Rådgiver: Landbrug kan lagre enorme mængder CO2
På dansk såvel som europæisk plan bør carbon farming være en del af landbrugets grønne omstilling.
Med naturbaserede løsninger kan landbruget i højere grad hive mere CO2 ud af atmosfæren og lagre den i jord og biomasse. Det skal vi have mere af, og der skal derfor være økonomisk incitament til at lave carbon farming. Den rette kombination af afgift og landbrugsstøtte kan give de incitamenter der skal til, hvilket vil bane vejen for CO2-lagring, der samtidig forbedrer jordkvalitet, næringsstofforvaltning og natur.
Der eksisterer i dag frivillige kulstofcertificeringer på markeder, der ofte bliver kaldt det vilde vesten. Et ureguleret marked med usikre certifikater og fossile industrier, der køber aflad for deres drivhusgasudledninger. EU har, for blandt andet at løse den udfordring, ny lovgivning på vej, som skal sætte fælles rammer for, hvordan CO2-lagring opgøres.
Det er en god idé at kunne fastslå effekten af carbon farming bedre. Men det er ikke en god idé at understøtte og opbygge et marked for kulstofkreditter. Det skyldes blandt andet, at kulstof har relativt kort lagringstid i landbrugssammenhæng, sammenlignet med andre CO2-lagringsteknikker, og usikkerhed om hvem der har ansvar for lagringen. Dermed risikerer man utilsigtet rod i kulstof-regnskaberne og risiko for greenwashing.
I min optik er carbon farming naturbaserede tiltag, der bidrager til en forbedret balance mellem drivhusgasudledninger og CO2-optag på bedriften. Mens nogle tiltag reducerer udledninger – for eksempel vådlægning af lavbund og ekstensivering – kan andre fjerne og lagre CO2 fra atmosfæren. Det kan for eksempel være helårligt plantedække, permanente græsmarker, skovlandbrug eller varierede sædskifter. Tiltag der også forbedrer næringsstofforvaltning og jordkvalitet, styrker modstandsdygtighed overfor for eksempel tørke og øger biodiversitet.
Og CO2-lagringspotentialet i carbon farming er stort. På europæisk plan anslås det, at skovlandbrug og opbygning af kulstof i jord har et potentiale for at lagre helt op mod 305 millioner tons CO2 årligt. Det er altså et potentiale der batter, når landbrugets samlede drivhusgasudledninger i EU ligger på knap 400 millioner tons årligt. Ser vi på Danmark, så kan naturbaseret carbon farming hjælpe os på vej mod klimamålet for landbrug på 55-65 procent reduktion i 2030 og det klimaneutralitetsmålet for 2045.
Mit indtryk er, at rigtig mange danske landmænd- og kvinder gerne vil lagre CO2, men at økonomien også skal kunne hænge sammen. Jeg mener vi har god mulighed for at skabe de forudsætninger, der skal til: Det bliver med en kommende klimaafgift nødvendigt at opgøre drivhusgasregnskaber for de enkelte bedrifter. Her bør naturbaseret carbon farming selvfølgeligt udmønte sig i en lavere beskatning i og med at udledninger reduceres og CO2-optag forøges.
Dernæst skal vi i langt højere grad bruge landbrugsstøttens midler, til at støtte carbon farming. Det skal med landbrugsstøtten være muligt at få en ordentlig og differentieret betaling for netop de tiltag, der hiver CO2 ud af atmosfæren og har positive effekter på næringsstofudledning, biodiversitet og modstandsdygtighed.
Dette debatindlæg er skrevet af seniorrådgiver Niklas Sjøbeck Jørgensen, og er bragt i LandbrugsAvisen den 27. september 2023.