Om Helene Chéret

Denne forfatter har endnu ikke udfyldt nogle detaljer.
So far Helene Chéret has created 117 blog entries.

Luftforurening ved lufthavne kan nemt og billigt minimeres

Området omkring Københavns Lufthavn Kastrup er ligeså forurenet med ultrafine partikler som den mest forurenede gade i København, H.C. Andersens Boulevard. Det viser en ny rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, bestilt af Miljøministeriet. 

”Luftforureningen omkring Københavns Lufthavn er høj og på niveau med de mest trafikerede gader i København. Heldigvis har vi mulighed for at sænke luftforureningen markant ved at sikre brug af renere flybrændstoffer, til gavn for naboer til lufthavnen,” siger Jeppe Juul Transportpolitisk chef i Rådet for Grøn Omstilling. 

Han påpeger at man med allerede kendt teknologi kan sikre renere flybrændstoffer, der ved at minimere det såkaldte aromatiske indhold og svovl, kan få en markant renere forbrænding, hvilket vil sikre betydeligt færre ultrafine partikler fra udstødningen. Dette har også stor betydning for flyenes klimabelastning, fordi partiklerne forårsager kondensstriber, der har en stor klimaeffekt. 

”For at sænke klimabelastningen ved flyvning er det vigtigt at gå over til renere flybrændstoffer. Det er det absolut billigste klimatiltag, og det kan gennemføres ret hurtigt,” siger Jeppe Juul.  

I forbindelse med indførslen af en passagerafgift pr. 1. januar 2025, skal en del af indtægterne investeres i grøn omstilling af luftfarten. Rådet for Grøn Omstilling anbefaler, at en mindre del af disse midler bruges til at sikre renere flybrændstoffer. 

”Med midler fra passagerafgiften har vi lige nu en unik mulighed for både at mindske klimabelastningen ved flyvning og nedbringe luftforureningen omkring lufthavne, hvilket sikrer bedre folkesundhed. Det er nu op til regeringen og folketinget at få det til at ske,” slutter Jeppe Juul. 

Også Københavns Lufthavne bakker i Klimapartnerskabet for luftfarten op om renere flybrændstoffer af miljøhensyn. 

Rådet for Grøn Omstilling arbejder for en hurtig og bæredygtig omstilling af transportsektoren, både nationalt og i EU.  

 

Mere information
Læs mere og find rapporten ‘Måling af partikelforureningen omkring Københavns Lufthavn i Kastrup’   

By |2024-04-24T11:55:04+01:0024. april 2024|Pressemeddelelse|Kommentarer lukket til Luftforurening ved lufthavne kan nemt og billigt minimeres
Læs mere

Vi har virksomhederne og teknologierne – lad omstillingen være et ræs mod toppen

De fleste kender nok følelsen af at begynde et nyt projekt. Det er spændende, man har masser af energi, det bobler med idéer, ting der skal undersøges og mennesker, som skal involveres. Man sætter sig måske endda nogle mål for fremtiden, som man helt sikkert vil nå.  

Så går tiden. Man får ikke forfulgt de mange spændende idéer. Noget er sværere end forventet og man begynder at lukke af for nye input, mens energien daler og de opsatte mål nærmer sig.  

Nogenlunde sådan kan det føles at se på den danske klimaindsats fra klimavalget i 2019 og til nu. Dengang var der en vild energi: De unge var på gaden. Politikerne satte ambitiøse mål. Forfattere som Peder Frederik Jensen og Kasper Colling Nielsen afbrød deres virke og blev taleskrivere i grønne ministerier. Det virkede som om alvoren var gået op for os alle sammen, og vi hver især kastede vores talenter ind i kampen for at fremme omstillingen. Nu skulle det være og endelig blev omstillingen behandlet som det altomfattende projekt det er. En månelanding. 

I dag er følelsen en anden. Den politiske idérigdom virker til at være væk, og man kan tage sig selv i at tænke, hvor mon omstillingen dog blev af. Der er med rette stor fokus på at nå de fastsatte klimamål, men det må ikke føre til et KPI-tunnelsyn, der hæmmer den langsigtede, systemiske indsats, det kræver at lave en omstilling inden for de planetære grænser. Vi skal med andre ord løse flere udfordringer på en gang, så også tages højde for bl.a. vandressourcer, biodiversitet og partikelforurening, mens vi reducerer CO2-udledningen.  

Netop derfor er vi – Rådet for Grøn Omstilling og otte grønne frontløbervirksomheder – gået ind i et bredt samarbejde for, på baggrund af grundig analyse af energisystemet, at skabe en vision for en accelereret omstilling på tværs af sektorer. Vi ønsker at vise de mange fordele for klima, økonomi og helbred, der ligger i at overgå fra et samfund drevet på fossile brændstoffer til et samfund, der baserer sig på vedvarende energi og intelligent brug af ressourcer, ny teknologi og kunstig intelligens. 

Der er meget at vinde og ifølge tænketanken RethinkX, er kombinationen af sol, vind og batterier godt på vej til at blive 70% billigere end konventionel energi i løbet af det næste årti. Dertil kommer, at selve elektrificeringen af samfundet vil spare op imod 40% af det totale energiinput, da der er store energitab i det fossile systems forbrændingsmotorer, gasfyr mv. Omstillingen er med andre ord uundgåelig alene baseret på markedskræfterne, men den kan enten blive forsinket eller accelereret baseret på de valg, vi træffer som samfund.  

For det at teknologien er tilgængelig og konkurrencedygtig gør på ingen måde omstillingen simpel. Det er i nærværende avis blevet sammenlignet med vor tids største puslespil. Til det kan man tilføje, at puslespillet skal lægges på tid, at brikkerne skal på plads i en bestemt rækkefølge, og at det i øvrigt skal lægges i et samarbejde, hvor hænderne ikke kender hinandens planer til fulde. For at nå i mål er det særligt vigtigt at fokusere på to udfordringer. Vi må skabe de rette incitamenter for bæredygtige investeringer og udnytte eksisterende grønne teknologier til at sikre en fortsat høj forsyningssikkerhed.  

Pengene skal kanaliseres de rette steder hen, og der skal skabes de rette incitamenter herfor, hvis puslespillet skal lægges rigtigt og rettidigt. Økonomien skal inkludere klimaet, og vi skal skabe incitamenter for investeringer i bæredygtige løsninger samt fjerne de unfair fordele den fossile industri har tilkæmpet sig, ved at friholde sine skadevirkninger som ”eksternaliteter”. Ved at ændre vores fokus fra hvad vi vil væk fra til, hvad vi vil hen til, skal vi samtidig ændre den udbredte kassetænkningskultur, til en investeringskultur, hvor det gøres nemt for stat, industri og investorer at bygge det vi ønsker. Her er det særligt vigtigt, at udbygningen af elnettet bliver langt mere proaktiv, da det skal bane vejen for alt fra store havvindmølleprojekter, energiparker på land til solceller eller borgerdrevne energifællesskaber.  

Bevaring af den høje danske forsyningssikkerhed er en anden central udfordring, som skal håndteres, når puslespillet lægges. I øjeblikket har danskerne strøm i stikkontakten 99,996% af tiden, og det flotte resultat skal bevares, selv når vi skal ud af overforbruget af biomasse. Løsningerne er kendte i form af øgede forbindelser til vores nabolande, diversificering af energiforsyningen med sol, vind og geotermi samt et mere fleksibelt elforbrug, hvor vi tilpasser vores forbrug af energi til produktionen af grøn strøm. Det kan lyde som en begrænsning af den personlige frihed, men de høje elpriser de første måneder af krigen i Ukraine viste netop, at vi er villige til at ændre vores forbrug efter priserne. I en fremtid, hvor langt flere processer er digitaliserede og automatiserede, vil vi stort set ikke bemærke, at vi tilpasser os produktionen fra vedvarende energi. Hvem vil ikke sætte bilen til at lade i de billigste timer, når bare den har strøm nok om morgenen? Erhvervslivet og forsyningssektoren går allerede forrest i optimering af energiforbruget, som vil bidrage med en stor del af fleksibiliteten. Datacentre udgør ikke blot rygraden i den digitale tidsalder. De kan også indgå som en samarbejdspartner på nettet fx ved at fungere på tværs af landegrænser og skifte belastningen efter de steder, hvor strømmen er rigelig og billig. På samme måde kan store varmepumper i forsyningssektoren gøre det danske fjernvarmenet til en endnu mere fleksibel forbruger af el, da vandet kan varmes nogle ekstra grader op, når strømmen er rigelig. Også den kommende storforbruger af strøm i form af Power-to-X industrien vil især producere grønne brændsler, gødning og kemikalier i de billigste timer, mens selv stål- og cementindustrien viser tegn på at kunne elektrificeres i fremtiden.    

Men tiden er knap. Hvis vi skal forhindre klimatiske tipping point er der ikke tid til omveje eller forsinkelser. Derfor er det afgørende at udarbejde et klart roadmap med de store linjer for fremtidens energisystem. Samlet set kræver vejen mod nul-emission en kombination af teknologisk innovation, politisk vilje og økonomiske incitamenter. Men det er en målsætning, der er inden for vores rækkevidde, og fordelene ved en hurtig omstilling vil være betydelige, ikke kun for vores planet, men også for vores økonomi og samfund som helhed. Lad os se den bundne opgave vi har, som et ræs mod toppen, hvor vi har meget at vinde og alt at tabe.  

 

Kronikken er skrevet af:  

Bjarke Møller, Direktør, Rådet for Grøn Omstilling 

Jens Højgaard Christoffersen, CEO, COWI 

Niels Duedahl, CEO, Norlys 

Biancha Bruhn, Landechef, Google Denmark 

Knud Erik Andersen, CEO, European Energy  

Samir Abboud, CEO, Innargi 

Morten Dyrholm, Group Senior Vice President, Vestas 

Astrid Nørgaard Friis, Vice President for Sustainability, External Relations and Communication, Grundfos 

Rasmus Abildgaard Kristensen, VP and Head of Group Public Affairs, Danfoss 

 

By |2024-04-15T09:24:57+01:0015. april 2024|Debatindlæg|Kommentarer lukket til Vi har virksomhederne og teknologierne – lad omstillingen være et ræs mod toppen
Læs mere

Hvor grønt stemmer politikerne i EU-Parlamentet?

Politikerne i Europa-Parlamentet har de sidste fem år haft mulighed for at handle og stemme for lovgivning, der kan sikre vores klima, natur og renere luft. Men hvor stor en del af dem har så rent faktisk stemt for de vigtige tiltag? Det har fem store klima-og miljøorganisationer sat sig for at undersøge.

I denne oversigt kan du se, hvilke lovgivninger, kortlægningen har fokuseret på.

Denne kortlægning viser, at kun en mindre del af EU-parlamentarikerne har stemt for vigtige lovforslag, der omhandler klima, energi, natur, cirkulær økonomi og ren luft. Alt efter, hvordan politikerne har stemt, er de i kortlægning blevet fordelt i forskellige kategorier.

Konklusion i rapporten er, at kun en tredjedel stemmer som protectors (beskyttere, der tager stilling og handler for klimaet. Knap halvdelen agerer som procrastinators (udsættere, der stemmer inkonsekvent og ofte forsinker vigtig lovgivning. Og en femtedel er prehistoric thinkers (forhistoriske tænkere, der forringer eller blokerer vigtig klima- og miljølovgivning.

Du kan her selv gå på opdagelse og undersøge, hvordan det står til i de forskellige lande:

I kortlægningen kan man finde resultater for Danmark:

Organisationerne bag rapporten er:

BirdLife Europe, Climate Action Network Europe, European Environmental Bureau, Transport & Environment and WWF European Policy Office. Rådet for Grøn Omstililng er medlem af CAN Europe og EEB.

Find rapporten her: EU Parliament Scoreboard

By |2024-04-11T13:33:05+01:0015. april 2024|Artikel|Kommentarer lukket til Hvor grønt stemmer politikerne i EU-Parlamentet?
Læs mere

Fra 15 aktører: Det haster at få fastlagt nye klimakrav til byggeriet

Der bør snarest muligt indgås en aftale om et LCA-krav, som kan forandre den måde, vi bygger på, skriver 15 aktører fra byggebranchen

Lad os slå det fast med syvtommersøm: Byggebranchens CO2-aftryk skal nedbringes. Det er et ønske, som vi deler på tværs af branchen og således et erklæret mål for de interesse- og brancheorganisationer, som er medunderskrivere her. For det er åbenlyst, at det er uholdbart, hvis vi fortsætter med at bygge med så højt et klimaaftryk som i dag, hvor byggebranchen skønnes at stå for cirka 25 procent af det danske CO2-regnskab.

Af samme grund indgik den daværende S-regering og en bred række af Folketingets partier i 2021 en politisk aftale om ’Den nationale strategi for bæredygtigt byggeri’. En strategi, som beror på, at man i den politiske aftalekreds fra 1. januar 2023 fastlagde et krav om LCA-beregning for al nybyggeri og et krav om en CO2-grænseværdi svarende til 12 kilo CO2-ækv/m2/år for byggeri over 1.000 kvadratmeter.  Aftalepartierne var samtidig enige om, at de – i takt med at branchen og teknologien udvikler sig – ville genbesøge dette krav, og de bandt således hinanden op på, at der inden udgangen af 2023 skulle landes en aftale om nye og opdaterede LCA-krav, som skulle gælde fra 2025. En mekanisme og et politisk håndslag, som er både fornuftig og nødvendig for at komme i mål med den grønne omstilling af byggeriet.

Vi er nødt til at kende kravene, vi skal projektere efter 

Problemet er bare, at vi i byggebranchen stadig venter på de nye klimakrav. For på trods af at politikerne står overfor at skulle regulere en branche, som ønsker at tage ansvar for og del i den grønne omstilling, er der endnu ikke landet en aftale om de nye LCA-krav, som skal træde i kraft om blot et år.

Som branche er vi frustrerede over processen. Vi ønsker alle at være medspillere i den grønne omstilling af byggeriet, men vi mangler at få udstukket kursen fra politisk hold og dermed få fastlagt de ramme- og konkurrencebetingelser, der skal gælde for os.  For det er svært at komme i mål, når man ikke kender spillets regler. Som branche er vi simpelthen nødt til at vide hvilke krav, vi skal projektere efter.

Mange af de byggerier, der skal søge byggetilladelse fra 1. januar 2025, er allerede i støbeskeen nu. Helt konkret har den manglende viden om næste års CO2-krav derfor den konsekvens, at det er vanskeligt at projektere disse projekter, når grænseværdierne ikke kendes helt fra de tidlige faser.

Kravet bør være ambitiøst og inden for rækkevidde 

Det er selvsagt problematisk – ikke kun for de aktører, som risikerer at bruge unødvendige ressourcer på ekstra planlægning, men også fordi vi som samfund mister dyrebar tid på den grønne omstilling af byggeriet.

Vores opfordring til regeringen og boligministeren er derfor klar: Prioriter forhandlingerne om LCA-kravet til byggeriet allerøverst og få dem afsluttet. Der bør snarest muligt indgås en aftale om et LCA-krav, som er ambitiøst nok til at forandre den måde, vi bygger på og samtidigt er inden for praktisk rækkevidde for byggeriets aktører.

Branchen kan ikke vente længere, hvis vi skal implementere kravene allerede fra 2025. For den grønne omstillinger haster, og vi vil gerne bidrage – på fælles og tydelige vilkår.

Dette debatindlæg er blevet bragt i Altinget den 15. marts 2024

Afsendere:

Bjarke Møller, direktør for Rådet for Grøn Omstilling

Annemarie Munk Riis, administrerende direktør for Rådet for Bæredygtigt Byggeri

Gitte K. Nielsen, administrerende direktør for Danske Tegl

Henrik Friis, branchedirektør for Byg, Teknik & Service i Dansk Erhverv

Henrik Garver, administrerende direktør for Foreningen af Rådgivende Ingeniører

Henrik L. Bang, direktør for Bygherreforeningen

Tina Helsted Vengsgaard, standardiseringsdirektør i Dansk Standard

Jette Leth Fejerskov Djælund, næstformand for Konstruktørforeningen

Lars Autrup, direktør for Akademisk Arkitektforening

Lars Storr-Hansen, administrerende direktør for Danske Arkitektvirksomheder

Mikael Koch, direktør for Træinformation

Palle Thomsen, administrerende direktør for Danske Byggecentre

Per Rømer Kofod, administrerende direktør for VELTEK

Peter Stenholm, administrerende direktør for EjendomDanmark

Søren Sand Kirk, direktør for Bygge-, Anlægs- og Trækartellet

By |2024-03-18T10:44:43+01:0018. marts 2024|Debatindlæg|Kommentarer lukket til Fra 15 aktører: Det haster at få fastlagt nye klimakrav til byggeriet
Læs mere

Grønne NGO’er: Lad os nu få en national strategi for cirkulær økonomi

Vi er igen i år et af de første lande til at nå vores World Overshoot Day. En national strategi for cirkulær økonomi vil være et skridt på vejen mod en dansk økonomi, som i langt højere grad respekterer planetens bæreevne

Her blot et par uger inde i marts måned har vi danskere brugt vores andel af klodens naturlige ressourcer for hele 2024. Resten af året er der overtræk på kontoen, og vi bruger flere ressourcer, end Jorden kan nå at genskabe på ét år. Vi er ovenikøbet igen et af de første lande i verden til at nå grænsen – endda endnu tidligere end sidste år. Hvis alle levede som os danskere, så ville vi bruge over fire jordkloder. Samtidig er vi det land i EU med det højeste forbrugsbaserede CO2-aftryk per indbygger. Vores høje forbrug bliver også afspejlet i store affaldsmængder, og vi er blandt de absolutte topscorere i EU målt på affaldsproduktion per indbygger.

Dertil har den danske circularity gap report vist, at hver dansker bruger 24 tons ressourcer om året. Ressourcer, der går til at fremstille alt det, vi er storforbrugere af. Det er svært at genkende billedet af Danmark som grønt foregangsland i de tal.

Mere end genanvendelse

Det bør give stof til eftertanke, og et ønske om at nedbringe det uhensigtsmæssigt store ressourceforbrug. Her kan cirkulær økonomi være et godt redskab. Men det er en udbredt misforståelse, at cirkulær økonomi primært handler om genanvendelse. Genanvendelse ligger langt nede i affaldshierarkiet og er en strategi til behandling af affaldet, når det ér skabt. Her kan genanvendelse give mening, særligt hvis der er tale om højniveau-genanvendelse.

Men genanvendelse mindsker hverken vores forbrug eller affaldsmængder. Derfor bør vi først og fremmest forebygge affald ved at reducere forbruget af materialer, designe produkter til lang levetid, reparere, genbruge og blive bedre til at dele og leje frem for at eje.

En ændring af forbrug og produktion til cirkulær i stedet for lineær indebærer et skift i mindset, kultur, økonomi og politik. Vi skal grundlæggende redefinere et meningsfyldt liv med mindre forbrug i respekt for de planetære grænser. En vækstøkonomi, som den, vi har i dag, vil altid være afhængig af nye ressourcer, for at økonomien kan vokse. Hvis vi skal reducere vores forbrug af naturens ressourcer, så kalder det på et systemisk skift og et opgør med de økonomiske strukturer, som fastholder den stigende forbrugskurve. Cirkulær økonomi er ét blandt flere redskaber til at fremme det skift.

Behov for national strategi

Derfor vil en national strategi for cirkulær økonomi være et skridt på vejen til en dansk økonomi, som i langt højere grad respekterer planetens bæreevne. Strategien bør sætte konkrete mål for at nedbringe vores forbrug af naturens ressourcer. Den bør have fokus på at forebygge affald samt sikre reelle reduktioner af vores ressourceforbrug og forbrugsbaserede klimaudledninger.  Det er vigtigt, at strategien går på tværs af traditionelle sektorer og siloer. Og så er det helt afgørende, at strategien tør tage fat på de strukturelle udfordringer, som fastholder os i en uhensigtsmæssig forbrugsspiral, som kloden ikke længere kan holde til.

I anledning af Country Overshoot Day har vi sendt en lille hilsen til politikerne i erhvervs-, miljø- og klimaudvalget og de respektive ministre med en opfordring til en national strategi for cirkulær økonomi. Som det også pointeres i Dansk Design Centers artikel “Lad os aflive misforståelserne om cirkulær økonomi”, så handler cirkulær økonomi i høj grad om at redefinere et meningsfyldt liv med mindre forbrug. Country Overshoot Day bør være en oplagt anledning til at drøfte, hvordan vi kan gøre lige netop det.

Afsendere:

Pernille Haagen Larsen, rådgiver, Rådet for Grøn Omstilling

Mette Hoffgaard Ranfelt, miljøpolitisk chefrådgiver, Danmarks Naturfredningsforening

Betina Simonsen, adm. direktør, Lifestyle & Design Cluster

Sine Beuse Fauerby, politisk chefkonsulent, Ingeniørforeningen

Malene Høj Mortensen, politisk chef, Plastic Change

Julie Hjort, direktør for bæredygtig omstilling, Dansk Design Center

Dette debatindlæg er blevet bragt i Altinget den 15. marts 2024.

By |2024-03-18T10:44:59+01:0018. marts 2024|Debatindlæg|Kommentarer lukket til Grønne NGO’er: Lad os nu få en national strategi for cirkulær økonomi
Læs mere

EU har spildt en historisk mulighed for at mindske luftforurening fra køretøjer

Den nye EU-aftale om luftforureningskrav til køretøjer, der blev vedtaget onsdag, er meget skuffende. Endnu en gang valgte man ikke at stille skærpede krav til bilindustrien, og konsekvenserne skal vi nu leve med frem mod 2050

EU-Parlamentet vedtog onsdag at tilslutte sig en ny aftale om luftforureningskrav til køretøjer – Euro7. Og selvom navnet Euro7 lyder, som om der er tale om en ny EU-standard, er det på mange måder en ny indpakning på krav, der kun i ret lille grad afviger fra de eksisterende krav – Euro6.

Arbejder man for renere luft i europæiske borgeres lunger, er den nye Euro7 noget af en skuffelse. Kravene til, hvad der må komme ud af et udstødningsrør på en personbil, er basalt set de samme. Eksempelvis er der ingen stramninger på NOx, og ikke engang EU-Kommissionens forslag om at skærpe kravet til dieselbiler, så de i det mindste skulle leve op til samme krav som benzinbiler, blev godkendt.

Mindre fremskridt

Der er mindre fremskridt. Eksempelvis er kravet til levetiden, som bilerne skal kunne opfylde, blevet hævet, samtidig med at man har medtaget nogle moderate krav til levetiden af batterier i elbiler.

Man tæller desuden lidt mindre partikler med, og der er kommet krav til dækslid og bremsestøv, der indtil videre ikke har været reguleret, da de betyder mindre for sundheden.

Men med en generel stigning i vægten af biler uanset drivlinje, stiger disse emissioner, og vi er glade for, at man nu tager det med, selvom det kan synes besynderligt, at fossilbiler må udlede mere end dobbelt så meget luftforurening fra bremsestøv som elbiler.

Samlet set leverer disse mindre forbedringer dog alt for lidt i forhold til den samlede luftforurening, og selvom det er blevet lettere at tælle de lyse timer, er det nu åbenlyst, at kun en hurtigere elektrificering og nul-emissionszoner kan yde et substantielt bidrag til luftkvaliteten.

Man har spildt en historisk mulighed for at mindske skadelig luftforurening fra køretøjer. På trods af, at det samfundsøkonomisk ville være en stor fordel, valgte man endnu engang ikke at stille skærpede krav til bilindustrien.

Konsekvenserne kommer vi til at leve med frem mod 2050, hvor de sidste biler med forbrændingsmotor forsvinder fra de europæiske veje.

Dette debatindlæg er skrevet af Jeppe Juul og blev bragt i Altinget den 15. marts 2024.

By |2024-04-15T13:29:00+01:0018. marts 2024|Debatindlæg|Kommentarer lukket til EU har spildt en historisk mulighed for at mindske luftforurening fra køretøjer
Læs mere

Rådet for Grøn Omstilling og Dansk Industri: Jorden kan ikke holde til vores ressourceforbrug

Det er tid til at åbne øjnene for realiteterne: Danmark ligger i bund, når det kommer til cirkularitet, og den 16. marts passerer vi allerede Earth Overshoot Day. Vi har brug for en national strategi for cirkulær økonomi og ambitiøse politikere til at vende udviklingen

Af Bjarke Møller, direktør i Rådet for Grøn Omstilling, og Karin Klitgaard, underdirektør i Dansk Industri

Vi ønsker i Danmark at være en grøn frontløber. Men ser vi på vores brug af ressourcer, er der lang vej igen. Vi står ikke bare med massive klimaproblemer, som skal adresseres, men også med helt konkrete udfordringer i forhold til at fremtidssikre adgang til ressourcer og mindske tab af biodiversitet. Mellem 50-70 pct. af de samlede globale udledninger af drivhusgasser og mere end 90 pct. af tabet af biodiversitet skyldes, at vi udvinder og forarbejder naturressourcer. Det er udledninger, der sker i hele værdikæden – både i udlandet og herhjemme.

For at opnå klimaneutralitet kan vi nå halvvejs gennem udbygning af vedvarende energi og energieffektivitetstiltag. Den anden halvdel skal nås ved at mindske forbruget af ressourcer og udnytte dem, der er i spil bedre ved at gentænke design, produktion og salg, så materialer kan indgå i nye produkter, bruges igen, deles eller sælges som en service.

Vi står overfor en stor opgave, som kræver, at vi sætter en ny retning. Ifølge Circularity Gap rapporten, der kortlægger Danmarks cirkularitet, forbruger vi 142,2 mio. tons jomfruelige materialer hvert år. Det svarer til 24,5 tons pr. person, hvilket er væsentligt over gennemsnittet i EU på 17,8 tons og tre gange så stort, som hvis vi skulle holde os indenfor et bæredygtigt niveau på 8 ton. Den triste sandhed er, at vi kun er 4 pct. cirkulære i Danmark.

På trods af udfordringerne, bliver området ikke løftet politisk i dag. Det er en risikabel strategi, ikke bare for planeten og klimaet, men også for vores samfund, vores position som grøn frontløber og for fremtidssikring af vores virksomheder. Det vises med alt tydelighed, når vi allerede den 16. marts har opbrugt alle ressourcerne for året – 12 dage tidligere end sidste år.

Vores nuværende forbrug er i høj grad afhængigt af globale forsyningskæder. Danske virksomheder oplever allerede i dag et stort forsyningspres med bl.a. afhængighed af sjældne metaller, som er helt essentielle i produktionen af f.eks. batterier, vindmøller og solceller. I Danmark er det småt med minedrift, men vi kan gøre en ekstra indsats for at udnytte de råstoffer, der allerede er hentet op af jorden, ved at forlænge produkters levetid og sikre højkvalitets genanvendelse. Med andre ord er cirkulær økonomi også et vigtigt redskab til de nye geopolitiske udfordringer, EU står overfor. Det kan vi også se af de tiltag og strategier EU har lagt for Europas ressourceforbrug, cirkularitet og forsyningssikkerhed.

Derfor bør vi forpligte os til en ambition om, at Danmark skal være blandt verdens førende cirkulære økonomier og frontløbere i cirkulære forretningsmodeller – det vil ikke alene styrke den danske konkurrenceevne, men også adressere flere af de udfordringer vi står overfor.

Flere europæiske lande har allerede vedtaget ambitiøse strategier og tiltag for at styrke cirkularitet og mindske ressourceforbruget. Blandt andet har Holland sat et mål om at være 100 pct. cirkulære i 2050, og Finland har fremlagt en cirkulær strategi med i alt 41 tiltag og anbefalinger til at blive en klimaneutral cirkulær økonomi.

I DI og RGO opfordrer vi til, at der er politisk opbakning til at følge trop. Vi har brug for en national strategi for cirkulær økonomi, der sætter en ny retning, bl.a. gennem mål for reduktion af materialeaftrykket og affaldsproduktion pr. indbygger. Som vi har set på klima, så skaber nationale mål incitament til investeringer, ændret efterspørgsel og udvikling af nye løsninger. Det skal der til, hvis cirkulære forretningsmodeller skal udbredes i Danmark. Målene skal løbende monitoreres og evalueres, så vi kan følge fremdriften mod et mere cirkulært materialeaftryk. Det er helt afgørende, hvis vi vil kickstarte den cirkulære omstilling af Danmark, løse klimakrisen og væk fra bunden – og det skal vi.

Dette debatindlæg blev bragt 15. marts 2024 i Jyllands-Posten.

Illustration: The evolution of the planetary boundaries framework. Licenced under CC BY-NC-ND 3.0 (Credit: Azote for Stockholm Resilience Centre, Stockholm University. Based on Richardson et al. 2023, Steffen et al. 2015, and Rockström et al. 2009)

By |2024-03-15T08:31:37+01:0015. marts 2024|Debatindlæg|Kommentarer lukket til Rådet for Grøn Omstilling og Dansk Industri: Jorden kan ikke holde til vores ressourceforbrug
Læs mere

Tid til et opgør med vor tids værste myte

Mange tror fejlagtigt, at den grønne omstilling bliver dyr. Kigger man på tallene, vil man se, at vores nuværende adfærd vil give endnu større omkostninger

Vi hører ofte, at den grønne omstilling bliver dyr. Og en Epinion-måling for Kraka-Deloitte har vist, at otte ud af ti danskere mener det. Men det er en myte. En forbandet myte. Det er på høje tid at gøre op med den.

I flere europæiske lande har vrede bønder eller lastbilchauffører demonstreret – bl.a. imod højere dieselafgifter. De forestiller sig, at et farvel til forbrændingsmotoren er en kostbar affære, der kan koste levebrødet og presse flere ud i arbejdsløshed. Det er måske ikke så mærkeligt.

Den menneskelige psykologi har altid haft svært ved at opgive noget, man kender, og omfavne noget nyt. Siden de primitive samfund har mennesket varmet sig ved bålet, og i den industrielle og fossile æra har vi fyret uendelige mængder olie, gas og kul af.

Den adfærd har haft en høj pris med miljøskader, forurening og sundhedslidelser. Vi står nu midt i en alvorlig klimakrise, hvor de globale temperaturer i 2023 nåede op på 1,48 grader Celsius over det førindustrielle niveau. Desværre gør regeringerne det værre ved at give 7000 mia. dollar om året i statsstøtte til fossile brændsler, som forværrer klimakrisen. De penge kan bruges fornuftigere til grøn omstilling.

Der venter os store ekstra omkostninger i de kommende år, hvis ikke vi hurtigt sænker udledningen af drivhusgasser og accelererer udfasningen af fossilerne. Ellers er der udsigt til flere naturkatastrofer og ekstreme vejrlig. Temperaturstigninger på over 2 grader celsius kan koste mellem 5-10 pct. af vores årlige velstand, vurderer økonomer. Og SwissRE anslår, at tabet kan nå op på 18 pct. af BNP ved 3,2 grader.

Langt mere effektivt

I Europa mister over 300.000 mennesker årligt livet for tidligt på grund af luftforurening, som ikke mindst skyldes afbrænding af fossil energi og fast træbiomasse. Flere millioner tabte arbejdsår er produktivitetstab og en dyr regning. Årligt destrueres op imod 10 pct. af Danmarks bruttonationalprodukt, som følge af fossil forurening, tab af biodiversitet og skader på naturen. Så længe vi klamrer os til forbrændingssamfundet, lever vi i en ekstremt destruktiv økonomi.

Omkring 10-13 pct. af energien i fossile brændsler går tabt ved udvinding, minedrift, transport og raffinering, inden olien, gassen og kullet når frem til forbrugerne. Bagefter spildes endnu mere af energien i forbrændingsmotoren. I benzinbilen når kun 12-30 pct. af den energi, der er lagret i benzinen, frem til hjulene, hvor det i en elbil er mellem 75-80 pct.

På samme måde er varmepumper tre-fem gange mere energieffektive end huse opvarmet med olie- og gasfyr eller fra kraftværker, der fyrer med fast træbiomasse.

Forbrændingssamfundet er ekstremt ineffektivt med store energitab i alle led. Forskningsstudier vurderer, at transformationen fra et fossilt energisystem til et elektrificeret energisystem kan skære 40 pct. af det endelige energiforbrug. Vedvarende sol- og vindenergi kan direkte drive elmotorer, og det er langt mere effektivt end fossile brændsler til forbrændingsmotorer.

Energitabet ved transmission med kabler over lange afstande er for intet at regne ift. tab i det fossile system, hvor olie og gas hives op af undergrunden hvert år, transporteres over lange afstande og raffineres.

Vi bør nu høste fordelene ved modulære og skalerbare grønne teknologier, der kan masseproduceres og falder i pris. I de sidste ti år er prisen for solceller og batterier faldet med 80 pct., offshore vind 73 pct. og landvind 57 pct.

Solceller og vindmøller er på livslange omkostninger billigere end fossile brændsler, og energien kan anvendes direkte og mere effektivt i elektrificeret transport, industri og varmeforsyning. Suppleret med energieffektiviseringer, batterier, jordvarme, bølgeenergi og noget grøn brint får vi et billigere energisystem.

Udnyt udskiftning

Mange gamle fossilbiler, olie- og gasfyr og biomassekraftværker skal udskiftes i de kommende år, og det vil være økonomisk fornuft og dansk konkurrencekraft, hvis regeringerne forbyder salg af nye fossilbiler og olie- og gasfyr (eller brandbeskatter dem).

På livslange omkostninger er elektriske alternativer drevet af grøn strøm meget mere effektive. Det er en udbredt myte, at den grønne omstilling bliver dyr. Den bliver både billigere og meget renere.

Denne kronik er skrevet af Bjarke Møller og er blevet bragt i Børsen den 2. marts.

By |2024-03-04T12:40:07+01:004. marts 2024|Kronik|Kommentarer lukket til Tid til et opgør med vor tids værste myte
Læs mere

RGO: Hold op med at gamble med klimapolitikken – sæt fart på omstillingen af landbruget og vejtransporten

Rådet for Grøn Omstilling roser Klimarådets rapport og efterlyser en høj klimaafgift for landbruget og hurtig udfasning af fossile biler

Rådet for Grøn Omstilling hilser den nye statusrapport fra Klimarådet velkommen. Den viser, at det stadig ikke er anskueliggjort, at regeringens politik lever op til klimalovens mål om at sænke drivhusgasudledningerne med 70 pct. i 2030, og man har svært ved at holde EU’s årlige reduktionskrav. RGO er enig med Klimarådet i, at der er brug for ekstra tiltag, så Danmark med sikkerhed kan nå 2025- og 2030-klimamålene og lever op til sine forpligtelser i EU.

”Hvis Danmark skal være et grønt foregangsland i EU, bør regeringen føre en langt mere ambitiøs klimapolitik i stedet for som nu at gamble hårdt på CO2-fangstteknologier, fordi man stadig tøver i forhold til landbruget og vejtransporten. Vi bør holde op med at foregøgle hinanden, at vi løser klimakrisen ved at proppe nogle nye lavbundstal ind i et excelark eller ved at satse for hårdt på usikre tekniske fix. Der er brug for langt større reformer og adfærdsændringer i det danske samfund,” siger Bjarke Møller, der er direktør i Rådet for Grøn Omstilling (RGO) i en kommentar til Klimarådets nye statusrapport.

De nyeste tal for Danmarks samlede areal af kulstofrige jorder er blevet nedjusteret markant, og det har gjort det lettere for regeringen at nå 2025-målet, men alligevel viser Klimarådets rapport, at der er risiko for, at man ikke når den nedre grænse for 2025.

”Den tid, hvor regeringen spiller fedtspil eller dribler udenom de mest effektive klimatiltag i landbruget og transporten, må være slut. Vi står på en brændende platform, for klimaforandringerne er accelereret på dramatisk vis i løbet af 2023. Der er brug for mere klimahandling og ikke mindre i de næste afgørende år,” siger Bjarke Møller, der opfordrer regeringen til at løfte klimamålet til mindst 80 pct. i 2030 og at følge en klar sti med årlige reduktioner i alle sektorer, så Danmark kan blive klimaneutral allerede i 2040 i stedet for at vente til 2045 eller 2050.

Rådet for Grøn Omstilling lægger som Klimarådet vægt på, at landbruget også skal levere sin del af klimaansvaret.

”Der bør indføres en høj ensartet klimaafgift for landbruget på mindst 750 kr/tons CO2e, og vi er enige med Klimarådet i, at der samtidig bør indføres en forbrugsafgift på klimabelastende fødevarer, så man sikrer en adfærdsændring. De to tiltag bør gå hånd i hånd da øget efterspørgsel på fx plantebaseret mad vil understøtte produktionsomstilling i landbruget,” siger RGO’s seniorrådgiver for fødevarer, Niklas Jørgensen. Han opfordrer samtidig til, at man i trepartsforhandlingerne om landbruget tager fat på strukturelle forandringer, så antallet af produktionsdyr nedbringes, og vejen banes for flere plantebaserede fødevarer.

Rådet for Grøn Omstilling hilser det samtidig velkomment, at Klimarådet vil hæve dieselafgiften med i alt 90 øre pr. liter, så den danske afgift kommer op på det tyske niveau.

”Dieselafgiften bør som minimum være på det tyske niveau, så Danmarks udledninger ikke pustes kunstigt i vejret på grund af øget grænsehandel, fordi tyskere kører over grænsen for at tanke diesel op i Danmark,” siger Jeppe Juul, der er transportpolitisk chef i RGO. ”Vi er enige med Klimarådet i, at regeringen bør gøre mere for at nedbringe antallet af fossile person-, vare- og lastbiler og fremme en hurtigere elektrificering. I RGO anbefaler vi, at regeringen indfører et stop for salget af nye fossilbiler allerede i 2025, der er et meget effektivt instrument til at nedbringe vejtransportens udledninger.”

Klimarådet anbefaler i sin rapport, at regeringen udarbejder en strategi for at nedtrappe Danmarks forbrug af biomasse. Herunder opfordrer man til at indføre en afgift, så biomassens reelle klimabelastning bedre afspejles i prisen, da brug af biomasse fra europæiske skove reelt er for billig. “Danmark er det EU-land, der importerer mest biomasse pr. indbygger, men afbrænding af fast træbiomasse er absolut ikke bæredygtigt, for Danmark udleder årligt over 15 millioner tons drivhusgasser på den konto. Rådet for Grøn Omstilling er enige med Klimarådet i, at der bør lægges en afgift på afbrænding af biomasse, som afspejler klimapåvirkningen. Fremtidens varmeforsyning skal elektrificeres, og regeringen bør lægge en ny strategi, så afbrændingen af fast træbiomasse udfases og senest er stoppet i 2035,” siger Julie Bangsgaard Abrahams, der er seniorrådgiver for energi og klima i RGO.

Find Klimarådets rapport her.

By |2024-02-29T11:39:18+01:0029. februar 2024|Pressemeddelelse|Kommentarer lukket til RGO: Hold op med at gamble med klimapolitikken – sæt fart på omstillingen af landbruget og vejtransporten
Læs mere

Nyt forskningsprojekt skal gøre os klogere på danskernes affaldsvaner med udgangspunkt i den hidtil største kortlægning

Forskningsprojektet skal gøre borgere, offentlige myndigheder og private virksomheder i stand til at genbruge mere, forbruge mindre og sortere bedre for at bidrage til en cirkulære økonomi

Danmarks forbrug af plastik og tekstiler er stigende, og det er et problem. Ikke kun fordi det udleder enorme mængder CO2 at producere danskernes kortidsholdbare tøj, emballage og plastikprodukter. Også fordi en stor del af materialerne ikke bliver genbrugt eller genanvendt, men ender enten som affald i naturen eller i den forkerte affaldsspand og dermed på forbrændingen, hvor de igen udleder klimagasser.

Det er blandt andet det, det nyopstartede forskningsprojekt Change4Circularity skal bidrage med at løse.

Forskningen ledes af Syddansk Universitet, Roskilde Universitet og Det Kongelige Akademi og gennemføres i samarbejde med det nationale naturfagscenter Astra, som står bag Masseeksperimentet. Derudover er Brancheforeningen Cirkulær, Danmarks Naturfredningsforening, Odense Renovation, Plastic Change og Rådet for Grøn Omstilling partnere i projektet.

Forsknings-og innovationsprojektet er støttet med 7,4 millioner af Innovationsfonden og en del af TraCE, det nationale partnerskab for cirkulær økonomi.

Og det overordnede mål er at få mindre affald, fortæller Lykke Margot Ricard, der er forskningsleder og lektor i bæredygtig innovation og teknologi på Syddansk Universitet.

“Inden for cirkulær økonomi er strategien ofte genanvendelse og forskellige genanvendelsesteknologier, men det, vi også gerne vil arbejde med, er en forebyggelsesstrategi,” siger Lykke Margot Ricard.

“Hvad kan vi gøre for, at der slet ikke bliver genereret så meget affald? Hvordan kan vi mindske det massive spild af ressourcer, der er inden for blandt andet plastik og tekstil? For at finde ud af det har vi brug for meget mere data.”

Største indsamling af data

Udgangspunktet for forskningen er en indsamling af data via Astras Masseeksperiment, hvor 40.000 børn og unge vil deltage. Over tre uger i august og september 2024 vil elever fra grundskolen og gymnasiet gennemføre en undersøgelse og indsamle data om plastikforurening i den danske natur, plastaffaldshåndtering i hjemmet og tekstiler i garderobeskabene hos dem selv.

Lene Christensen, Astras programleder for Masseeksperimentet, glæder sig over, at dataindsamlingen kan bruges i forskningsprojektet:

“Vi ser meget frem til at kunne tilbyde eleverne at deltage i et aktuelt og relevant forskningsprojekt, hvor eleverne får mulighed for at bidrage med vigtig data og gøre os klogere på danskernes affaldsvaner, når det gælder plastik og tekstil. Det er noget, som er en stor motivationsfaktor for eleverne.”

Eksperimentet bygger videre på erfaringerne fra Masseeksperiment fra 2019, som blev gennemført i samarbejde med bl.a. Roskilde Universitet. Her deltog 57.000 elever fra danske skoler og gymnasier og kortlagde plastikforurening i naturen. Det var første gang, at man videnskabeligt monitorerede plastik i naturen i en hel nation.

Men denne gang bliver de unges undersøgelse endnu mere omfattende, og det bliver således den største danske dataindsamling på området nogensinde.

“Det bliver selvfølgelig spændende at se udviklingen fra 2019 til 2024 i forhold til plastikforurening i det danske miljø. Har den regulering, man har indført, for eksempel haft den ønskede effekt?” siger Kristian Syberg, der er lektor i miljørisiko på Roskilde Universitet.

“Nu bliver der så også lagt nogle ekstra spor oveni. Eleverne skal kortlægge håndteringen af plastaffald i deres egne hjem. Det kan blandt andet gøre os klogere på, hvilke fraktioner af affald, der er svære at sortere og måske ender i de forkerte spande. Vi kan også koble det, vi finder ude i miljøet, med forbruget i de danske hjem. Det er helt ekstraordinært at have et så stort datasæt, så det bliver meget spændende at arbejde med.”

Manglende materialeforståelse

Eleverne skal også kigge på tekstilerne i deres hjem og se, hvad de er lavet af, ligesom de skal registrere, hvilke tekstiler der bliver smidt ud i den nye tekstilsortering, der blev indført i juli 2023.

Og det er væsentligt, for det kan måske gøre noget ved den manglende materialeforståelse, siger Else Skjold, lektor i design og bæredygtighed på Det Kongelige Akademi.

“Der er gået enormt meget viden om tekstiler tabt, både i befolkningen og sådan set også i industrien. Der er mange, der ikke aner, om deres tøj, lagener og andre tekstiler er lavet af plantefibre, olie eller dyr. Det handler blandt andet om den brug og smid væk-kultur, der er kommet,” siger Else Skjold.

“Det er derfor, dette projekt er så vigtigt. Vi kan lære de kommende generationer, at tekstilerne har en værdi, og at de kommer et sted fra. Det kan også være, at børnene kan opdrage deres forældre lidt.”

Kan bruges til produktinnovation

Den store mængde indsamlede data kan konkret bruges til flere forskellige ting.

Dels kan eksperimentet i sig selv og den nye viden, forskerne får fra det, bruges til at øge danskernes bevidsthed om affald. Der skal blandt andet udarbejdes skolemateriale på baggrund af eksperimentet.

Men ny viden kan også fødes tilbage til producenterne og til renovationssektoren, forklarer Lykke Margot Ricard.

“Når vi får viden om fundene af de hyppigste plasttyper i natur og husholdningsaffald, årsagerne til affald og udfordringerne med sortering, kan vi føre den tilbage til producenternes designfase. Det gælder om at få skabt nogle produkter og emballage, der egner sig til en cirkulær økonomi. Men også kommuner og renovationssektoren kan bruge denne her viden til at vurdere, hvad og hvordan det giver bedst mening at sortere vores affald. For eksempel kunne datasættet tale ind i hele diskussionen om, hvad der skal sorteres manuelt i husholdningerne, og hvad der bedre kan betale sig at blive automatiseret,” siger Lykke Margot Ricard.

“En cirkulær økonomi kræver, at vi øger befolkningens viden om materialer og mulighederne for at udnytte ressourcerne bedre. Og det gør vi med det her projekt.”

Forskningen bliver en del af Astras Masseeksperiment ‘Fra Supermarked til skraldespand’ i 2024. Tilmelding er åben via hjemmesiden massekesperimentet.dk. Undervisere fra grundskoler og gymnasier kan allerede tilmelde sig med deres klasser.

By |2024-02-09T14:57:30+01:009. februar 2024|Pressemeddelelse|Kommentarer lukket til Nyt forskningsprojekt skal gøre os klogere på danskernes affaldsvaner med udgangspunkt i den hidtil største kortlægning
Læs mere

Kontakt

Rådet for Grøn Omstilling
Kompagnistræde 22, 3
1208 København K
Danmark

CVR: 15428376

Find medarbejder

Persondatapolitik

info@rgo.dk

Støt den grønne og bæredygtige omstilling

Disclaimer: This website has been translated using automated translation software powered by third-party services. We will continuously make efforts to improve the translations from Danish.

Vil du følge vores arbejde?

En hurtig vej til grøn viden!

Go to Top