Af Daria Rivin

I det nordjyske Vesthimmerland, tæt ved Limfjorden og Løgstør, ligger Vilsted Sø. Den er omringet af marker, skove og enge. Fugle og folk fra lokalområdet tager ofte en fisketur på vandet, mens køer og heste slænger sig i græsset.

Det er ikke til at se med det blotte øje, men denne idylliske sø er en genskabt sø. At den blev etableret lige her, er ikke helt tilfældigt. For 6-7000 år siden lå der to søer: Sønder Sø og Vilsted Sø. Ertebøllefolket i Stenalderen brugte stedet til at jage og fiske. Omkring år 1900 begyndte lokalbefolkningen at afvande søerne, så de kunne dyrke jorden, og i mere end 100 år forblev markerne drænet.

Multifunktionel jordfordeling
Jordfordeling er et omtrent 200 år gammelt redskab. Det blev f.eks. brugt til at fordele landbrugsjorden mere hensigtsmæssigt, da gårdene på et tidspunkt blev flyttet fra landsbyerne og ud i landet. Jord kan i processen både byttes, sælges eller købes efter aftale med jordejerne. Der er ofte et specifikt formål med jordfordelingen, f.eks. at rejse en skov, etablere et vådområde eller genoprette tidligere naturområder. Hvis der fra start er tænkt klima, miljø, natur, rekreation og landudvikling og driftsøkonomi ind i omlægningen af jordlodderne, kaldes det for multifunktionel jordfordeling. Med Tørkepakken i 2018 blev der afsat 150 mio. kr. til en multifunktionel jordfordelingspulje, der skal bruges til at omlægge op til 6.800 hektar landbrugsjord mellem 2019-2022. Jordfordeling og udtagning af landbrugsjord til natur nævnes desuden som en væsentlig brik i den grønne omstilling af landbruget i Regeringens ‘Forståelsespapir’, så det forventes, at der afsættes flere midler i de kommende år.

Den nyeste store forvandling skete i årene mellem 2002 og 2006, hvor 920 hektar landbrugsjord blev til naturområdet Vilsted Sø. Det daværende Nordjyllands Amt stod i spidsen for at genoprette søområdet med et jordfordelingsprojekt, der skulle vise sig at give god mening på mange måder. Først og fremmest skulle der ske noget, fordi afvandingen af landbrugsjorden var med til at udlede store mængder kvælstof og fosfor til Limfjorden og forurenede dermed vandmiljøet. Og derudover var meget af jorden lavbundsjord og af dårlig kvalitet set fra et landbrugsperspektiv.

Landinspektør og jordfordelingsplanlægger Jan Nymark Thaysen var med i Vilsted Sø-projektet fra start til slut. Han var dengang ansat i Jordfordelingskontoret i Tønder og udvalgt til at gennemføre forhandlingerne og indgå frivillige aftaler med de cirka 200 involverede jordejere.

”Vi vidste, at vi kunne reducere kvælstofudledningen til Limfjorden, hvis vandstanden blev hævet igen,” siger han og fortsætter: ”Samtidig kunne landmændene i området sælge deres lavbundsjorde, der var vanskelige at dyrke, og i stedet købe bedre jorde, der lå i nærheden af, hvor de boede og havde deres produktionsanlæg.”

Hvad er lavbundsjord?
Op gennem 1900-tallet har man i Danmark tørlagt tidligere søbunde og fjorde for at kunne dyrke jorden. Mange af disse lavbundsjorder indeholder meget humus og kulstof. For at kunne dyrke jordene og færdes på dem har man drænet dem for vand. Når den kulstofrige jord bliver iltet under dyrkningen, udledes der mere CO2. Ved at udtage lavbundsjorder bidrager det både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser.

Interessen vokser

Netop gevinsten for både natur og landbrug har regeringen fået øjnene op for. Muligvis fordi det også kommer klimaet til gode. Studier og rapporter viser, at hvis man stopper med at dræne kulstofrige lavbundsjorde, bliver der udledt mindre CO2, samtidig med at vandmiljøet og naturen får det bedre. Derfor har Naturstyrelsen også afsat midler til projekter, som omlægger lavbundsjorder til natur.

Landbrugspolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, Lisbet Ogstrup, har besøgt Vilsted Sø og omegn. Hun fortæller, at genoprettelsen af Vilsted Sø har gjort meget godt for naturen i området.

”Når jeg kigger ud over søen, er det tydeligt, at der er kommet et rigt dyreliv. Der er ingen tvivl om, at Vilsted Sø har givet naturen et enormt løft i området,” siger hun og tilføjer: ”Og så får man samtidig løst problemerne med for meget fosfor og kvælstof.”

Ifølge Naturstyrelsen fungerer Vilsted Sø og vådområderne rundt om søen som et rensningsanlæg for Limfjorden. Hvert år tilbageholder søen cirka 190 tons kvælstof, som ellers ville være løbet ud i fjorden. I søen gør kvælstoffet ikke skade, da der her foregår en såkaldt denitrifikation. Under denne proces damper kvælstoffet af til atmosfæren og skaber dermed ikke iltsvind.

Lettere og bedre landbrug

En af de landmænd og jordejere, som var med i jordfordelingen til Vilsted Sø, er Peter Jensen. Han var dengang i besiddelse af 70 hektar jord, hvoraf 30 hektar lå to km væk fra hans gård. Han forklarer, at han i forbindelse med jordfordelingen fik byttet og købt sig til at have alle 70 hektar tæt på sin gård. Han slap på den måde for at køre frem og tilbage til marker spredt ud i området. Samtidig var jorden bedre og nemmere at dyrke.

Logistik er meget vigtigt for en landmand, og der er jordfordeling med til at gøre det lettere og bedre. For mig personligt har jordfordelingen helt afgjort gjort det lettere, og jeg tror ikke, at der er en eneste landmand her i området, der har følt sig snydt i processen.

Peter Jensen, landmand

Peter Jensen fortæller, at han hver dag har glæde af udsigten til søen fra sin gård, og at både lokalbefolkningen og turister bruger søen aktivt. Folk fisker, går tur med hunden på stien langs søen, og så er der kommet en lokal kajakforening og løbeklub.

Landinspektør Jan Nymark Thaysen, som i sin tid var med til at forhandle og hjælpe Peter Jensen og de andre jordejere i Vilsted Sø-projektet, forklarer, at det essentielle ved jordfordeling er at give jordejerne et tilbud, som de ikke kan sige nej til. Et tilbud, som kommer alle jordejere til gode.

”Gennemførelse af en jordfordeling giver nogle driftsmæssige fordele, når spredt beliggende arealer samles i større enheder, og det har samtidig et økonomisk potentiale, når landmænd kan sælge deres lavbundsjord, som er vanskelig at dyrke, og i stedet købe noget andet jord, der ligger i nærheden af, hvor de bor. Og det kan folk godt se, når vi laver forhandlinger,” siger Jan Nymark Thaysen.

Alderen trykker

På trods af de gevinster, som jordfordelingen havde givet Peter Jensen, besluttede han sig efter fem år for at sælge det meste af sit landbrug. I dag har han ti hektar jord ud mod søen, som han bruger til at holde heste. Og så arbejder han ved siden af i et større landbrug i området.

”Det faktum, at jeg var med i jordfordelingen, betød, at min jord blev mere dyrkningssikker og dermed også dyrere. Det var ikke på grund af jordfordelingen, at jeg stoppede som selvstændig landmand, men på grund af min alder af 56 år,” siger Peter Jensen.

I dag er 50 procent af alle landmænd i Danmark over 60 år. Landbruget er dermed midt i et generationsskifte, hvilket betyder, at landbruget, som vi kender det i dag, er under forandring. Ifølge landinspektør Jan Nymark Thaysen har jordpriser siden finanskrisen i 2008 været faldende og er nu stabiliserede. Men det er stadig svært at få lån til at investere i jord. Samtidig har landbruget samlet set en stor gæld til bankerne, fordelt på forskellige kreditinstitutioner, der gør det svært at sælge og bytte uden tiltag og indskud fra staten.

Ifølge landmanden Peter Jensen er landbrugets store problem i dag den generelle strukturudvikling, der gør det svært for mindre landbrug at klare sig. Derfor opgiver mange deres landbrugsjord, stopper som selvstændige og arbejder i stedet for større landbrug, der har flere ressourcer.

”Det er strukturudviklingen, der gør, at folk opgiver deres jord og landbrug. De små forsvinder lige så stille, og så er der de store landbrug tilbage. Min erfaring er, at landbrug ikke nødvendigvis bliver ringere af, at det bliver stort, omvendt har større landbrug i dag musklerne til at løfte landbruget,” siger Peter Jensen.

Hvad angår jordfordeling, oplever Peter Jensen, at det særligt har været positivt for de ældre landmænd, der gerne vil ophøre med at være aktive. De kan lettere komme af med deres jord ved at sælge det i en jordfordelingspulje.

Fællesskab, klima og miljøgevinster

Da folkene bag Vilsted Sø-projektet gik i gang, var hovedopgaven at undgå, at kvælstof endte i Limfjorden. For at få tilskud til projektet krævede staten dengang, at der skulle fjernes minimum 200 kilo kvælstof per hektar, mens hensynet til klima og natur ikke var det styrende i processen, fortæller landinspektør Jan Nymark Thaysen. De andre gevinster ved søen kom først ind i billedet senere.

I dag er det anderledes. Siden 2014 har projektet Collective Impact, der er støttet af Realdania, arbejdet på fire pilotprojekter om såkaldt multifunktionel jordfordeling rundtom i Danmark. Her er der helt fra starten fokus på natur, miljø, klima og rekreation såvel som driftsøkonomi og landdistriktsudvikling. Og her bliver både jordejere, lokalsamfund og kommuner inddraget i hele processen fra start til slut.

Projektleder Rasmus Fuglsang Frederiksen er knyttet til et af pilotprojekterne om multifunktionel jordfordeling, der foregår i Mariagerfjord Kommune i Nordjylland. Efter hans vurdering er samtlige projekter med til at styrke lokalsamfundene på en helt ny måde, fordi alle er med til at bestemme, hvordan og hvad deres by og lokalområde skal bruges til. Han forklarer, at multifunktionel jordfordeling, sammenlignet med traditionel jordfordeling, har flere værktøjer i spil, fordi der både bliver flyttet rundt på ejerforhold og tænkt nyt i forhold til brug af arealerne.

”Multifunktionel jordfordeling gør noget helt særligt for lokalsamfundet. Her foregår jordfordelingen primært ud fra et tværfagligt og lokalt perspektiv, hvor lokalsamfundet inddrages fra start til slut, fra ide til handling,” siger Rasmus Fuglsang Frederiksen og tilføjer: ”Det sjove er, at lokalsamfundet ikke nødvendigvis har klima og miljø for øje, når de kommer med forslag til fremtidens brug af landskabet. Men det, de kommer med, leverer faktisk på klima-, natur- og miljømål. Samtidig kommer vores jordfordelingsplanlæggere med konkrete forslag i processen. Det er med til at inspirere de lokale, så deres fokus på lokal udvikling passer ind i de nationale målsætninger om blandt andet at løfte miljø, klima og natur.”

Ifølge landmanden Peter Jensen går jordfordeling og hensyn til natur hånd i hånd. Han mener, at det er vigtigt at tage vare på naturen, men at det omvendt også er vigtigt at passe på landbrugsjorden og sørge for, at dyrkningskvaliteten af jorden er i orden.

”Jordfordeling er et rigtig godt værktøj. Jeg forstår ikke, at det ikke bliver brugt mere. For mig at se går det hele op i en højere enhed, når man bruger værktøj som jordfordeling til at omlægge landbrugsjord. Jeg ville helt sikkert anbefale det til andre jordejere,” siger Peter Jensen.

Daria Rivin er skribent og projektmedarbejder hos Rådet for Grøn Omstilling

Læs hele vores landbrugstema: ’EU’s sidste chance’ i nyeste nummer af Magasinet Grøn Omstilling. Bliv medlem, så får du det med posten.