Borgere og byer, der engagerer sig og giver plads til vedvarende energi, skal anerkendes for at tage et vigtigt klimaansvar. Men på borgermødet om de omstridte havvindmøller i Jammerland Bugt var det slet ikke en del af samtalen.

Hvorfor ender mange borgermøder om nye vindmølle- og solcelleparker med tilhørere, der i frustration lægger armene over kors og ryster på hovedet? Hvad er der ved konstellationen af disse energiprojekter, der gør, at de ikke får opbakning? Hvordan forankrer man den grønne omstilling? Disse spørgsmål er der nok mange i branchen, der grubler over. Ifølge forskere og politikere står lokal modstand mange steder i vejen for omstillingen fra fossil til vedvarende energi.

For nogle uger siden var jeg til et borgermøde i Kalundborg, hvor der ikke just var god stemning omkring planerne om at opstille 16 store vindmøller i Jammerland Bugt. European Energy havde sammen med Energistyrelsen, Miljøstyrelsen og en rådgiver indbudt borgere til information om projektet og præsentation af miljøkonsekvensrapportens vurderinger. Der var mange spørgsmål og kommentarer, der handlede om bekymringer for påvirkningen af det allerede pressede havmiljø, fuglene, marsvinene, de visuelle gener, tab af ejendomsværdi – og om den lange proces, projektet har været igennem siden det første gang blev foreslået i 2012. Mange af disse frustrationer og bekymringer for det lokale er helt forståelige. Og moderator Laila Kildesgaard gjorde sit for at styre forløbet og give folk god taletid. Oplægsholderne prøvede på bedste vis at forklare og svare, som for eksempel Tobias Grindsted fra Energistyrelsen, der har godkendt forundersøgelsesrapporten. På trods af det, var budskabet fra borgerne klart: ikke i vores bugt.

Mangel på klimafokus
Efter borgermødet står jeg tilbage med en undren. I dette konkrete tilfælde, men også i forhold til, hvad jeg hører om andre borgermøder, virker klima og klimaengagement til at være fraværende. Det er ikke en del af samtalen. Borgere og lokalsamfund, der omstiller til renere energi, tager et vigtigt klimaansvar. Hvorfor sætter man ikke fokus på den gevinst, værdi og anerkendelse, der bør være, når borgere og byer engagerer sig og finder plads til vedvarende energi i deres nærområde?

Kalundborg Kommune har tidligere inddraget borgere i overvejelserne om vedvarende energi i området. I forbindelse med projektet Fremtidens Grønne Energi og Borgerne deltog cirka 100 repræsentativt udvalgte borgere til en workshop. Ifølge en sammenfatning af projektet var der stor opbakning til møllerne, der blev debatteret på borgermødet: “Store vindmøller skal især opføres på havet, og planerne om en havvindmøllepark i Jammerland Bugt bør gennemføres.”

Men til borgermødet i april var ingen af disse mennesker på scenen og forklare hvorfor. Der var heller ingen lokale virksomhedsledere eller politikere til stede for at fortælle om, hvordan de store mængder grøn strøm kan være en gevinst for byen, eller hvilken værdi det kan have at være en by, der handler for klimaet. Og nu har Kalundborg Kommune i et høringssvar orienteret om, at de ikke støtter op om vindmølleprojektet.

Ejerskab betyder noget
Andre steder i landet lykkes det at få lokal opbakning til større projekter. Ejerskab og lokalt initiativ ser ud til at gøre en forskel.

Ved Thyborøn er en stor vindmølle ved at blive sat op med lokal opbakning. Den er ejet af et vindmøllelaug bestående af knap 2800 lokale andelshavere. I Tønder og Lemvig Kommune har man god erfaring med lokalt ejerskab på for eksempel 40-50 procent af VE-anlæg. I projektet i Jammerland Bugt bliver borgerne tilbudt noget mindre: 20 procent. Jeg hørte ikke nogen spørge interesseret ind til dette på borgermødet. Men en borger nævnte, at han bedre kunne bakke op om projektet, hvis det var ejet af et dansk energiselskab, frem for det internationale Total Energies, der på sigt skal overtage majoriteten i havvindmølleparken.

God energi i det borgerdrevne
Når vi ser på de projekter, hvor borgere selv sætter gang i omstillingen i deres lokalsamfund, er der et helt andet engagement og positiv energi. I Brenderup og Hunderup-Sejstrup virker borgere stolte af at have etableret fællesejet solcelleanlæg. Landsbyer foreslår grøn fælles nærvarme for at komme af med olie- og gasfyr. Rundtom i landet popper det op med borgerdrevne energifællesskaber. Og på Bornholm ønsker en gruppe borgere og lokale virksomheder at sætte 9 vindmøller op ud for kysten.

For folkene bag projekterne handler det om at gøre noget i fællesskab for klimaet. De får også ejerskab og er en del af løsningen. Der kan være en økonomisk gevinst ved det. Og så tænker de også på byens fremtid. De ved, hvor vigtigt et stærkt fællesskab er, for at folk bliver boende i deres landsbyer. Klimaprojekter kan vise, at borgerne i byen tænker fremad. Hvis en by for eksempel får skiftet olie- og gasfyr ud med en fælles grøn varmeforsyning, kan det måske tiltrække nye og yngre tilflyttere til byen. Den del er også på spil mange steder i landet.

Kunne man lære noget fra disse borgerdrevne projekter og den gode energi, de skaber? Kunne man fra start af gå sammen med borgere i området og designe de større projekter i fællesskab? Kunne det være en idé at koble de større projekter til de energifællesskaber, der bliver etableret disse år, og som har brug for ressourcer og støtte?

I Tønder har de lanceret projektet ’En hver by tæller’ og prisen ’Årets klimaby’. Også KL uddeler hvert år deres klimapris. Det er godt tænkt. Vi har i det hele taget brug for at fokusere mere på de lokalsamfund, der tager et klimaansvar, og give dem anerkendelse, så andre bliver inspireret til at gå i gang.

Dette debatindlæg er blevet bragt i Klimamonitor 24/5 2024

Der er behov for at udnytte det danske areal bedre, end vi gør i dag. Selvom målet om at firdoble vedvarende energi på land kun kræver yderligere 0,8 procent af Danmarks areal, skal der findes områder med de rette vejrforhold, god placering i forhold til elnettet og naboer og i tæt samarbejde med de landmænd, som ofte ejer jorden. Derfor skal vi blive bedre til at bruge vores sparsomme areal smart og med flere muligheder i en multifunktionel anvendelse. Reglerne i dag er et udtryk for en siloopdeling, hvor skov- og lavbundsprojekter tænkes separat fra vedvarende energi. Det gør det svært at kombinere solceller med lavbundsjorder og vindmøller i skovene. Vi kan få meget mere ud af Danmarks areal, hvis vi vinker farvel til silotænkningen.

Regeringen har planer for dansk jord

Med regeringens ambitioner om 250.000 hektar skov, en ambition om udtagning af 100.000 hektar lavbundsjorde samt et ønske om grundvandsparker og styrket biodiversitet er der brug for, at vi kan anvende vores areal klogt og effektivt. Ved at skabe sameksistens i vores brug af arealerne, kan bierne i visse tilfælde leve sammen med solcellerne, og skovdriften kan fortsætte, samtidig med at vindmøllerne snurrer over trætoppene. Vi bakker derfor op om opfordringen fra den nationale energikrisestab Nekst, nedsat af Lars Aagaard (M), til at planlægge efter multifunktionel arealanvendelse for at få alle hensyn til at gå op. Det kan ikke lade sig gøre alle steder og vil kun kunne ske, hvis både opstilleren af grøn energi, lokalområdet og lodsejer er enige. Men der er større potentiale, end vi udnytter i dag.

Et eksempel er, at midler afsat til udtagning af lavbundsjorde, gennem Klima-Lavbundsordningen, udelukker muligheden for etablering af vedvarende energi på udtagne arealer, hvilket udgør en en barriere for dobbelte klimagevinster. Ifølge skovlovens paragraf 11 må der heller ikke opføres vindmøller på arealer med permanent skovdrift. Hvis både en opstiller, kommunen og naboerne ønsker at placere vindmøller i en skov, kan det ikke lade sig gøre uden en særlig dispensation. Dermed udelukkes cirka 15 procent af det danske areal fra opstilling af grøn strøm. På den anden side af Øresund kan det derimod godt lade sig gøre.

Sverige inspirerer

I projektet Grevekulla i en skov ved Vimmerby i Sydsverige har European Energy placeret seks vindmøller, der er 200 meter høje, og som årligt producerer grøn strøm svarende til forbruget i hele 25.000 svenske hjem.  Placeringen af møllerne gør, at de ikke har negativ indflydelse på skovbruget. For at bruge vores arealer klogest muligt og fremme vedvarende energi på land anbefaler vi:

• Lad os sikre synergier i midler, der gives til lavbundsjorde. Vi bakker op om Nekst-anbefalingerne, at Klima-Lavbundsordningen skal kunne støtte lavbundsjorder med lav naturværdi, der samtidigt sætter grøn strøm. VE-projekter bør også kunne realiseres sideløbende med, at jordene udtages.
• I tråd med Nekst-anbefalinger bør der etableres en generel undtagelse i skovloven, så vindmøller kan opsættes i skove med lav biodiversitet. I takt med, at vindmøllerne er blevet højere, kan de i større grad kombineres med skovdrift. Det skal selvfølgelig ske med respekt for naturværdier og særligt beskyttet natur, eksempelvis Natura 2000. Hvis skovejer, naboer og opstiller ønsker det, skal der være mulighed for at tillade opsætning af vindmøller i skov.
• Når der skal rejses ny skov, bør vindmøllerne kunne opstilles, imens skoven vokser op. En hurtigere skovrejsning i Danmark er et vigtigt klima- og miljøtiltag. Miljøminister Magnus Heunicke (S) skal i skovplanen lægge vejen til regeringen ambitiøse målsætning om 250.000 hektar ny skov. Skovplanen bør give mulighed for opstilling af vindmøller ved ny skovrejsning, hvor det giver mening. Klimaskove kan dermed blive dobbelt så effektive, så de både reducerer udledninger gennem grøn strøm og optager CO2 gennem træerne.

Der er gået to måneder, siden Nekst-arbejdsgruppen gav anbefalinger til at få fart på opstillingen af vedvarende energi i Danmark. Opfordringen til Christiansborg skal derfor lyde: Bryd siloerne ned og lyt til anbefalingerne, så vi kan kombinere ambitioner om mere grøn energi med om mere skov og udtagne lavbundsjorder.

Afsendere

Jens Dahlstrøm Iversen, seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling

Camilla Holbech, afdelingschef, Green Power Denmark

Flemming Nør-Pedersen, direktør, Landbrug & Fødevarer

Ulrich Bang, underdirektør, Dansk Erhverv

Anders Frandsen, direktør, Dansk Skovforening

Morten Dyrholm, Vicedirektør, Vestas

Ulf Lund, direktør, Norlys

Anders Dolmer, administrerende direktør, BeGreen

Joachim Steenstrup, chef, Eurowind Energy

Thomas Beck Sørensen, kommunikationsdirektør, European Energy

Andreas Nøhr Vestergaard, specialist, Momentum Energy Group

Jakob Bundgaard, administrerende direktør, NRGI

Dette debatindlæg er blevet bragt i Altinget den 2. maj 2024.