Det kan bidrage med:

• Et supplement til CO2 reduktion
• Regulering af dieselmotorer
• Regulering af brændefyring
• God samfundsøkonomi ved BC reduktion

Et supplement til CO2 reduktion

BC har en kortere levetid (dage til uger) i atmosfæren end drivhusgasser. Derfor vil en reduktion af BC emission give hurtigere respons end en reduktion i for eksempel CO2 med en levetid på ca. 100 år. På grund af BCs opvarmende effekt på klimaet vil en regulering kunne bidrage til at holde den globale temperaturstigning på under 2˚C. Samtidig vil en reduktion mindske de skadelige sundhedseffekter forbundet med partikel- og BC forurening. Men selvom mindre BC vil resultere i mindre opvarmning, kompliceres det hele af de andre partikler, som BC oftest udledes sammen med. Disse partikler har en kølende effekt på klimaet, da de reflekterer solens stråling tilbage til rummet. At reducere BC vil således også reducere partikler med en kølende effekt, og måske udligne klimagevinsten ved BC regulering eller endda bidrage til yderligere opvarmning. Usikkerheden herom er stor og omfanget af påvirkning fra andre partikler er ydermere varierende for de forskellige udledningskilder. En regulering af BC alene vil ikke kunne løse jordens klimaproblemer. Det vil stadig være nødvendigt at reducere udledningen af drivhusgasser for at realisere målet om en temperaturstigning på under 2˚C. Dog kan en BC reduktion give lidt tid til at løse CO2problemet, og kan derfor være et nødvendigt supplement til CO2 reduktion.

Uanset fra hvilken kilde BC udledes samt med hvilke andre partikler, er sundhedsgevinsten stor ved en reduktion af BC og en væsentlig grund til at reducere udledningen af BC. Mindre BC vil resultere i en renere luft og mindske risikoen for alvorlige luftvejs lidelser, kræft og hjertekarsygdomme som følge af luftforurening.

Regulering af dieselmotorer

Et af de områder, hvor der igennem flere år har været regulering af BC, er dieselmotorer. Af tabel 1 fremgår det, at nye køretøjer (Euro 5 og 6) har en markant lavere emission end ældre biler (Euro 3), idet nye dieselbiler i dag forsynes med partikelfiltre. Disse filtre fjerner over 99 % af partiklerne så længe filtrene er funktionelle.
Euronomerne (Euro) er fælles EU krav til, hvor meget nye køretøjer må forurene. Men til trods for en øget regulering er reduktionen af partikler i praksis lavere end Euronomernes reduktion. Dette skyldes, at køretøjer godkendes under forhold, som ikke svarer til de lave hastigheder i byerne samt at obligatoriske bilsyn ikke måler antallet af partikler i udstødningen og derfor ikke opdager defekte og afmonterede filtre.[9] Men andelen af BC i forhold til kølende partikler og gasser i diesel emission er forholdsvis stor, hvilket betyder, at den totale effekt ved regulering af BC fra dieselemission reducerer den menneskeskabte opvarmning.[1, 12]

Regulering af brændefyring

Selvom der i dag sælges nye miljømærkede brændeovne, er udledningen af partikler per energienhed fra en sådan ovn stadig 20 gange højere end udledning per energienhed fra en euro 5 lastbil uden filter, se figur 4 under afsnittet “Udledning af black carbon”. Derudover er levetiden af brændeovne høj (30-50 år), hvilket betyder, at mange husstande stadig fyrer i gamle ovne, selvom teknologien er forbedret. Ydermere er brændefyring steget over de sidste 15 år og bidrager til ca. 60% af Danmarks BC emission.[3, 4] Det er derfor væsentligt at regulere udledningen fra brændefyring, hvis Danmark skal nedbringe sin udledning af BC.

God samfundsøkonomi ved BC reduktion

Flere uafhængige analyser i både Danmark og udlandet har vist, at der er god samfundsøkonomi ved at reducere luftforurening. Omkostningerne ved sygdom og død som følge af forurening er større end omkostningerne forbundet med rensning af luften, hvilket resulterer i en samfundsøkonomisk gevinst.[9]

Noter:

• 1. Bond, T.C., et al., Bounding the role of black carbon in the climate system: A scientific assessment. Journal of Geophysical Research: Atmospheres, 2013. 118(11): p. 5380-5552 DOI: 10.1002/jgrd50171 http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1002/jgrd.50171/abstract 
• 3. Winther, M. and O.-K. Nielsen, Technology dependent BC and OC emissions for Danmark, Greenland and the Faroe Islands calculated for the time period 1990–2030. Atmospheric Environment, 2011. 45(32): p. 5880-5895. DOI: 10.1016/j.atmosenv.2011.06.066 http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S135223101100690X 
• 4. Christensen, J., et al., Luftforurening med partikler – et sundhedsproblem. Hovedland, 2009: p. 1-114. http://www2.dmu.dk/Pub/MB14.pdf 
• 9. Press-Kristensen, K., Trafikkens Forurening – med fokus på partikler, kvælstofoxider og EU regulering. Det Økologiske Råd, 2013: p. 1-35. http://issuu.com/ecocouncil/docs/trafikken_forurening_2014?e=5904938/7246486 
• 12. Kopp, R.E. and D.L. Mauzerall, Assessing the climatic benefits of black carbon mitigation. PNAS, 2010. 107: p. 11703-11708. DOI: 10.1073/pnas.0909605107 http://www.pnas.org/content/107/26/11703.abstract