Artikel fra Magasinet Grøn Omstilling af Anna Fenger Schefte 

Sidste år aflyste energiselskabet Vattenfall planerne om at udvide den danske Nørrekær Enge vindmøllepark ved Limfjorden med 36 nye møller på grund af lokale protester. Protester er også årsagen til, at en ny havvindmøllepark, der efter planen skulle ligge ud for Omø, hvor havfugle slår sig ned om vinteren, aktuelt hænger i en tynd tråd. Disse eksempler er langtfra unikke.  

Protester, forsinkelser og endda skrinlægning af projekter har nemlig i mange år været et vilkår, når man kigger på udbygningen af både vind og sol. Det gælder både herhjemme, men også i mange andre lande. Det tager i dag således gennemsnitligt 4-6 år at få godkendt en ny VE-installation i EU.  

En væsentlig årsag til, at godkendelsesprocesserne forhales og forsinkes, kan ofte findes i bekymringer og kritik af VE-projekternes lokale påvirkning af natur og dyreliv. Bl.a. har bekymringer for påvirkning af havmiljø, naturlandskaber og fugleliv ofte ført protester og klager med sig. 

Den type protester og modstand kan de kommende år vokse sig endnu større i lyset af de højnede ambitioner, som EU og Danmark den seneste tid har annonceret for den grønne energi. Her vil inddragelse af store arealer til både sol og vind være en forudsætning. Oven i dette kan lægges det accelererede tempo, som er påkrævet for, at vi kan nå 2030-målene, der heller ikke just levner plads til lange klagesager og forsinkede miljøgodkendelsesprocesser. Derfor er de folkelige protester og hensynet til naturen en udfordring, som skal tages alvorligt af de politikere og virksomheder, der de kommende år skal løfte opgaven med at udbygge den grønne energi.  

Hos WWF ser Ajs Dam mere biodiversitet som helt afgørende for udrulningen af vedvarende energi.   

”Det er ikke længere nok med devisen om ”mindst mulig skade”. Det er en forudsætning for både energivirksomheders og myndigheders legitimitet og muligheden for at sikre bred opbakning til vedvarende energi, at arealplanlægning og etablering af nye anlæg sker med langt større fokus på, hvordan det også kan gavne natur og miljø,” siger Ajs Dam, der er chef for virksomhedssamarbejde. 

Også fra energiselskabet Vattenfall er der en klar oplevelse af, at der er brug for en mere ambitiøs indsats for at få begrænset VE-installationers aftryk på natur og miljø, også for at sikre, at ambitionerne ikke drukner i modstand. Det fortæller miljøchef Helle Herk-Hansen. 

”Vi bruger mere tid på miljøgodkendelser end på selve opsætningen af vindmøllerne, og derfor er biodiversitet en vigtig del af vores strategiske arbejde. Det betyder, at vi vil undgå negativ påvirkning af natur og biodiversitet og i stedet opnå positiv påvirkning,” siger hun og fortsætter: ”For os er biodiversitet blevet en forudsætning for at sikre bred opbakning til udvidelsen af VE, som er nødvendig for at begrænse vores CO₂-udledning,” fortsætter hun.   

Nye ambitioner for biodiversitet 

Vattenfall annoncerede i 2020 en ambition om at blive såkaldt netto-positiv i forhold til biodiversitet i 2030. Det vil sige, at de vil gennemføre tiltag, der kompenserer for de skader, som opførelsen af vindmøllerne skaber. Og den type ambitioner står de ikke alene med.  

Ørsted kom således i 2021 med en ny biodiversitetsstrategi, hvor virksomheden skal have en netto-positiv biodiversitetspåvirkning for alle vedvarende energiprojekter, der igangsættes efter 2030. Både European Energy og Better Energy har også en erklæret ambition om naturgenopretning og biodiversitetshensyn ved etablering af solcelleparker. Better Energy har mere konkret en målsætning om etablering af 500 hektar natur i 2025 svarende til 1000 fodboldbaner – i forbindelse med deres solcelleanlæg.   

Ifølge Kristine van het Erve Grunnet, som er afdelingschef i interesseorganisationen Green Power Denmark, så er de ambitioner og målsætninger et klart udtryk for, hvor vigtigt biodiversitet efterhånden er blevet. 

”Det er en stor og nødvendig dagsorden. Det er en bunden opgave, at vi skal gennemføre en kæmpe udrulning af VE. Men det er også en bunden opgave, at vi gør det, uden at det koster på naturen eller på den folkelige opbakning – ellers når vi ikke i mål. Og det er en risiko, vi skal tage alvorligt,” siger hun.   

Tal fra brancheorganisationen Wind Denmark viser således også, at otte VE-projekter herhjemme blev bremset eller stoppet af hensyn til dyreliv og biodiversitet fra 2020-2021, mens der blot var to sager mellem 2013 til 2020. 

Også Helle Herk-Hansen Fra Vattenfall ser biodiversitetspåvirkning som en alvorlig forretningsrisiko. 

”Hvis vi ikke forvalter vores biodiversitetspåvirkning, vil det påvirke vores evne til at drive en succesfuld forretning. Det bliver mere og mere vigtigt i miljøgodkendelsesprocesser for at vinde udbud og sikre generel accept,” siger hun.  

Et konkret eksempel på dette er Vattenfalls nylige tilladelse til at opføre havvind ved Svensk Kriegers Flak i Østersøen, hvoraf en del af havvindmøllerne placeres i et såkaldt Natura 2000-område, og hvor biodiversitetshensyn har været helt afgørende for godkendelsen. Godkendelsen er således baseret på studier af fugle, havbund, fisk og havpattedyr med flere indsatser, der sigter mod at minimere påvirkningerne af lokale arter og sensitive habitater – eksempelvis i forhold til specifik placering af turbiner, sæsonrestriktioner i forhold til fiskenes gydeperioder, forkortet installationstid og støjreducerende tiltag under havoverfladen i konstruktionsfasen.  

Mulighed for synergier 

Selvom VE-projekter på den lange bane er helt afgørende for at sikre verdens biodiversitet ud fra et CO₂-reduktionsperspektiv, viser flere studier, at vedvarende energianlæg har en negativ indvirkning på biodiversiteten og naturen i hele dens livscyklus. Dette gælder både i forhold til udtagning af materialer og råstoffer fra jorden, konstruktion og drift af vind- og solparker og også ved nedtagning og afvikling af vindmøller og solpaneler, når de har udtjent deres levetid. Alt sammen noget, som på forskellig vis kan påvirke lokale økosystemer og have negativ indvirkning på lokal natur og dyreliv. Det er med andre ord ikke grebet ud af den blå luft, når der lyder protester i forhold til lokal påvirkning på natur og dyreliv fra f.eks. opsætning af havvindmøller.  

Men forskning og erfaringer fra konkrete projekter viser også, at der kan være sød musik i at tænke biodiversitet og VE sammen, og at det faktisk er muligt at mindske negative og endda skabe positive effekter af VE-installationer, hvis man sammentænker og integrerer biodiversitet og naturpåvirkning ind i projekterne. Konkrete eksempler på dette er beplantningsbælter omkring og imellem solcellepaneler og etablering af kunstige rev omkring havvindmøller. 

”Der er kamp om pladsen – til både mere natur og mere vedvarende energi, og vi bliver derfor nødt til at tænke de to ting langt mere sammen. Det er en opgave, der kan lade sig gøre, og hvor der er gode synergier, så vi både får udbygget den vedvarende energi og genetableret naturen på samme tid, men det kræver, at biodiversitet integreres langt tidligere og mere tydeligt i projekterne,” siger Ajs Dam fra WWF.  

Et eksempel på dette er Better Energys pilotprojekt i Blangslev i Sydsjælland, som åbnede i 2020, hvor naturgenopretning er tænkt ind i designet og planlægningen af solcelleparken – med fokus på at integrere gode forhold for fugle, insekter og planter i solcelleanlægget. Her viser foreløbige analyser fra konsulentvirksomheden Habitats, at graden i andelen af biodiversitet er gået fra næsten nul før anlæggelse af solcelleparken til omkring 20 procent efter anlæggelse. Efter fem år forventes biodiversiteten at være steget med i alt cirka 25 procent, og i bedste fald kan den stige helt op til 60 procent over 30 år.  Det er senior projektudvikler og naturforvalter Jens Munch-Petersen fra Better Energy ganske tilfreds med.  

”Der er visse steder i branchen en form for Klondike-stemning – som i ”går den, så går den”. Det er ikke sådan, vi arbejder,” siger han og fortsætter: ”Vi ser faktisk gode potentialer i dette med flere positive synergieffekter; det er godt både for vores egen forretning, vores dialog med naboer og i sidste ende for naturen,” siger han. 

Brug for mere data 

Selvom der er stigende opmærksomhed og eksempler på sammentænkning af biodiversitet og VE, så er det dog stadig en dagsorden, som er relativt ny, og hvor man bevæger sig ind på mere ukendt territorium i forhold til normal praksis. Helt overordnet set er der stadig en væsentlig udfordring i forhold til mangel på kvalificeret data og viden om VE-installationers samlede biodiversitetsaftryk.  

Vattenfall har for nylig fået udregnet deres biodiversitetsaftryk forbundet med økonomiske aktiviteter gennem hele værdikæden. Dette er sket i samarbejde med den franske virksomhed CDC Biodiversité. 

”Vi har stadig et stykke arbejde at gøre, når det kommer til at inddrage biodiversitet som en central del af vores strategiske arbejde. Et vigtigt første skridt er at sikre kvalificeret data og skabe fuldt overblik over vores biodiversitetsfodaftryk – ligesom vi har gjort med vores klimaaftryk. Dette datagrundlag er en forudsætning for at arbejde med biodiversitet og natur på et strategisk niveau, herunder at definere de rigtige mål og initiativer samt at måle vores fremgang,” siger Herk-Hansen. 

Der er i dag ikke ligesom på klima en række internationale standarder og frameworks, som energiselskaberne kan læne sig op ad, når det kommer til deres biodiversitetsaftryk. Klimainitiativet Science Based Targets, som har udformet internationale standarder for virksomheders klimaaftryk, har igangsat et arbejde med at udvikle kvalificerede og troværdige regnskaber og mål for virksomheders biodiversitetsaftryk. Men det forventes først klar omkring 2025. Mange af energivirksomhederne savner viden, redskaber og mål.  

”Vi har endnu ikke systematik eller konkret praksis, som vi kan trække på, i forhold til hvordan biodiversitet integreres. Det gør det svært eksempelvis at sammenligne projekter på det parameter i konkrete udbud. Derfor er der brug for mere viden og måling – særligt omkring påvirkning, efter VE er blevet etableret,” siger Kristine van het Erve Grunnet fra Green Power Denmark.  

Flere projekter og samarbejder er sat gang med netop det formål at udvikle, teste og dokumentere bedre VE-løsninger – set med natur- og biodiversitetsøjne. Vattenfall kører aktuelt en række test- og udviklingsprojekter i forhold til biodiversitet og vindmølleparker – bl.a. har de indgået samarbejde med DTU, der fokuserer på at forbedre biodiversitet og levesteder for dyr, når anlæg til havbaseret vindenergi er udtjente og skal nedtages. Ørsted og WWF tester, hvordan 3D-printede rev kan gavne biodiversiteten i Kattegat, der er ramt af en historisk lav torskebestand. 

Better Energy har indgået et samarbejde med konsulentvirksomheden Habitats med det formål at udvikle landskabsplaner for solcelleanlæg, som er designet til at skabe en “rig, vild og divers natur”. Dette sker ud fra en fælles analyse om, at de ”langtfra er i mål i forhold til, hvordan vi skal gribe det bedst muligt an”.   

”At arbejde med natur er på ingen måde en one-size-fits-all. Alle initiativer skal skræddersys til den konkrete lokalitet baseret på dybdegående analyser af landskab og eksisterende naturforhold. Vi lærer konstant, og vi mangler stadig data, skalerbare metoder og mere viden om, hvad der virker bedst. Men det er noget af det arbejde, vi har sat i gang,” siger Jens Munch-Petersen fra Better Energy.   

Anna Fenger Schefte er seniorrådgiver hos Rådet for Grøn Omstilling 

---

Fakta:

Er nye udbudskrav på vej? 

Biodiversitetshensyn som en forudsætning for at indfri de politiske ambitioner for VE begynder at vinde indpas på myndighedsniveau. Der er i aftalen om grøn strøm, som et bredt flertal vedtog i juni, en hensigtserklæring om, at ”Der skal sikres øget bæredygtighed i udbuddene under iagttagelse af principperne i EU’s taksonomi”, hvoraf biodiversitet indgår som en faktor. Energistyrelsen er således også i gang med at kigge på nye udbudskriterier, der inkluderer biodiversitet, men der er endnu ikke fremlagt noget mere konkret på området. 

Nye planer for vedvarende energi 

Med ‘Aftale om et grønt og sikkert Danmark’, som den daværende S-regering sammen med et bredt flertal af folketingets partiet landede tilbage i juni, lyder ambitionen, at Danmark skal have 12,9 gigawatt vedvarende energi i 2030. Det betyder en udbygning svarende til en femdobling af havvind og en firedobling af vind og sol på land i forhold til i dag. EU lægger med udspillet RepowerEU op til en 55 procents reduktion i CO₂-udledninger i 2030. Det vil kræve, at vi går fra 190 GW vind i EU i dag til 510 GW i 2030 og fra 195 GW sol i dag til 592 GW i 2030. Alene i Tyskland vil man gå fra 56 GW landvind og 7,8 GW havvind til hhv. 115 og 40 GW i 2030. Solenergi vil Tyskland frem mod 2030 næsten tidoble (fra 22,5 GW til 215 GW).