De Økonomiske Råds formandskab (vismændene) påviser i deres nye årsrapport ’Økonomi og miljø 2022’, at det er muligt at indføre en klimagasafgift på landbrug snart – ved at starte med en mere simpel udgave af de bedriftsregnskaber, som afgiftens størrelse skal baseres på. Vismændene skriver således, at der ”med den nuværende viden er grundlag for at opstille detaljerede modeller for hovedparten af landbrugets udledninger”. 

I Rådet for Grøn Omstilling glæder vi os over vismændenes udmelding. Det betyder, at det vil være muligt at igangsætte indfasning af en afgift på landbruget i 2025, samtidig med at indfasning i industrien starter. Det står i modsætning til professor Jørgen E. Olesen, Aarhus Universitets Agro-institut, som i oktober vurderede, at det ville tage årevis, før man havde det faglige grundlag til at lave en klimagasafgift på landbrug. 

”Vi glæder os over, at vi nu har vismændenes ord for, at vi kan starte med en simplere model, som så kan forfines hen ad vejen. Det betyder, at vi kan komme i gang med en klimagasafgift på landbrug i 2025, samtidig med industrien. Det er afgørende for at vi kan opfylde vores klimamål i 2030”, siger Christian Ege, der er seniorkonsulent hos Rådet for Grøn Omstilling og repræsentant for Forbrugerrådet Tænk i Det Miljøøkonomiske Råd.

Med inspiration fra en kommende klimagasafgift på landbrug i New Zealand foreslår vismændene en valgfrihed mellem et simpelt og et detaljeret klimaregnskab. Der er indbygget en tilskyndelse for de større landbrug, som satser på reduktion af klimagasudledning, til at vælge det detaljerede. Dette giver nemlig adgang til reduktion i afgift, når man dokumenterer at bruge bestemte reduktionsmetoder. Denne tilgang giver god mening, siger Christian Ege. Dog bør vismændene efter hans vurdering også indtænke de positive gevinster ved at omstille landbruget.

”Vismændene undervurderer reduktionsmulighederne i landbruget, herunder ved omlægning fra animalsk til plantebaseret produktion, ved udtagning og vådlægning af lavbundsjorde og ved brug af miljøteknologi. Hermed overvurderes den produktionsnedgang, som afgiften vil medføre”, udtaler Christian Ege.

Vismændene peger på en afgift på omkring 1.100 kr./t. Dette ligger også tæt på, hvad Klimarådet har foreslået. Såfremt der er udsigt til, at dette kan skade de mest klimabelastende dele af dansk landbrug i konkurrencen, dvs. husdyrbruget, kan man afbøde dette ved at fordele afgiften på en udlednings- og en produktafgift. Sidstnævnte, f.eks. en kødafgift, vil være ens for danskproducerede og importerede produkter. 

Den nye rapport ser nærmere på tre områder: Aktuelle miljøøkonomiske problemstillinger. Klimaregnskaber i landbruget. Fremstillingsvirksomheder og energipriser. 

Rådet for Grøn Omstilling har sammen med Forbrugerrådet Tænk udarbejdet kommentarer til de tre områder. Se vedhæftede dokument.