Regeringen sætter stor lid til teknologiske løsninger i deres klimapolitik, også selvom effekten ikke altid er god nok. Det er vigtigt at den kommende handlingsplan for brun bioraffinering ser på, hvor meget biokul og pyrolyse egentlig kan bidrage til grøn omstilling i 2030, og ikke ender med at blive endnu en romance med teknologiske løsninger. I 2021 indgik en bred samling af folketingets partier ”Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug”. Aftalen skal sikre, at landbruget kan nå i mål med klimamålsætningerne. I aftalen arbejdes med en række udviklingstiltag, der skal sikre tekniske reduktionspotentialer for 5 mio. ton CO2e ud af de 8 mio. ton CO2e, der skal reduceres i hele skov- og landbrugssektoren i 20301. Et af disse udviklingstiltag er støtte til brun bioraffinering, som aftaleparterne har vurderet, [...]