Artikel til Magasinet Grøn Omstilling, af Therese Holter, konsulent i Rådet for Grøn Omstilling

Hvordan kan det være, at så mange af os er langsomme til at ændre vaner i en mere grøn retning? Vi ved, at vores livsstil har voldsomme konsekvenser for livet på kloden. Men når jeg betragter mig selv og mennesker omkring mig, tager vi måske nok lidt mere grønne valg i livet, men få laver fundamentale skift. Hvorfor er det sådan?  

Det spørgsmål har jeg bedt to eksperter om at besvare. Den første er Andrea Veggerby Lind. Hun skriver ph.d. på Københavns Universitet om klimakommunikation ud fra et psykologisk perspektiv. Hun starter med at slå fast, at viden ikke er nok. 

”Mange tror, at forstår man videnskaben, så rykker man på sin adfærd. Men ikke alle har lavet de konkrete link mellem deres egne handlinger og klimaforandringerne. De har brug for mere viden om, hvorfor de skal betale ekstra for bestemte varer, eller hvorfor de skal undvære bestemte ting. De anerkender, at der skal ske forandringer, men er usikre på, hvad og hvor meget de selv bør ændre,” siger hun. 

Jeg selv oplever, at der kan opstå en lidt akavet stemning, når jeg forsøger at hjælpe mennesker omkring mig med at forstå, at vores adfærd hænger sammen med klimakrisen. Ifølge Andrea Veggerby Lind handler det om, at langt de fleste i dag anerkender problematikken ved klimaforandringerne, men at der alligevel kan være modstand mod grøn omstilling.  

”Modstanden kan være sværere at pinpointe som modstand. Det kaldes også ‘forsinkelsesdiskurs’. Det kan f.eks. være, at man kun vil acceptere ikke-transformative løsninger, dvs. at løsninger ikke rigtigt må koste noget eller ændre synderligt på vores normale levevis. Eller at man går ud fra, at teknologien løser det hele. Ofte ligger der rationelle overvejelserne bag dele af de holdninger, og dem klynger folk sig til. Men i det store billede kan de forsinke tilstrækkeligt ambitiøse ændringer i tide. Det kan være et godt udgangspunkt at forsøge at forstå, hvor de forståelser af omstillingen kommer fra. Sådan kan I finde en fællesnævner, og så kan du begynde at tydeliggøre med fakta, hvorfor de holdninger faktisk kan forsinke omstilling ved at vildlede debatten,” siger hun.  

Kløften mellem venstre og højre 

Klimaholdninger kan påvirkes af meget andet end klimavidenskab. Her nævner Andrea Veggerby Lind politisk ståsted som et vigtigt i eksempel, og I USA er det særligt tydeligt.  

 ”Hvis din politiske identitet er tæt bundet sammen med din holdning til klima, er fakta alene ikke nok til at ændre din holdning. I USA kommunikeres klima i høj grad som et venstreorienteret emne, og det støder de højreorienterede væk. I Danmark har vi en mindre kløft mellem højre og venstre, og samlet set er vi mere progressive. Derudover har vi grønne fortællinger som det danske vindmølleeventyr, der kobler grøn omstilling og økonomisk vækst. Så sammenhængen mellem ideologi og klimaopfattelser ser meget anderledes ud i Danmark.” 

Hvordan kan jeg selv tale om klima og grøn omstilling med venner og familie, som er mindre klimaengagerede, uden at skabe unødig afstand eller konflikt? Er det overhovedet en god idé at prøve? 

”Det gør en kæmpe forskel, at man overhovedet taler om klimaet privat. Hvis vi mennesker opfatter, at der er social konsensus om f.eks. at spise mindre kød, så er det mere sandsynligt, at vi selv ønsker det. Så samtale giver vigtig information, og derfor er samtale vigtigt i sig selv,” siger Andrea Veggerby Lind og fortsætter:  

”Hvis du spørger til, hvad andre selv gør eller synes, så giver det samtalepartneren mulighed for selv at formulere sine begrundelser og værdier. De færreste bryder sig om at blive belært, så dialog indebærer respekt og nysgerrighed på andres bekymringer. Det er forskelligt, hvad vi hver især tillægger værdi – for nogle drejer klimahandling sig om at levere verden videre til børnebørn, for andre om at passe på naturen. Når man diskuterer klima blandt venner og familie, bliver man tvunget til at gøre sig klart, hvad ens eget standpunkt er, og for langt de fleste vil det vise sig at være til omstillingens fordel.” 

Det skal være nemt 

Hvordan kan man hjælpe ændringer i adfærd på vej? Det ved Simon Elsborg Nygaard en del om. Han er ph.d. i bæredygtighedspsykologi.  

”Når vi taler om grønne valg, handler det ofte om at gøre ‘det rigtige’. Men der er flere ting, vi mennesker synes er ‘det rigtige’ at gøre. Nogle gange er de modstridende. Mange er enige i, at det rigtige er at bruge mindre energi. Men det rigtige kan også være at sørge for, at familien ikke fryser derhjemme, og dermed at skrue op for varmen. Ud over det etisk rigtige er der andre vigtige faktorer på spil. Det betyder noget, om valg er lette at tage, om de er nydelsesfulde, og om vi kan opnå noget, vi gerne vil have, ” siger han og fortsætter:  

”Dernæst er det også vigtigt, at vores valg understøttes af de sociale normer. Hvis det ‘rigtige valg’ er dyrt, besværligt, mindre nydelsesfuldt og ikke er noget, andre gør, så vil vi være mindre tilbøjelige til at gøre det. Hvis jeg f.eks. er bekymret for at tabe social status ved at gå i genbrugstøj, vil jeg være mere tilbøjelig til at købe nyt. Det er lettest at handle, når de fem motiverende faktorer peger i samme retning. Altså når det, der er etisk rigtigt, samtidig er nemt, nydelsesfuldt, vinder tid, penge eller status og understøttes af sociale normer.” 

Så ifølge Simon Elsborg Nygaard kan vi gøre det nemmere at skrue ned for varmen ved at lægge yndlingstrøjen frem på hjemmekontorpladsen. Så er det hurtigere at tage den på end at rejse sig og skrue op for varmen. Eller aftale at bruge de penge, jeg sparer i energiregning, på en lækker middag eller en koncertoplevelse. Fra samfundets side kan man fremme grønnere adfærd ved at udnytte viden om sociale normer og sørge for, at den adfærd, vi ønsker, er synlig ved f.eks. at lade offentlige arbejdspladser gå forrest som rollemodeller. 

De pokkers flyrejser 

Jeg nævner min egen lyst til eventyr ved at rejse til steder, der kræver flytransport – det er let, billigt og nydelsesfuldt. Så det vil være op ad bakke for mig at ændre den vane, ikke sandt? Efter Simon Elsborg Nygaard mening lyder det ikke, som om jeg kan flyve 100 procent lykkeligt, fordi det strider mod nogle af mine værdier. Hvis det er eventyret i rejsen, der er vigtigt, så må jeg finde eventyr, der er i samklang med mine værdier.  

”Sæt dig ind i, hvilke alternative eventyr der findes, og som ikke kræver et fly. Hvad er et eventyr for dig? Kunne det være overnatning i de danske skove, udflugt på en fiskekutter eller vandring på Hærvejen?” spørger han. 

”Hvis du vil lette den grønne vej for andre, kan du også bruge de fem faktorer. Lav lækker grøn mad, når du inviterer naboen til middag, og fortæl, hvor enkelt og billigt det var at lave. Vær selv en positiv rollemodel. Vi taler tit om klima og bæredygtighed i negative fremtidsscenarier og om en livsstil præget af forbud. Vi har brug for attraktive, positive billeder på det gode grønne liv: sundhed, natur, en roligere livsstil, eventyret i nye måder at leve på.” 

Det lyder som en god plan. Nu skal jeg have en aftale med naboen i kalenderen. Så laver jeg en god, grøn middag, hvor vi kan drømme om ferieeventyr i togafstand. 

Denne artikel er fra vores sommernummer af Magasinet Grøn Omstilling. Du kan blive medlem eller abonnent, så sender vi bladet til dig med posten.