Artikel fra Magasinet Grøn Omstilling af Helene Chéret 

PFAS i jorden, drikkevandet, havmiljøet, slammet på markerne, køerne og nu også i vores blod. Gruppen af fluorstoffer har nu fundet vej til snart alle afkroge og kan endda måles i vores egne kroppe. Miljøstyrelsen er i fuld gang med at undersøge, hvad der kan gøres ved denne omfattende forurening af vores miljø, mens bekymrede borgere venter rundtom i landet. Spørgsmålene er mange: Kan man godt drikke vandet fra vandhanen, eller bør jeg købe flaskevand? Hvorfor er lige netop vores lokalområde forurenet? Kan jeg amme mit barn, eller er det farligt for barnet? Risikerer jeg nu at få kræft? 

Seniorrådgiver Lone Mikkelsen hos Rådet for Grøn Omstilling er også bekymret. Hun har fulgt kemikalieområdet i snart 15 år, og i al den tid har fluorstoffer været i forskernes og miljøorganisationernes søgelys. Disse kemikalier kan øge risikoen for kræft, give forhøjet blodtryk og påvirke vores evne til at få børn. 

”At fluorstoffer er skadelige, er ikke ny viden. Det har vi vidst i mange år. Men det er nyt, at der bliver reageret så voldsomt fra myndighedernes og politikernes side. Endelig ringer alarmklokkerne tilstrækkeligt højt. Og det skyldes, at faren er kommet helt tæt på,” siger hun.  

Forurenet kvæg i Korsør  

Helt tæt på kom det især for 118 borgere i Korsør, der i starten af 2021 viste sig at have meget forhøjede værdier af PFOS i blodet. PFOS er i dag forbudt og er en ud af de mange forskellige fluorstoffer, der går under fællesbetegnelsen PFAS. Indbyggerne havde spist kød fra kvæg, der havde græsset og drukket vand ved et område, der var forgiftet med PFOS fra en brandskole i nærheden. En forskergruppe på Holbæk Sygehus følger i dag gruppen af borgere, hvoraf nogle har de højeste niveauer, nogensinde målt i Danmark.  

Andre steder i landet har man fundet forhøjede niveauer af PFAS i drikkevandet. På Fanø har man f.eks. ingen ide om, hvorfor lige netop deres drikkevand er forurenet. Samtidig er der nu i græsprøver konstateret PFAS-forurening på 60 ud af 67 arealer, mens 9 ud af i alt 47 vandprøver også indeholder de sundhedsskadelige stoffer. For græsprøverne er der primært tale om stikprøver fra havet langs Vestkysten samt langs den sjællandske vestkyst.

Sager som disse har fået myndighederne op af stolen. Regeringen er ved at lave en national strategi for PFAS, så man kan komme problemet til livs. Den har også nedsat et partnerskab for miljøfarlige stoffer (som Rådet for Grøn Omstilling er med i). Samtidig har myndighederne sat gang i undersøgelser af drikkevand, havmiljø, åer, badevand og jord fra grunde, der mistænkes for at være forurenet. Og så har Danmark, sammen med Tyskland, Nederlandene, Norge og Sverige, sendt et udkast til et EU-forbud mod PFAS-stoffer til EU’s kemikalieagentur.

”Der bliver nu kortlagt på livet løs. PFAS er pludselig på alles læber, og der er som noget nyt en bred erkendelse af, at forureningen er vigtig at få gjort noget ved. Det gælder ngo’er, myndigheder og virksomheder, og det er naturligvis altafgørende, at alle er på banen,” siger Lone Mikkelsen. 

Men samtidig synes hun, vi bør tage ved lære af situationen. For man burde have set det komme og endda forhindre det i at komme så vidt.  

”Det er absurd, at vi skal nå hertil, før politikerne reagerer. Virksomheder har flittigt brugt fluorstoffer i mange år og gør det stadig. Og nu er de overalt. De ophober sig i miljøet, og man kan finde dem i høje niveauer i f.eks. fisk, sæler og isbjørne. Derfor har vi hele tiden vidst, at det på et tidspunkt lander på vores tallerken og i vores vand. Vi har også længe kendt til kemikaliestrukturen og kaldt dem evighedskemikalier, fordi de ikke forsvinder igen. Men først når mennesket bliver direkte ramt, tager vi det alvorligt,” siger hun og tilføjer, at myndighederne på trods af alvoren ikke har trykket på den vigtigste knap.  

”Forskerne har længe råbt op om problemet, men alligevel er stofferne lovlige. Der bliver kortlagt på livet løs, og der bliver forsket i, hvordan man kan rense vand, jord og slam. Det vil sige, at vi gør, som vi plejer: Vi lader forureningen ske, indtil det går ud over os selv. Så handler vi bagefter og forsøger at dæmme op for skaderne i miljøet. Men vi bør jo først og fremmest lukke for hanen. PFAS skal forbydes. Og da EU-processen kan være meget lang, vil et nationalt forbud skubbe på denne proces,” siger Lone Mikkelsen.  

Den holdning deler hun med bl.a. Forbrugerrådet Tænk Kemi, der sammen med en række eksperter kæmper for et nationalt forbud mod PFAS, så det ikke længere må være i vores forbrugerprodukter (forslaget inkluderer ikke industrielle processer). Den nye SVM-regering har i sit regeringsgrundlag meldt ud, at den vil arbejde for et forbud mod PFAS-stoffer på EU-plan og tage initiativer til begrænsning af brugen i Danmark. Men om regeringen også vil overveje et nationalt forbud, er i skrivende stund uvist. 

“Nu har regeringen taget et flot skridt ift. arbejdet med et EU-forbud. Men initiativer til en begrænset anvendelse i Danmark har vi stadig til gode,” siger Lone Mikkelsen.

Vi accepterer at blive syge 

I USA har man valgt at sætte det tilladte niveau for PFAS i drikkevand helt ned til næsten nul. Det amerikanske miljøagentur (EPA) bygger det på forskning, der viser, at selv lave doser kan være skadeligt gennem et helt liv.  

”Herhjemme har vi en noget højere grænseværdi end i USA, som jo anerkender, at selv små doser af noget skadeligt er skadeligt. Her i Danmark accepterer vi i stedet risikoen for, at nogle mennesker vil blive syge af det. Men jeg tror og håber, at grænseværdierne kommer til at rykke sig nedad i de kommende år, også herhjemme.”  

I det hele taget krydser hun fingre for, at man i EU og herhjemme skynder sig at handle.  

”Vi kan ikke komme uden om kemikalier. De er i vores tøj, byggeri, emballage, plejeprodukter, legetøj m.m. Men vi kan nedsætte mængden og brugen af dem mest muligt, og vi skal udfase de farlige kemikalier. Dem, der skader vores miljø, og dem, der gør os syge. Vi har en klimakrise, en biodiversitetskrise, men vi har i den grad også en kemikaliekrise, hvor vi i alt for lang tid har ladet stå til, mens det store kemikalieeksperiment med os selv og vores børn er i fuld gang. Det tog skal stoppes,” siger hun.  

Det ser ud til, at noget godt er på vej i EU. I dag bliver kemikaliernes effekt på miljø og menneskers sundhed ifølge Lone Mikkelsen ikke undersøgt godt nok, inden de kommer ud på markedet. F.eks. forbød man fluorstoffet PFOS i 2009, men industrien erstattede det blot med andre fluorstoffer, som man nu ved også er skadelige.  

”Heldigvis har man i EU nu lavet et forslag til en strategi, hvor man vil forbyde hele grupper af stoffer, i modsætning som nu, hvor man forbyder et stof ad gangen. Og så er det jo i virkeligheden også sådan, at virksomhederne skal påvise, at kemikalier ikke er skadelige, inden de sendes ud på markedet og ender i vores produkter. Men her er der store huller i de data, virksomhederne leverer. Data er simpelthen mangelfulde, men det opdages ofte først, når kemikalierne er kommet på markedet. Der mangler simpelthen kontrol – og konsekvens, når reglerne ikke overholdes,” siger Lone Mikkelsen. 

---

Hvad er fluorstoffer? 

Fællesbetegnelsen PFAS dækker over mange forskellige fluorstoffer. De er fremstillet kunstigt til brug i f.eks. brandskum og i industrien. Fluorstoffer bruges også i kraft af deres fedt- og vandafvisende egenskaber i pander og andet køkkengrej, fødevareemballage, møbler, maling og plejeprodukter. Og så bliver kemikalierne også brugt meget i outdoor-tøj som vind- og vandafvisende tøj og sko.  

---

PFAS er farligt  

Fluorstoffer forøger risikoen for nyrekræft og testikelkræft, forhøjet kolesteroltal, forandringer i leverenzymer, mindre fald i fødselsvægt, for højt blodtryk hos gravide og kan nedsætte vaccineeffekten hos børn. Derudover mistænkes de for at være skyld i adfærdsforstyrrelser og hormonforstyrrelser, der gør det sværere at få børn.  

---

Hvor han man fundet fluorstoffer? 

De sidste år har man fundet PFAS i forhøjede niveauer i jorden, græs, drikkevand, havvand, åer, slam, kvæg og mennesker.  

---

Grænseværdier  

I 2021 besluttede Miljøstyrelsen at sænke grænseværdien markant for indholdet af fire bestemte PFAS-stoffer i drikkevandet fra 100 nanogram per liter til 2 nanogram per liter. Det skete efter anbefaling fra det Europæiske Fødevareagentur (EFSA). Grænseværdien er baseret på effekter på immunsystemet hos 1-årige børn.  

---

Læs mere om PFAS, og hvad du kan gøre for at undgå stofferne på Tænk.dk

Lyt til podcasten ‘PFAS i dit blod’ i Genstart og En tikkende giftbombe i Sundhedens time på DR.