Positionspapirer Archives - Rådet for Grøn Omstilling

Landbrugssektoren bør omfattes af EU’s kvotehandelssystem
Galleri
Landbrugssektoren bør omfattes af EU’s kvotehandelssystem
Positionspapirer

Landbrugssektoren bør omfattes af EU’s kvotehandelssystem

I disse dage arbejder EU-Kommissionen på en model for et CO₂-kvotesystem for landbrugssektoren.

EU-Kommissionen overvejer tre modeller for et emissionshandelssystem (ETS) til formålet. Rådet for Grøn Omstilling har i den forbindelse udgivet et positionspapir, med gennemgang af modellerne samt anbefalinger.

Det er Rådet for Grøn Omstillings anbefaling, at et muligt kvotesystem for landbruget lægges på gårdniveau, da de største og billigste reduktionspotentialer ligger ude på selve landbrugsbedrifterne.

Læs mere i vores engelske positionspapir.

By Isabella Jørgensen|2024-01-23T16:36:27+01:0019. oktober 2023|Positionspapirer|0 Kommentarer

Læs mere

Der bør ikke bruges brændstoffer i CO2-regulering
Galleri
Der bør ikke bruges brændstoffer i CO2-regulering
Nyhed, Positionspapirer

Der bør ikke bruges brændstoffer i CO2-regulering

I forbindelse med revisionen af CO2-krav til tunge køretøjer i EU er der fremkommet forslag om også at inkludere brændstoffer i forbindelse med opfyldelse af målene i reguleringen. Læs mere om hvad der er på spil og hvorfor vi synes det er en dårlig ide i vores FAQ.

By Isabella Jørgensen|2024-01-16T15:57:28+01:0027. september 2023|Nyhed, Positionspapirer|0 Kommentarer

Læs mere

El skal tælle med i transporten
Galleri
El skal tælle med i transporten
Positionspapirer

El skal tælle med i transporten

I Danmark har vi indtil videre valgt ikke at sidestille el med biobrændstoffer og biogas i fortrængningskravet, hvorfor brugen af el i fx persen- eller lastbiler ikke får en værdi.

Du kan læse mere om vores anbefalinger i vores positionspapir samt i det oversatte notat fra vores europæiske organisationer.

By Isabella Jørgensen|2024-01-16T14:12:48+01:0019. september 2023|Positionspapirer|0 Kommentarer

Læs mere

Hvordan vi hurtigt, nemt og billigt elektrificerer lastbilerne
Galleri
Hvordan vi hurtigt, nemt og billigt elektrificerer lastbilerne
Positionspapirer

Hvordan vi hurtigt, nemt og billigt elektrificerer lastbilerne

Selvom lastbiler kun udgør to procent af køretøjerne på vejene i EU, står de for 27 procent af klimabelastningen fra vejtransporten. Og med en forventning om at kørsel med lastbil stiger med 40 procent frem mod 2050, er det vigtigt hurtigt at få omstillet denne sektor.

Elektrificering giver mulighed for både markant lavere klimabelastning samt markant lavere luft- og støjforurening – særligt i byerne. Desuden har Danmark nogle af de bedste forudsætninger for en hurtig udskiftning til el-lastbiler. Terrænet er fladt og lastbiler, der kører i Danmark, kører generelt ikke så langt. Samtidig har vi i sammenligning med mange andre lande i Europa, et solidt og velfungerende elnet.

Selvom alle analyser peger på at el-lastbiler samlet set bliver billigere end diesel lastbiler, er el-lastbiler som udgangspunkt nu så dyre, at en vognmand ikke kan få økonomien til at hænge sammen. Af samme grund investerer vores nabolande massivt i el-lastbiler. Den danske regering har sammenlagt afsat 300 mio. kr. til grøn omstilling af tunge lastbiler i 2024-26. Selvom beløbet på 300 mio. kr. er betydeligt mindre end hvad der f.eks. afsættes i Sverige, kan det gøre meget gavn, hvis midlerne bruges smart.

Derudover er det vigtigt, at den offentlige ladeinfrastruktur kommer på plads hurtigst muligt. Derfor er det også vigtigt, at EU har besluttet at etablere ladeinfrastruktur til el-lastbiler på hovednettet i Europa. Der er allerede afsat midler til etablering af ladeinfrastruktur i Infrastrukturforliget, ligesom der er en plan for, hvordan AFIR-kravene skal opfyldes i Danmark.

Flere af de disse initiativer kræver større samfundsmæssige investeringer. Der er dog også en række virkemidler, der betydeligt kan bidrage med en hurtig elektrificering af lastbiler, men som er økonomisk mere overkommelige.

Hovedanbefalinger:

De foreslåede 300 mio. kr. på Finansloven slås sammen til én pulje til el-lastbiler, der kan bruges i 2024, inden vejbeskatningen træder i kraft.
Puljen suppleres med yderligere støtte til køb af el-lastbiler i 2025 og 2026.
Der etableres en separat pulje til el-lastbiler, der kører mindre end 50.000 km om året og/eller kører i de større byer, uanset størrelse.
Puljen suppleres med støtte til depotladning i perioden 2024-26.
De afsatte 275 mio. kr. i Infrastrukturforliget udmøntes hurtigst muligt på at opfylde EU-lovgivningen for udrulning af offentlige ladestandere til el-lastbiler (AFIR) langs hovedvejsnettet i Danmark.
Der bør indføres en garanti for tilslutning til elnettet på max 1 år.
De største kommuner bør få lov til at implementere nulemissionszoner fra 2025.
Der indføres et teknologineutralt fortrængningskrav til tunge køretøjer, hvor el sidestilles med biogas og biobrændstoffer i målopfyldelsen af EU’s VE-mål for transporten fra 2024.
Dieselafgiften bør som minimum hæves, til niveauet i Tyskland.
Vejafgiften for lastbiler fastholdes og udvides til også at inkludere varebiler.

Find hele vores positionspapir forneden.

By Isabella Jørgensen|2023-09-18T14:22:33+01:0018. september 2023|Positionspapirer|0 Kommentarer

Læs mere

Carbon farming – en vigtig brik i landbrugets grønne omstilling
Galleri
Carbon farming – en vigtig brik i landbrugets grønne omstilling
Positionspapirer

Carbon farming – en vigtig brik i landbrugets grønne omstilling

Når der dyrkes planter i landbruget, vil der blive optaget CO₂ i planterne i form af kulstof. En del af dette kulstof bliver fjernet når afgrøderne høstes, men hvis rødder, stubbe eller eksempelvis halm får lov at blive på marken, eller nedpløjes, vil en del af kulstoffet blive lagret i markjorden. Men der kan også lagres kulstof i landbrugsjorden ved at tilføre biokul fra pyrolyse, ved at dyrke skov som en del af landbruget, eller ved at lave reduceret jordbearbejdning.

Også den danske regering fokuserer på tiltag, der læner sig op ad kulstoflagring, både i form af permanent CO₂-lagring i eksempelvis Nordsøen og ved at satse på teknologier som pyrolyse, der skal bidrage med reduktioner på 2 millioner ton CO₂e i landbruget i 2030.

EU-Kommissionen har i et udspil til en certificeringsramme for kulstoffjernelse defineret carbon farming som en kulstoffjernelsesaktivitet relateret til arealforvaltning, som fører til øget kulstofbinding i levende biomasse, dødt organisk materiale og i jordbunden ved at øge kulstofopsamlingen og/eller reducere frigivelsen af kulstof til atmosfæren.

Den måde landbrugsjord dyrkes på i dag, betyder at der fjernes kulstof fra de fleste marker, og derfor vil der ske en CO₂-udledning. Når jord bearbejdes udledes også CO₂, da kulstoffet kommer i forbindelse med ilt. Det antages at jord på globalt plan indeholder 2.500 milliarder tons kulstof. Til sammenligning lå Danmarks samlede drivhusgasudledning i 2022 på 44 millioner tons CO₂-ækvivalenter. Siden 1870’erne har vi dog globalt tabt mellem 50 og 70 % af kulstoffet fra det øverste lag af jorden, og med de stigende temperaturer forventes tabet at stige. Det er altså vigtigt at sikre, at vi får dyrkningsformer der kan lagre kulstof i landbrugsjorden i stedet fra at fjerne den.

Kulstoflagring i landbrugsjord kan ikke sammenlignes med permanent lagring, da der i landbruget foregår en masse biologiske processer, der påvirker lagringen. Det kan give god mening at fokusere på landbrugets mulighed for at opbygge kulstof i landbrugsjord. Men det er vigtigt, at det gøres på den rigtige måde.

Hvis der anvendes kulstoflagrende dyrkningsformer i en længere periode, vil jorden med tiden nå en kulstofligevægt, og vil derfor ikke have et nettooptag af kulstof. Men jorden vil fortsat fungere som et kulstoflager. Det er dog væsentligt, at der fortsat anvendes kulstoflagrende dyrkningsformer, så kulstoffet ikke udledes tilbage til atmosfæren, hvis der eksempelvis pløjes eller fældes skov.

Carbon Removal Certification Framework (CRCF)

EU-Kommissionen arbejder for at udvikle en certificeringsramme for kulstoflagring kaldet Carbon Removal Certification Framework (CRCF), og kom i udgangen af 2022 med et forslag, der både omfatter permanent lagring af kulstof i undergrunden, men også carbon farming i landbruget og lagring i produkter såsom træ i byggeri. Det bliver altså en bred vifte af aktiviteter, der kan opnå en certificering.

Det kan give god mening at standardisere certificering for permanent lagring af CO₂, men det er problematisk, hvis ikke-permanente lagringsformer som kulstoflagrende dyrkning og kulstoflagring i produkter også kommer til at indgå.

By Isabella Jørgensen|2024-01-16T14:14:49+01:0011. september 2023|Positionspapirer|0 Kommentarer

Læs mere

Anbefaling til Folketinget: Stop iblanding af de skadelige biobrændstoffer
Galleri
Anbefaling til Folketinget: Stop iblanding af de skadelige biobrændstoffer
Positionspapirer

Anbefaling til Folketinget: Stop iblanding af de skadelige biobrændstoffer

Regeringen har i april 2023 foreslået at øge brugen af biobrændstoffer mhp. at nå Danmarks klimamål for 2025. Rådet for Grøn Omstilling anbefaler, at 2025-målet indfris med andre virkemidler, da iblanding af biobrændstoffer har en usikker og i værste fald kontraproduktiv effekt på de globale drivhusgasudledninger. Fastholdes biobrændstoffer som virkemiddel er det afgørende, at de mest klimabelastende brændstoffer sorteres fra.

Konkret anbefaler Rådet for Grøn Omstilling

Sammen med FDM og Drivkraft Danmark anbefaler RGO at ”regnereglerne” for biobrændstoffer opdateres, så alle udledninger tæller med, herunder udledninger fra ændringer i arealanvendelsen (ILUC, Indirect Land Use Change). Det vil give en teknologineutral markeds-udfasning af de mest klimabelastende biobrændstoffer.

Lader det sig ikke gøre, anbefaler RGO at biodiesel baseret på afgrøder (herunder raps) udfases direkte ved lov, da disse har den største klimabelastning.

Dertil anbefaler RGO at affaldsbaserede biobrændstoffer med begrænsede råvarer (såsom brugt fritureolie og affald fra den animalske produktion) begrænses til niveauer svarende til restprodukter indsamlet i Danmark.

Langt hovedparten af biobrændstoffer har høj klimabelastning

Biobrændstoffer fremstillet af afgrøder, som kunne være brugt til madvarer eller dyrefoder, kaldes 1. generations (1G) biobrændstoffer. I 2020 var 87% af biobrændstoffer brugt i Danmark 1. generation. De har en høj klimabelastning, fordi de råvarer, som bruges til biobrændstoffer, ikke samtidig kan bruges som madvarer og foder, og derfor opstår der et behov for nye marker til at dyrke fødevarer. Når vi i Danmark vælger at dyrke raps til biodiesel, er der i sidste ende en stor risiko for, at der ryddes regnskov for at gøre plads til nye marker i Sydamerika eller Sydøstasien. Det skyldes, at det især er i troperne, at der inddrages nye dyrkningsarealer.

Resultatet er, at mange af biobrændstoffer som dyrkes på marker i Danmark og Europa, har en meget høj indirekte klimabelastning (de mørkeblå og orange søjler i figur 1). Det kaldes ”indirekte ændringer i arealanvendelsen” eller ILUC (indirect land use change). Ofte er den samlede klimabelastning fra især biodiesel endda større end for fossil diesel (den røde linje i figur 1).

Figur 1 Direkte og indirekte klimaeffekter af 1. generations biobrændstoffer. Kilde: Transport & Environment (2016): Globiom: the basis for biofuel policy post-2020

Gennemfør Folketingets beslutning: Opdatering af biobrændstoffernes klimaregnskab

Folketinget har allerede én gang besluttet, at de mest klimaskadelige biobrændstoffer skal udfases, og at ”klimaregnereglerne” for biobrændstoffer skal opdateres, således at alle udledninger tæller med , herunder ILUC-udledninger. Derfor anbefaler RGO, FDM og Drivkraft Danmark, at der følges op på folketingsbeslutningen fra 2020, da det vil resultere i en markedsbaseret og teknologineutral udfasning af de mest klimaskadelige biobrændstoffer.

Skulle det imod konklusionerne i en rapport bestilt af Energistyrelsen vise sig ikke at være muligt på grund af EU-lovgivning på området, anbefaler Rådet for Grøn Omstilling at der indføres en direkte udfasning af afgrødebaseret biodiesel, da disse biobrændstoffer har den største klimaeffekt (se figur 1). Dette vil både være i tråd med aftalen om grøn omstilling af vejtransporten, som tilsiger at ”det er afgørende, at der løbende sker en udfasning af første generations biobrændstoffer med høje globale udledninger”, samt VE-direktivets artikel 26 .
Dertil er der også andre løsningsmodeller – Biogas Danmark har eksempelvis advokeret for at forfordele 2G biobrændstoffer efter Tysk model.

Affaldsbaserede (2. generations) biobrændstoffer er heller ikke uproblematiske.

Biobrændstoffer produceret fra affald er (desværre) heller ikke uden indirekte og problematiske klimaeffekter. F.eks. pågår der i dag omfattende snyd hvor jomfru-palmeolie (langt højst klimabelastning, se figur 1) sælges som brugt fritureolie . Dertil kan biobrændstoffer fra dyrefedt føre til problematiske substitutionseffekter i kosmetik og sæbeindustrien, hvor mangel på dyrefedt som ressource ofte fører til brug af palmeolie. Når det sker, kan nettoeffekten af dyrefedt som biobrændstof være 1,7 gange højere end for konventionel diesel .

Derfor anbefaler RGO at begrænse brugen af problematiske 2. generations biobrændstoffer, således at Danmarks forbrug af brugt fritureolie og restprodukter fra den animalske produktion (døde dyr og dyrefedt mv.) begrænses til niveauer svarende til restprodukter indsamlet i Danmark. Dertil bør der udarbejdes en kortlægning af de forskellige affaldsbaserede biobrændstof-råvarer og deres livscyklus klima- og miljøpåvirkning, og på baggrund heraf vurderes om yderligere tiltag er nødvendige.

Figur 2 Biobrændstoffer er et ineffektivt virkemiddel til grøn omstilling af vejtransporten

Fakta om Danmarks forbrug af biobrændstoffer

I 2020 blev der anvendt mere end 380.000 m³ biobrændstoffer, hvoraf 87% var baseret på afgrøde- og foderråvarer. Rapsolie udgjorde næsten 50%. I et konservativt estimat var det skjulte klimaaftryk (ILUC-udledninger) fra biobrændstoffer i 2021 350.000 tons CO₂, heraf 300.000 tons CO₂ fra raps alene.

Forbruget af biobrændstof lagde i 2020 beslag på 100.000 hektar landbrugsjord, heraf udgjorde raps 76.000 hektar. Det svarer til hhv. knap 4 % og 3 % af Danmarks landbrugsareal, og for sammenligning svarer 100.000 hektar til 140.000 fodboldbaner eller 2 x Falster. På arealet kunne man:

producere fødevarer til at brødføde 2,5 millioner mennesker
eller gennemføre en fuld grøn omstilling af den samlede danske transportsektor (vejtransport, søfart og luftfart) via solceller, batterier og Power-to-X.

Find alle kilder i PDF’en forneden.

By Helene Chéret|2023-11-23T11:38:12+01:001. juni 2023|Positionspapirer|0 Kommentarer

Læs mere

Et giftigt miljø kræver handling nu
Galleri
Et giftigt miljø kræver handling nu
Nyhed, Positionspapirer

Et giftigt miljø kræver handling nu

Der findes i dag mere end 350.000 forskellige kemikalier i miljøet, og vi har langt fra tilstrækkelig viden om effekterne af dem alle. Det er påvist, at niveauet af kemikalier i vores omgivelser er nået et niveau, der gør uoprettelig skade på planeten og kræver hurtig handling. EU-Kommissionen beskriver forureningen med kemikalier som ”en trussel mod menneskers sundhed” og “en af de vigtigste drivkræfter, der bringer kloden i fare.”

Alligevel kan industrien uhindret bruge dem i produkter, lige fra legetøj til plejeprodukter, møbler og tekstiler. Det må stoppes, og her skal både EU og Danmark træde til.

EU-Kommissionen har lagt op til en ambitiøs opgradering og forstærkning af EU’s kemikalielovgivning REACH via deres ’Kemikaliestrategi for bæredygtighed’, fremlagt i 2020. Hvis oplægget forbliver ambitiøst, vil det betyde, at langt flere kemikalier vil blive forbudt og udfaset – ikke blot enkeltvis, men også som hele stofgrupper. Formålet er at sikre mennesker og miljø et giftfrit miljø, hvilket skal ske gennem omstillingen til sikre og bæredygtige kemikalier og produkter.

Men nu har EU valgt at udskyde revisionen af REACH. Ved at forsinke processen fastholder man mennesker og miljø i en situation, hvor skadelige kemikalier fortsat udledes og kan gøre skade. Det er ikke acceptabelt.

Derfor opfordrer Rådet for Grønomstilling til handling:

1. Skab et højt niveau af beskyttelse for menneskers sundhed og miljøet

EU-Kommissionen bør fremlægge det reviderede forslag til REACH-forordningen inden sommeren 2023. Det skal sikre følgende:

Brugen af skadelige kemikalier reduceres, så vi opnår et giftfrit miljø;
Forsigtighedsprincippet anvendes, når en opstået risiko skal håndteres hurtigt;
Lovgivningen opdateres, så den matcher den aktuelle forskningsmæssige viden,
Gruppe-restriktioner anvendes, når hele kemikaliegrupper skaber bekymring

2. Gør den cirkulære økonomi fri af skadelige kemikalier

Skadelige kemikalier forbydes i forbrugerprodukter – med størst fokus på produkter til særligt følsomme grupper; børn og gravide/ammende kvinder
Skadelige kemikalier skal holdes ude af genanvendelsen
Sørg for sikre grænseværdier for alle produktgrupper ved genanvendelse

3. Nedsæt forbrug og ressourcetryk

Nedsæt produktionen og anvendelsen af kemikalier
Reducer engangsbrug og optimer flergangsbrug – produkter, der repareres, opgraderes eller kan vaskes og genpåfyldes
Hold materialer af høj kvalitet i cirkulære loops, så ressourcer bibeholder deres værdi og kan udnyttes længst muligt

4. Indfør et nationalt forbud mod PFAS

Et EU-forbud mod den samlede kemikaliegruppe PFAS er på vej, men kan have meget lange udsigter. Det er den samlede udsættelse for PFAS, der skader mennesker og miljø. Og enhver sænkelse af dette niveau vil have en positiv effekt. Derfor er det af afgørende betydning, at hanen lukkes hurtigst muligt.

Der skal hurtigst muligt sikres en fuldstændig udfasning af brugen af PFAS
Sæt krav til renseanlæg omkring oprensning af PFAS, så udledningen til vandmiljøet stoppes
Pesticider skal omfattes af forbuddet for at sikre højest mulig beskyttelse samt lette byrden for renseanlæg. Således sikres også en fornuftig genanvendelse af slam.

Fri for skadelige kemikalier

Skadelige kemikalier øger risiko for kræft og diabetes og kan forstyrre børns hjerneudvikling og vores hormonsystem. Samtidig truer det miljøet omkring os.

Rådet for Grøn Omstilling arbejder for at gøre vores hverdag og miljø helt fri for skadelige kemikalier. Læs mere på rgo.dk/kemikaliekrisen

By Helene Chéret|2024-01-16T15:56:53+01:0027. februar 2023|Nyhed, Positionspapirer|0 Kommentarer

Læs mere