På udkig efter fremtidens mad

19. april 2021
Den måde, vi producerer vores madvarer på, belaster klima og miljø massivt. Landbruget udleder store mængder kvælstof og fosfor til vandmiljøet og drivhusgasser til atmosfæren. Det skal der ændres på.

Og med et klimaudspil på landbrugsområdet på trapperne er det særligt relevant at se på, hvad fremtidens bæredygtige madvarer er.

Mange er nu på jagt efter alternative måder at producere fødevarer til den voksende globale befolkning, og der sker rigtig meget i Danmark i øjeblikket, når det kommer til at byde ind med løsninger for fremtidens fødevarer.

Vi har besøgt 4 danske virksomheder med hver deres bud på en mere bæredygtig fødevareproduktion.

  • Hos nystartede Organic Plant Protein produceres der økologiske planteproteiner lavet på ærter og hestebønner.
  • Naturli’ producerer et bredt spektrum af plantebaserede fødevarer til alle dagens måltider fra plantedrik, til plantefars, over ”flødeis” til pålæg og meget, meget mere.
  • På herregården Ausumgaard har man bygget Danmarks første store anlæg til at udvinde protein fra græs, som kan erstatte importeret soja i foder til grise.
  • Og på gården Hvanstrup fodres de økologiske malkekøer udelukkende med det græs som gården selv kan producere, og der er givet plads til at dyrke flere grøntsager til mennesker i stedet for foder til dyr.

Samtidig har vores partnere i Sverige besøgt 4 svenske virksomheder.

  • På gården Fagraslätt eksperimenteres der med at dyrke en masse forskellige proteinrige planter som ærter, bønner, linser, kikærter og endda sojabønne.
  • På Axfoundation’s forsøgsgård har man udviklet en simpel plantebaseret fars bestående af sødlupin, gråært og hestebønne dyrket i Sverige. Farsen er blevet meget populær og bruges særligt i storkøkkener, skolekøkkener og færdigretter.
  • På Sjöholms gård er man ved at omstille fra intensiv konventionel oksekødsproduktion til en bæredygtig produktion af økologisk biodiversitetskød og plantebaserede fødevarer til mennesker.
  • Og så er Änglemark ”ärtpuckar” (ærte-bidder) resultatet af et samarbejde mellem supermarkedskæden Coop og to svenske økologiske gårde.

Hver især bidrager disse virksomheder til den grønne omstilling af fødevareproduktionen i Danmark og udbuddet af plantebaserede fødevarer, som du er jeg har mulighed for at spise i stedet for mere klimabelastende fødevarer.

For yderligere information:

Du kan læse mere om alle otte virksomheder her: