Statsminister Mette Frederiksens betonede i sit valgoplæg ved Folketingets åbning, at vi skal gentænke globaliseringen, ”så den kommer flere mennesker, vores suverænitet og ikke mindst klimaet til gavn.” Det er ifølge statsministeren et spørgsmål om danskernes tryghed.

Statsministerens udmelding skal ses som en klar konsekvens af den energikrise, vi i dag står midt i. Den har vist os bagsiden af globaliseringens medalje og hvilke risici, der ligger for Danmark – og resten af EU – ved den forsyningsafhængighed, vi i dag har af Rusland. Lige nu er fokus på, at vi hurtigst muligt skal fri af Putins gas, og svaret er umiddelbart en kraftig oprustning med vedvarende energi i Danmark og i resten af EU. Det er de nødvendige og rigtige modsvar – både i forhold til vores fremtidige energiforsyningssikkerhed og i forhold til at kunne mindske konsekvenserne af klimakrisen.

Men i det svar lurer også risikoen for endnu en alvorlig forsyningskrise – nemlig en mangel på de ressourcer og materialer, som er essentielle for at kunne bygge alle de solceller og vindmøller, som oprustningen kalder på.

Kina sidder på råstofferne
Indfrielsen af ambitionerne for udbygningen af den vedvarende energi vil nemlig øge efterspørgslen på materialer eksplosivt. Og det gælder ikke bare materialer såsom stål og cement, men også på en lang række sjældne jordarter og metaller. En beregning fra en rapport, som EU-Kommissionen udgav i 2020, viser, at en udbygning af den vedvarende energi i EU, der svarer til 55 procents CO₂-reduktionsmålet i 2030 og netto-nul i 2050 vil medføre, at EU’s efterspørgsel på materialer til land- og havvind sammenlignet med efterspørgslen i 2018 vil stige 4-5 gange i 2030 og som minimum blive tidoblet frem mod 2050.

En stor del af de materialer, som skal bruges til selve konstruktionen af både solcelle- og land/havvindmølleparker kan findes inden for EU’s grænser, men billedet ser helt anderledes ud, når det kommer til hovedparten af de sjældne metaller og jordarter.

Her sidder Kina på næsten 90 procent af de sjældne jordarter og i omegnen af 60 procent af verdens litium. Kigger man alene på produktionen af solcellepaneler, så viser en analyse fra Det Internationale Energiagentur (IEA), at Kinas materialeandel i forhold til alle vigtigste produktionsstadier af solcellepaneler i dag overstiger 80 procent.

Der tegner sig altså et klart billede af, at vi atter engang er direkte på vej ind i virkelighed, hvor vores forsyningssikkerhed igen vil afhænge af én stormagt – og det synes lidet attraktivt, hvis man tager den nuværende gaskrise og vores forsyningsafhængighed af Rusland i betragtning.

Start europæisk produktion
Det gør selvfølgelig ikke, at vi skal kaste håndklædet i ringen, droppe planerne og sætte tempoet for den grønne omstilling ned, men det er en trussel, vi skal tage alvorligt og agere på allerede i dag.

Det er således også en trussel, som EU i den grad har fået øjnene op for. Ursula von der Leyen har blandt andet sagt, at ”litium og sjældne jordarter snart vil blive vigtigere end olie og gas”, og i sin State of the Union-tale fra september annoncerede hun en ny retsakt om kritiske råstoffer – den såkaldte European Critical Raw Materials Act. 

Det var en klar udmelding om, at EU vil have gang i en europæisk produktion af netop de attraktive kritiske råmaterialer. Man vil igangsætte strategiske projekter gennem hele værdikæden, arbejde for at opbygge strategiske reserver og bane vejen for bedre genanvendelse.

Men det bør også være en vigtig og tydelig dagsorden herhjemme, hvor Mette Frederiksens forslag om en gentænkning af globaliseringen bør være startskuddet til en politisk debat – og efter valget til politiske tiltag – der rækker ud over Putins gas, men også kigger på, hvordan vi opnår ressource- og forsyningssikkerhed i bredere forstand. Det handler om tiltag, der kan være med til at kickstarte en opbygning af danske kompetencer og produktionskapacitet i forhold til sjældne råmaterialer, om innovation og udvikling i forhold til materialeforbrug i vindmøller og solceller, og om udvikling af cirkulære forretningsmodeller.

Det er en forudsætning for, at vi løser energiforsyningskrisen og klimakrisen – og dermed også for at sikre danskernes tryghed.

Debatindlægget er også bragt i Information d. 26. oktober 2022.