Skadelige kemikalier kan blive en tredje miljøkrise

16. juni 2021
Skadelige kemikalier er kræft- og allergifremkaldende, miljøbelastende og hormonforstyrrende. En kemikaliekrise kan få uoverskuelige konsekvenser for menneskers sundhed og for miljøet. Regeringen bør afsætte flere midler til kemiindsatsen.

Debatindlæg bragt i Altinget den 16. juni 2021 af Claus Ekman, direktør, Rådet for Grøn Omstilling, Anja Philip, formand, Forbrugerrådet Tænk, Anna-Maria Andersson, centerleder, Center for hormonforstyrrende stoffer, Anne Holm Hansen, direktør, Astma Allergi Danmark, John Nielsen, forbundsformand, Serviceforbundet og Jeanne Duus Johansen, centerleder, Videncenter for Allergi.

Klimakrisen, hvem har ikke hørt om den? Og biodiversitetskrisen?

Måske ikke lige så mange, men den fylder i det politiske landskab. Fælles for begge kriser er, at der handles fra politisk side for at imødegå dem.

Men hvad med den tredje krise, kemikaliekrisen? Den er ikke nær så højt på dagsordenen, selvom den burde være det. EU-Kommissionen har med kemikaliestrategien fra efteråret 2020 erkendt, at selvom kemikalier bidrager til at gøre verden bedre og os mennesker rigere, så påvirker vores brug af skadelige kemikalier miljøet og vores sundhed negativt. Og der skal handles nu.

Analyser af blod og væv fra mennesker viser, at flere og flere skadelige kemikalier ender i vores kroppe: Pesticider, biocider, tungmetaller, tilsætningsstoffer til plastik, flammehæmmere, UV-filtre, fluorstoffer, parabener og mange flere. Og selvom disse stoffer kan have en funktion, som vi drager nytte af, bliver den samlede eksponering så stor, at det er på høje tid, at vi finder uskadelige alternativer. Og det paradoksale er her, at der oftest findes et bedre alternativ.

Dårlig sædkvalitet, tidlig pubertet og øget kræftrisiko

Listen af negative effekter ved de skadelige kemikalier er lang: Kræftfremkaldende, allergifremkaldende, miljøbelastende og hormonforstyrrende.

Menneskers udsættelse for kemikalier med hormonforstyrrende effekter vækker særlig bekymring. Det skyldes, at de kan påvirke vores evne til at reproducere os selv.

Når forsøgsdyr udsættes for stoffer med hormonforstyrrende effekter, er der negative konsekvenser, og disse negative konsekvenser ser vi også i mennesker.

Det handler om dårlig sædkvalitet, for tidlig pubertet, øget kræftrisiko, misdannede kønsorganer og faldende fertilitet. Det er konsekvenser, der både kan være særdeles svære for den enkelte og de pårørende og samtidig meget omkostningsfulde for vores samfund.

Stigende forekomst af allergi

Noget af det mest foruroligende er, at de fleste kemikalier endnu ikke er undersøgt for, om de har effekter, der påvirker menneskers hormonsystemer negativt.

Meget få kemikalier er klassificeret som hormonforstyrrende, fordi der mangler klare definitioner på, hvornår et kemikalie er hormonforstyrrende.

I EU er 18 stoffer identificeret som hormonforstyrrende ifølge Miljøstyrelsens “Endocrine Disrupter List”. Til sammenligning lavede forskere fra USA i 2018 en liste over knap 1.500 potentielt hormonforstyrrende stoffer.

En stigende forekomst af allergi overfor kemiske stoffer vækker også bekymring.

Det er et stort problem, at der aktuelt ikke findes nogen risikovurderingsmodel for allergifremkaldende kemikalier i EU, hvilket betyder, at der heller ikke automatisk fastsættes grænser for brug.

Dette er en del af forklaringen på, at hudallergi er så hyppigt forekommende.

Den nyeste forskning peger på, at mindst 20 procent af den danske befolkning er allergiske over for et eller flere kemiske stoffer. Det er en livslang lidelse, som kan have betydning både for karriere, arbejdsliv og ens sociale liv. Livskvaliteten kan forringes voldsomt, når man døjer med allergi.

Danmark i førersædet

Siden 2006 har Danmark haft fireårige kemiindsatser, der blandt andet har fokuseret på hormonforstyrrende og allergifremkaldende stoffer.

Fokus har blandt andet været på forskning, kontrol med brugen af kemikalier, tilsyn og information til forbrugerne. Det har gjort Danmark til et af de førende lande, når det kommer til viden om kemikalier og brugen af dem.

Danmark har videncentre på de to områder med forskere, der er anerkendt i hele Europa. Danmark har vist sin førerposition ved at være drivende kraft i mindst ti EU-reguleringer af allergifremkaldende stoffer såsom blandt andet regulering af krom i læder og allergener i tatoveringsblæk.

Senest har Danmark sammen med fem øvrige lande lavet en vigtig signalliste over stoffer, der enten er bekræftet hormonforstyrrende eller er mistænkt for at være det.

Det er et nybrud fra myndighedernes side, når det drejer sig om hormonforstyrrende stoffer, som signalerer, at der er mange kemikalier i anvendelse, som vi bør gøre noget ved.

Strategi skal blive til ambitiøse handlingsplaner

De tidligere kemiindsatser er en væsentlig årsag til, at Danmark er førende på disse områder. Og det skal fortsætte.

Derfor har miljøminister Lea Wermelin (S) sat et arbejde i gang, der skal sikre, at en ny fireårig aftale (2022 til 2025) kommer på plads i efteråret 2021.

Regeringen har ambitioner om at være et grønt foregangsland, og på klimaområdet er Danmark blandt de førende. Danmark har indtil nu også været førende i arbejdet med at få reguleret og forbudt skadelige kemikalier i EU.

Det har betydet, at Danmark er med til at sætte dagsordenen for, hvordan EU prioriterer kemikaliedagsordenen. Danmark har i de seneste 20 til 25 år på alle fronter, fra myndigheder og forskere, over erhverv og industri til ngo’er presset på for en mere ambitiøs kemikaliestrategi i EU. Og i oktober 2020 kom den mest ambitiøse kemistrategi nogensinde fra EU.

EU’s kemistrategi skal nu realiseres med handlingsplaner. Det er altså nu, at alle progressive kræfter i Danmark skal kæmpe for, at ambitionerne i strategien munder ud i lige så ambitiøse handlingsplaner.

Behov for en styrket kemiindsats

Men er det realistisk, at Danmark fortsat viser vejen?

Vi finder det bekymrende, at der tilsyneladende lægges op til en uændret økonomisk ramme for kemiindsatsen 2022 til 2025. Eller i værste fald en beskæring. Og det er utilstrækkeligt, hvis vi skal afbøde den tredje krise – kemikaliekrisen.

Danmark må fortsat være rustet til at gå foran og løfte problemstillingen i EU. Det kræver en styrket og fokuseret indsats. For ikke alle lande er lige så ambitiøse, som EU-Kommissionen og Danmark.

Derfor kræver det ressourcer og opbygning af viden. For viden har tidligere vist sig, at være en vigtig løftestang til indflydelse. Derfor skal der fortsat sikres midler til forskningen på danske universiteter og til vores videnscentre.

Det er også afgørende, at forbrugere i Danmark og i EU skal kunne foretage oplyste valg. EU-Kommissionen fremhæver blandt andet, at forbrugere skal have mere magt til at kunne foretage oplyste valg, når det kommer til kemikalier i forbrugerprodukter.

Det er derfor nødvendigt med flere midler, hvis forbrugerne i Danmark og i hele EU skal kunne få uafhængige råd og information om den uønskede kemi i forbrugerprodukter, ved handel på nettet og for varer produceret uden for EU.

Greenwashing er et stigende problem

Der skal flere test til at afdække, hvor den skadelige kemi forekommer. Det er der nemlig stadig for lidt viden om, da der ikke er krav om deklarationer på produkter.

En væsentlig måde at få den uønskede kemi frem i lyset er ved flere test, som ud over at vise forbrugerne de gode alternativer også kan vise, hvor den uønskede kemi findes og kan være med til at skabe en renere cirkulær økonomi.

Her spiller miljømærkerne og allergimærkning også en vigtig rolle. Flere miljø- og allergimærkede produkter betyder nemlig, at der er færre skadelige kemikalier i omløb og mindre greenwashing og anden vildledende markedsføring.

Særligt greenwashing er et stigende problem, hvor virksomheder pynter sig med mere eller mindre troværdige grønne fjer. Miljømærkerne Svanen og Blomsten samt allergimærkningen fra Astma-Allergi Danmark er de reelle gode og veldokumenterede valg.

Derfor vil en styrkelse af disse mærker kunne forebygge greenwashing og anden form for vildledning. Reelle grønne produkter spiller i øvrigt en meget vigtig rolle i den cirkulære økonomi og kan sikre, at mennesker og miljø udsættes for færre skadelige kemikalier. I dag er der risiko for, at den skadelig kemi i produkterne genanvendes.

Vi mangler det fulde overblik

Der må også sættes ind med mere kontrol med online handel og produkter fra lande uden for EU. En sideeffekt af corona-pandemien er, at vi forbrugere er begyndt at handle online i højere grad end nogensinde før.

Det betyder, at vi handler i hele verden og importerer produkter, der ikke nødvendigvis lever op til lovgivningen i EU eller Danmark, og dermed risikerer man som forbruger, at egen-importere produkter med skadelig kemi. Der er derfor behov for endnu mere kontrol, særligt med de produkter, der kommer ind i EU via webportaler uden for EU.

Sidst, men ikke mindst, mener vi, at det kemiske indhold i et produkt bør fremgå af indholdsdeklarationen, som vi kender det fra fødevarer og kosmetik. En tvungen deklarationspligt vil få den skadelige kemi frem i lyset.

Ingen har det fulde overblik over, hvilke kemikalier der anvendes, hvor de anvendes, og i hvilke mængder de anvendes. For at sikre gennemsigtigheden af, hvilke kemikalier der anvendes i produkter generelt og i forbrugerprodukter i særdeleshed, bør Danmark fortsat arbejde for, at der kommer krav om obligatorisk indholdsdeklaration om kemiindholdet, startende med legetøj og andre produkter beregnet til børn og sårbare individer.

Hvis vi skal undgå en kemikrise, skal der investeres nu

Regeringen bakker op om ambitionerne i EU’s kemikaliestrategi og fremhæver initiativerne som påkrævede for at kunne opnå Den Europæiske Grønne Pagt (Green Deal) om blandt andet cirkulær økonomi i 2050 samt tilblivelsen af et giftfrit miljø. Regeringen støtter også op om at fremme og tydeliggøre kravene til information om kemiske stoffer i produkter.

En gennemførelse af ambitionerne i EU’s kemikaliestrategi vil dog kræve mere end opbakning og pæne ord, hvis vi skal sikre en skrappere kemikalielovgivning, mere information til borgerne om den skadelige kemi, mere forskning, flere test og ikke mindst kontrol fra myndighedernes side, der i sidste ende vil give en tiltrængt øget beskyttelse af miljø og sundhed.

Derfor opfordrer vi regeringen med Lea Wermelin i spidsen til at afsætte betydeligt flere midler til kemiindsatsen 2022 til 2025 end hidtil.

Et giftfrit miljø i EU og i Danmark kræver, at Danmark fortsat står stærkt og er en væsentlig aktør på den europæiske bane.

Det kræver viden, oplyste borgere og virksomheder og ikke mindst engagement, hvis kampen skal kunne tages op med de lande, der ikke deler ambitionerne.

Lykkes det ikke at gennemføre EU’s kemikaliestrategi, kan vi stå med en kemikaliekrise, der i form af blandt andet hormonforstyrrende, allergifremkaldende, kræftfremkaldende og miljøbelastende effekter kan have uoverskuelige konsekvenser for menneskers sundhed og levevilkår og for miljøet.

For yderligere information:

Claus Ekman

Forhenværende direktør (indtil 2022)

Lone Mikkelsen

Seniorrådgiver, Kemikalier og cirkulær økonomi (på barsel)

(+45) 3318 1934
lone@rgo.dk