Artikel bragt i Magasinet Grøn Omstilling vinter 2020 af redaktør Helene Chéret 

Dorte Hansen havde på en måde frygtet, at noget i denne her retning ville ske. I et par år har hun været stærkt generet af røg fra sin nabos brændeovn. I hele januar måned lå hun med hoste, og da hendes læge derefter lavede en lungeundersøgelse, viste det sig, at hun nu lider af lungesygdommen KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom).  

“Jeg har en mild form af sygdommen, men min lungefunktion er nedsat, og det vil den altid være. Det betyder, at jeg har svært ved at trække vejret. Det føles som at ånde gennem et sugerør. Jeg hoster især om natten. Og hvis der bliver tændt op i brændeovnen i nabohuset eller tændt bål i nærheden, så kan jeg ikke opholde mig ude, og jeg hoster og hiver efter vejret i mindst to timer, efter at røgen er væk. Jeg kan tage noget medicin i den akutte situation, men jeg bør jo slet ikke udsættes for røg,” siger Dorte Hansen over telefonen fra sit hus i en forstad til København.   

Når man lider af KOL, er ens lungeveje forsnævrede, og det kan forværres med tiden. Cirka 85 procent af alle tilfælde af KOL skyldes rygning, mens et arbejdsmiljø, hvor man bliver udsat for støv, dampe og gasser, også kan føre til sygdommen. Dorte Hansen er uddannet psykolog og arbejder ikke længere på grund af en tarmsygdom og en fejloperation. Hun har tidligere røget cigaretter, men det er længe siden.  

”Ja, jeg har røget, da jeg var ung. Men det er 20 år siden. Nu er jeg 49 år. Jeg kan jo ikke vide, om det er selve brænderøgen i nabolaget, der har gjort, at jeg fik KOL. Det kan jeg ikke bevise, men det er påfaldende, og røgen gør i hvert fald ikke mine symptomer bedre,” siger hun.   

Dorte Hansen købte for et par år siden en luftforureningsmåler for at kunne holde øje med, hvor slemt det står til med luften ved hendes hus. Og på et tidspunkt blev hun af sin læge henvist til Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital. Her var beskeden klar.   

”Lægen på hospitalet undersøgte mig og så på data fra min luftforureningsmåler. Hun vurderede, at jeg var udsat for partikelforurening i et niveau, som kunne give akutte luftvejssymptomer, og at det ikke var til at forudse, hvad det ville betyde på lang sigt for mig og min familie. Og nu har jeg så KOL,” siger hun.   

Konflikter og klager 

Dorte Hansens situation er også præget af at udvikle sig til en typisk nabostrid. Naboen fyrer ofte op i brændeovnen i vinterhalvåret (i dette tilfælde i sit udhus) og holder på, at det er dennes ret, mens den generede part forsøger at overtale naboen til at stoppe. Disse sager kan udvikle sig til dårlig stemning, konflikter og klager til kommuner. Sådan er det også gået i Dorte Hansens tilfælde. Naboen har af kommunen fået et påbud om at begrænse sin anvendelse af fyringsanlægget, så vedkommende kun må fyre op ved vind over 3,4 m/s samt ved de vindretninger, hvor røgen ikke blæser hen mod Dorte Hansens hus. Ifølge Dorte Hansen har naboen overtrådt påbuddet tidligere, men ser nu ud til at overholde det.  

“Det påvirker mig psykisk. Når røgen ikke er der, ved jeg ikke, om den pludselig kommer. Og jeg har også tre børn, hvoraf to af dem hoster meget om vinteren. Så jeg er bestemt også bekymret for deres lunger. Og de er jo både påvirket af, at jeg er syg, og at det er lidt ubehageligt med naboen,” siger hun og fortsætter:  

”I nogle weekender tager vi op i vores sommerhus og håber på, at der ikke er for meget brænde- og bålrøg der. Det kan til tider føles som pest eller kolera,” siger hun.  

Navnet Dorte Hansen er ikke hendes rigtige navn, for hun ønsker at optræde anonymt i denne artikel. Efter at Magasinet Grøn Omstilling interviewede hende første gang, har hun og hendes mand besluttet at flytte og leder nu efter et nyt hus. De er meget bekymret for, at sådan en sag om nabostrid og røggener kan forhindre et salg af deres hus og ønsker derfor ikke at kunne genkendes. Redaktionen er bekendt med hendes rigtige navn.  

“Det er voldsomt at skulle flytte børnene væk fra deres hjem. Og det ser ud til, at vores nabo overholder påbuddet, og at vi lige nu slipper for røggenerne fra brændeovnen. Men nu er det bare blevet for ubehageligt med naboen. Sådan en nabostrid er alt for energikrævende og utryg. Vi håber stadig at kunne finde et hus i området, men det skal selvfølgelig være et sted, hvor der ikke bliver brugt brændeovn,” siger hun.  

Når uren luft passerer over i blodet 

På Københavns Universitet kender professor Zorana Jovanavic Andersen flere af denne type historier. Ved Institut for Folkesundhedsvidenskab forsker hun i, hvad det gør ved menneskers sundhed, når luften, som vi omgives af og indånder, er forurenet af bilos og røg fra brændeovne, krydstogtsskibe, landbrug og industri.   

“Man kan ikke udelukke, at naboens brænderøg har medvirket til, at denne kvinde får KOL. For det kan ekstrem luftforurening godt føre til. Vi hører om disse sager, men det er svært at gøre noget ved det. For ingen lovgivning forbyder lige nu folk at bruge deres brændeovne. Det er interessant, at hun selv har lavet disse luftforureningsmålinger, som viser eksponeringen. Men det er meget svært at påvise, at det hænger sammen med den enkeltes sygdom,” siger Zorana Jovanavic Andersen.  

Hvad der derimod ikke er svært at slå fast, er, at luftforurening påvirker vores sundhed. Når vi trækker vejret, finder de luftbårne molekyler vej til vores lunger gennem forgreningerne og helt ud til de små alveoler, hvor de passerer over i blodet og videre til alle vores organer. Og det skader os. Det skaber inflammation i lungerne og øger også risikoen for en lang række sygdomme.   

Det har længe været påvist, at luftforurening øger risikoen for lungekræft og forværrer symptomerne for KOL-patienter og astmatikere. Dernæst har forurenet luft vist sig at øge risikoen for at udvikle hjertekarsygdomme med blodpropper og hjerteflimmer. Hjertekarsygdomme er en stor sundhedsbyrde for samfundet, for det koster indlæggelser, sygedage og mange for tidlige dødsfald hvert år. Men som Zorana Jovanavic Andersen forklarer, så stopper det ikke her. Partikler og røg skaber en slags permanent grund-inflammation i hele kroppen, som man også ser hos passive rygere. Og det forbindes med diabetes og andre stofskiftesygdomme. Samtidig viser nye studier, at luftforurening også skaber en inflammation i hjernecellerne, der fører til flere blodpropper, øger risikoen for demens og påvirker den kognitive funktion. Og oven i det hele finder forskerne nu også beviser for, at luftforurening kan forbindes med lymfekræft, brystkræft og sandsynligvis også leverkræft.