Regulering af byggepladsens klimapåvirkning
Byggepladsens forbrug og klimapåvirkning er stort set ureguleret i dag. Det betyder, at potentielle reduktioner i udledninger fra byggepladsen ikke indhentes, og at der ikke er erfaringer med detaljerede opgørelser af energiforbrug, opgørelser af spild m.v.
Byggepladsens udformning og generelle betingelser er meget forskellige fra byggeri til byggeri, både under hensyn til den geografiske placering, omliggende bebyggelse og karakteren af byggeriet. Det bliver gennemgået i dette fremsynsnotat. Fremsynsnotatet omhandler ikke byggepladser ved anlægsopgaver.
Der må forventes at gå en rum tid før en egentlig tæt regulering af byggepladsens forbrug og klimapåvirkning vil være på plads, med henblik på at indhente de mange positive klimaeffekter, som bl.a. Klimapartnerskabet har angivet, kan opnås via krav til byggepladsen og dens aktører.
Projektet Bygninger og Grøn Omstilling har udarbejdet fremsynsnotatet “Regulering af byggepladsens klimapåvirkning”. Det findes også i en pixi-udgave.
Kontaktperson: Søren Dyck-Madsen, sdm@concito.dk
Byggeriets aktører skal være opmærksomme på følgende elementer i forhold til en kommende klimamæssig regulering af byggepladsen:
- Byggepladsen i forbindelse med byggeri vil på sigt blive omfattet af CO2 krav – efter al sandsynlighed som en samlet regulering af både byggeri og byggeplads.
- Byggepladsens forbrug af energi til lys, varme, udtørring, maskiner på byggepladsen og transporten af byggematerialer til byggepladsen vil fremadrettet skulle indrapporteres.
- Bygherrer og entreprenører vil skulle registrere forbrug og spild, så det direkte kan indrapporteres i en forenklet LCA-Byg.
- Valg af byggemetoder og materialer under hensyn til kommende CO2-krav for selve bygningen vil have en påvirkning på byggepladsens forbrug, da dette kan medføre en øget brug af præfabrikation og et mindsket behov for udtørring af konstruktioner.
- Byggepladsens maskiner vil blive elektriske – både de store og de små – når disse er tilgængelige teknisk og prismæssigt.
- Udskiftning af diesel med biodiesel risikerer betydelig kritik, da effekten for det globale klima blot vil være, at forøget efterspørgsel efter den lille bæredygtige del af biodieselen vil skubbe andre forbrugere ud i den ikke-bæredygtige førstegenerations biodiesel, som er værre end fortsat brug af fossil diesel.
- Byggepladsens forbrug forventes ikke fuldt inddraget i en CO2-regulering af byggeriet straks efter udløbet af testperioden for den frivillige bæredygtighedsklasse. Men dele af byggepladsens forbrug kan godt blive omfattet.
- Udefrakommende faktorer såsom byggepladsens geografiske placering, areal til rådighed til byggeplads, vinter- eller sommerbyggeri, fordelingen mellem in-situ og præfab osv. vil have stor betydning for byggepladsens forbrug og spild. Dette vil få betydning for reguleringsmåden.
- Tilslutning til el- og eventuelt fjervarme vil mest hensigtsmæssigt ske ved byggemodningen, således, at disse i tilstrækkeligt omfang er til rådighed for brug på byggepladsen fra start.
Kontaktperson: Søren Dyck-Madsen, sdm@concito.dk
Projektet Bygninger og grøn omstilling er støttet af Realdania og Grundejernes Investeringsfond og udføres af CONCITO med Rådet for Grøn Omstilling som projektpartner. Ea Energianalyse og Teknologisk Institut indgår som faglige videnspartnere.