Hvis vi skal bremse den globale opvarmning, må Danmark tage ansvar for sine metanudledninger. En grøn omstilling af landbruget og et mere plantebaseret forbrug er afgørende for at opnå hurtige klimafremskridt, skriver syv klima- og dyreorganisationer.

Hvis det skal lykkes at bremse den globale opvarmning, kan vi ikke fortsætte med at ignorere den kraftige drivhusgas metan.

Der er brug for en dansk plan for at reducere metanudledning, og det kræver en seriøs omstilling til et mere plantebaseret landbrug.

Da kalenderen 1. januar skiftede til 2025, stod det klart, at 2024 blev det varmeste år, der nogensinde er målt. Beregninger viste 1,6 grader over gennemsnitstemperaturen i industrialiseringen.

Dermed oversteg vi Parisaftalens mål om en maksimal stigning på 1,5 grader. Aftalens målsætning er dog stadig “i live”, idet temperaturstigningen opgøres som et gennemsnit over flere år.

Men de høje temperaturer i 2024 understreger, at vi har travlt. Og derfor bliver vi nødt til at blive skarpere på, hvilken klimapolitik der hurtigst vil have den største effekt.

Og her bliver det særligt relevant at se på opvarmningseffekten af de forskellige drivhusgasser, hvor den kraftige, men kortlivede drivhusgas metan har en markant større opvarmningseffekt end CO2 på kort sigt.

Beslutningstagere får det rigtige grundlag

Metan er kun i atmosfæren i cirka 12-15 år. Derfor gør det en stor forskel, om man udregner drivhusgaspotentialet for netop denne drivhusgas over en 20-årig eller 100-årig periode.

Drivhuspotentialet beskriver den samlede opvarmningseffekt forårsaget af den øjeblikkelige udledning over hele den valgte periode.

Mere konkret vil det sige, at et ton metan over 100 år har en opvarmningseffekt svarende til 28 tons CO2, mens et ton metan over 20 år har en opvarmningseffekt svarende til 84 tons CO2.

Metan opvarmer dermed planeten over 80 gange mere end CO2 over en 20-årig periode.

Det er derfor et problem, at det kun er drivhuspotentialet, udregnet over en 100-årig periode, der medtages i beslutningsprocesserne i dag.

Beslutningstagerne bør inddrage drivhusgaspotentialet udregnet over en 20-årig periode på lige fod med det 100-årige perspektiv – for bedre at kunne træffe beslutninger, der vil have en ”hurtig effekt” på den globale opvarmning.

Det er nødvendigt at have fokus på at opnå markante effekter på den korte bane, da temperaturstigningen ellers vil resultere i irreversible ændringer og skade planetens livsunderstøttende systemer.

Ved stigende temperaturer risikerer blandt andet den atlantiske havstrøm at kollapse, og den vestantarktiske indlandsis vil smelte uigenkaldeligt, så vi vil opleve kraftige havvandsstigninger. Vi bør derfor hurtigst muligt sætte alle sejl til for at mindske den globale opvarmning.

Ved inddragelsen af det 20-årige perspektiv vil det blive tydeligt, hvor stor en effekt metanudledninger har på den globale opvarmning på kort sigt – og dermed også, hvor stor en effekt reduktioner i metanudledningerne vil få på den globale opvarmning.

Det vil samtidig give beslutningstagerne det rigtige grundlag for at træffe de nødvendige beslutninger.

Landbruget er den største udleder af metan

I Danmark står landbruget for cirka 80 procent af metanudledningerne.

Som et intensivt landbrugsland bør vi i langt højere grad tage ansvar for vores udledninger.

Husdyrproduktionen står for stort set alle udledningerne, hvor 62 procent af udledningerne stammer fra fordøjelsesprocessen i drøvtyggere, og 38 procent stammer fra husdyrgødning.

Hvis vi vil reducere vores metanudledninger markant, kommer vi derfor ikke uden om, at der skal ske signifikante reduktioner i landbrugssektoren.

Det vil kræve en transformation af landbruget, hvor vi bevæger os over til øget produktion af grøntsager, korn og bælgfrugter til mennesker.

Aftalen om implementering af et Grønt Danmark kan blive et vigtigt skridt i retning mod et landbrug med en mindre klimapåvirkning gennem CO2-afgiften og arealudtagning.

Hvis vi lykkes med implementeringen af alle elementerne i aftalen, vil Danmark potentielt reducere sine metanudledninger med cirka 25 procent i 2030 i forhold til 2020, og med 30 procent i 2035.

Aftalen kan give betydelige reduktioner i landbruget, hvis den implementeres efter hensigten. Men det er langt fra nok, og der er nogle betydelige knaster i valget af klimavirkemidler.

Det globale metanløfte kræver en dansk handlingsplan

Danmark har sammen med EU underskrevet det globale metanløfte, Global Methane Pledge, om at reducere metanudledningerne globalt med 30 procent i 2030 i forhold til 2020.

Hvis det løfte skal holdes, kræver det, at de 159 lande, som har tilsluttet sig løftet, samt Kina, der har en særaftale, reducerer deres udledninger med 40-45 procent.

Danmark har med den grønne trepartsaftale taget førertrøjen på i forhold til mange andre lande, når det kommer til metanreduktioner.

Det er positivt, at Danmark viser vejen fremad, men vi skal gøre endnu mere. Som et intensivt landbrugsland bør vi i langt højere grad tage ansvar for vores udledninger – både på kort og på langt sigt.

Vi mener, at Danmark bør sætte et mål om at reducere de danske metanudledninger med mindst 40-45 procent i 2035 i forhold til 2020-niveauet. Det er nødvendigt for at bidrage med vores andel af det globale metanløfte samt til efterlevelse af Paris-aftalen.

Det kræver nemlig metanreduktioner på 30-60 procent globalt i 2030 i forhold til 2020-niveauet for at holde temperaturstigningen under 1,5  grader.

Det er dog ikke nok, at Danmark “bare” sætter et ambitiøst mål. Vi skal også vise vejen til at nå det mål med konkrete handlinger. Regeringen bør derfor lave en plan for metanreduktioner, der viser vejene til at realisere målet.

Omlægning af både landbrugsproduktion og forbrug er afgørende

I transformationen af landbruget er det vigtigt, at vi ikke stirrer os blinde på metanudledningerne, men også har biodiversiteten og dyrevelfærden for øje.

Det kræver, at vi bevæger os væk fra den omfattende industrielle animalske produktion og i retning af en større plantebaseret fødevareproduktion.

Samtidig er det afgørende for omstillingens succes, at den danske befolkning i højere grad griber ud efter plantebøfferne.

Vi bliver dermed nødt til at adressere antallet af dyr i landbruget og ikke blot gøre det enkelte dyr mere klimaeffektivt – med eksempelvis tilskud til fodertilsætningsstoffet Bovaer, der risikerer at holde køerne på stald frem for, at de kommer på græs – eller ved at intensivere griseproduktionen yderligere.

Det giver dårligere dyrevelfærd, og det skal vi væk fra. Gennem en forandret fødevareproduktion vil vi kunne opnå en hurtig og positiv effekt på klimaet.

Samtidig er det afgørende for omstillingens succes, at den danske befolkning i højere grad griber ud efter plantebøfferne, bønnerne og grønkålen frem for det hakkede oksekød, når de handler ind til aftensmaden.

Forbliver forbruget som i dag, risikerer vi, at klimaaftrykket fra vores animalske forbrug ender samme sted som vores tøjforbrug – vi sender det videre til andre lande. Samtidig er mange landmænd villige til at omlægge produktionen, hvis blot der er sikkerhed for afsætning – for eksempel på bælgfrugterne.

Kommunale køkkener, supermarkeder og politikere bør derfor gå forrest og gøre det mere tilgængeligt for befolkningen at spise flere bælgfrugter og grøntsager. Er kantinens spinatlasagne lækker, er der større chance for, at den bliver serveret ved middagsbordet derhjemme.

Desuden skal vi investere mere i at udvikle afgrøder og produkter, der kan eksporteres til resten af verden. For allerede i dag eksporterer vi størstedelen af vores produktion. Så derfor er der brug for indsatser og løsninger, som bidrager til at omstille forbruget – både nationalt og globalt.

Nu skal vi i arbejdstøjet – både for at sikre, at implementeringen af trepartsaftalen lykkes, så de metanreduktioner, der er fremskrevet, rent faktisk bliver realiseret.

Men vi må også lave en plan for, hvordan vi reducerer metanudledningerne fra landbruget yderligere, for hurtigt at begrænse den globale opvarmning.

Det gør vi ved at omstille landbruget til i langt højere grad at producere plantemad til mennesker.

Dette debatindlæg er skrevet af Lærke Kjærbye-Thygesen, projektmedarbejder, Rådet for Grøn Omstilling, Christian Fromberg, kampagneleder for landbrug, natur og skov, Greenpeace, Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær, Dansk Vegetarisk Forening, Mette Gervin Damsgaard, politisk chef, World Animal Protection Danmark, Flemming Dengsø Nielsen, økonom, Dyrenes Beskyttelse, Anna Bak Jäpelt, landbrugspolitisk rådgiver, Danmarks Naturfredningsforening og Frederik Sandby, sekretariatsleder, Klimabevægelsen, og blevet bragt i Altinget den 10. april 2025