Presseetik og brænderøg
I Politikens annoncebetalte boligtillæg d. 26.10 var en længere annonce nøje maskeret som redaktionel artikel, hvor skorstensfejere uimodsagt kritiserer Det Økologiske Råd og nedtoner forureningen fra brænderøg. Vi har intet imod kritik, hvis den rimelig, og vi rent faktisk får mulighed for at svare. Det var bare ikke tilfældet.
Skorstensfejerne købte sig til spalteplads i Politiken og brugte avisen som talerør for deres sag. De henvendelser vi har fået efterfølgende viser, at nogle læsere ikke fangede, at det var tale om en betalt annonce.
Vi synes dette rejser nogle væsentlige presseetiske spørgsmål. Skal erhvervsorganisationer på den måde kunne købe sig til spalteplads i medierne og kritisere miljøorganisationer? Er det penge til annoncer, der skal afgøre, hvem der kommer til orde i Politikens spalter og derved bestemme den information læserne får?
Ud over det rent presseetiske, så indeholder annoncen fra skorstensfejerne en række fejl. Da vi ikke har råd til annoncer, så må vi rette op på disse her i debatspalterne, så læserne får korrekt information om brænderøg.
Alle nye videnskabelige undersøgelser fra landets førende forskere viser, at fine partikler i brænderøg er landets mest helbredsskadelige miljøproblem. Det koster hvert år ca. 500 danskere livet og forårsager hundredetusinder af luftvejslidelser. Landets økonomiske vismænd i De Økonomiske Råd har beregnet, at røgens fine partikler koster os ca. 5 mia. kr årligt i helbredsskader. Til dette skal lægges helbredsskader fra de andre typer forurening i brænderøg, herunder ultrafine partikler, sod og tjærestoffer. Dette er særlig relevant i forhold til indeklimaet, da selv nye brændeovne har vist sig at kunne bidrage væsentligt til forureningen af luften inde i vores boliger. I praksis er helbredsskaderne og omkostningerne ved brænderøg derfor væsentligt højere. En række internationale læger har samlet videnskabelig dokumentation af røgen helbredsskader et sted: www.woodsmokepollution.org
Helbredsskaderne af brændefyring bliver ikke mindre af, at skorstensfejerne fyrer op under annoncebudgettet.
Endelig fordømmer Københavns skorstensfejermester Henrik B. Jensen, at Københavns overborgmester Frank Jensen vil stoppe brændeovnenes forurening til gavn for folkesundheden. Til trods for, at opgørelserne over luftforurening fra brændeovne i København (bl.a. baseret på skorstensfejernes egne indberetninger) viser, at de kun 16.000 brændeovne i København på bare en fyringssæson udleder de lige så mange helbredsskadelige partikler som al biltrafikken udleder på et helt år. Dvs. ved at erstatte brændeovne i København med miljørigtig fjernvarme opnås lige så stor partikelreduktion, som ved at forbyde alle biler i byen året rundt. I det lys fremstår Frank Jensen snarere som en grøn superhelt, når han vil erstatte sorte brændeovne med grøn fjernvarme.
Endelig nævner skorstensfejernes oldermand CO2-gevinsten ved brændefyring. Men her glemmer han helt, at sodpartiklerne (den såkaldte black carbon) fra brændefyring bidrager så meget til global opvarmning, at ovnenes klimabelastning er tæt på belastningen fra oliefyr pr. energienhed. Brændeovne er således ikke godt for klimaet. Tværtimod. Der kan spares store helbredsskader samtidig med, at klimabelastningen reduceres, ved at erstatte brændefyring med fjernvarme og varmepumper.
Det Økologiske Råds arbejde med at reducere helbredsskaderne fra brænderøg finansieres af EU Kommissionen og Miljøstyrelsen. Hertil af aftaler med kommuner om information og måling af brænderøg. Et arbejde som vores medlemmer og bestyrelse bakker op. Derfor klinger det hult, når skorstensfejerne anklager os for at være købt af Dansk Energi. Enhver der har fulgt vores arbejde vil vide, at vi ofte er uenige med Dansk Energi og ikke holder os tilbage med at arbejde imod deres interesser f.eks. støtter vi ikke lempelse af elafgiften og arbejder målrettet med energibesparelser.
Den største udfordring er selvfølgelig, at det er hyggeligt at tænde op i pejsen. Ligesom mange rygere synes, at det er hyggeligt at ryge. Men det ændrer ikke ved, at både brænderøg og tobaksrøg er skadeligt. Forskellen er dog, at man i høj grad selv vælger, om man ryger og omgås rygere, hvorimod sygdom grundet brænderøg kan rammer alle. Derfor er der behov for politisk indgriben, hvilket kræver, at medierne informerer afbalanceret og korrekt om brænderøg – også i annoncetillæg.
Læs også debatindlægget på Politiken.dk