Glyfosat – med handelsnavnet Roundup – er det mest anvendte sprøjtemiddel både i Danmark og i verden. Tilladelsen til at bruge det i EU udløber snart, men nu foreslår Kommissionen, at det får 10 år mere. Men at fortsætte brugen af glyfosat lever ikke op til EU’s forsigtighedsprincip. Der er nemlig stor uenighed om stoffets skadevirkning.

Usikker risiko

EU-kommissionen mener ikke, at stoffet medfører uacceptable effekter – på bagrund af vurderinger fra EU’s agentur for fødevaresikerhed, Efsa.

Efsa tager dog forbehold over for, at glyfosat har vist risiko for skadelige effekter på pattedyr. Der er problematiske data på 12 ud af 23 undersøgte arter af pattedyr. Efsa påpeger også, at der mangler data til at vurdere eventuelle effekter på mennesker af glyfosatrester i fødevarer – men mener ikke at grænseværdierne vil blive overskredet.

Samtidig peger forskeren Johann Zaller fra Wien på, at rester af glyfosat eller dets nedbrydningsprodukt er fundet i vandmiljøet i 11 ud 12 undersøgte EU-lande. Heraf lå hver femte prøve over grænseværdien for drikkevand.

Det er uafklaret, hvilke konsekvenser dette har for livet i vandet. Herudover peger FN/WHO’s kræftforskningsinstitut, IARC, på mistanke om, at glyfosat er kræftfremkaldende for mennesker, men dette anerkendes ikke af Efsa.

Danmark tolker EU-lov som frivillig

Den store anvendelse af glyfosat har en indirekte effekt i form af at opretholde en monokultur med alt for få vilde planter i agerlandet, hvilket sandsynligvis er en stærkt medvirkende faktor for den voldsomme tilbagegang, vi har set for mange agerlandsfugle, harer samt bestøvere og andre insekter.

Vi har brug for meget mere økologisk jordbrug, og vi skal have en reel nedgang i pesticidforbruget i det konventionelle jordbrug.

Dette er vi faktisk også forpligtet til i EU – via direktivet om såkaldt bæredygtig anvendelse af pesticider. Her står, at man skal følge de såkaldte IPM-principper – Integrated Pest Management.

Det drejer sig især om krav til sædskifte, til at sprøjtning ikke må foregå uden forudgående overvågning af skadevoldere og uden at andre mere skånsomme metoder først er forsøgt, samt at der kun pletsprøjtes på de steder, hvor der er konstateret angreb.

Disse principper overholdes stort set ikke i det konventionelle jordbrug. Danmark og andre medlemslande har valgt at tolke direktivet, som om overholdelse af IPM-principperne er frivillige. Men vi bliver nødt til at tage principperne alvorligt og satse på forebyggelse.

Bedre alternativer

Danmark praler af, at vi har reduceret pesticidforbruget med 40 procent de sidste 10-15 år. Men det er sket ved at ændre opgørelsesmetoden. Nu bruger man det såkaldte belastningsindex, der bygger på de risici, som pesticiderne indebærer. Man opgør stadig også med det gamle index, kaldet behandlingshyppighed – og her stiger forbruget.

Vi drager ingen konsekvenser af denne stigning. Men er det ikke også netop risikoen, vi skal være bekymrede for? Jo, men man tager ikke højde for, at vi har utilstrækkelig viden om disse risici.

Derfor bør pesticidreduktion fortsat ske såvel i forhånd til belastningsindex som behandlingshyppighed, idet man ved sidstnævnte også inddrager pesticider med endnu ukendte risici.

Både det konventionelle landbrug og regeringen henviser til, at der ikke findes alternativer til glyfosat, og til, hvor dyrt det vil være at stoppe brugen. Men der findes faktisk alternativer til hovedparten af anvendelsen – nemlig forebyggelse af skadevoldere.

Der findes også midler med cirka samme effekt og mindre skadevirkning. Det gælder blandt andet naturstoffet pelargonsyre.

Det kan formentlig ikke erstatte alle anvendelser, men det sælges faktisk i dag til brug i private haver, hvor man har forbudt glyfosat. Det har ganske vist et højere belastningsindex end glyfosat, men det skyldes især fare for øjenskader hos brugeren, hvilket de professionelle brugere let kan beskytte sig imod.

På denne baggrund er der ingen grund til at tillade glyfosat i yderligere 10 år. Erfaringen fra tidligere forlængelser har været, at det blev en sovepude. Når fristen nærmer sig, lægges blot op til en ny forlængelse.

Dette debatindlæg er skrevet af seniorkonsulent Christian Ege, og er bragt i Altinget den 3. oktober 2023.