Lad landbruget og forbrugerne dele regningen for omstillingen af vores fødevareproduktion
Størstedelen af forbrugerne bakker op om en højere pris på oksekød som følge af en CO2-afgift. Derfor bør regeringen kombinere forslaget om en CO2-afgift på landbruget med en forbrugsbaseret afgift på de mest klimabelastende varer.
Debatindlæg af Niklas S. Jørgensen bragt i Information d. 21. januar 2023.
Udover en ny regering, har Danmark også fået en klar plan for klimaomstillingen af landbruget. Vi kan se frem til en indfasning af en CO2-afgift målrettet landbruget, som adskillige partier, herunder Socialdemokratiet og Venstre, lovede under valgkampen. Men hvor høj den bliver, og hvornår den bliver indfaset, ved vi endnu ikke, da den nye SVM-regering venter med at blive mere konkrete indtil den såkaldte »ekspertgruppe for en grøn skattereform« har fremlagt deres konklusioner og anbefalinger.
Det står således stadig hen i det uvisse, om afgiften bliver ambitiøs nok til at kunne drive tilstrækkeligt store CO2-reduktioner i landbruget. I regeringsgrundlaget står dog direkte, at »Klimaafgiften skal sikre implementering af udviklingssporet og opfyldelse af det bindende reduktionsmål for land- og skovbrugssektoren på 55-65 procent i 2030 i forhold til 1990«. Landbruget skal med andre ord løfte sin del af ansvaret for, at vi i Danmark når vores 70 procent klimamål i 2030 – og på længere sigt det nye mål om nettonul-udledning i 2045.
Det kan dog synes noget urealistisk, at man fra den nye regerings side kan nå til enighed om en tilstrækkelig høj CO2-afgift på landbruget til, at det kan realiseres – særligt hvis man vil have landbrugsvenstre med, og hvis man tager den del af SVM-regeringens landbrugs- og klimapolitik i betragtning, hvor der eksplicit står, at en ny CO2-afgift på landbruget ikke må koste vækst og arbejdspladser. Der står direkte, at »afgiften skal udformes på en måde, hvor erhvervet understøttes, således at erhvervets konkurrenceevne ikke forringes, og der dermed ikke flyttes arbejdspladser ud af landet samlet set«. Det strider umiddelbart imod Miljøøkonomisk Råds beregninger, som viser, at en CO2-afgift på landbruget i et vist omfang vil koste arbejdspladser.
Forbruger og produktion kan dele regningen
Der er dog en helt oplagt landingsbane for SVM-regeringen i forhold til dette – nemlig at kombinere forslaget om en CO2-afgift på landbruget med en forbrugsbaseret produktafgift på de mest klimabelastende varer og herunder også på animalske produkter. På den måde deler landbruget og forbrugerne regningen for omstillingen. Det er det politiske redskab, som vi ved virker, og som vi ved vil levere de nødvendige reduktioner i vores CO2-udledning.
Endnu en positiv ting ved netop den type afgift er, at den faktisk har en dobbelt klimaeffekt, dels at den kan påvirke forbrugernes valg, privat som professionel, dels at den del af afgiften, som lægges på produktet, ikke medvirker til lækage, da den også pålægges importerede varer.
Det er også en dør, som den nye SVM-regering selv åbner på klem. I regeringsgrundlaget står der direkte, at man vil undersøge »muligheden for at lægge CO2-afgift på slutforbruget som et muligt virkemiddel«.
Højere priser på oksekød
Netop det virkemiddel er der faktisk en bred opbakning til hos befolkningen. 57 procent af danskerne bakker op om en højere pris på oksekød som følge af en CO2-afgift, hvoraf over halvdelen mener, at den må stige med mere end 6 procent. Det er kun en tredjedel af danskerne, der siger, at de er imod. Det viser en ny måling, der tager temperaturen på danskernes holdning til klimapolitikken og herunder omstillingen af landbruget.
Spørgsmålet er dog, om S, V og M, med et flertal i befolkningen i ryggen, kan blive enige om at gå den vej. De seneste år, har det været en kutyme at afvise klimaforbrugsafgifter fra politisk hånd, og Socialdemokratiet har således i flere omgange afvist, at prisen på blandt andet kød må stige for klimaet skyld. Men måske er der nye toner på vej? Noget kunne tyde på det. SVM-regeringen har som del af regeringsgrundlaget således bebudet en flyafgift på 100 kroner. Og det kan vise sig at være en markør for nye tider i forhold til den politiske vilje til at klimabeskatte vores forbrug.
En ting er i hvert fald klart. Det er og bliver ikke muligt at nå et højt nok niveau for landbrugets klimareduktioner uden at det koster mere at udlede CO2 – og bliver CO2-afgiften ikke høj nok på landbruget, skal den suppleres med yderligere tiltag, som reelt batter. Og her kan forbrugsafgiften meget vel vise sig at blive det muliges grønne landingsbane for den nye regering.