Om Julie Abrahams

Denne forfatter har endnu ikke udfyldt nogle detaljer.
So far Julie Abrahams has created 640 blog entries.

Julen er også os – og det betyder et forøget forbrug. Se eller gense derfor, webinaret om EU’s grønne forbruger – kan og vil vi træffe klimavenlige valg?

Et vigtigt ben i dette er udspillet til den såkaldte Ecodesign for Sustainable Products Regulation (ESPR), som sætter nye og langt mere ambitiøse krav til produkters klimaaftryk og pålægger virksomheder at stille information om deres produkters klimaaftryk til rådighed for os forbrugere.

Men hvor god en nyhed for klimaet er ESPR’en egentlig? Er det et realistisk udspil eller blot gode intentioner? Hvad vil ESPR’en kræve af både små og store virksomheder – og hvordan bliver de rustede til det? Og er det overhovedet den rigtige vej at gå i forhold til at skabe adfærdsændringer hos forbrugerne?

Se hele webinaret her:

For privacy reasons YouTube needs your permission to be loaded.

Webinaret er støttet af Europa-Nævnet.

By |2024-01-23T16:33:02+01:0016. december 2022|Artikel|0 Kommentarer

Se eller gense to oplæg fra webinaret om Europas Energikrise

Fredag d. 9 december inviterede Rådet for Grøn Omstilling til fyraftenswebinar om det brandaktuelt emne: Europas energikrise.

Energipriserne er tordnet i vejret under Ruslands krig i Ukraine, og vi er midt i en vinter, hvor en del borgere og virksomheder har svært ved at betale el- og varmeregningen.

Både EU og de danske politikere har taget en række initiativer til at afbøde de værste konsekvenser, men er det tilstrækkeligt til at overvinde krisen? Hvad skal vi gøre for at løse krisen?

Se eller gense oplæg og debatter og hør de skarpe forslag til − hvordan løser vi den?

Oplæg v/Peter Møllgaard, Professor, dekan og formand for Klimarådet

Oplæg v/Bjarke Møller, Direktør, Rådet for Grøn Omstilling

Se hele webinaret her:

For privacy reasons YouTube needs your permission to be loaded.
By |2023-11-24T09:26:57+01:0014. december 2022|Nyhed|0 Kommentarer

Se eller gense webinaret om en den bæredygtige tøjbranche – hvor langt er EU fra målet?

I 2030 har EU omstillet tekstilindustrien. Tøjet har en lang levetid, det er lavet af god kvalitet, og fast fashion er gået af mode. Sådan lyder visionen for fremtidens tekstilsektor i den såkaldte EU-strategi for bæredygtige og cirkulære tekstiler.

På vores webinar den 8. december 2022 satte vi fokus på det vigtige spørgsmål: Er EU-strategien for en bæredygtig tekstilindustri ambitiøs nok?

Der er i høj grad brug for, at vi får taget hånd om tekstilindustrien. Industrien er den fjerdestørste miljøbelaster efter mad, bolig og transport. Og produktionen og forbruget af tekstiler stiger. Med det følger en endnu højere indvirkning på vores klima og miljø samt på vand- og energiforbruget. EU’s tekstilstrategi forsøger at takle dette gennem en række tiltag, der sætter krav til bæredygtig produktion, og som skal gøre det lettere for forbrugerne at købe bæredygtigt tøj.  

Men er EU-strategien overhovedet ambitiøs nok? Kan branchen leve op til det? Er det et endegyldigt farvel til fast fashion? Og hvad mangler vi for, at vi får en reel bæredygtig tekstilbranche.

Oplæg v/Ulrikke Nelboe Møllegård, Projektmedarbejder, Rådet for Grøn Omstilling

Oplæg v/Else Skjold, Lektor i Design og Bæredygtighed, Det Kongelige Akademi

Oplæg v/Marie Busck, CSR- og bæredygtighedschef, Dansk Mode & Textil

Se hele webinaret her:

For privacy reasons YouTube needs your permission to be loaded.

Webinaret er støttet af Europa-Nævnet.

By |2023-11-23T15:01:57+01:0011. december 2022|Artikel|0 Kommentarer

Se eller gense hele webinaret om EU’s landbrugsstøtte

EU’s landbrugsstøtte – mange vil af med den, og mange kan ikke leve uden. Torsdag den 24. november blev webinaret om landbrugsstøtten, afholdt.

Der blev særligt sat fokus på spøgsmålene: Er vi på rette vej med de nye EU-rammer for støtten og de nuværende nationale plan? Hvad betyder det for landbrugerne og på bedrifterne? Og hvad bør ændres, så vi anvender de mange EU-milliarder bedst for landbruget, naturen og miljøet?

Landbrugsstøtten er en omdiskuteret ordning, der har stor betydning for fødevarepriser, de europæiske landmænds indkomster og ikke mindst miljø, klima og natur. Landbrugsstøtten, der årligt tilfalder de europæiske landbrugere, udgør omkring 411 milliarder kroner eller en 1/3 af EU’s samlede budget. 

Med den nyeste CAP-reform (2023-2027) introduceres blandt andet eco-schemes, der er med til at kanalisere dele af EU’s landbrugsstøtte mod klima, miljø og naturtiltag. Den direkte hektarstøtte bliver i højere grad betinget af, at arealer forvaltes på måder, der har en positiv effekt på biodiversitet, miljø og klima. EU sætter de overordnede rammer og krav, og de enkelte lande, herunder Danmark, har udarbejdet en strategisk plan for hvordan støtten herunder fordeles.

Oplæg

Oplæg v/Niklas S. Jørgensen, landbrugsrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling. Landbrugsstøtten som omstillingsværktøj.

Oplæg v/Lone Urbrand Larsen, planteavlskonsulent, Agrovi.

Se hele webinaret her:

For privacy reasons YouTube needs your permission to be loaded.

Webinaret er støttet af Europa-Nævnet.

By |2024-01-23T16:39:34+01:009. december 2022|Artikel|0 Kommentarer

Ny rapport fra Vismændene: en afgift på klimagas i landbruget er mulig

De Økonomiske Råds formandskab (vismændene) påviser i deres nye årsrapport ’Økonomi og miljø 2022’, at det er muligt at indføre en klimagasafgift på landbrug snart – ved at starte med en mere simpel udgave af de bedriftsregnskaber, som afgiftens størrelse skal baseres på. Vismændene skriver således, at der ”med den nuværende viden er grundlag for at opstille detaljerede modeller for hovedparten af landbrugets udledninger”. 

I Rådet for Grøn Omstilling glæder vi os over vismændenes udmelding. Det betyder, at det vil være muligt at igangsætte indfasning af en afgift på landbruget i 2025, samtidig med at indfasning i industrien starter. Det står i modsætning til professor Jørgen E. Olesen, Aarhus Universitets Agro-institut, som i oktober vurderede, at det ville tage årevis, før man havde det faglige grundlag til at lave en klimagasafgift på landbrug. 

”Vi glæder os over, at vi nu har vismændenes ord for, at vi kan starte med en simplere model, som så kan forfines hen ad vejen. Det betyder, at vi kan komme i gang med en klimagasafgift på landbrug i 2025, samtidig med industrien. Det er afgørende for at vi kan opfylde vores klimamål i 2030”, siger Christian Ege, der er seniorkonsulent hos Rådet for Grøn Omstilling og repræsentant for Forbrugerrådet Tænk i Det Miljøøkonomiske Råd.

Med inspiration fra en kommende klimagasafgift på landbrug i New Zealand foreslår vismændene en valgfrihed mellem et simpelt og et detaljeret klimaregnskab. Der er indbygget en tilskyndelse for de større landbrug, som satser på reduktion af klimagasudledning, til at vælge det detaljerede. Dette giver nemlig adgang til reduktion i afgift, når man dokumenterer at bruge bestemte reduktionsmetoder. Denne tilgang giver god mening, siger Christian Ege. Dog bør vismændene efter hans vurdering også indtænke de positive gevinster ved at omstille landbruget.

”Vismændene undervurderer reduktionsmulighederne i landbruget, herunder ved omlægning fra animalsk til plantebaseret produktion, ved udtagning og vådlægning af lavbundsjorde og ved brug af miljøteknologi. Hermed overvurderes den produktionsnedgang, som afgiften vil medføre”, udtaler Christian Ege.

Vismændene peger på en afgift på omkring 1.100 kr./t. Dette ligger også tæt på, hvad Klimarådet har foreslået. Såfremt der er udsigt til, at dette kan skade de mest klimabelastende dele af dansk landbrug i konkurrencen, dvs. husdyrbruget, kan man afbøde dette ved at fordele afgiften på en udlednings- og en produktafgift. Sidstnævnte, f.eks. en kødafgift, vil være ens for danskproducerede og importerede produkter. 

Den nye rapport ser nærmere på tre områder: Aktuelle miljøøkonomiske problemstillinger. Klimaregnskaber i landbruget. Fremstillingsvirksomheder og energipriser. 

Rådet for Grøn Omstilling har sammen med Forbrugerrådet Tænk udarbejdet kommentarer til de tre områder. Se vedhæftede dokument.

By |2024-01-23T16:33:11+01:007. december 2022|Pressemeddelelse|0 Kommentarer

EU-forslag om kulstofcertifikater mangler klarhed

I dag fremlagde EU-Kommissionen som ventet sit udspil til rammevilkår for kulstoffjernelse. Den nye regulering skal sikre tilstrækkelig lagring af CO2 til at opveje tilbageværende drivhusgasudledninger i 2050, så EU kan opnå klimaneutralitet og bidrage til at nå Parismålsætningen. I miljøorganisationen Rådet for Grøn Omstilling forholder man sig skeptisk til udspillet.

”Det er afgørende at den kulstoflagring, der certificeres både er meget langvarig og meget sikker. Det var, hvad den nye EU-regulering skulle sørge for, og selv om der er mange gode takter, lykkes det desværre ikke helt,” siger Niklas Jørgensen, rådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.

Flere vigtige principper er medtaget i udspillet
EU-Kommissionen skriver i sit udspil, at der skal skabes sikkerhed omkring den kulstoflagring, der certificeres, bl.a. ved at sikre at kulstoflagringen er langvarig, additionel, at den moniteres, at CO2 samlet set fjernes fra atmosfæren samt at kulstoflagringen har enten positiv eller neutral effekt på miljøet udover CO2-lagringen.

Der er medtaget afgørende principper såsom at lagringen skal sikres i århundreder for at kunne kaldes permanent, selv om formuleringen er alt for vag. Og det er særligt positivt at der stilles ret udførlige krav om at kulstoflagrende aktiviteter ikke må have en negativ effekt på en række andre miljøindsatsområder herunder andre klimatiltag samt beskyttelse og genoprettelse af biodiversitet og økosystemer”, siger Niklas Jørgensen.

Vigtige principper tilsidesættes for landbruget
I udspillet fremgår det, at man ved carbon farming ikke skal regne drivhusgasudledninger fra biogene kulstofpuljer med, når man beregner nettoeffekten af et tiltag. Der lægges også op til, at reduktioner i biogene udledninger i forbindelse med carbon farming kan certificeres som kulstoflagring.   

”Det kunne se ud som at EU-Kommissionen er mere interesseret i at gøre det muligt for landbruget at lave middelmådige kulstofkreditter, end at der er sikkerhed omkring effekten og permanensen af kreditter fra carbon farming. Geologisk lagring er både mere langvarig og sikker end lagring i biologiske systemer, men den store forskel er utilstrækkeligt håndteret i dette udspil,” siger Niklas Jørgensen.

Dette skal til for at rette op på reguleringen
Der er i udspillet lagt op til, at en stor del af lovgivning først defineres senere gennem delegerede retsakter, men i Rådet for Grøn Omstilling ser man gerne, at flere af de åbne spørgsmål bliver rammesat langt bedre allerede i denne regulering.  

”I de kommende forhandlinger håber vi blandt andet, der bliver strammet op på kriterierne for carbon farming og lagring i produkter, at der kommer mere klarhed omkring ansvaret, hvis der sker genudledning af lagret kulstof, og at reguleringen udvides til også at omfatte definitioner på, hvad kulstofcertifikaterne må og kan bruges til.”

Kommissionens udspil skal nu behandles i EU-Parlamentet og Ministerrådet, inden de tre parter kan indgå i forhandlinger om den endelige formulering af lovgivningen.


By |2023-11-23T13:07:43+01:0030. november 2022|Pressemeddelelse|0 Kommentarer

Tænketanken Hav og Rådet for Grøn Omstillings fælles høringssvar: Europa-Kommissionens lovforslag vedrørende byspildevand

Rådet for Grøn Omstilling og Tænketanken Hav har skrevet et fælles høringssvar til EU-kommissionens lovforslag om byspildevand. Lovforslaget indeholder mange positive tanker, men er ikke så ambitiøst, som det kunne ønskes.

By |2022-11-15T10:36:28+01:0014. november 2022|Høringssvar|0 Kommentarer

Fyraftensmøde om Windfall-tax d. 1 december

Fokus for eventet vil især være på windfall-tax som en del af løsning på energi- og inflationskrisen, der hærger i hele Europa lige nu. Der vil både være spændende oplæg og en afsluttende debat, hvor man som publikum får mulighed for at kommentere og spørge ind. Vi gør opmærksom på at arrangementet afholdes på engelsk. 

Tid:   01 December 16:15 – 17:45

Sted:   Landstingssalen, Christiansborg


16.15-16.20: Velkomst v. Rasmus Nordqvist (Fhv. medlem af Folketinget for SF og medlem af ledelsen for European Green Party).

16.20-16.40: Oplæg v. Lars Koch (generalsekretær – Oxfam IBIS) med præsentation af rapport og konklusioner vedrørende Windfall Tax.

16.40-17.00: Oplæg v. Bjarke Møller (CEO-Rådet for Grøn Omstilling) om betydningen af energikrisen på den grønne omstilling, og hvordan undgår vi at bremse omstillingen.

17.00-17.40: Hvordan kommer vi bedst gennem krisetiderne i EU? m. Kira Marie Peter-Hansen (MEP- SF), Bjarke Møller (Rådet for Grøn omstilling) og Lars Koch (generalsekretær – Oxfam Ibis).

17.40-17.45: Afslutning

By |2023-11-24T09:34:26+01:0010. november 2022|Nyhed|0 Kommentarer
Go to Top