvor høj grad de fremmer elektrificering, som er den grønneste og billigste omstillingssti for vejtransporten.

Regeringen har i sit seneste Klimaprogram anvist mulige virkemidler til øgede reduktioner fra vejtransporten, hvor især to vurderes at kunne gennemføres med kendt teknologi og samtidig levere væsentlige reduktioner:

  • En højere CO2e-afgift på brændstof 
  • Et højere CO2e-fortrængningskrav på brændstof

Ideelt set burde CO2e-afgiften være det primære virkemiddel, da den fremmer både elektrificering og brug af offentlig transport og cykling. Men på grund af eksisterende EU-krav om iblanding af grønne brændstoffer, kan en kombination være nødvendig. 

Problemet med det er dog, at en række brændstoffer, som EU karakteriserer som grønne, reelt har en højere klimabelastning end de fossile brændstoffer, de erstatter. 

Derfor bør det sikres at et eventuelt tiltag samlet har en reel positiv klimaeffekt. Det var netop baggrunden for, at man med aftalen om grøn vejtransport aftalte at indføre strengere krav til biobrændstoffer, herunder krav om at medregne effekter fra ændret arealanvendelse og potentielt øget afskovning (den såkaldte ILUC-effekt) senest fra 2025. 

Desværre er denne regulering endnu ikke på plads, og derfor er den reelle klimaeffekt ved at forhøje CO2e-fortrængningskravet meget usikker. 

Samtidig kan opfyldelse af CO2e-fortrængningskravet via elektrificering af vejgodstransporten, som netop peger i rigtig retning på lang sigt, ikke nå at bidrage væsentligt på den korte bane. Et højere CO2e-fortrængningskrav vil derfor lige nu have tvivlsom og måske endda negativ klimaeffekt, eftersom det kan føre til et problematisk merforbrug af klimabelastende biobrændstoffer.

Vi anbefaler derfor ikke at øge CO2e-fortrængningskravet som virkemiddel til at nå 2025-målet.

I stedet anbefaler vi at øge brændstofafgifternes CO2-element med cirka 0,50 kroner per liter, hvilket Concito tidligere har estimeret vil kunne give en hurtig reduktion på dels 0,4 millioner ton fra mindre grænsehandel, dels 0,2 millioner ton fra mindre dansk forbrug. 

Hvis regeringen vil lade en generel afgiftsændring afvente Svarer-ekspertgruppens rapport om CO2-afgifter for landbrug og vejtransport, kan man eventuelt nøjes med at hæve dieselafgiften, som også foreslået af Klimarådet. 

Parallelt hermed bør der så arbejdes på at udforme ILUC-krav til biobrændstof og eventuelt øge fortrængningskravet svarende til, hvad elektrificeringen af lastbilerne kan levere. Det kan stadig nå at bidrage til at nå 2030-målet og til Danmarks klimaforpligtelser under EU.

Dette debatindlæg er skrevet af: Rasmus Bjerring Larsen, Rådgiver transport og klima, Rådet for Grøn Omstilling og Søren have, programchef Concito

By |2024-01-23T16:31:53+01:0024. marts 2023|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Sæt højere CO2-krav til nye lastbiler

Vi har brug for hurtig klimahandling. Og vi har brug for at fremrykke vores klimamål. En lang række virksomheder erkender dette, løber en risiko og investerer massivt i den grønne omstilling; herunder i elektriske lastbiler. Men der er også brug for at samfundet sikrer rammerne, der fremmer en hurtigere omstilling, og understøtter indsatsen fra de mange virksomheder, der har valgt at gå forrest. Dette gælder også i forhold til CO2-krav til nye tunge køretøjer. 

”Den grønne omstilling af lastbiler kommer ikke til at ske af sig selv. Det er en tredeling mellem teknologisk udvikling, pris og i særdeleshed også ambitiøs lovgivning, der sætter rammerne og dermed også kommer til at drive omstillingen til el-lastbiler,” siger Daria Rivin, rådgiver inden for Klima & Transport i Rådet for Grøn Omstilling. 

Rådet for Grøn Omstilling er gået sammen med Mærsk, DSV, IKEA, DFDS, Brintbranchen, Danske Fragtmænd, Grundfos, Lantmännen Schulstad, Coop og Blue Water Shipping, om at skrive høringssvar til EU-Kommissionens forslag til forordning om styrkede CO2-emissionsmål for nye tunge køretøjer, mere specifikt vedrørende CO2-krav til nye lastbiler. I forslaget fra EU-kommissionen lyder CO2-reduktionskravet for nye lastbiler på 45 procent i 2030, 65 procent i 2035 og 90 procent i 2040.  

Sammen anbefaler Rådet for Grøn Omstilling og virksomhederne følgende: 

  • at CO2-reduktionskravet for nye lastbiler forhøjes til 65 procent i 2030 
  • at alle nye lastbiler der sælges, skal være nulemission i 2035 (med undtagelse af specialkøretøjer) 

Vores fælles anbefalinger er sendt ind til Transportministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. 

I Rådet for Grøn Omstilling arbejder vi med at lægge pres på EU’s Ministerråd og EU-Parlamentet for at gøre lovgivningen mere ambitiøs. 

Læs høringssvaret forneden.

   

By |2023-11-23T12:40:14+01:0024. marts 2023|Høringssvar|0 Kommentarer
Læs mere

Hans Nielsen – dygtig og engageret biolog og naturelsker

Hans Nielsen var en mangeårig, meget dygtig og engageret medarbejder i Det Økologiske Råd – nuværende Rådet for Grøn Omstilling. Han arbejdede fuldtids for os 1997-2012 og fortsatte derefter endnu en årrække på deltid. Han gjorde en kæmpe forskel for beskyttelse af natur og miljø, både ved at forfatte en række oplysende hæfter – særligt i forhold til landbrugets forurening. Han var altid saglig og grundig, både i sin afdækning og i sin formidling. Han kastede sig bl.a. ud i at påklage hundredvis af kommunernes godkendelser af husdyrbrug i årene 2007-14. Da vi startede, var godkendelserne alt for lempelige bl.a. overfor udledning af ammoniak, til skade for både biodiversitet og sundhed. Vi, og særligt Hans, fik mange sure kommentarer som følge af dette arbejde. Men takket være Hans’ grundige arbejde fik vi medhold i langt de fleste sager, og resultatet blev, at kommunerne efterhånden rettede ind, så vi gjorde vores arbejde på dette felt overflødigt. I denne proces blev landbrugets udledning af ammoniak halveret.

Samtidig kastede Hans sig ud i en kamp mod de invasive arter, som truer vores natur. Hans var på mange måder en enspænder, men han kunne også være social og var altid villig til at øse af sin viden om natur, også uden for det strengt arbejdsmæssige. Jeg husker en skovtur, hvor han viste rundt i naturen omkring Lyngby. Han havde fiskenet med, og viste os forskellige smådyr og vandplanter. Jeg spurgte ham, om han kunne finde en salamander. Han gik lidt afsides og kom så tilbage med en salamander – til min store overraskelse!

Jeg er taknemmelig for Hans’ bidrag til vores arbejde gennem mange år – og ked af at han måtte for tidligt bort – i en alder af 70 år.

By |2023-03-14T14:10:44+01:0026. februar 2023|Kommentar|0 Kommentarer
Læs mere

EU-regler om bly i plast vil skade mennesker og miljø

Danmark har siden 2002 haft stramme regler for bly og har været et foregangsland i EU, men denne nationale indsats er nu i fare for at blive overskygget af nye EU-regler. EU varsler med en ny grænseværdi for mængden af bly i genanvendt PVC på 0,1 procent. Det lyder måske ikke af meget, men indtil nu har Danmark haft regler der er langt strammere, og som har forhindret at bly blev cirkuleret i genanvendt PVC. Denne nye grænseværdi vil derimod tillade recirkulering af bly i nye produkter, fx til byggebranchen, og de nye EU-regler vil derfor betyde en væsentlig forringelse af miljø- og forbrugerbeskyttelsen i Danmark. Som udgangspunkt er fælles regler i EU bestemt vejen at gå, men i tilfælde som disse, hvor eksisterende regler bliver forringet, så virker det helt forkert, at Danmark skal følge EU. 

Vi står netop midt i en skandale, hvor PFAS viser sig at være allestedsnærværende i vores miljø. Et miljø- og sundhedsproblem der på mange måder kan sammenlignes med bly. Og der er én bestemt grund til, at PFAS nu findes alle steder i miljøet og i menneskekroppen – at der i årtier er blevet set igennem fingre med de miljø- og sundhedsskadelige effekter, som disse fluorstoffer har. For man må ikke tro, at man ikke har kendt til disse skadelige effekter, men industriens interesser har fået lov at veje tungere end de miljømæssige. Og nu sker det igen – med bly. Der er vel næppe noget stof der er grundigere undersøgt end bly og alle resultater siger det samme; at bly er voldsomt problematisk og så nedbrydes det ovenikøbet ikke i miljøet. Det vil derfor til stadighed blive recirkuleret i miljøet. Vi må simpelthen stoppe med at begå den samme fejl igen og igen. Vi må stoppe med at se igennem fingre og finde argumenter for, at det er ok. Hanen skal lukkes. Præcis som det er tilfældet for PFAS. Og derfor må Danmark fortsætte med at kæmpe for at beholde sine stramme regler på området.

Det er klimaeffekten af genanvendelse der får lov at veje tungt i denne sag, og også for tungt. For genanvendelse får lov at få for meget plads i omstillingen til en cirkulær økonomi. Selvfølgelig skal produkter og materialer genanvendes når de er helt udtjent, men først der. Først og fremmest skal vi i langt højere grad begrænse vores forbrug, genbruge meget mere og i det hele taget lave miljømæssigt bæredygtige og cirkulære produkter fra start. Produkter der kan rengøres, genpåfyldes og repareres så de holder meget længere end udgangspunktet er i dag. Netop denne tilgang er baggrunden for EU-Kommissionens foreslåede forordning om miljøvenligt design for bæredygtige produkter, der blev fremlagt for mindre end et år siden. I det hele taget står den forestående grænseværdi for bly i genanvendt PVC i slående kontrast til denne ellers fremsynede tilgang vi har set fra EU-Kommissionens side, siden EU’s kemikaliestrategi for bæredygtighed blev fremlagt i 2020 som et led i Den grønne pagt. Et giftfrit miljø er en del af Kommissionens målsætning om nulforurening for luft, vand og jord. Det kommer vi simpelthen ikke i mål med, når de mest skadelige stoffer holdes i cirkulation.

Der skal fra politisk side skabes incitamenter til, at vores forbrug reduceres og vi genbruger mere. Dette gælder bredt i samfundet, men byggebranchen er et godt eksempel på et område, hvor der i dag anvendes store mængder PVC i nybyggeri. Men i stedet for at rive ældre men velfungerende sunde bygninger ned skal vi i stedet renovere og rekonstruere. Der er rigtig mange skadelige kemikalier der er blevet frigivet til miljøet via byggeriet, og sådan vil det fortsætte længe endnu, hvis vi fortsætter med at tillade stoffer som fx bly. EU-Kommissionen skal holde fast i deres målsætning om et giftfrit miljø. I stedet for fortsat at tillade skadelige kemikalier, som en vej til at kunne opnå høje niveauer af genanvendelse, så skulle de opstille en ambitiøst målsætning om et PVC-frit Europa inden 2030 og blive en global frontløber ved at udfase de mest miljøbelastende og mindst genanvendelige af alle plasttyper, nemlig PVC.

Debatindlægget er også bragt på Ingeniøren.dk den 2. februar 2023.

By |2023-11-23T14:57:44+01:002. februar 2023|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

PFAS − Luk for hanen nu

Artikel fra Magasinet Grøn Omstilling af Helene Chéret 

PFAS i jorden, drikkevandet, havmiljøet, slammet på markerne, køerne og nu også i vores blod. Gruppen af fluorstoffer har nu fundet vej til snart alle afkroge og kan endda måles i vores egne kroppe. Miljøstyrelsen er i fuld gang med at undersøge, hvad der kan gøres ved denne omfattende forurening af vores miljø, mens bekymrede borgere venter rundtom i landet. Spørgsmålene er mange: Kan man godt drikke vandet fra vandhanen, eller bør jeg købe flaskevand? Hvorfor er lige netop vores lokalområde forurenet? Kan jeg amme mit barn, eller er det farligt for barnet? Risikerer jeg nu at få kræft? 

Seniorrådgiver Lone Mikkelsen hos Rådet for Grøn Omstilling er også bekymret. Hun har fulgt kemikalieområdet i snart 15 år, og i al den tid har fluorstoffer været i forskernes og miljøorganisationernes søgelys. Disse kemikalier kan øge risikoen for kræft, give forhøjet blodtryk og påvirke vores evne til at få børn. 

”At fluorstoffer er skadelige, er ikke ny viden. Det har vi vidst i mange år. Men det er nyt, at der bliver reageret så voldsomt fra myndighedernes og politikernes side. Endelig ringer alarmklokkerne tilstrækkeligt højt. Og det skyldes, at faren er kommet helt tæt på,” siger hun.  

Forurenet kvæg i Korsør  

Helt tæt på kom det især for 118 borgere i Korsør, der i starten af 2021 viste sig at have meget forhøjede værdier af PFOS i blodet. PFOS er i dag forbudt og er en ud af de mange forskellige fluorstoffer, der går under fællesbetegnelsen PFAS. Indbyggerne havde spist kød fra kvæg, der havde græsset og drukket vand ved et område, der var forgiftet med PFOS fra en brandskole i nærheden. En forskergruppe på Holbæk Sygehus følger i dag gruppen af borgere, hvoraf nogle har de højeste niveauer, nogensinde målt i Danmark.  

Andre steder i landet har man fundet forhøjede niveauer af PFAS i drikkevandet. På Fanø har man f.eks. ingen ide om, hvorfor lige netop deres drikkevand er forurenet. Samtidig er der nu i græsprøver konstateret PFAS-forurening på 60 ud af 67 arealer, mens 9 ud af i alt 47 vandprøver også indeholder de sundhedsskadelige stoffer. For græsprøverne er der primært tale om stikprøver fra havet langs Vestkysten samt langs den sjællandske vestkyst.

Sager som disse har fået myndighederne op af stolen. Regeringen er ved at lave en national strategi for PFAS, så man kan komme problemet til livs. Den har også nedsat et partnerskab for miljøfarlige stoffer (som Rådet for Grøn Omstilling er med i). Samtidig har myndighederne sat gang i undersøgelser af drikkevand, havmiljø, åer, badevand og jord fra grunde, der mistænkes for at være forurenet. Og så har Danmark, sammen med Tyskland, Nederlandene, Norge og Sverige, sendt et udkast til et EU-forbud mod PFAS-stoffer til EU’s kemikalieagentur.

”Der bliver nu kortlagt på livet løs. PFAS er pludselig på alles læber, og der er som noget nyt en bred erkendelse af, at forureningen er vigtig at få gjort noget ved. Det gælder ngo’er, myndigheder og virksomheder, og det er naturligvis altafgørende, at alle er på banen,” siger Lone Mikkelsen. 

Men samtidig synes hun, vi bør tage ved lære af situationen. For man burde have set det komme og endda forhindre det i at komme så vidt.  

”Det er absurd, at vi skal nå hertil, før politikerne reagerer. Virksomheder har flittigt brugt fluorstoffer i mange år og gør det stadig. Og nu er de overalt. De ophober sig i miljøet, og man kan finde dem i høje niveauer i f.eks. fisk, sæler og isbjørne. Derfor har vi hele tiden vidst, at det på et tidspunkt lander på vores tallerken og i vores vand. Vi har også længe kendt til kemikaliestrukturen og kaldt dem evighedskemikalier, fordi de ikke forsvinder igen. Men først når mennesket bliver direkte ramt, tager vi det alvorligt,” siger hun og tilføjer, at myndighederne på trods af alvoren ikke har trykket på den vigtigste knap.  

”Forskerne har længe råbt op om problemet, men alligevel er stofferne lovlige. Der bliver kortlagt på livet løs, og der bliver forsket i, hvordan man kan rense vand, jord og slam. Det vil sige, at vi gør, som vi plejer: Vi lader forureningen ske, indtil det går ud over os selv. Så handler vi bagefter og forsøger at dæmme op for skaderne i miljøet. Men vi bør jo først og fremmest lukke for hanen. PFAS skal forbydes. Og da EU-processen kan være meget lang, vil et nationalt forbud skubbe på denne proces,” siger Lone Mikkelsen.  

Den holdning deler hun med bl.a. Forbrugerrådet Tænk Kemi, der sammen med en række eksperter kæmper for et nationalt forbud mod PFAS, så det ikke længere må være i vores forbrugerprodukter (forslaget inkluderer ikke industrielle processer). Den nye SVM-regering har i sit regeringsgrundlag meldt ud, at den vil arbejde for et forbud mod PFAS-stoffer på EU-plan og tage initiativer til begrænsning af brugen i Danmark. Men om regeringen også vil overveje et nationalt forbud, er i skrivende stund uvist. 

“Nu har regeringen taget et flot skridt ift. arbejdet med et EU-forbud. Men initiativer til en begrænset anvendelse i Danmark har vi stadig til gode,” siger Lone Mikkelsen.

Vi accepterer at blive syge 

I USA har man valgt at sætte det tilladte niveau for PFAS i drikkevand helt ned til næsten nul. Det amerikanske miljøagentur (EPA) bygger det på forskning, der viser, at selv lave doser kan være skadeligt gennem et helt liv.  

”Herhjemme har vi en noget højere grænseværdi end i USA, som jo anerkender, at selv små doser af noget skadeligt er skadeligt. Her i Danmark accepterer vi i stedet risikoen for, at nogle mennesker vil blive syge af det. Men jeg tror og håber, at grænseværdierne kommer til at rykke sig nedad i de kommende år, også herhjemme.”  

I det hele taget krydser hun fingre for, at man i EU og herhjemme skynder sig at handle.  

”Vi kan ikke komme uden om kemikalier. De er i vores tøj, byggeri, emballage, plejeprodukter, legetøj m.m. Men vi kan nedsætte mængden og brugen af dem mest muligt, og vi skal udfase de farlige kemikalier. Dem, der skader vores miljø, og dem, der gør os syge. Vi har en klimakrise, en biodiversitetskrise, men vi har i den grad også en kemikaliekrise, hvor vi i alt for lang tid har ladet stå til, mens det store kemikalieeksperiment med os selv og vores børn er i fuld gang. Det tog skal stoppes,” siger hun.  

Det ser ud til, at noget godt er på vej i EU. I dag bliver kemikaliernes effekt på miljø og menneskers sundhed ifølge Lone Mikkelsen ikke undersøgt godt nok, inden de kommer ud på markedet. F.eks. forbød man fluorstoffet PFOS i 2009, men industrien erstattede det blot med andre fluorstoffer, som man nu ved også er skadelige.  

”Heldigvis har man i EU nu lavet et forslag til en strategi, hvor man vil forbyde hele grupper af stoffer, i modsætning som nu, hvor man forbyder et stof ad gangen. Og så er det jo i virkeligheden også sådan, at virksomhederne skal påvise, at kemikalier ikke er skadelige, inden de sendes ud på markedet og ender i vores produkter. Men her er der store huller i de data, virksomhederne leverer. Data er simpelthen mangelfulde, men det opdages ofte først, når kemikalierne er kommet på markedet. Der mangler simpelthen kontrol – og konsekvens, når reglerne ikke overholdes,” siger Lone Mikkelsen. 

Hvad er fluorstoffer? 

Fællesbetegnelsen PFAS dækker over mange forskellige fluorstoffer. De er fremstillet kunstigt til brug i f.eks. brandskum og i industrien. Fluorstoffer bruges også i kraft af deres fedt- og vandafvisende egenskaber i pander og andet køkkengrej, fødevareemballage, møbler, maling og plejeprodukter. Og så bliver kemikalierne også brugt meget i outdoor-tøj som vind- og vandafvisende tøj og sko.  

PFAS er farligt  

Fluorstoffer forøger risikoen for nyrekræft og testikelkræft, forhøjet kolesteroltal, forandringer i leverenzymer, mindre fald i fødselsvægt, for højt blodtryk hos gravide og kan nedsætte vaccineeffekten hos børn. Derudover mistænkes de for at være skyld i adfærdsforstyrrelser og hormonforstyrrelser, der gør det sværere at få børn.  

Hvor han man fundet fluorstoffer? 

De sidste år har man fundet PFAS i forhøjede niveauer i jorden, græs, drikkevand, havvand, åer, slam, kvæg og mennesker.  

Grænseværdier  

I 2021 besluttede Miljøstyrelsen at sænke grænseværdien markant for indholdet af fire bestemte PFAS-stoffer i drikkevandet fra 100 nanogram per liter til 2 nanogram per liter. Det skete efter anbefaling fra det Europæiske Fødevareagentur (EFSA). Grænseværdien er baseret på effekter på immunsystemet hos 1-årige børn.  

Læs mere om PFAS, og hvad du kan gøre for at undgå stofferne på Tænk.dk

Lyt til podcasten ‘PFAS i dit blod’ i Genstart og En tikkende giftbombe i Sundhedens time på DR.

By |2023-11-23T14:58:59+01:0029. december 2022|Artikel|0 Kommentarer
Læs mere

Nye vindmøller og solceller kan og skal gavne natur og miljø

Artikel fra Magasinet Grøn Omstilling af Anna Fenger Schefte 

Sidste år aflyste energiselskabet Vattenfall planerne om at udvide den danske Nørrekær Enge vindmøllepark ved Limfjorden med 36 nye møller på grund af lokale protester. Protester er også årsagen til, at en ny havvindmøllepark, der efter planen skulle ligge ud for Omø, hvor havfugle slår sig ned om vinteren, aktuelt hænger i en tynd tråd. Disse eksempler er langtfra unikke.  

Protester, forsinkelser og endda skrinlægning af projekter har nemlig i mange år været et vilkår, når man kigger på udbygningen af både vind og sol. Det gælder både herhjemme, men også i mange andre lande. Det tager i dag således gennemsnitligt 4-6 år at få godkendt en ny VE-installation i EU.  

En væsentlig årsag til, at godkendelsesprocesserne forhales og forsinkes, kan ofte findes i bekymringer og kritik af VE-projekternes lokale påvirkning af natur og dyreliv. Bl.a. har bekymringer for påvirkning af havmiljø, naturlandskaber og fugleliv ofte ført protester og klager med sig. 

Den type protester og modstand kan de kommende år vokse sig endnu større i lyset af de højnede ambitioner, som EU og Danmark den seneste tid har annonceret for den grønne energi. Her vil inddragelse af store arealer til både sol og vind være en forudsætning. Oven i dette kan lægges det accelererede tempo, som er påkrævet for, at vi kan nå 2030-målene, der heller ikke just levner plads til lange klagesager og forsinkede miljøgodkendelsesprocesser. Derfor er de folkelige protester og hensynet til naturen en udfordring, som skal tages alvorligt af de politikere og virksomheder, der de kommende år skal løfte opgaven med at udbygge den grønne energi.  

Hos WWF ser Ajs Dam mere biodiversitet som helt afgørende for udrulningen af vedvarende energi.   

”Det er ikke længere nok med devisen om ”mindst mulig skade”. Det er en forudsætning for både energivirksomheders og myndigheders legitimitet og muligheden for at sikre bred opbakning til vedvarende energi, at arealplanlægning og etablering af nye anlæg sker med langt større fokus på, hvordan det også kan gavne natur og miljø,” siger Ajs Dam, der er chef for virksomhedssamarbejde. 

Også fra energiselskabet Vattenfall er der en klar oplevelse af, at der er brug for en mere ambitiøs indsats for at få begrænset VE-installationers aftryk på natur og miljø, også for at sikre, at ambitionerne ikke drukner i modstand. Det fortæller miljøchef Helle Herk-Hansen. 

”Vi bruger mere tid på miljøgodkendelser end på selve opsætningen af vindmøllerne, og derfor er biodiversitet en vigtig del af vores strategiske arbejde. Det betyder, at vi vil undgå negativ påvirkning af natur og biodiversitet og i stedet opnå positiv påvirkning,” siger hun og fortsætter: ”For os er biodiversitet blevet en forudsætning for at sikre bred opbakning til udvidelsen af VE, som er nødvendig for at begrænse vores CO2-udledning,” fortsætter hun.   

Nye ambitioner for biodiversitet 

Vattenfall annoncerede i 2020 en ambition om at blive såkaldt netto-positiv i forhold til biodiversitet i 2030. Det vil sige, at de vil gennemføre tiltag, der kompenserer for de skader, som opførelsen af vindmøllerne skaber. Og den type ambitioner står de ikke alene med.  

Ørsted kom således i 2021 med en ny biodiversitetsstrategi, hvor virksomheden skal have en netto-positiv biodiversitetspåvirkning for alle vedvarende energiprojekter, der igangsættes efter 2030. Både European Energy og Better Energy har også en erklæret ambition om naturgenopretning og biodiversitetshensyn ved etablering af solcelleparker. Better Energy har mere konkret en målsætning om etablering af 500 hektar natur i 2025 svarende til 1000 fodboldbaner – i forbindelse med deres solcelleanlæg.   

Ifølge Kristine van het Erve Grunnet, som er afdelingschef i interesseorganisationen Green Power Denmark, så er de ambitioner og målsætninger et klart udtryk for, hvor vigtigt biodiversitet efterhånden er blevet. 

”Det er en stor og nødvendig dagsorden. Det er en bunden opgave, at vi skal gennemføre en kæmpe udrulning af VE. Men det er også en bunden opgave, at vi gør det, uden at det koster på naturen eller på den folkelige opbakning – ellers når vi ikke i mål. Og det er en risiko, vi skal tage alvorligt,” siger hun.   

Tal fra brancheorganisationen Wind Denmark viser således også, at otte VE-projekter herhjemme blev bremset eller stoppet af hensyn til dyreliv og biodiversitet fra 2020-2021, mens der blot var to sager mellem 2013 til 2020. 

Også Helle Herk-Hansen Fra Vattenfall ser biodiversitetspåvirkning som en alvorlig forretningsrisiko. 

”Hvis vi ikke forvalter vores biodiversitetspåvirkning, vil det påvirke vores evne til at drive en succesfuld forretning. Det bliver mere og mere vigtigt i miljøgodkendelsesprocesser for at vinde udbud og sikre generel accept,” siger hun.  

Et konkret eksempel på dette er Vattenfalls nylige tilladelse til at opføre havvind ved Svensk Kriegers Flak i Østersøen, hvoraf en del af havvindmøllerne placeres i et såkaldt Natura 2000-område, og hvor biodiversitetshensyn har været helt afgørende for godkendelsen. Godkendelsen er således baseret på studier af fugle, havbund, fisk og havpattedyr med flere indsatser, der sigter mod at minimere påvirkningerne af lokale arter og sensitive habitater – eksempelvis i forhold til specifik placering af turbiner, sæsonrestriktioner i forhold til fiskenes gydeperioder, forkortet installationstid og støjreducerende tiltag under havoverfladen i konstruktionsfasen.  

Mulighed for synergier 

Selvom VE-projekter på den lange bane er helt afgørende for at sikre verdens biodiversitet ud fra et CO2-reduktionsperspektiv, viser flere studier, at vedvarende energianlæg har en negativ indvirkning på biodiversiteten og naturen i hele dens livscyklus. Dette gælder både i forhold til udtagning af materialer og råstoffer fra jorden, konstruktion og drift af vind- og solparker og også ved nedtagning og afvikling af vindmøller og solpaneler, når de har udtjent deres levetid. Alt sammen noget, som på forskellig vis kan påvirke lokale økosystemer og have negativ indvirkning på lokal natur og dyreliv. Det er med andre ord ikke grebet ud af den blå luft, når der lyder protester i forhold til lokal påvirkning på natur og dyreliv fra f.eks. opsætning af havvindmøller.  

Men forskning og erfaringer fra konkrete projekter viser også, at der kan være sød musik i at tænke biodiversitet og VE sammen, og at det faktisk er muligt at mindske negative og endda skabe positive effekter af VE-installationer, hvis man sammentænker og integrerer biodiversitet og naturpåvirkning ind i projekterne. Konkrete eksempler på dette er beplantningsbælter omkring og imellem solcellepaneler og etablering af kunstige rev omkring havvindmøller. 

”Der er kamp om pladsen – til både mere natur og mere vedvarende energi, og vi bliver derfor nødt til at tænke de to ting langt mere sammen. Det er en opgave, der kan lade sig gøre, og hvor der er gode synergier, så vi både får udbygget den vedvarende energi og genetableret naturen på samme tid, men det kræver, at biodiversitet integreres langt tidligere og mere tydeligt i projekterne,” siger Ajs Dam fra WWF.  

Et eksempel på dette er Better Energys pilotprojekt i Blangslev i Sydsjælland, som åbnede i 2020, hvor naturgenopretning er tænkt ind i designet og planlægningen af solcelleparken – med fokus på at integrere gode forhold for fugle, insekter og planter i solcelleanlægget. Her viser foreløbige analyser fra konsulentvirksomheden Habitats, at graden i andelen af biodiversitet er gået fra næsten nul før anlæggelse af solcelleparken til omkring 20 procent efter anlæggelse. Efter fem år forventes biodiversiteten at være steget med i alt cirka 25 procent, og i bedste fald kan den stige helt op til 60 procent over 30 år.  Det er senior projektudvikler og naturforvalter Jens Munch-Petersen fra Better Energy ganske tilfreds med.  

”Der er visse steder i branchen en form for Klondike-stemning – som i ”går den, så går den”. Det er ikke sådan, vi arbejder,” siger han og fortsætter: ”Vi ser faktisk gode potentialer i dette med flere positive synergieffekter; det er godt både for vores egen forretning, vores dialog med naboer og i sidste ende for naturen,” siger han. 

Brug for mere data 

Selvom der er stigende opmærksomhed og eksempler på sammentænkning af biodiversitet og VE, så er det dog stadig en dagsorden, som er relativt ny, og hvor man bevæger sig ind på mere ukendt territorium i forhold til normal praksis. Helt overordnet set er der stadig en væsentlig udfordring i forhold til mangel på kvalificeret data og viden om VE-installationers samlede biodiversitetsaftryk.  

Vattenfall har for nylig fået udregnet deres biodiversitetsaftryk forbundet med økonomiske aktiviteter gennem hele værdikæden. Dette er sket i samarbejde med den franske virksomhed CDC Biodiversité. 

”Vi har stadig et stykke arbejde at gøre, når det kommer til at inddrage biodiversitet som en central del af vores strategiske arbejde. Et vigtigt første skridt er at sikre kvalificeret data og skabe fuldt overblik over vores biodiversitetsfodaftryk – ligesom vi har gjort med vores klimaaftryk. Dette datagrundlag er en forudsætning for at arbejde med biodiversitet og natur på et strategisk niveau, herunder at definere de rigtige mål og initiativer samt at måle vores fremgang,” siger Herk-Hansen. 

Der er i dag ikke ligesom på klima en række internationale standarder og frameworks, som energiselskaberne kan læne sig op ad, når det kommer til deres biodiversitetsaftryk. Klimainitiativet Science Based Targets, som har udformet internationale standarder for virksomheders klimaaftryk, har igangsat et arbejde med at udvikle kvalificerede og troværdige regnskaber og mål for virksomheders biodiversitetsaftryk. Men det forventes først klar omkring 2025. Mange af energivirksomhederne savner viden, redskaber og mål.  

”Vi har endnu ikke systematik eller konkret praksis, som vi kan trække på, i forhold til hvordan biodiversitet integreres. Det gør det svært eksempelvis at sammenligne projekter på det parameter i konkrete udbud. Derfor er der brug for mere viden og måling – særligt omkring påvirkning, efter VE er blevet etableret,” siger Kristine van het Erve Grunnet fra Green Power Denmark.  

Flere projekter og samarbejder er sat gang med netop det formål at udvikle, teste og dokumentere bedre VE-løsninger – set med natur- og biodiversitetsøjne. Vattenfall kører aktuelt en række test- og udviklingsprojekter i forhold til biodiversitet og vindmølleparker – bl.a. har de indgået samarbejde med DTU, der fokuserer på at forbedre biodiversitet og levesteder for dyr, når anlæg til havbaseret vindenergi er udtjente og skal nedtages. Ørsted og WWF tester, hvordan 3D-printede rev kan gavne biodiversiteten i Kattegat, der er ramt af en historisk lav torskebestand. 

Better Energy har indgået et samarbejde med konsulentvirksomheden Habitats med det formål at udvikle landskabsplaner for solcelleanlæg, som er designet til at skabe en “rig, vild og divers natur”. Dette sker ud fra en fælles analyse om, at de ”langtfra er i mål i forhold til, hvordan vi skal gribe det bedst muligt an”.   

”At arbejde med natur er på ingen måde en one-size-fits-all. Alle initiativer skal skræddersys til den konkrete lokalitet baseret på dybdegående analyser af landskab og eksisterende naturforhold. Vi lærer konstant, og vi mangler stadig data, skalerbare metoder og mere viden om, hvad der virker bedst. Men det er noget af det arbejde, vi har sat i gang,” siger Jens Munch-Petersen fra Better Energy.   

Anna Fenger Schefte er seniorrådgiver hos Rådet for Grøn Omstilling 

Fakta:

Er nye udbudskrav på vej? 

Biodiversitetshensyn som en forudsætning for at indfri de politiske ambitioner for VE begynder at vinde indpas på myndighedsniveau. Der er i aftalen om grøn strøm, som et bredt flertal vedtog i juni, en hensigtserklæring om, at ”Der skal sikres øget bæredygtighed i udbuddene under iagttagelse af principperne i EU’s taksonomi”, hvoraf biodiversitet indgår som en faktor. Energistyrelsen er således også i gang med at kigge på nye udbudskriterier, der inkluderer biodiversitet, men der er endnu ikke fremlagt noget mere konkret på området. 

Nye planer for vedvarende energi 

Med ‘Aftale om et grønt og sikkert Danmark’, som den daværende S-regering sammen med et bredt flertal af folketingets partiet landede tilbage i juni, lyder ambitionen, at Danmark skal have 12,9 gigawatt vedvarende energi i 2030. Det betyder en udbygning svarende til en femdobling af havvind og en firedobling af vind og sol på land i forhold til i dag. EU lægger med udspillet RepowerEU op til en 55 procents reduktion i CO2-udledninger i 2030. Det vil kræve, at vi går fra 190 GW vind i EU i dag til 510 GW i 2030 og fra 195 GW sol i dag til 592 GW i 2030. Alene i Tyskland vil man gå fra 56 GW landvind og 7,8 GW havvind til hhv. 115 og 40 GW i 2030. Solenergi vil Tyskland frem mod 2030 næsten tidoble (fra 22,5 GW til 215 GW).  

By |2023-11-23T14:59:11+01:0027. december 2022|Artikel|0 Kommentarer
Læs mere

Den grønne vej ud af kriserne  

Kronik fra Magasinet Grøn Omstilling af Julie Bangsgaard Abrahams 

Vi står over for en sikkerhedskrise i Europa som følge af Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar 2022. Ukraine har i mange måneder været under massive angreb. I efteråret var der eksplosioner på Nord Stream-gasrørledningerne i Østersøen, Ruslands præsident Vladimir Putin har truet med atomvåben i krigen, og missilangreb har ramt kritisk infrastruktur i nogle af Ukraines største byer.   

Som det ser ud lige nu, er energibesparelser det vigtigste redskab på kort bane til at reducere russisk gas i det europæiske energimix.  

Krigens konsekvenser føder ind i en energi- og forsyningskrise. Det udfordrer vores måde at indrette vores økonomier og energisystemer på. I EU har vi i mange år handlet ud fra den grundforestilling, at hvis vi blot handler med hinanden, bliver båndene mellem landene stærkere − og det skulle også gælde forholdet mellem Europa og Rusland. Men Putin har med sin krig udstillet vores naivitet. Europa har længe opbygget en afhængighed til russiske fossile energikilder som gas, olie og kul. Der er blevet bygget gasrørledninger, som har gjort det muligt at transportere fossilgas fra den russiske undergrund til radiatorerne i mange europæiske hjem. Nogle af disse gasrørledninger går gennem dansk farvand via Nord Stream 1 og Baltic Pipe. I EU bruges der årligt 400 milliarder kubikmeter gas, hvoraf 40 procent kommer fra Rusland.   

Ramt af ‘en perfekt storm’ 

Usikkerheden ramte os allerede sidste efterår, fordi det russisk-statsejede energiselskab Gazprom trappede ned for gasleverancerne til Europa. Men energikrisen i Europa handler ikke kun om Putin. Den skyldes også de meget hårde forhold for energiproduktion generelt set. Situationen var en ‘perfekt storm’. I år blev Europa ramt af den værste tørkeperiode i 500 år, hvilket er endnu et vidnesbyrd om, at klimaforandringerne er accelereret. Tørken førte til en væsentlig reduktion af energi fra norsk vandkraft, fordi vandreservoirerne var tomme. Det milde vejr betød også mindre elproduktion fra vindmøllerne. Sidste stød var nedlukning af franske atomkraftværker, der ikke kunne køle reaktorernes vand ned, og som samtidig var ramt af vedligehold.  

Energikrisen har fået Europa-Kommissionen til at opfordre medlemslande til at spare mindst 15 procent af naturgasforbruget fra august i år til marts 2023. Putin har brugt gassen som et våben i krigen, men det har ikke længere samme effekt at lukke for gasforsyningen, da EU selv har taget de 150 milliarder kubikmeter naturgas fra Rusland ud af markedet. Europa-Kommissionen satte et mål om, at de europæiske gaslagre skulle være 80 procent fyldte til november, men det lykkedes allerede to måneder før tid. I slutningen af oktober var de europæiske gaslagre 93 procent fyldte. Mindre gas, vand- og atomkraft på markedet har ført til stigende energipriser. Det har fået mange til at spare på energien og fået industrien til at kigge mod andre energikilder. Desværre er det ikke altid grønne valg, der er blevet truffet, men gaskedler, der er blevet udskiftet med olie.   

EU har med lys og lygte søgt efter andet gas end den russiske. Men størstedelen af naturgassen på markedet bliver transporteres i rør, fordi den er på gasform − ligesom vi har fået den fra Rusland. Man har derfor på rekordtid bygget terminaler til flydende gas, såkaldt LNG, i Tyskland og har modtaget det fra USA og Nordafrika. 

De kortsigtede løsninger som LNG-gas og skiftet fra gas til kul eller olie hos nogle virksomheder ignorerer dog den sidste krise, der har store konsekvenser, men som pludselig står i baggrunden af de andre − klimakrisen.

Sommerens tørke i Europa har haft fatale konsekvenser for fødevareproduktionen. Hedebølger har raset i Sydeuropa og fået floder til at tørre ud og skovbrande til at brede sig. Andre steder stiger vandstandene, og storme og ekstremt vejr koster menneskeliv og sender folk på flugt fra hus og hjem. Vi står midt i en klimakrise, netop fordi vi har gjort os afhængige af fossile brændsler.   

Man kunne frygte, at løsningerne på de mange kriser, vi står midt i, var modsatrettede, men tværtimod. Det er den samme løsning, der kan få os ud af alle kriserne. Det er en kendt løsning, der i forvejen er billig og udbredt: forureningsfri energi.  

Flere solceller og vindmøller 

Vores energi skal komme fra sol, hav- og landvind, og den skal udbygges meget hurtigere, end der bliver lagt op til. Der blev i juni 2022 lavet en bred klimaftale om grøn strøm og varme, hvor aftalepartierne blev enige om en firedobling af den samlede elproduktion fra sol og landvind frem mod 2030. Men det er slet ikke nok til at accelerere den grønne omstilling, der skal bruge langt mere strøm fra solceller og vindmøller på land og langt mere havvind på Nordsøen. Bureaukratiske benspænd for udbygningen af vedvarende energi skal fjernes.  

Varmen i vores bygninger skal ikke komme fra brændeovne eller olie-, træpille- og naturgasfyr, men fra fjernvarme baseret på store varmepumper, overskudsvarme, solvarme, geotermi og varmelagring. De steder, hvor bygningerne ikke ligger tæt nok, skal varmen komme fra individuelle varmepumper (drevet af sol- og vindenergi). I klimaaftalen lød ambitionen, at gas ikke skal bruges til opvarmning af danske hjem fra 2035, og at der senest fra 2030 kun skal være grøn gas i gasnettet. Men det skal gå meget hurtigere. Gassen skal ud af opvarmningen senest i 2028 ved en hurtig fjernvarmeudrulning og opsætning af varmepumper.   

I Danmark kommer langt over halvdelen af vores vedvarende energi fra biomasse, hvilket er et stort problem, da afbrænding af biomasse udleder klimaskadelig CO2, ligesom afbrænding af fossil gas, olie og kul gør. Vi importerer store mængder træpiller fra de baltiske lande, USA og ikke mindst Rusland. Derudover er brændefyring i private hjem den største kilde til sundhedsskadelig luftforurening i Danmark. Derfor skal skovbaseret biomasse som træpiller og skovflis i videst muligt omfang være udfaset i el- og varmeforsyningen i 2030. Det kan ske ved at forbyde individuel opvarmning med fast brændsel i fjernvarmeområder og en afgift på biomasseafbrænding, så biomassen ikke favoriseres på bekostning af de miljø- og klimarigtige energikilder. Biodiversitetskrisen i Danmark skyldes i høj grad for lidt dødt ved i danske skove, fordi vi brænder det af.  

Et af de vigtigste greb i energikrisen er at bruge energien mere effektivt. Vi skal ikke se på energi som en uudtømmelig ressource, men spare på energien ved at isolere vores boliger, udnytte overskudsvarmen og gøre industrien mere energieffektiv. Kriserne har givet europæerne en anden forståelse for energi som en knap ressource, og nu er det vigtigt at holde fast. Som det ser ud lige nu, er energibesparelser det vigtigste redskab på kort bane til at reducere russisk gas i det europæiske energimix.  

Acceleration af forureningsfri energi er altså ikke kun et spørgsmål om energi- og klimapolitik, men kan også sikre geopolitisk forsyningssikkerhed. Det momentum og den opmærksomhed, der er på problemerne ved fossil energi, skal udnyttes politisk. Medvind skal omsættes til handling.  

Julie Bangsgaard Abrahams er rådgiver i energi & klima hos Rådet for Grøn Omstilling 

By |2023-11-24T09:21:31+01:0021. december 2022|Kronik|0 Kommentarer
Læs mere

Vi skal have verdens mest energi- og ressourceeffektive økonomi

Leder fra Magasinet Grøn Omstilling, af Bjarke Møller.

I Europa har vi i år oplevet den længste tørkeperiode i 500 år. Der er ekstremt høje temperaturer ved polerne, og indlandsisen smelter hurtigere end hidtil antaget. Vi står billedlig talt på en brændende tømmerflåde, og vi har kun få år til at sikre drastiske og massive CO2-reduktioner, hvis vi skal holde os under de 1,5 graders temperaturstigning i forhold til det førindustrielle niveau.

Der er behov for radikale ændringer i samfundet, så vores forbrug og produktion ikke destruerer naturgrundlaget og livsbetingelserne for os og de kommende generationer. De økonomiske systemer og modeller skal nytænkes. Der skal laves grønne skattereformer med høje CO2-afgifter, så borgerne og virksomhederne får stærke incitamenter til at ændre adfærd. For det haster som aldrig før. Den menneskelige civilisation har i de sidste tre årtier levet i en boble af materiel overflod og forbrugerisme, hvor der er blevet drevet rovdrift på jordens ressourcer. Ifølge FN er 40 procent af naturkapitalen destrueret. Dyr, insekter og planter udryddes med alarmerende hast, og vi står i den sjette masseudryddelse siden dinosaurernes tid. Hvor er de regeringer, der sætter klimaet og biodiversiteten først?   

Under den seneste folketingsvalgkamp søgte vi og andre grønne ngo’er at presse politikerne til at prioritere klimaet og sige ja til skrappere reduktionsmål frem mod 2025 og 2030. Det lykkedes at gøre valget til et klima- og energivalg. Og det tegner godt, at den nye SVM-regering i deres regeringsprogram lægger op til at sætte ekstra turbo på den grønne omstilling af energisektoren – bl.a. ved at oprette en stående operativ energistab, NEKST.  

Vi bør dog ikke være blinde overfor, hvor stor udfordringen er. Danmark er et af de lande i Europa, hvor ressourceforbruget er størst. Det svarer til hele 4,2 jordkloder. Vores forbrugsbaserede klimaaftryk pr. indbygger er sammen med Luxembourg det højeste i hele EU. Hvis ikke det nye Folketing benhårdt nedbringer vores forbrugsbaserede CO2-aftryk, kan Danmarks omdømme som en grøn frontløber ende med at blive forvandlet til et sort får.  

Det er positivt, at den nye regering fremrykker det nationale mål om netto-nuludledning til 2045 og vil gøre Danmark klimapositiv i 2050, dvs. at vi tager mere CO2 ud af atmosfæren, end vi udleder. Men for at kunne nå vores klimamål skal vi spare på energien og opstille meget mere sol- og vindenergi. Der skal laves massive investeringer i den grønne omstilling, så hele økonomien bliver bæredygtig. Det er den ikke i dag. De store pensionskasser tripper for at investere i havvindmølleparker, men politikerne skal skabe de rigtige rammebetingelser. I stedet for at spare sig ud af den energisikkerhedskrise, der har sat fart i inflationen, bør der føres en mere ekspansiv finanspolitik, der gør noget ved årsagerne til energikrisen og inflationen. Investér i at forvandle Danmark til verdens mest energi- og ressourceeffektive økonomi. Det bør være hovedmålet for den nye regering.   

By |2023-11-23T15:00:25+01:0019. december 2022|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Høringssvar til Kommissionens udspil vedrørende Carbon Removal Certification Mechanism

Rådet for Grøn Omstilling (RGO) takker for muligheden for at afgive høringssvar til Kommissionens udspil vedrørende Carbon Removal Certification Mechanism.

Overordnet er vi tilfredse med, at der foreslås harmoniserede kvalitetskriterier for certificering, samt (forventede) harmoniserede og detaljerede certificeringsmetoder for de forskellige typer af aktiviteter til kulstofoptag.

Læs hele høringsvaret her: Tryk her for at downloade pdf

By |2022-12-19T13:20:15+01:0017. december 2022|Høringssvar|0 Kommentarer
Læs mere

Kontakt

Rådet for Grøn Omstilling
Kompagnistræde 22, 3
1208 København K
Danmark

CVR: 15428376

Find medarbejder

Persondatapolitik

info@rgo.dk

Støt den grønne og bæredygtige omstilling

Disclaimer: This website has been translated using automated translation software powered by third-party services. We will continuously make efforts to improve the translations from Danish.

Vil du følge vores arbejde?

En hurtig vej til grøn viden!

Go to Top