Om Isabella Jørgensen

Denne forfatter har endnu ikke udfyldt nogle detaljer.
So far Isabella Jørgensen has created 32 blog entries.

Carbon farming – en vigtig brik i landbrugets grønne omstilling

Når der dyrkes planter i landbruget, vil der blive optaget CO2 i planterne i form af kulstof. En del af dette kulstof bliver fjernet når afgrøderne høstes, men hvis rødder, stubbe eller eksempelvis halm får lov at blive på marken, eller nedpløjes, vil en del af kulstoffet blive lagret i markjorden. Men der kan også lagres kulstof i landbrugsjorden ved at tilføre biokul fra pyrolyse, ved at dyrke skov som en del af landbruget, eller ved at lave reduceret jordbearbejdning.  

Også den danske regering fokuserer på tiltag, der læner sig op ad kulstoflagring, både i form af permanent CO2-lagring i eksempelvis Nordsøen og ved at satse på teknologier som pyrolyse, der skal bidrage med reduktioner på 2 millioner ton CO2e i landbruget i 2030.  

EU-Kommissionen har i et udspil til en certificeringsramme for kulstoffjernelse defineret carbon farming som en kulstoffjernelsesaktivitet relateret til arealforvaltning, som fører til øget kulstofbinding i levende biomasse, dødt organisk materiale og i jordbunden ved at øge kulstofopsamlingen og/eller reducere frigivelsen af kulstof til atmosfæren. 

Den måde landbrugsjord dyrkes på i dag, betyder at der fjernes kulstof fra de fleste marker, og derfor vil der ske en CO2-udledning. Når jord bearbejdes udledes også CO2, da kulstoffet kommer i forbindelse med ilt. Det antages at jord på globalt plan indeholder 2.500 milliarder tons kulstof. Til sammenligning lå Danmarks samlede drivhusgasudledning i 2022 på 44 millioner tons CO2-ækvivalenter. Siden 1870’erne har vi dog globalt tabt mellem 50 og 70 % af kulstoffet fra det øverste lag af jorden, og med de stigende temperaturer forventes tabet at stige. Det er altså vigtigt at sikre, at vi får dyrkningsformer der kan lagre kulstof i landbrugsjorden i stedet fra at fjerne den.  

Kulstoflagring i landbrugsjord kan ikke sammenlignes med permanent lagring, da der i landbruget foregår en masse biologiske processer, der påvirker lagringen. Det kan give god mening at fokusere på landbrugets mulighed for at opbygge kulstof i landbrugsjord. Men det er vigtigt, at det gøres på den rigtige måde.  

Hvis der anvendes kulstoflagrende dyrkningsformer i en længere periode, vil jorden med tiden nå en kulstofligevægt, og vil derfor ikke have et nettooptag af kulstof. Men jorden vil fortsat fungere som et kulstoflager. Det er dog væsentligt, at der fortsat anvendes kulstoflagrende dyrkningsformer, så kulstoffet ikke udledes tilbage til atmosfæren, hvis der eksempelvis pløjes eller fældes skov.


Carbon Removal Certification Framework (CRCF)

EU-Kommissionen arbejder for at udvikle en certificeringsramme for kulstoflagring kaldet Carbon Removal Certification Framework (CRCF), og kom i udgangen af 2022 med et forslag, der både omfatter permanent lagring af kulstof i undergrunden, men også carbon farming i landbruget og lagring i produkter såsom træ i byggeri. Det bliver altså en bred vifte af aktiviteter, der kan opnå en certificering.


Det kan give god mening at standardisere certificering for permanent lagring af CO2, men det er problematisk, hvis ikke-permanente lagringsformer som kulstoflagrende dyrkning og kulstoflagring i produkter også kommer til at indgå.

By |2024-01-16T14:14:49+01:0011. september 2023|Positionspapirer|0 Kommentarer

Nyt grønt akademi får stor bevilling – skal uddanne fremtidens beslutningstagere

Målet for Grønt Akademi er at klæde fremtidens beslutningstagere på med viden om natur, klima og dyrevelfærd. Projektet vil indeholde weekendseminarer, events og uddannelsesaktiviteter målrettet unge i ungdomspartierne. Ambitionen i projektet er at styrke den grønne idédebat hos ungdomspartierne og styrke deres relation til det grønne civilsamfund uagtet partipolitiske synspunkter og ideologiske udgangspunkter.

Og det er netop det formål, som har fået Tuborgfondet og KR Foundation til støtte projektet.

”Der er brug for at accelerere den grønne omstilling. Det gælder også på tværs af politiske ståsteder. Tuborgfondet støtter projektet fordi det giver fremtidens beslutningstagere et stærkt fagligt ståsted for at tage de nødvendige og vigtige beslutninger, når det gælder klima og miljø,” siger Mikkel Sander, som er programansvarlig i Tuborgfondet.

Det budskab bakkes op af Rosa Klitgaard Andersen, som er Development Director hos KR Foundation:

”Klima er en dagsorden, som optager befolkningen på tværs af politiske skel, og vi står over for en massiv omstilling af alle sektorer, samfundsøkonomien og vores forbrug for at realisere klimalovens ambitioner. Det er afgørende, at fremtidens beslutningstagere er klædt bedst muligt på til at skabe og understøtte de bedste og mest bæredygtige løsninger. Vi er begejstret for at støtte en så stærk koalition af grønne organisationer med så vigtigt et formål: nemlig at styrke det grønne vidensniveau hos fremtidens beslutningstagere.”

Venstre-souschef i spidsen for akademiet

Det bliver 34-årige Mads Brenøe Lange, der skal stå i spidsen for det nye akademi. Han kommer fra en stilling som souschef i Venstres pressetjeneste og har tidligere haft adskillige tillidsposter i Venstres Ungdom. Med fast base i Danmarks Naturfredningsforenings sekretariat skal Mads Brenøe Lange med sin erfaring og netværk starte projektet op og engagere ungdomspartierne i det.

”Jeg glæder mig enormt meget til at stå i spidsen for det grønne akademi. For uanset hvilken politisk overbevisning man måtte have er der i den grad brug for solide og politiske svar på, hvordan vi skal gennemføre den grønne omstilling. Jeg savner selv en lidt skarpere grøn idépolitisk debat. Og det er jo netop den debat, vi ønsker at facilitere med Grønt Akademi,” siger Mads Brenøe Lange.

Grønt Akademi er et fælles projekt mellem Danmarks Naturfredningsforening, Dyrenes Beskyttelse og Rådet for Grøn Omstilling. Hos Dyrenes Beskyttelse er der store forventninger til projektet, fortæller direktør Britta Riis:

”Naturen er ikke rød eller blå. Den er grøn. Og den grønne omstilling er vor tids største udfordring. Derfor glæder det mig, at vi nu kan søsætte projektet Grønt Akademi, så vi kan engagere unge, nuværende og fremtidige politikere på tværs af det politiske spektrum i bæredygtighedstemaer som dyrevelfærd, natur og klima.”

Bjarke Møller, direktør i Rådet for Grøn Omstilling, har selv tidligere været med til at stifte Europaakademiet hos Tænketanken Europa. Han ser frem til at styrke den grønne idédebat i Danmark:

”De sammensatte klima- og naturkriser er ekstremt svære at løse, og det er vigtigt at føre en åben, undersøgende og faktabaseret dialog med den næste generation af beslutningstagere om, hvordan de kan tackles. Vi er derfor rigtig glade for, at Tuborgfondet og KR Foundation har valgt at støtte det nye ungdomsakademi, så vi kan få sat tryk på den grønne idédebat i Danmark,” siger han.

Projektet er støttet med 2 mio. fra Tuborgfondet og en halv million kroner fra KR Foundation. Projektet vil gå i luften med de første aktiviteter i løbet af efteråret.

By |2023-11-30T13:51:31+01:006. september 2023|Nyhed|0 Kommentarer
Go to Top