Regeringens eksperter overser lukning af det væsentligste hul i dansk CO2-regulering
Glem nu ikke en biomasseafgift!
Debatindlæg bragt i Politikens Klimamonitor den 21. februar 2022 af rådgivere i Energi og Klima Annika Lund Gade og Julie Bangsgaard Abrahams fra Rådet for Grøn Omstilling
Den længe ventede første delrapport fra ekspertgruppen for en CO2-afgift blev offentliggjort 8. februar.
Rapporten havde et forholdsvist snævert fokus på, hvordan afgiften kunne lempes for de konkurrenceudsatte virksomheder og glemte helt at berøre, hvordan man via afgifter kan lukke det væsentligste hul i dansk regulering af CO2-udledning, nemlig biomassen.
Vores import og afbrænding af fast biomasse er dybt problematisk.
Det danske forbrug er af en størrelse, hvor det på ingen måde kan kaldes bæredygtigt.
For selv om det meste af vores import har et bæredygtighedsstempel, vil det enorme træk på biomasseressourcen til den danske energisektor resultere i mindre kulstoflagring i skovene (og dermed en højere koncentration af CO2 i atmosfæren) og en forringelse af skovenes biodiversitet.
Et astronomisk forbrug
CO2-udledningen fra biomasse på dansk territorie er på astronomiske 19 mio. ton per år (2019), hvilket er en god del mere end udledningerne fra hele vores transportsektor.
Princippet er ganske vist, at der sker genplantning, hvorved CO2 igen suges ud af atmosfæren, i takt med at de nye træer vokser op. Men dette sker med stor tidsforsinkelse, og det er afgørende i den akutte klimakrise, vi står i. Det kan ikke nytte noget at kompensere CO2-udledninger i dag med optag i kommende årtier.
Men på grund af de internationale opgørelsesregler for CO2-udledninger tæller udledningerne fra biomasse ikke med, der hvor CO2’en udledes. Det udnytter vi til at ”eksportere” vores CO2-udledning og prale af de reduktioner, der et godt stykke hen ad vejen bare er lån i de kulstofpuljer, vores økosystemer har opbygget over århundreder.
En oplagt løsning
Vi mangler et virkemiddel, der stimulerer en hastig reduktion i afbrændingen af biomasse og samtidig sikrer, at der ikke bliver foretaget nye investeringer i biomassebaserede værker.
En oplagt løsning er en afgift på biomasse til energiproduktion. Det er faktisk en mulighed, der var politisk opbakning til for 10 år siden, da man besluttede at indføre en forsyningssikkerhedsafgift, som dog blev rullet tilbage på grund af en uheldig udformning af den del, der vedrørte brændefyring.
Mon ikke man kunne mønstre opbakning til en biomasseafgift i dag, hvor klima og biodiversitet står endnu højere på dagsordenen?
Ekspertgruppen for en grøn skattereform overvejer slet ikke en biomasseafgift, men ønsker derimod at opfange CO2 fra biomasseafbrænding og gemme det i vores undergrund – såkaldt CCS.
Ideen kan lyde tillokkende, da træ jo suger CO2 ud af atmosfæren, som vi så derefter lagrer. Men der er også en betydelig risiko.
Et tilskud til CCS fra biomasse kan nemlig resultere i fortsat og potentielt stigende biomasseimport, som tæller godt i vores nationale CO2-regnskab, men som medfører et uholdbart træk på den globale træressource. Det er ikke grøn omstilling af den danske økonomi, men derimod en urimelig udnyttelse af de internationale opgørelsesmetoder, der ikke hjælper klimaet.
Dertil kommer, at en CO2-afgift vil gøre afgiftsfritaget afbrænding af biomasse relativt mere fordelagtig og dermed skabe incitament til et øget forbrug, uanset om det sker med eller uden CCS.
Tydeligt signal
En af udfordringerne er, at en afgift vil betyde prisstigninger for varmekunderne, men det kan håndteres ved økonomisk kompensation, ligesom man er i gang med at beslutte kompensation til dem, der er hårdest ramt af de høje energipriser for tiden.
Samtidig bør gives et tydeligt signal om, at der ikke skal investeres i nye værker. Man kunne også forbyde CCS på biomassefyrede værker, med en mulighed for dispensation, hvis det kan vises, at det ikke medfører levetidsforlængelse af værket.
En anden udfordring, der også nævnes, er manglen på alternativer, men der mener vi ikke, der er grund til bekymring.
Vi ser for tiden en markant udbygning i varmekapaciteten via varmepumper og geotermi, som må forventes at fortsætte og kunne dække størstedelen af vores varmebehov, hvis der planlægges og investeres i tide. Det må også forventes, at nye energilagringsteknologier, øget energieffektivisering og mere intelligent brug af energien kan bidrage til forsyningssikkerheden i takt med, at biomassen udfases over de kommende 10-15 år.
I Rådet for Grøn Omstilling anbefaler vi, at man i de kommende forhandlinger om en CO2-afgift også tager en afgift på biomasse med.
Vi anbefaler en afgift, der starter på 15-20 kr./GJ og stiger de kommende år. For privat brændefyring indføres samtidig en afgift på den tid, der fyres i brændeovne o.lign.
Det kan gøres med en simpel temperaturføler – dette har vi allerede fremlagt et konkret forslag til. Dermed undgår man de ulemper, som var ved daværende regeringens forslag til brændeafgift i 2013, eksempelvis at det ville fremme afbrænding af diverse affald frem for rent brænde.