Pesticideglade Danmark

11. november 2019
Danmark er ikke et foregangsland, når det kommer til at reducere pesticidforbrug. Vi kan knap nok følge med.

Danmark er ikke et foregangsland, når det kommer til at reducere pesticidforbrug. Vi kan knap nok følge med.

Den kommende formand Ursula von der Leyen har i sine mission letters bedt Kommissionens relevante grene om at reducere brugen af pesticider og fremme lavrisiko-og ikkekemiske alternativer.

Samme toner hørte vi fra kommende kommissærer under Parlamentets høringer for nylig.

Sundhedskommissæren foreslog bindende mål for reduktion af risici fra brug af pesticider. Og hun sagde, ligesom Parlamentet, at der skal gøres mere for at opfylde direktivet om bæredygtig anvendelse af pesticider, blandt andet Integrated Pest Management (IPM). Hun lovede større integration af IPM i EU’s fælles landbrugspolitik, for eksempel kan landbrugsstøtten betinges af, at principperne overholdes.

IPM betyder, at man skal forebygge frem for at sprøjte – for eksempel bruge sædskifte, så skadevoldere ikke opformeres år efter år. Og man skal overvåge, om der er skadevoldere, før man sprøjter. I så fald skal man pletsprøjte, altså kun sprøjte, hvor der er skadevoldere.

Disse principper følges ikke i dag i dansk konventionelt jordbrug. Det Økologiske Råd har længe presset på for at gøre det obligatorisk, men Danmark tolker, at det kan vi først, hvis Kommissionen åbner op for det. Det er der håb om med de seneste meldinger fra kommissærerne.

Vi er så småt på vej i Danmark.

I foråret 2019 blev det aftalt i forligskredsen om den danske pesticidhandlingsplan, at fra 2020 skal den enkelte landbrugsbedrift lave et IPMpointskema, så principperne anvendes. Også i Forståelsespapiret står, at forbruget af sprøjtegifte skal nedbringes. Men for at det skal lykkes, må vi tage os sammen på flere områder.

Da EU i 2018 besluttede at forbyde neonikotinoider, som er særligt farlige for bier, stemte Danmark imod. Og siden er Danmark fortsat med at give dispensation til brug i sukkerroer.

I 2017 ønskede Danmark en forlængelse på 15 år for det allermest brugte sprøjtemiddel med aktivstoffet glyfosat. Takket være andre landes pres blev det kun fem år. Nu er der ikke længe til 2022, hvor der kan vise sig et flertal for ikke at forlænge glyfosat, og det er på høje tid, at vi begynder at se på alternativer.

Nu må Danmark tage ansvar i EU, også når det gælder reduktion af pesticidforbrug.

Debatindlæg bragt i Information, den 7. november 2019 af Christian Ege, seniorkonsulent i Det Økologiske Råd