Debatindlæg bragt i Fyens Stiftstidende af Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver, Luftkvalitet & Klima, Rådet for Grøn Omstilling.

Vi har påpeget, at de officielle tal fra landets luftforureningseksperter fra DCE ved Aarhus Universitet viser, at ca. 4.200 danskere dør for tidligt af udendørs luftforurening hvert år. Det gør luftforurening til vores tredje største risikofaktor kun overgået af rygning og fysisk inaktivitet. En risikofaktor, der ifølge DCE koster vores samfund ca. 80 mia. kr årligt i helbredsskader. 

Røg fra brændeovne er ifølge DCE ansvarlig for ca. 400 dødsfald årligt, mens yderligere ca. 150 henføres til røg fra træpillefyr, halmfyr m.v. Dertil skal lægges dødsfald relateret til indeklimaforurening fra brændeovne, der er en overset forureningskilde i mange danske hjem.

Men langt de fleste dødsfald skyldes grænseoverskridende luftforurening. Den kæmper vi målrettet med at få nedbragt i både FN og EU. Men den grænseoverskridende luftforurening kan kun reduceres, hvis der gøres en indsats i hver enkelt nation, og da dansk brænderøg og trafikos både giver store helbredsskader i Danmark og udlandet, så giver det god mening at sætte ind overfor disse forureningskilder. 

Jeg ønsker Erik Dagø tillykke med hans gode helbred trods 45 år med brænderøg. Men det dokumenterer ikke, at brænderøg er uskadeligt. Min gode gamle farfar blev 89 år og havde røget, siden han var 14 år. Det dokumenterer heller ikke, at rygning er uskadeligt. Tværtimod eksisterer der i dag rigtig mange grundige undersøgelser, der viser, at både rygning, brænderøg og dieselos er helbredsskadeligt.

Brændeovne er hyggelige. Det skal der ikke herske tvivl om. Men helbredsskaderne både for brugeren selv og omgivelserne hører ikke hjemme i et moderne samfund. Hvis cigaretter og brændeovne blev opfundet i dag, så var de aldrig blevet tilladt. Fremtidens grønne samfund er røgfrit – det gælder både boligopvarmning, transport og andre områder, der skal elektrificeres både af hensyn til klimaet og folkesundheden. På kort sigt kan partikelfiltre dog være med til at reducere luftforureningen fra brændefyring.

Flemming Nielsen mener i samme avis, at man skal lytte til brændeovnsproducenter og skorstensfejerne, når man snakker forurening fra brændeovne. Her skal man huske armslængdeprincippet. Det må aldrig blive de, der tjener penge på, at folk har brændeovne, der skal rådgive om luftforureningen. Det skal være uafhængigt miljø- og sundhedsfagligt personale.