Hvis partierne vil være grønne, må de skabe en grøn finanssektor

31. oktober 2022
Banker og pensionskasser lægger milliarder i ny olie- og gasudvinding, mens de politiske partier ser den anden vej. Hvis partierne vil være grønne, må de stoppe lån til ny udvinding af kul, olie og gas.

Debatindlæg skrevet af Bjarke Møller, direktør i Rådet for Grøn Omstilling, Tim Whyte, Generalsekretær, Mellemfolkeligt Samvirke, Mads Flarup Christensen, generalsekretær i Greenpeace Norden, Lars Midtiby, Direktør i Danmarks Naturfredningsforening, Frederik Roland Sandby, Sekretariatsleder i foreningen Klimabevægelsen i Danmark og Ask Palnum, aktivist i Den Grønne Ungdomsbevægelse.

Du har muligvis penge i udviklingen af et nyt enormt oliefelt i Arktis, det såkaldte Wisting felt. Det vil blive Norges største og verdens nordligste oliefelt. Afbrændingen af olien i feltet vil være en ren klimakatastrofe, og bare dette ene norske felt vil udlede mere CO2, end vi gør i hele Danmark på fire år. Dertil risikerer det at forurene et enormt sårbart naturområde. Og du har måske penge i det gennem din bank eller pensionskasse – om du ved det eller ej.

Danske Bank, Jyske Bank og en række pensionskasser har milliarder i selskaberne Equinor og AkerBP, som ejer feltet. På den måde er der mange af os, som har penge i Wisting feltet. Ligesom vi har penge i en lang række andre selskaber, som laver nye fossile projekter rundt omkring i verden.

Pensionskasserne og bankerne fortsætter med at lægge milliarder i disse selskaber, der laver nye fossile projekter på trods af, at vi ved, vi ikke skal have ny udvinding – vi skal rent faktisk reducere den eksisterende produktion markant, hvis vi skal have en chance for at nå 1,5-graders målet – og vi kan klare os uden.

Men den danske finanssektor lytter ikke. Bare Danske Bank har lagt 68 milliarder i fossile selskaber siden Parisaftalen i 2015, og danske pensionskasser har pt. 46 milliarder i fossile brændstoffer. Og der er ingen regulering på området. Bankerne og pensionskasserne kan faktisk gøre, som de vil med vores penge, selvom vi står midt i en alvorlig klimakrise.

Vi gør hver især vores for en bedre klode og et bedre klima. Vi affaldssorterer og skifter til grønnere opvarmningsformer. Men de store udledere undergraver alt det, vi går og gør i hverdagen for at hjælpe klimaet. De har fripas til at bruge dine og vores penge på at forværre klimakatastrofen. Det er ikke fair. Og så er det økonomisk uansvarligt.

Nationalbanken konkluderede sidste år, at størstedelen af alle kul- olie og gasreserver skal forblive i jorden, hvis vi skal leve op til Parisaftalen. Og det vil resultere i et økonomisk tab på flere 1000 mia. kr., når vi eksempelvis begynder at lave olieplatforme, som ikke når at tjene sig ind, før de skal lukke. Den økonomiske risiko tager finanssektoren slet ikke tager højde for, og derfor opfordrer FN’s klimapanel politikerne til at gribe ind. Ikke kun for klimaets, men også for finanssektorens egen skyld.

Den Europæiske Centralbank anbefaler obligatoriske klimaplaner, og den britiske regering kræver omstillingsplaner for alle de finansielle institutioner. Men de store danske partier har ingen planer om at håndtere problemet. Hvis partierne reelt vil være grønne, må de adressere det her og nu.

Vi foreslår to tiltag, der kan gøres i morgen. For det første bør vi lave et stop for nye lån til fossile selskaber, som laver ny kul-, olie- og gasudvinding. Klimavidenskaben er tydelig: Det skal være slut med ny udvinding. Og da det netop handler om ny udvinding, som vil være flere år om at blive klar til produktion, så har det ikke konsekvenser for energikrisen. For det andet bør folketinget gøre det obligatorisk for banker og pensionskasser at lave klimaplaner, der er i overensstemmelse med klimavidenskaben. Det skal være slut med greenwashing og vage udmeldinger.

Danske politikere har nu en særlig chance for at vise klimahandling, der er lige så vigtig, som det er enkelt. Vi vil ikke miste danske arbejdspladser, og det vil ikke koste noget på finansloven. Men det vil flytte milliarder ud af kul, olie og gas og give genlyd internationalt.

Det bør være et særligt vigtigt tiltag for et nyt politisk flertal, men skal naturligvis også følges af et bredere klimaarbejde for at nå over 54 procent reduktion i 2025, hvor to yderligere tiltag er centralt: Omstilling af transportsektoren med et midlertidigt stop for de mest klimaskadelige motorvejsbyggerier og fuld udfasning af nye fossile biler frem mod 2025 samt 35 procents reduktion af landbrugets udledninger i 2025.

Det er nu, de danske politikere bør vise grønt handlemod.