I alle IPCCs scenarier, hvor vi overholder Parisaftalens mål om at blive under 2 graders opvarmning, regnes med at vi skal benytte os af kulstofoptag og -lagringsmetoder1.
Når der dyrkes planter i landbruget, vil der blive optaget CO2 i planterne i form af kulstof. En del af dette kulstof bliver fjernet når afgrøderne høstes, men hvis rødder, stubbe eller eksempelvis halm får lov at blive på marken, eller nedpløjes, vil en del af kulstoffet blive lagret i markjorden. Men der kan også lagres kulstof i landbrugsjorden ved at tilføre biokul fra pyrolyse, ved at dyrke skov som en del af landbruget, eller ved at lave reduceret jordbearbejdning.
Også den danske regering fokuserer på tiltag, der læner sig op ad kulstoflagring, både i form af permanent CO2-lagring i eksempelvis Nordsøen og ved at satse på teknologier som pyrolyse, der skal bidrage med reduktioner på 2 millioner ton CO2e i landbruget i 2030.
EU-Kommissionen har i et udspil til en certificeringsramme for kulstoffjernelse defineret carbon farming som en kulstoffjernelsesaktivitet relateret til arealforvaltning, som fører til øget kulstofbinding i levende biomasse, dødt organisk materiale og i jordbunden ved at øge kulstofopsamlingen og/eller reducere frigivelsen af kulstof til atmosfæren.
Den måde landbrugsjord dyrkes på i dag, betyder at der fjernes kulstof fra de fleste marker, og derfor vil der ske en co2-udledning. Når jord bearbejdes udledes også CO2, da kulstoffet kommer i forbindelse med ilt. Det antages at jord på globalt plan indeholder 2.500 gigatons kulstof2. Til sammenligning lå Danmarks samlede drivhusgasudledning i 2022 på 44 millioner ton CO2-ækvivalenter3. Siden 1870’erne har vi dog globalt tabt mellem 50 og 70 % af kulstoffet fra det øverste lag af jorden, og med de stigende temperaturer forventes tabet at stige4. Det er altså vigtigt at sikre, at vi får dyrkningsformer der kan lagre kulstof i landbrugsjorden i stedet fra at fjerne den.
Kulstoflagring i landbrugsjord kan ikke sammenlignes med permanent lagring, da der i landbruget foregår en masse biologiske processer, der påvirker lagringen. Det kan give god mening at fokusere på landbrugets mulighed for at opbygge kulstof i landbrugsjord. Men det er vigtigt, at det gøres på den rigtige måde.
Hvis der anvendes kulstoflagrende dyrkningsformer i en længere periode, vil jorden med tiden nå en kulstofligevægt, og vil derfor ikke have et nettooptag af kulstof. Men jorden vil fortsat fungere som et kulstoflager. Det er dog væsentligt, at der fortsat anvendes kulstoflagrende dyrkningsformer, så kulstoffet ikke udledes tilbage til atmosfæren, hvis der eksempelvis pløjes eller fældes skov.