Fra 15 aktører: Det haster at få fastlagt nye klimakrav til byggeriet

Der bør snarest muligt indgås en aftale om et LCA-krav, som kan forandre den måde, vi bygger på, skriver 15 aktører fra byggebranchen

Lad os slå det fast med syvtommersøm: Byggebranchens CO2-aftryk skal nedbringes. Det er et ønske, som vi deler på tværs af branchen og således et erklæret mål for de interesse- og brancheorganisationer, som er medunderskrivere her. For det er åbenlyst, at det er uholdbart, hvis vi fortsætter med at bygge med så højt et klimaaftryk som i dag, hvor byggebranchen skønnes at stå for cirka 25 procent af det danske CO2-regnskab.

Af samme grund indgik den daværende S-regering og en bred række af Folketingets partier i 2021 en politisk aftale om ’Den nationale strategi for bæredygtigt byggeri’. En strategi, som beror på, at man i den politiske aftalekreds fra 1. januar 2023 fastlagde et krav om LCA-beregning for al nybyggeri og et krav om en CO2-grænseværdi svarende til 12 kilo CO2-ækv/m2/år for byggeri over 1.000 kvadratmeter.  Aftalepartierne var samtidig enige om, at de – i takt med at branchen og teknologien udvikler sig – ville genbesøge dette krav, og de bandt således hinanden op på, at der inden udgangen af 2023 skulle landes en aftale om nye og opdaterede LCA-krav, som skulle gælde fra 2025. En mekanisme og et politisk håndslag, som er både fornuftig og nødvendig for at komme i mål med den grønne omstilling af byggeriet.

Vi er nødt til at kende kravene, vi skal projektere efter 

Problemet er bare, at vi i byggebranchen stadig venter på de nye klimakrav. For på trods af at politikerne står overfor at skulle regulere en branche, som ønsker at tage ansvar for og del i den grønne omstilling, er der endnu ikke landet en aftale om de nye LCA-krav, som skal træde i kraft om blot et år.

Som branche er vi frustrerede over processen. Vi ønsker alle at være medspillere i den grønne omstilling af byggeriet, men vi mangler at få udstukket kursen fra politisk hold og dermed få fastlagt de ramme- og konkurrencebetingelser, der skal gælde for os.  For det er svært at komme i mål, når man ikke kender spillets regler. Som branche er vi simpelthen nødt til at vide hvilke krav, vi skal projektere efter.

Mange af de byggerier, der skal søge byggetilladelse fra 1. januar 2025, er allerede i støbeskeen nu. Helt konkret har den manglende viden om næste års CO2-krav derfor den konsekvens, at det er vanskeligt at projektere disse projekter, når grænseværdierne ikke kendes helt fra de tidlige faser.

Kravet bør være ambitiøst og inden for rækkevidde 

Det er selvsagt problematisk – ikke kun for de aktører, som risikerer at bruge unødvendige ressourcer på ekstra planlægning, men også fordi vi som samfund mister dyrebar tid på den grønne omstilling af byggeriet.

Vores opfordring til regeringen og boligministeren er derfor klar: Prioriter forhandlingerne om LCA-kravet til byggeriet allerøverst og få dem afsluttet. Der bør snarest muligt indgås en aftale om et LCA-krav, som er ambitiøst nok til at forandre den måde, vi bygger på og samtidigt er inden for praktisk rækkevidde for byggeriets aktører.

Branchen kan ikke vente længere, hvis vi skal implementere kravene allerede fra 2025. For den grønne omstillinger haster, og vi vil gerne bidrage – på fælles og tydelige vilkår.

Dette debatindlæg er blevet bragt i Altinget den 15. marts 2024

Afsendere:

Bjarke Møller, direktør for Rådet for Grøn Omstilling

Annemarie Munk Riis, administrerende direktør for Rådet for Bæredygtigt Byggeri

Gitte K. Nielsen, administrerende direktør for Danske Tegl

Henrik Friis, branchedirektør for Byg, Teknik & Service i Dansk Erhverv

Henrik Garver, administrerende direktør for Foreningen af Rådgivende Ingeniører

Henrik L. Bang, direktør for Bygherreforeningen

Tina Helsted Vengsgaard, standardiseringsdirektør i Dansk Standard

Jette Leth Fejerskov Djælund, næstformand for Konstruktørforeningen

Lars Autrup, direktør for Akademisk Arkitektforening

Lars Storr-Hansen, administrerende direktør for Danske Arkitektvirksomheder

Mikael Koch, direktør for Træinformation

Palle Thomsen, administrerende direktør for Danske Byggecentre

Per Rømer Kofod, administrerende direktør for VELTEK

Peter Stenholm, administrerende direktør for EjendomDanmark

Søren Sand Kirk, direktør for Bygge-, Anlægs- og Trækartellet

By |2024-03-18T10:44:43+01:0018. marts 2024|Debatindlæg|Kommentarer lukket til Fra 15 aktører: Det haster at få fastlagt nye klimakrav til byggeriet
Læs mere

Grønne NGO’er: Lad os nu få en national strategi for cirkulær økonomi

Vi er igen i år et af de første lande til at nå vores World Overshoot Day. En national strategi for cirkulær økonomi vil være et skridt på vejen mod en dansk økonomi, som i langt højere grad respekterer planetens bæreevne

Her blot et par uger inde i marts måned har vi danskere brugt vores andel af klodens naturlige ressourcer for hele 2024. Resten af året er der overtræk på kontoen, og vi bruger flere ressourcer, end Jorden kan nå at genskabe på ét år. Vi er ovenikøbet igen et af de første lande i verden til at nå grænsen – endda endnu tidligere end sidste år. Hvis alle levede som os danskere, så ville vi bruge over fire jordkloder. Samtidig er vi det land i EU med det højeste forbrugsbaserede CO2-aftryk per indbygger. Vores høje forbrug bliver også afspejlet i store affaldsmængder, og vi er blandt de absolutte topscorere i EU målt på affaldsproduktion per indbygger.

Dertil har den danske circularity gap report vist, at hver dansker bruger 24 tons ressourcer om året. Ressourcer, der går til at fremstille alt det, vi er storforbrugere af. Det er svært at genkende billedet af Danmark som grønt foregangsland i de tal.

Mere end genanvendelse

Det bør give stof til eftertanke, og et ønske om at nedbringe det uhensigtsmæssigt store ressourceforbrug. Her kan cirkulær økonomi være et godt redskab. Men det er en udbredt misforståelse, at cirkulær økonomi primært handler om genanvendelse. Genanvendelse ligger langt nede i affaldshierarkiet og er en strategi til behandling af affaldet, når det ér skabt. Her kan genanvendelse give mening, særligt hvis der er tale om højniveau-genanvendelse.

Men genanvendelse mindsker hverken vores forbrug eller affaldsmængder. Derfor bør vi først og fremmest forebygge affald ved at reducere forbruget af materialer, designe produkter til lang levetid, reparere, genbruge og blive bedre til at dele og leje frem for at eje.

En ændring af forbrug og produktion til cirkulær i stedet for lineær indebærer et skift i mindset, kultur, økonomi og politik. Vi skal grundlæggende redefinere et meningsfyldt liv med mindre forbrug i respekt for de planetære grænser. En vækstøkonomi, som den, vi har i dag, vil altid være afhængig af nye ressourcer, for at økonomien kan vokse. Hvis vi skal reducere vores forbrug af naturens ressourcer, så kalder det på et systemisk skift og et opgør med de økonomiske strukturer, som fastholder den stigende forbrugskurve. Cirkulær økonomi er ét blandt flere redskaber til at fremme det skift.

Behov for national strategi

Derfor vil en national strategi for cirkulær økonomi være et skridt på vejen til en dansk økonomi, som i langt højere grad respekterer planetens bæreevne. Strategien bør sætte konkrete mål for at nedbringe vores forbrug af naturens ressourcer. Den bør have fokus på at forebygge affald samt sikre reelle reduktioner af vores ressourceforbrug og forbrugsbaserede klimaudledninger.  Det er vigtigt, at strategien går på tværs af traditionelle sektorer og siloer. Og så er det helt afgørende, at strategien tør tage fat på de strukturelle udfordringer, som fastholder os i en uhensigtsmæssig forbrugsspiral, som kloden ikke længere kan holde til.

I anledning af Country Overshoot Day har vi sendt en lille hilsen til politikerne i erhvervs-, miljø- og klimaudvalget og de respektive ministre med en opfordring til en national strategi for cirkulær økonomi. Som det også pointeres i Dansk Design Centers artikel “Lad os aflive misforståelserne om cirkulær økonomi”, så handler cirkulær økonomi i høj grad om at redefinere et meningsfyldt liv med mindre forbrug. Country Overshoot Day bør være en oplagt anledning til at drøfte, hvordan vi kan gøre lige netop det.

Afsendere:

Pernille Haagen Larsen, rådgiver, Rådet for Grøn Omstilling

Mette Hoffgaard Ranfelt, miljøpolitisk chefrådgiver, Danmarks Naturfredningsforening

Betina Simonsen, adm. direktør, Lifestyle & Design Cluster

Sine Beuse Fauerby, politisk chefkonsulent, Ingeniørforeningen

Malene Høj Mortensen, politisk chef, Plastic Change

Julie Hjort, direktør for bæredygtig omstilling, Dansk Design Center

Dette debatindlæg er blevet bragt i Altinget den 15. marts 2024.

By |2024-03-18T10:44:59+01:0018. marts 2024|Debatindlæg|Kommentarer lukket til Grønne NGO’er: Lad os nu få en national strategi for cirkulær økonomi
Læs mere

EU har spildt en historisk mulighed for at mindske luftforurening fra køretøjer

Den nye EU-aftale om luftforureningskrav til køretøjer, der blev vedtaget onsdag, er meget skuffende. Endnu en gang valgte man ikke at stille skærpede krav til bilindustrien, og konsekvenserne skal vi nu leve med frem mod 2050

EU-Parlamentet vedtog onsdag at tilslutte sig en ny aftale om luftforureningskrav til køretøjer – Euro7. Og selvom navnet Euro7 lyder, som om der er tale om en ny EU-standard, er det på mange måder en ny indpakning på krav, der kun i ret lille grad afviger fra de eksisterende krav – Euro6.

Arbejder man for renere luft i europæiske borgeres lunger, er den nye Euro7 noget af en skuffelse. Kravene til, hvad der må komme ud af et udstødningsrør på en personbil, er basalt set de samme. Eksempelvis er der ingen stramninger på NOx, og ikke engang EU-Kommissionens forslag om at skærpe kravet til dieselbiler, så de i det mindste skulle leve op til samme krav som benzinbiler, blev godkendt.

Mindre fremskridt

Der er mindre fremskridt. Eksempelvis er kravet til levetiden, som bilerne skal kunne opfylde, blevet hævet, samtidig med at man har medtaget nogle moderate krav til levetiden af batterier i elbiler.

Man tæller desuden lidt mindre partikler med, og der er kommet krav til dækslid og bremsestøv, der indtil videre ikke har været reguleret, da de betyder mindre for sundheden.

Men med en generel stigning i vægten af biler uanset drivlinje, stiger disse emissioner, og vi er glade for, at man nu tager det med, selvom det kan synes besynderligt, at fossilbiler må udlede mere end dobbelt så meget luftforurening fra bremsestøv som elbiler.

Samlet set leverer disse mindre forbedringer dog alt for lidt i forhold til den samlede luftforurening, og selvom det er blevet lettere at tælle de lyse timer, er det nu åbenlyst, at kun en hurtigere elektrificering og nul-emissionszoner kan yde et substantielt bidrag til luftkvaliteten.

Man har spildt en historisk mulighed for at mindske skadelig luftforurening fra køretøjer. På trods af, at det samfundsøkonomisk ville være en stor fordel, valgte man endnu engang ikke at stille skærpede krav til bilindustrien.

Konsekvenserne kommer vi til at leve med frem mod 2050, hvor de sidste biler med forbrændingsmotor forsvinder fra de europæiske veje.

Dette debatindlæg er skrevet af Jeppe Juul og blev bragt i Altinget den 15. marts 2024.

By |2024-04-15T13:29:00+01:0018. marts 2024|Debatindlæg|Kommentarer lukket til EU har spildt en historisk mulighed for at mindske luftforurening fra køretøjer
Læs mere

Rådet for Grøn Omstilling og Dansk Industri: Jorden kan ikke holde til vores ressourceforbrug

Det er tid til at åbne øjnene for realiteterne: Danmark ligger i bund, når det kommer til cirkularitet, og den 16. marts passerer vi allerede Earth Overshoot Day. Vi har brug for en national strategi for cirkulær økonomi og ambitiøse politikere til at vende udviklingen

Af Bjarke Møller, direktør i Rådet for Grøn Omstilling, og Karin Klitgaard, underdirektør i Dansk Industri

Vi ønsker i Danmark at være en grøn frontløber. Men ser vi på vores brug af ressourcer, er der lang vej igen. Vi står ikke bare med massive klimaproblemer, som skal adresseres, men også med helt konkrete udfordringer i forhold til at fremtidssikre adgang til ressourcer og mindske tab af biodiversitet. Mellem 50-70 pct. af de samlede globale udledninger af drivhusgasser og mere end 90 pct. af tabet af biodiversitet skyldes, at vi udvinder og forarbejder naturressourcer. Det er udledninger, der sker i hele værdikæden – både i udlandet og herhjemme.

For at opnå klimaneutralitet kan vi nå halvvejs gennem udbygning af vedvarende energi og energieffektivitetstiltag. Den anden halvdel skal nås ved at mindske forbruget af ressourcer og udnytte dem, der er i spil bedre ved at gentænke design, produktion og salg, så materialer kan indgå i nye produkter, bruges igen, deles eller sælges som en service.

Vi står overfor en stor opgave, som kræver, at vi sætter en ny retning. Ifølge Circularity Gap rapporten, der kortlægger Danmarks cirkularitet, forbruger vi 142,2 mio. tons jomfruelige materialer hvert år. Det svarer til 24,5 tons pr. person, hvilket er væsentligt over gennemsnittet i EU på 17,8 tons og tre gange så stort, som hvis vi skulle holde os indenfor et bæredygtigt niveau på 8 ton. Den triste sandhed er, at vi kun er 4 pct. cirkulære i Danmark.

På trods af udfordringerne, bliver området ikke løftet politisk i dag. Det er en risikabel strategi, ikke bare for planeten og klimaet, men også for vores samfund, vores position som grøn frontløber og for fremtidssikring af vores virksomheder. Det vises med alt tydelighed, når vi allerede den 16. marts har opbrugt alle ressourcerne for året – 12 dage tidligere end sidste år.

Vores nuværende forbrug er i høj grad afhængigt af globale forsyningskæder. Danske virksomheder oplever allerede i dag et stort forsyningspres med bl.a. afhængighed af sjældne metaller, som er helt essentielle i produktionen af f.eks. batterier, vindmøller og solceller. I Danmark er det småt med minedrift, men vi kan gøre en ekstra indsats for at udnytte de råstoffer, der allerede er hentet op af jorden, ved at forlænge produkters levetid og sikre højkvalitets genanvendelse. Med andre ord er cirkulær økonomi også et vigtigt redskab til de nye geopolitiske udfordringer, EU står overfor. Det kan vi også se af de tiltag og strategier EU har lagt for Europas ressourceforbrug, cirkularitet og forsyningssikkerhed.

Derfor bør vi forpligte os til en ambition om, at Danmark skal være blandt verdens førende cirkulære økonomier og frontløbere i cirkulære forretningsmodeller – det vil ikke alene styrke den danske konkurrenceevne, men også adressere flere af de udfordringer vi står overfor.

Flere europæiske lande har allerede vedtaget ambitiøse strategier og tiltag for at styrke cirkularitet og mindske ressourceforbruget. Blandt andet har Holland sat et mål om at være 100 pct. cirkulære i 2050, og Finland har fremlagt en cirkulær strategi med i alt 41 tiltag og anbefalinger til at blive en klimaneutral cirkulær økonomi.

I DI og RGO opfordrer vi til, at der er politisk opbakning til at følge trop. Vi har brug for en national strategi for cirkulær økonomi, der sætter en ny retning, bl.a. gennem mål for reduktion af materialeaftrykket og affaldsproduktion pr. indbygger. Som vi har set på klima, så skaber nationale mål incitament til investeringer, ændret efterspørgsel og udvikling af nye løsninger. Det skal der til, hvis cirkulære forretningsmodeller skal udbredes i Danmark. Målene skal løbende monitoreres og evalueres, så vi kan følge fremdriften mod et mere cirkulært materialeaftryk. Det er helt afgørende, hvis vi vil kickstarte den cirkulære omstilling af Danmark, løse klimakrisen og væk fra bunden – og det skal vi.

Dette debatindlæg blev bragt 15. marts 2024 i Jyllands-Posten.

Illustration: The evolution of the planetary boundaries framework. Licenced under CC BY-NC-ND 3.0 (Credit: Azote for Stockholm Resilience Centre, Stockholm University. Based on Richardson et al. 2023, Steffen et al. 2015, and Rockström et al. 2009)

By |2024-03-15T08:31:37+01:0015. marts 2024|Debatindlæg|Kommentarer lukket til Rådet for Grøn Omstilling og Dansk Industri: Jorden kan ikke holde til vores ressourceforbrug
Læs mere

Vi skal accelerere udbygning af vind og sol – uden at gå på kompromis med naturhensyn

Der udtrykkes betydelig politisk bekymring for, at miljøgodkendelser og hensyn til natur og biodiversitet er en stor barriere for udrulningen af vedvarende energi. Denne bekymring skal adresseres, så hensynet til natur og biodiversitet ikke behøver at blive en stopklods for udrulning af vind og sol. Særligt når vi ser ind i en fremtid, hvor kampen om arealerne intensiveres.

Det skønnes, at der allerede er planlagt 130%-140% af Danmarks areal, hvor bebyggelse, energi, landbrug og infrastruktur ofte kommer før natur. Der skal hurtigt afsættes et større areal til opsætning af vind og sol. I Klimaaftalen om grøn strøm og varme fra 2022 blev aftalepartierne enige om en 4-dobling af den samlede elproduktion fra solenergi og landvind frem mod 2030.

Beregninger fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet viser dog, at der kun skal opsættes VE på yderligere 0,8% af Danmarks areal for at opnå en 4-dobling af vedvarende energi på land.

Til sammenligning har SVM-regeringen planer om at rejse ny skov på et areal svarende til 6 % af Danmark, mens der skal udtages lavbundsjorde fra landbruget svarende til 2,3 % af Danmark. Lovgivning forhindrer eller fordyrer dog i dag at bruge disse arealer til opsætning af VE.

Forbundne kriser

Man bør ikke anse de to hensyn til klima og biodiversitet som et nulsumsspil, hvor der kun kan være én vinder. For kriserne er forbundne, og de skal løses i fællesskab.

Hvis vi skal vende det nuværende tab af biodiversitet til fremgang og samtidig sikre den grønne omstilling, er der behov for ny lovgivning på området.

I december sidste år indgik regeringen og et bredt flertal af partier i Folketinget en aftale om at fremme VE-udbygningen på land. De primære initiativer i aftalen er rammer for etablering af store energiparker, flere penge til kompensation til naboer og lokalsamfund ved VE-udbygning og lempelse af arealbeskyttelse for energiparker.

I Rådet for Grøn Omstilling mener vi, at der er mere ambitiøse håndtag at skrue på, så klima- og biodiversitetskriserne ikke opstilles som indbyrdes konkurrenter.

Ifølge Biodiversitetsrådet er den nuværende biodiversitet på tværs af arter, levesteder og naturlige processer ikke tilstrækkelig for opretholdelsen af biodiversiteten på længere sigt. Biodiversitet bør integreres som et parameter i lovgivningen for opstilling af vedvarende energi – og andre anlægsprojekter. Det kan betyde hurtigere udrulning af VE-projekter, fordi man undgår forsinkelser fra klager, samtidig med at biodiversitets- og naturhensyn tænkes tidligt ind i processen.

Et benspænd for opstilling af vindmøller er Skovloven, der forbyder skovejeren at etablere anlæg, som ikke er nødvendige for skovdriften. Her bør man skelne mellem produktionsskov og skove, som er rigere på biodiversitet. Regulering burde gøre det muligt at opsætte vindenergi i produktionsskove, der kunne fungere som indtægtskilde for skovejeren. Oveni kunne opstilleren forpligtes til at sikre øget biodiversitet i samme produktionsskov. I Finland har man allerede gode erfaringer med opstilling af de høje, nye vindmøller i skovarealer, hvor møllen roterer over skovens højeste træer. Det har været med til at gøre Finland til et af de europæiske lande, som har accelereret opsætningen af VE på land.

Det er vigtigt, at borgere, kommuner og andre interessenter inddrages tidligere og helhjertet i VE-projekterne. Det kan skabe en fælles lokal forankring af udbygningen af vind og sol på land, samtidig med at man kan udnytte den lokale viden. Derudover bør lokale borgere inviteres ind som andelshavere, og generelt skal processen med udbud og tilbud til opstilling af VE være helt transparent og retfærdig.

Kommuner har indtil nu haft for få økonomiske incitamenter til at fremskynde sagsbehandlinger og sige ja til vedvarende energi, der dækker mere end kommunens eget forbrug eller opfylder kommunens DK2020-mål.

Rådet for Grøn Omstilling mener ikke, at man ved at hæve kompensationen i Grøn Pulje (hvor opstillere af VE-anlæg indbetaler et beløb pr. opstillet MW til kommunen) til 150% sikrer disse økonomiske incitamenter, da der stadig er tale om et engangsbeløb. Vi mener, at Grøn Pulje skulle afskaffes og erstattes af initiativer, der giver kommunen løbende indtjening, så man belønnes for at opsætte mere vind og sol i kommunen og øger den lokale økonomi. Kommunen bør få 5 øre pr. produceret kWh i solcelleanlæggets eller vindmøllens levetid. Hvis vi bruger energiparken ved Greenlab Skive som case, vil Skive Kommune modtage et engangsbeløb på cirka 16 millioner kroner gennem Grøn Pulje, hvorimod Skive Kommune årligt ville modtage lidt over 9 millioner kroner i vores forslag. I parkens forventede levetid ville det føre til et kommunalt tilskud på 279 millioner kroner.

Alle vedvarende energiprojekter bør fremadrettet forpligtes til at medtænke naturhensyn og fremme biodiversiteten, mens sagsbehandlingen bliver langt smidigere og mere agil, så udbygningen kan gå endnu stærkere.

Debatindlægget er også bragt i Ingeniøren GridTech d. 23. februar 2024.

By |2024-02-29T11:02:14+01:0023. februar 2024|Debatindlæg|Kommentarer lukket til Vi skal accelerere udbygning af vind og sol – uden at gå på kompromis med naturhensyn
Læs mere

Bilerne bliver bredere hvert år, og det er et problem for os alle

Større biler betyder dårligere plads for bilister, dårligere sikkerhed for cyklister og større påvirkning på klimaet. Indfør en breddebegrænsning på personbiler

På et år stiger vandstanden i havene globalt med 3,6 millimeter, mens nye danske biler i gennemsnit bliver cirka ni millimeter bredere.

I perioden 2013-2020 er den gennemsnitlige bredde på personbiler vokset med 6,2 centimeter, og der er ikke noget, der tyder på, at de danske bilers vokseværk skulle være mindsket siden da.

Det betyder dårligere plads for bilisterne på veje og parkeringspladser og dårligere sikkerhed for blandt andet cyklister, når bilerne fylder mere og mere. Særligt i forbindelse med smalle delte vejarealer og steder, hvor bilers parkering er helt tæt på cykelstier, indskrænker bredere biler pladsen for cyklerne.

Især de senere års store salg af SUV’er har bidraget til bredere køretøjer, samtidig med at det også har bidraget til, at vægten af køretøjerne også er gået op. Og hvor bred skal en parkeringsplads være, når bilerne bliver bredere?

Indtil 2009 var anbefalingen, at en p-plads skulle være 230 centimeter bred. Derefter blev det hævet til 250 centimeter. Betyder de bredere biler, at vi bliver nødt til at gøre p-pladserne endnu bredere? De fleste steder i byerne vil det i praksis betyde færre p-pladser. Og er det rimeligt, at en lille bil, der snildt kan være på en lille p-plads, skal betale det samme for parkering, som en stor bred SUV, der optager ekstra værdifuld plads i byen?

Ikke kun et dansk problem

Spørgsmålene er mange. Men det er ikke kun et dansk fænomen. På europæisk plan vokser nye biler i bredden med cirka fem millimeter om året, hvilket betyder, at det går næsten dobbelt så hurtigt i Danmark.

Årsagen til den hurtigere vækst i Danmark skyldes, at vi i mange år haft betydeligt mindre og dermed også mere energieffektive biler end i mange andre lande. Et forhold der i disse år hurtigt udlignes.

Danmark nærmer sig hastigt EU-gennemsnittet, hvilket ændrer den praktiske virkelighed på vejene. Et EU-gennemsnit, der også bare fortsætter med at stige. Men hvor går grænsen?

I EU er der en max-grænse for, hvor meget et køretøj må fylde i bredden på vejen: 255 centimeter. Denne grænse blev oprindeligt fastsat for, at busser og lastbiler ikke voksede sig upraktisk brede. Men besynderligt nok gælder denne grænse for alle køretøjer, også person- og varebiler. Derfor er der formelt set ikke nogen grund til, at personbiler ikke kan vokse sig lige så brede som en bus eller en lastbil.

Løsningen skal findes i Bruxelles

Gennemsnittet for nye biler i EU har allerede krydset en bredde på 180 centimeter, og nogle nyere køretøjer har allerede en bredde omkring 200 centimeter.

Det synes åbenlyst upraktisk og uigennemtænkt ikke at have en separat breddebegrænsning på henholdsvis person- og varebiler, og derfor bør det klart også være en prioritet for en ny EU-Kommission og et nyt parlament at få dette på plads. Den igangværende revision af Vægt- og Dimensions-direktivet er en god anledning til at sikre, at det sker.

Biler er i forvejen den transportform, der optager mest plads per passager. Og det er en udfordring særligt i byerne, hvor pladsen er ekstra begrænset, og hvor pladsanvendelsen til biler i praksis kan begrænse den samlede mobilitet og fremkommelighed.

For at nå Danmarks klimamål i 2045 og EUs klimamål i 2050, er det nødvendigt at skifte fra forurenende og energiintensive køretøjer, til mindre, ressourcelette og mere energieffektive biler i Europa. Dette gælder både biler med forbrændingsmotor såvel som elbiler.

Jo højere vægt et køretøj har, jo flere ressourcer bruges der på at fremstille bilen. Det er ikke bæredygtigt. Det er essentielt, at bilernes størrelse begrænses, både for trafiksikkerheden og klimaet. Det er på tide, at der sættes en stopper for bilernes vokseværk.

Dette debatindlæg blev bragt i Altinget 7. februar.

By |2024-02-13T15:45:00+01:007. februar 2024|Debatindlæg|Kommentarer lukket til Bilerne bliver bredere hvert år, og det er et problem for os alle
Læs mere

Tid til at tæmme hypen om biokul som landbrugets klimaløsning 

Regeringen sætter stor lid til teknologiske løsninger i deres klimapolitik, også selvom effekten ikke altid er god nok. Det er vigtigt at den kommende handlingsplan for brun bioraffinering ser på, hvor meget biokul og pyrolyse egentlig kan bidrage til grøn omstilling i 2030, og ikke ender med at blive endnu en romance med teknologiske løsninger.

I 2021 indgik en bred samling af folketingets partier ”Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug”. Aftalen skal sikre, at landbruget kan nå i mål med klimamålsætningerne. I aftalen arbejdes med en række udviklingstiltag, der skal sikre tekniske reduktionspotentialer for 5 mio. ton CO2e ud af de 8 mio. ton CO2e, der skal reduceres i hele skov- og landbrugssektoren i 20301. Et af disse udviklingstiltag er støtte til brun bioraffinering, som aftaleparterne har vurderet, kan bidrage med at lagre 2 mio. ton CO2e i landbrugsjorden i 2030.
Brun bioraffinering består hovedsageligt af teknologien pyrolyse. Ved pyrolyse opvarmes en biomasse, for eksempel halm eller spildevandsslam under iltfri forhold, hvormed der produceres en energiholdig gas eller olie, og der sker en forkulning af en del af biomassen, kaldet biokul. Biokul kan udbringes på marker, hvor det danner et relativt stabilt CO2-lager. Dermed kan biokul være med til at sikre, at landbruget kan leve op til sine klimaforpligtelser.

Det lyder jo meget godt, men realistisk set bliver det meget svært at gøre til virkelighed inden 2030. I Danmark har vi nemlig kun ét fuldskala pyrolyseanlæg, som er under etablering, mens Energistyrelsen har vurderet, at der skal være bygget og idriftsat mellem 80 og 370 pyrolyseanlæg inden 2030 for at nå målsætningen2. Der er altså et godt stykke vej, inden teknologien kan bidrage med 2 mio. ton CO2e. Klimarådet har tidligere vurderet, at der er høj risiko forbundet med pyrolyse som klimavirkemiddel3. Biokuls langsigtede effekt på jord, drikkevand og fødevareproduktionen på markerne er heller ikke undersøgt endnu.

Derudover er et af de store problemer ved pyrolyse, at vi har en begrænset mængde biomasse som med klimamæssige fordele kan puttes i pyrolyseanlæggene. Ifølge Energistyrelsen består det danske biomassegrundlag bl.a. af halm, husdyrgødning, fiberrester fra biogasanlæg, spildevandsslam og træ fra danske skove og træaffald4. Det er vigtigt, at der bruges restprodukter der har en kort rådnetid, da f.eks. træ og træaffald, som har en lang rådnetid vil give en dårligere klimaeffekt når det pyrolyseres.

Vi skal bruge biomasse til mange forskellige funktioner, når vi går væk fra at bruge fossil olie til vores produkter. Halm er f.eks. efterspurgt til foder, biogas og anden energi, det kan bruges som byggemateriale, men har også en jordforbedrende og CO2-lagrende effekt, hvis det får lov at blive på marken. Træ er der efterspørgsel på til blandt andet byggeri, emballager, tøjindustrien og energisektoren, men hverken halm eller træ er ubegrænsede ressourcer. Derfor er det vigtigt, at vi bruger biomasse hvor den giver størst gavn – og ikke blindt hælder det i pyrolyseanlæg.

Danmarks forbrug af træ til energi ligger allerede tre gange over det FN’s klimapanel anser for at være bæredygtigt og to tredjedele af træet importeres5. Alene derfor er det vigtigt at undgå yderligere import af biomasse fra udlandet – herunder især træ. Desuden vælter øget import af biomasse reelt klimaregningen over på eksportlandene. Hvis der fældes træ i andre lande, som eksporteres til Danmark, vil det tælle negativt i eksportlandets klimaregnskab. Det kan ikke være en holdbar løsning for at nå Danmarks klimamål.

Pyrolyse er ikke i sig selv en uklog teknologi, men det er vigtigt, at vi ikke hænger vores klimahandling op på en teknologi, der muligvis ikke kan levere de nødvendige CO2-reduktioner i tide. Men hvad skal vi så gøre i stedet?

Hvis der lægges en afgift på træenergi, der svarer til klimapåvirkningen, vil vi hurtigt opnå en væsentlig klimaeffekt. Den nuværende afgiftsfritagelse skævvrider markedet, og gør afbrænding af træ mere attraktivt end andre, mindre klimabelastende energiformer.

En anden løsning, der er værd at fokusere på, er skovrejsning. I regeringsgrundlaget står en målsætning om at etablere 250.000 ha skov i Danmark. Skov kan fungere som en naturbaseret CO2-lagring, der samtidig kan øge biodiversiteten og fungere som kvælstofindsats. Derudover vil en hurtig udmelding om- og implementering af den varslede klimaafgift på landbruget, kunne bidrage til hurtigere omstilling af sektoren.

Regeringen og vores politikere er med andre ord nødt til at være realistiske med de virkemidler, der satses på, så vi er sikre på at kunne nå klimamålene for 2030, og så vi bruger vores biomasse, hvor det giver bedst mening.

Debatindlægget er bragt i Klimamonitor d. 26. januar 2024.

By |2024-06-27T10:02:29+01:005. februar 2024|Debatindlæg|Kommentarer lukket til Tid til at tæmme hypen om biokul som landbrugets klimaløsning 
Læs mere

Det er sund fornuft at sætte afgift på klimaskadelig mad og produktion

Målsætningerne for klimaet er ganske håndfaste. Aftalen om grøn omstilling af dansk landbrug fastslår, at land- og skovbrugssektoren skal sænke CO2e-udledningerne med 55-65 pct. i 2030. Klimaloven fastslår, at Danmark samlet set ikke skal udlede drivhusgasser senest i 2050. Den nuværende regering vil gå længere og nå det i 2045. Men landbrugets CO2e-udledninger har været stort set uændrede de seneste 15 år.

Klodens klimaudfordringer skal løses. Men det skal vores hjemlige naturkrise også. I dag dyrker vi så meget af jorden, at traditionelle naturtyper og hjemmehørende arter uddør – der er simpelthen ikke plads til dem. Samtidig finder vi sprøjtegifte i drikkevandet, ligesom kvælstof og fosfor fra markerne truer vandmiljøet. I efteråret så vi det værste iltsvind i 20 år med døde, golde havbunde til følge.

For at imødegå udfordringerne er det afgørende, at landbruget gennemgår en dybdegående grøn omstilling. To afgørende elementer skal gå hånd i hånd: Produktionen af flere klimavenlige og færre klimaskadelige fødevarer samt en ændring i forbrugsmønstre, hvor vi som forbrugere prioriterer klimavenlige fødevarer. De politiske forhandlinger om en afgift starter snart, og det er vigtigt, at man lander en aftale, der kan løse udfordringerne.

Den afgiftsmodel man i sidste ende bliver enige om bør nemlig sikre en reel ændring af hvad, hvordan og hvor vi producerer –fx færre produktionsdyr til fordel for flere grøntsager og bælgfrugter, vådlægning af lavbundsjordene og større naturarealer.

En klimaafgift på landbrugsproduktionen gør det attraktivt for den enkelte landbruger at ændre sin produktion i en klimavenlig retning. Det gælder uanset om fødevarerne sælges til udlandet eller i Danmark. For prisen på fødevarerne betyder afgift på produktionen dog ikke nødvendigvis det store. En produktionsafgift på 750kr/ton CO2e vil ifølge tænketanken Concito kun betyde en prisstigning for danskproduceret oksekød på ca 4 pct. Det svarer til omkring 2kr for en pakke hakket oksekød og vil nok ikke ændre vores madvaner meget.

Derfor skal der også en afgift på de klimaskadelige fødevarer, så vi flytter forbruget til mere klimavenlige fødevarer. Forbrugsafgiften gælder også importerede fødevarer, som ellers ikke påvirkes af en afgift på den danske produktion. En sådan afgift vil være med til at øge efterspørgslen på de klimavenlige fødevarer, som landbruget netop skal omstille sig til at producere flere af.

Vi bestemmer selv, hvad vi vil spise. Men vi må erkende, at samfundet i dag bærer en stor del af omkostningerne ved negative miljø- og klimapåvirkninger, som ikke er inkluderet i prisen på fx de klimatunge fødevarer. En afgift vil ændre den dynamik og sikre, at det er forureneren der betaler.

Den bedste afgiftsmodel kombinerer derfor en afgift på produktionen med en forbrugsafgift på de mest klimabelastende fødevarer.

By |2024-10-30T13:49:37+01:001. februar 2024|Debatindlæg|Kommentarer lukket til Det er sund fornuft at sætte afgift på klimaskadelig mad og produktion
Læs mere

Drop CO2-fangst på Amagerværket og sats på energi fra sol og vind

Synspunkt af Erik Tang, bragt i Ing/Gridtech 12. januar 2024.

For nyligt har Hofor fået lov til at bruge 50 millioner kroner på at forberede deltagelse ved Amagerværket i et kommende udbud, hvor staten stiller op mod 27 milliarder kroner til rådighed for CO2-fangst og -lagring. 

Rådet for Grøn Omstilling er generelt skeptisk over for udstrakt brug af CCS som klimatiltag. Hidtidige forsøg med CCS har vist, at det er en dyr teknologi, som ofte har haft væsentlig lavere effekt end forventet.

Desuden er der mange indikationer på, at det er billigere at eliminere mange af de udledninger, som regeringen anser som vanskelige at undgå. RGO har derfor anbefalet regeringen og partierne bag den aftale, der vil bruge i alt 38 milliarder kroner til CCUS, om at tage en tænkepause. Før man kontrakter så mange penge, vil det være klogt at evaluere erfaringerne fra de CCS-anlæg, Ørsted har fået tilskud til, samt en lang række internationale projekter. 

Lad forurenerne betale for deres klimabelastning
Både Klimarådet og flere rapporter fra Energistyrelsen har understreget, at brug af træ til energi påvirker klimaet. Populært flyttes kulstof bundet i træ fra skovene ud i atmosfæren som CO2, når træ brændes af. 

Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023 (GA23): Danmarks forbrug af faste biomassebrændsler – fokus på træpiller og træflis. Illustration: Energistyrelsen 2023.

Figuren viser klimapåvirkningen over tid af cirka halvdelen af det danske forbrug af træbiomasse til energi på i alt cirka 130 petajoule i 2021.   

På trods af den betydelige klimapåvirkning fra træ-energi er brugen heraf ikke belagt med nogen form for afgifter. Elproduktion på træ modtager endda betydelig støtte, selvom det først på ret langt sigt har mærkbart lavere klimapåvirkning end kul og naturgas. 

EU’s kvotesystem har de seneste år medført høje priser på CO2-udledninger fra fossile brændsler, og afgiftsfritagelsen har derfor drevet træ-energiforbruget yderligere i vejret. Gaskrisen har endda fået en række fjernvarmeværker til at opføre nye, træfyrede varmeværker.

Træ-energiens klimapåvirkning registreres efter UNFCCCs regler som et lagertab i de såkaldte LULUCF-regnskaber, og tabet overføres i Danmark direkte til klimaregnskabet. Staten er ansvarlig for at opfylde Danmarks LULUCF-forpligtelser i forhold til EU samt reduktionsmålet på 70 procent i 2030. 

Og den beskrevne regnskabspraksis betyder derved, at staten hænger på klimaregningen fra energiselskabernes forbrug af dansk træ. To tredjedele af det danske forbrug importeres, og her hænger oprindelsesstaterne på regningen fra danske udledninger.

RGO og Concito har længe anbefalet at lade forurenerne betale for deres klimabelastning ved at pålægge træ-energien klimaafgifter. Det vil med stor sandsynlighed betyde, at træ-energi ret hurtigt erstattes med elproduktion fra sol og vind samt varme fra el-drevne varmepumper, som har væsentlig lavere klimabelastning. 

Stop for brug af dansk affaldstræ til energi fra 2026 kan omtrent levere lige så store forbedringer i klimaregnskabet for 2030 som regeringens CCS-program.

 

En langsom og ineffektiv metode
Københavns Kommune håber, at et CCS-anlæg på Amagerværket kan levere negative udledninger, som et vægtigt bidrag til at opfylde kommunens klimamål for 2035. Regeringen har også understreget behovet for negative udledninger til at opveje emissioner, som anses for meget vanskelige eller dyre at nedbringe.

CCS på træfyrede energi-anlæg som Amagerværket er imidlertid en ineffektiv og langsom metode til at levere negative udledninger. Det illustrerer figuren nedenfor: 

 

Der antages en CCS-fangsteffektivitet på 65% inkl. ikke fangede emissioner fra transport af flis samt en halveringstid for træ i naturen på 12½ år svarende til et mix af affaldstræ og stammetræ. Figuren er baseret på et årligt forbrug af træflis på 1 mio. t/år*
Illustration: RGO’s beregninger.

Årsagen er, at lagertabet i skovene længe er større end den geologisk lagrede mængde CO2. Træ-/CO2-lageret i skoven er populært sagt flyttet ned i undergrunden med et tab til atmosfæren på cirka 30 procent undervejs. 

De negative udledninger – og positive klimaeffekter – opnås udelukkende ved, at man ved energiudnyttelse undgår senere udledninger fra naturlig forrådnelse af træ-affald ude i skovene, eller ved at nye træer plantet på ryddede områder optager CO2. 

Men som vist tager det meget lang tid. Så sent som 2050 udgør de negative udledninger kun 7 procent af den geologisk lagrede mængde. 

Mange antager, at der kan opnås væsentlig højere fangsteffektivitet – Energistyrelsens Teknologikatalog antager 90 procent uden medregning af emissioner fra transport. Hidtidige CCS-forsøg har dog vist, at der sjældent er opnået mere end 70 procent fangsteffektivitet i praksis. Hertil skal der lægges udledninger fra transport af træ til energianlæg. 

Afvent amerikansk start-up
Et CCS-anlæg på en affaldsforbrænding vil medføre væsentlig større negative udledninger per biomasseenhed afbrændt. Det skyldes blandt andet, at alternativet for denne biomasse indtil videre vil være afbrænding under alle omstændigheder. 

På sigt vil betydelige dele af det organiske affald dog blive udsorteret og anvendt til biogas, hvor der allerede i dag fanges betydelige mængder CO2 ved oprensning til naturgaskvalitet. Hvis regeringen og aftaleparterne insisterer på etablering af CCS-anlæg, bør affaldsforbrænding dog prioriteres før træ-fyrede energianlæg.

Aalborg Portland synes at være en anden kandidat til et CCUS-tilskud. Også her anbefaler RGO en tænkepause: En amerikansk start-up, Sublime, er ved at afprøve en ny proces til cementproduktion, som enten helt undgår CO2-dannelse eller udskiller CO2, så den er let at transportere og lagre. 

Den nye proces kan måske løse et alvorligt økonomisk handicap for Aalborg Portland, som har vådere råvarer end andre cementproducenter i EU. Det medfører større energiforbrug og CO2-udledninger – og derved højere omkostninger til kvotekøb og CO2-fangst. 

Sublime fremstiller cement i et vandigt miljø  –  ved elektrolyse af calciumholdige råvarer  – og de venter selv, at omkostningerne på sigt kommer på niveau med traditionel cementproduktion uden CO2-fangst. 

 

By |2024-09-02T09:48:43+01:0022. januar 2024|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Her er tre greb, der kan sætte fart på opsætningen af landvind­møller og solceller i Danmark

Alt for meget tid bliver i dag brugt på, at gode grønne projekter sendes frem og tilbage i årevis mellem statslige myndigheder, kommuner og klagenævn. Det fordyrer omstillingen unødigt og sænker farten på den grønne omstilling.

“Alliancen vedvarende energi – sammen om grøn strøm på land” foreslår derfor en grøn sagsbehandlingsgaranti, hvor det maksimalt skal tage et år at få en afgørelse på et projekt om opførelsen af vind eller solenergi på land.

Den grønne omstilling står i usikre tider med høje omkostninger og stor konkurrence, samtidigt med at verdens lande ved COP28 bekræftede hinanden i behovet for at tredoble verdens vedvarende energi inden 2030. Målet er vigtigt, for uden kan vi ikke få grøn strøm i elbilerne, i vores varme og til fremtidens grønne brændstoffer.

Her er landvindmøller og solceller et afgørende redskab, fordi de kan bygges hurtigt og er relativt billigere end andre teknologier. Men det går alt for langsomt i Danmark i dag.

For lang behandlingstid
Syd for grænsen ser vi bevis på, at det kan gå meget hurtigere. Mens Danmark tog flere landvindmøller ned i 2023, end der blev sat op, fik Tyskland installeret 1,6 GW ny landvind i første halvår af 2023, hvilket var en stigning på 35 pct. i forhold til samme periode i 2022.

Det skete ved at smidiggøre godkendelsesprocesserne og ved at give vedvarende energi en forrang i planlægningen. Nu går de videre med at reducere trinene i godkendelsesprocedurerne.

I Danmark er billedet et andet. I dag er der ansøgninger på næsten 5 GW landvind, der ligger til behandling i det kommunale Danmark. Der er dog stor forskel på, hvordan ansøgningerne behandles i kommunerne, så der er ca. 98 forskellige måder at ansøge om et projekt om mere grøn strøm på.

Tre greb
Der er heldigvis steder, hvor det lykkes. I Thyborøn Sydhavn er det lykkedes Lemvig Kommune at gennemføre tilladelsesprocessen på 264 dage. Men kan vi også få sagsbehandlingen ned på 12 måneder i resten af Danmark? Det mener vi, og her vil vi pege på tre greb.

For det første skal der være en klar vejledning i uklare miljøregler, der i dag kaster ansøgninger mellem kommuner, myndigheder og klagenævn.

Vedvarende energi og naturbeskyttelse er ikke hinandens modsætninger, men ingen af delene hjælpes af, at reglerne om miljøvurderinger er så komplicerede, at forskellige forvaltninger ikke er enige om fortolkningen. Klare og specifikke vejledninger vil gøre det nemmere både for kommunerne og udviklerne, da det vil fjerne forvirring og mindske de fejl.

For det andet skal kommunerne understøttes i sagsbehandlingen. I mange tilfælde er det ikke manglen på viljen, men hænder til sagsbehandlingen, der mangler.

Det er særligt en udfordring for geografisk store, men befolkningsmæssigt små kommuner. Hvis den vedvarende energi på land skal firdobles, som et bredt flertal i Folketinget har besluttet, kræver det, at mange flere ansøgninger behandles. Opgaven skal opprioriteres i kommunerne, og måske skal staten endda hjælpe til.

Med den nyligt indgåede aftale om energiparker hjælper staten kommunerne med sagsbehandlingen. Men hvorfor kun sætte farten op inden for energiparkerne, når der ligger ansøgninger for næsten 5 GW landvind på kommunale skriveborde? Lad det allerede nedsatte rejsehold for vedvarende energi hjælpe med konkret sagsbehandling.

For det tredje skal klageprocesserne effektiviseres. Hvis der klages over en enkelt arts levevilkår ved opførelsen af vedvarende energi, skal det selvfølgelig behandles i klagesystemet. Men det er uholdbart, at hele vurderingen af miljøkonsekvenserne startes forfra.

Hvis et projekt har været i høring én gang, skal en klage over én del af ansøgningen ikke betyde, at projektet skal i fuld genbehandling. Det er spild af kræfter og tid.

Med disse tre greb tror vi på en hurtigere opsætning af vind og sol i Danmark, så vi igen kan iføre os den grønne førertrøje. Og som alle gode nytårsforsætter: Kom tidligt i gang og hold fast i målet om at stramme op på bureaukratiet.

På den måde kan 2024 blive et vendepunkt for opsætningen af vedvarende energi i Danmark.

Debatindlægget er bragt i Børsen Bæredygtig d. 22. januar 2024 og skrevet af Jens Dahlstrøm Iversen, Rådet for Grøn Omstilling, Camilla Holbech, Green Power Denmark, Flemming Nør-Pedersen, Landbrug & Fødevarer, Ulrich Bang, Dansk Erhverv, Anders Frandsen, Dansk Skovforening, Morten Dyrholm, Vestas, Ulf Lund, Norlys, Anders Dolmer, BeGreen, Joachim Steenstrup, Eurowind Energy, Thomas Beck Sørensen, European Energy, Andreas Nøhr Vestergaard, Momentum Energy Projects, Nicolai Zarganis, Andel og Jacob Bundgaard, NRGI.

By |2024-01-22T14:15:50+01:0022. januar 2024|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Kontakt

Rådet for Grøn Omstilling
Kompagnistræde 22, 3
1208 København K
Danmark

CVR: 15428376

Find medarbejder

Persondatapolitik

info@rgo.dk

Støt den grønne og bæredygtige omstilling

Disclaimer: This website has been translated using automated translation software powered by third-party services. We will continuously make efforts to improve the translations from Danish.

Vil du følge vores arbejde?

En hurtig vej til grøn viden!

Go to Top