Grøn skattereform leverer kun halvt svar og giver for mange billige orangebilletter
Den grønne skattereform er et vigtigt delskridt, og det er meget positivt med en bred aftale samt en bund under CO2-prisen. Dog er afgiften for lav og indfases for langsomt, der gives for mange billige orangebilletter til de mest forurenende virksomheder, og 40% af aftalens reduktioner afhænger af en usikker teknologi for carbonfangst. Samlet leverer aftalen under halvdelen af, hvad vi skal nå i 2030. Rådet for Grøn Omstilling finder det positivt, at aftalen genbesøges allerede i 2023, men med den halve skattereform må politikerne lægge et ekstra pres på landbruget, transportområdet og energisektoren.
Partierne bag aftalen har en ambition om at lave en høj og ensartet CO2-afgift, og Rådet for Grøn Omstilling bakker varmt op om denne målsætning, fordi det er den mest omkostningseffektive måde at lave den grønne omstilling på og at nå klimalovens mål.
”FN´s klimapanel har givet os tre år til at knække CO2-kurverne. Aftalepartierne har valgt at lave en meget langsom indfasning af CO2-afgifter. Der er risiko for, at Danmark kommer for sent ud af starthullerne, fordi CO2-afgifterne først for alvor træder i kraft fra 2025, og man skal vente helt til 2029 med at nå op på 1125 kr/t. Og selv dét er for lidt ift., hvad der er økonomisk optimalt, og hvad både de økonomiske vismænd og Klimarådet har anbefalet. Det er derfor positivt, at aftalepartierne lægger op til at genbesøge aftalen allerede i 2023. Jeg håber, at de vil bruge lejligheden til at løfte satserne,” siger Bjarke Møller, der er direktør i Rådet for Grøn Omstilling.
Rådet for Grøn Omstilling opfordrer regeringen til at give ekstra incitamenter til den grønne omstilling af landbruget og transporten, der til sammen står for broderparten af Danmarks CO2-udledninger. Samtidig bør vi i lyset af Putins krig i Ukraine og forsyningskrisen skrue markant op for investeringerne i energieffektiviseringer og udbygningen med sol og vind på land og til havs. Der er et stort uudnyttet potentiale på disse områder, som bør supplere skattereformen.
Godt med en bund under CO2-prisen
Aftalepartierne har lovet at indføre en bundpris for CO2, og fra 2030 går man ud fra, at EU´s kvotepris er steget til 750 kr/ton.
”Det er opmuntrende, at man har aftalt en bundpris, for dermed ved erhvervslivet, hvad der er rammen. Man bør dog ikke vente helt til 2030 med at lægge en bund under priserne,” siger Bjarke Møller.
Siden ekspertgruppen i februar antog, at EU´s CO2-kvotepriser ville ligge på cirka 100 euro/ton, er kvotepriserne på EU kvotebørs faldet med over 100 kr/ton, og alligevel har aftalepartierne ikke løftet CO2-afgiften tilsvarende ift. ekspertgruppens udspil.
For mange billige orangebilletter til de mest forurenende virksomheder
Rådet for Grøn Omstilling er bekymret over, om de mineralogiske og mest forurenende erhverv vil nå aftalens målsætninger.
”Man har med aftalen givet en billig orangebillet til Aalborg Portland, Rockwool og andre mineralogiske virksomheder. Det er forståeligt at give de mineralogiske virksomheder en overgangsperiode, men så må virksomhederne også garantere de nødvendige CO2-reduktioner, og det er desværre for usikkert. Oveni fritages disse virksomheder fra de allerede aftalte energiafgifter. Risikoen er, at det hele ender med for meget varm luft uden CO2-reduktioner,” siger Bjarke Møller.
Rådet for Grøn Omstilling anbefaler, at hvis virksomhederne ikke allerede i 2024 leverer både absolutte og relative CO2-reduktioner, bør aftalepartierne genbesøge vilkårene og forhøje deres CO2-afgift eller f.eks. indføre produktafgifter på meget klimabelastende materialer.
”Skal udvalgte erhverv i en overgangsperiode have afgiftslettelser og gives orangebilletter til den grønne omstilling, må de også garantere, at de kan levere nye teknologiske løsninger, der er i verdensklasse,” siger Bjarke Møller.
For yderligere information:
Læs mere
