Om Isabella Jørgensen

Denne forfatter har endnu ikke udfyldt nogle detaljer.
So far Isabella Jørgensen has created 32 blog entries.

Tre årtier med store forandringer

Sort-hvide fotos, artikler oversat fra engelsk og tysk, filosofisk anlagte essays og ikke mindst en dybtliggende tilgang til klima og miljøkriser som verdensomfattende problemer. Magasinet Grøn Omstilling har været under stor forandring, siden det så dagens lys i april 1994. Det var før internettets tid. Det Økologiske Råd, som vi hed dengang, ønskede med magasinet Global Økologi at formidle historier fra hele verden – som f.eks. om følgerne af Sovjettidens plutoniumanlæg, miljørettighedsloven i Canada, økofascisme i Tyskland og brugen af sælunger i miljøkampen.

Efterhånden som vi sporede vores arbejde ind på at påvirke politikere og andre beslutningstagere i Danmark og EU til at lovgive med klima og miljø for øje, gjorde magasinet det samme og blev mere knyttet til organisationen og dets projekter – i et design med stærkere farver, billeder og illustrationer og i samspil med web og sociale medier.

Den grønne tråd gennem alle årgange er den ukuelige tro på, vi kan skabe forandring, hvis vi handler, inspirerer hinanden og forstår perspektivet. Denne tilgang er fundamentalt i Rådet for Grøn Omstillings arbejde. Vi er optaget af at finde grønne løsninger, der virker og kan gøre en forskel til gavn for hele samfundet. Vi ser os som en grøn løsningstank, der skal bidrage til at accelerere omstillingen til et absolut bæredygtigt samfund.

I de senere år har vi brugt flere og flere kræfter på at kommunikere via vores hjemmeside, rgo.dk, og via de sociale medier som LinkedIn, Twitter og Facebook. Og erfaringen er, at vi når ud til langt flere på disse virtuelle kanaler end via det trykte magasin. Alene på LinkedIn har vi over 18.000 følgere, og vi deler mange nyheder, historier, positionspapirer og notater via de sociale medier.

På den ekstraordinære generalforsamling den 18. september blev der derfor truffet en beslutning om at stoppe med udgivelsen af Magasinet Grøn Omstilling, så der kan spares ressourcer til tryk og distribution. Til gengæld vil vi bruge flere kræfter og ressourcer på at modernisere vores hjemmeside rgo.dk og der formidle ny faglig viden, dybdegående analyser og aktuelle historier om klima- og miljø.

Tak fordi du læser med. Og vi håber, at du fortsat vil hjælpe med at dele vores historier til dit netværk og dine venner på de sociale medier.

By |2024-01-16T14:04:26+01:002. oktober 2023|Nyhed|0 Kommentarer

Der bør ikke bruges brændstoffer i CO2-regulering

I forbindelse med revisionen af CO2-krav til tunge køretøjer i EU er der fremkommet forslag om også at inkludere brændstoffer i forbindelse med opfyldelse af målene i reguleringen. Læs mere om hvad der er på spil og hvorfor vi synes det er en dårlig ide i vores FAQ.

By |2024-01-16T15:57:28+01:0027. september 2023|Nyhed, Positionspapirer|0 Kommentarer

RGO til EU: Afskovningsforordningen bør indeholde ‘other wooded land’

RGO er medunderskrivere på en briefing til EU-kommissionen og medlemslandene, der foreslår at den nye afskovningsforordningen fra EU, skal indeholde kategorien ”Other wooded land”. Dette ville medføre en markant udvidelse af det beskyttede areal, eftersom at næsten en milliard hektar land klassificeres som ‘other wooded land’.

Hvis ikke kategorien inkluderes i forordningen, risikeres det, at afskovning og omlægning af skov accelereres.

Læs hele høringssvaret forneden.

By |2024-01-23T16:36:39+01:0026. september 2023|Brev|0 Kommentarer

Indfør en automatisk ‘farvel og tak’-ordning til naturgas

Fyringssæsonen står for døren, og vi begynder så småt igen at snakke om energikrise 2.0, stigende gas- og elpriser, energibevidsthed og forsyningsusikkerhed, ligesom vi gjorde sidste efterår.

Men her halvandet år efter Ruslands invasion af Ukraine er der stadig lange udsigter til, at vi er af med gassen i både Danmark og EU. Faktisk er kun 11 pct. af gaskunderne i Danmark blevet afkoblet i løbet af det sidste år, så det skønnes, at der stadig er omkring 340.000 gasfyr tilbage.

I en dansk kontekst, er det politisk besluttet i Klimaaftalen for Grøn strøm og Varme fra juni 2022 og i arbejdsprogrammet for Regeringens Nationale Energikrisestab (NEKST), at gassen skal ud af opvarmningen senest i 2035. Regeringen bør derfor begynde at kommunikere dette som en slutdato, så borgere ved, at gas ikke hører til i boligopvarmningen efter 2035.

Ifølge Klimaaftalen forventer man, at fjernvarmen vil være færdigudrullet inden udgangen af 2028. Men med en fjernvarmepulje, der for længst er tom og uden nye værktøjer til at klare den opgave, så bliver det op af bakke at indfri regeringen, vores og danskernes forventninger. Fjernvarmen har brug for sikkerhed i forhold til tilslutning, når der skal laves store nye investeringer – ligegyldig om det gælder oprettelse af et helt nyt fjernvarmenet eller udvidelse af et eksisterende.

Behov for en ”farvel og tak” ordning

Rådet for Grøn Omstilling og analysefirmaet Moos-Bjerre lavede i starten af året en måling af danskernes holdning til klimapolitik, og her placerede danskerne hurtig udrulning af fjernvarmenettet helt i top som en af de vigtigste prioriteter i dansk klimapolitik fremadrettet. Danske borgere ser altså på fjernvarmen som en af løsningerne til at komme af med gas til opvarmning.

Vi har brug for, at borgere træffer de rigtige, grønne løsninger, når det kommer til deres varmeforsyning. Og konverteringen fra naturgas til fjernvarme bliver alt andet lige billigst, når alle potentielle fjernvarmekunder er med til at betale regningen – og dermed lavest mulige omkostninger for samtlige forbrugere. Det vil også være med til at sikre den størst mulige fortrængning af CO2-udledning fra naturgas og bidrage med muligheden for effektivt at få lukket gasdistributionsnettet, så man ikke har få husstande tilbage på gasnettet i fremtidige fjernvarmeområder.

Fjernvarme skal være en naturlig erstatning

Man bør gå en ny vej for at sikre en accelereret, ansvarlig udfasning af gas til boligopvarmning – netop ved at fokusere på gasudfasning.

Der bør indføres en automatisk ”farvel og tak”-ordning til naturgas med fokus på områder udlagt til fjernvarme. Det vil betyde, at borgere i eksisterende og nye fjernvarmeområder skal beslutte, hvordan de vil komme af med deres naturgasfyr. Hvis husstanden takker nej til fjernvarmen, skal man i gang med at finde et individuelt alternativt (hvilket formentlig vil blive en varmepumpe) inden for en given årrække. Det bør dog ligge naturligt, at det er fjernvarmen som kollektiv varmeforsyning, der erstatter naturgas.

En samlet og koordineret ”farvel og tak”-ordning vil gøre energiplanlægningen mere effektiv, så man ikke ender med områder, der både har el, gas og fjernvarme som opvarmningsform. Det vil være samfundsøkonomisk meget dyrt og ende med unødige investeringer, hvis områder får tredobbelt energiforsyning.

Borgerne med naturgasfyr efterspørger stadig fjernvarme i stor stil, og for langt de fleste naturgaskunder i potentielle fjernvarmeområder vil et skift til kollektiv fjernvarme være privat- og samfundsøkonomisk – fordelagtigt særligt med så volatil og høj en gaspris, som vi så sidste vinter. For ikke at nævne klimabelastningen: de danske husstande, der opvarmes med naturgas, udleder cirka 1,35 millioner tons CO2 om året, og det er klart en af de lavthængende frugter, fordi vi kender alternativet.

Ordning sikrer udfasning af naturgas og grøn omstilling

Ved at indføre en automatisk ”farvel og tak”-ordning vil borgere, der får tilbudt fjernvarme, skulle forberede sig på, at gasselskabet på et tidspunkt trækker sig helt fra området, når fjernvarmen er fuldt udrullet. I Klimaaftalen for Grøn Strøm og Varme er det allerede blevet pålagt Evida at lave en kortlægning af områder, hvor gasdistributionsnettet skal lukkes ned, og den kortlægning skal være med til at understøtte en hurtigere udfasning af naturgas til opvarmning.

Danmark har gode forhold for hurtigt at få en fossilfri varmesektor sammenlignet med andre europæiske lande grundet stor tilslutning til fjernvarme og gode muligheder for varme baseret på vedvarende energi. Derfor skal Danmark også være et foregangsland, der ambitiøst og hurtigt får reduceret udledningerne fra opvarmning.

Dette debatindlæg er skrevet af Søren Magnussen, seniorkonsulent i Dansk Fjernvarme og Julie Bangsgaard Abrahams, seniorrådgiver i Energi & Klima i Rådet for Grøn Omstilling og er bragt i Altinget den 25. september 2025.

By |2024-01-16T14:10:00+01:0025. september 2023|Debatindlæg|0 Kommentarer

CO2-fangst og -lagring – en klimamæssig kerneteknologi eller et risikabelt sidespor

Regeringen ønsker at gøre Danmark klimaneutral i 2045 og allerede fem år senere er målet at reducere CO2-udledningerne med 110 pct. i forhold til 1990. I jagten på at blive en klimapositiv nation, der er i stand til at fjerne flere drivhusgasser fra atmosfæren, end vi udleder, har regeringen udpeget CO2-fangst og -lagring (CCS) som ”en kerneteknologi”. Men hvor veludviklede er disse teknologier, og lever de op til klimalovens krav om, at den grønne omstilling også ”skal ske så omkostningseffektivt som muligt”? Indtil nu har et flertal i Folketinget i en række brede politiske forlig afsat 38,7 mia. kr. til CO2-fangst, -lagring og -anvendelse, og man håber på at kunne fange 3,2 mio. tons CO2 i 2030.

I foråret fik Ørsted lidt over 8 mia. kr. til et stort CO2-fangstanlæg, og den 20. september blev der indgået et bredt forlig på Christiansborg om at afholde to budrunder i 2024 og 2025, hvor man vil give 26,8 mia. kr til at fange 34 mio. tons CO2 over femten år. Men er det egentlig en god ide? For teknologien er meget umoden og de internationale erfaringer med CO2-fangst har ikke levet op til forventningerne.

Hvis man i to nye udbudsrunder bruger 26,8 mia. kroner på nye CO2-fangstanlæg i storskala, og sætter flere statslige midler af til at lave CO2-rørledninger, løber man en stor økonomisk risiko. Det ligner en pick-the-winners strategi, hvor man forsøger at finde vinderteknologien, men det er en umoden og prækommerciel teknologi med et stort ekstra energiforbrug og meget usikker klimaeffekt. Derfor vil det være meget kostbart og risikabelt, hvis staten for tidligt bruger skatteydernes penge på at skalere teknologien op.

De hidtidige internationale erfaringer har skabt betydelig usikkerhed, om CO2-fangst og -lagring er klar til at blive skaleret op på en omkostningseffektiv måde. Indtil nu er fangstresultaterne for ringe. CO2-fangst fjerner ikke årsagen til problemet, men lapper på skaderne for enden af skorstenen. Det vil være bedre at investere meget mere i at fjerne årsagerne til problemet tidligere i værdikæden.
For 26,8 mia. kr. kunne man alternativt øge de offentlige bevillinger til energieffektiviseringer, ren vedvarende energi, varmepumper og elektrificering af større dele af samfundet. Det vil sikre en hurtigere udfasning af fossile brændsler og give større og tidligere klimagevinster. De naturbaserede løsninger skal også i spil.

Hvis man afsatte en tredjedel af beløbet – 9,2 mia. kr. – kunne man udtage og vådlægge 135.000 ha ekstra lavbundsjorde og fjerne ca. 3 mio. tons CO2 i 2030. Det vil være samfundsøkonomisk billigere, sikrere og gøre det lettere for Danmark at nå klimalovens mål om at reducere CO2-udledningerne med 70 pct. i 2030.

I stedet at lave en risikabel pick-the-winner satsning, hvor to private konsortier får statsstøtte til at lave CO2-fangst og -lagring, vil det være bedre at forhøje CO2-afgiften til 1500 kr. pr. tons CO2 og indfase en højere afgift hurtigere. En sådan forhøjelse giver ekstra incitamenter til virksomhederne til at erstatte fossile brændsler med ren vedvarende energi eller alternativt at investere i et CO2-fangstanlæg på markedsvilkår.

Derfor anbefaler Rådet for Grøn Omstilling, at der tages en midlertidig tænkepause, hvor der laves en uafhængig og kritisk analyse af, om forventningerne til CO2-fangst og -lagring i Danmark holder. Inden staten åbner nye budrunder og direkte støtter CO2-fangstteknologien, bør en uafhængig instans – som f.eks. Klimarådet – få tid og ressourcer til at lave en grundigere undersøgelse af forudsætningerne. Det er muligt, at CO2-fangst og -lagring i løbet af 2030´erne og 2040´erne kan komme til at spille en vigtig rolle i klimapolitikken, men frem mod 2030 kan Danmark få meget mere klimaeffekt ved at investere penge og kræfter på at lave en hurtigere udfasning af fossile brændsler i energiforsyningen.

By |2024-01-23T16:25:06+01:0020. september 2023|Notat|0 Kommentarer

Erhvervsleder bliver ny forperson i Rådet for Grøn Omstilling

”Rådet for Grøn Omstilling er en af de dygtigste danske NGO’er, der beskæftiger sig med den absolut vigtigste samfundsmæssige problemstilling i vores levetid,” siger Sparrevohn, der sidder i en række bestyrelser og har en lang karriere i konsulentbranchen fra bl.a. McKinsey og QVARTZ.

I mere end tre årtier har Rådet for Grøn Omstilling (RGO) – og dets forløber Økologisk Råd – rådgivet og oplyst om den grønne omstilling af samfundet. RGO har lagt en ny strategi, der skal accelerere omstillingen til et klimapositivt samfund i 2040 og en regenerativ økonomi, der giver mere til naturen, end man tager og udleder.

Som en uafhængig tænke- og handletank vil RGO bidrage med faglig viden og indgå stærkere partnerskaber, der kan hjælpe politiske og økonomiske beslutningstagere i Danmark, i Norden og i EU til at træffe mere fremsynede og robuste beslutninger til gavn for den grønne omstilling.

Christian Sparrevohn glæder sig til sammen med resten af bestyrelsen og sekretariatet at gennemføre den strategiske nyorientering i rådets arbejde.

”Rådet er i en meget positiv faglig udvikling og dets saglige, faktabaserede stemme er med til at gøre alle aktører i debatten klogere og mere handlingsmotiverede,” siger han. ”For mig, med min personlige og professionelle baggrund, er det et yderst meningsfyldt sted at yde en indsats. Sammen med ledelse, medarbejdere og resten af bestyrelsen vil jeg have fokus på at hjælpe RGO til at blive endnu stærkere, internt og eksternt.”

Christian Sparrevohn afløser Tue Damsø, der er seniorkonsulent og projektleder i CONCITO. Tue Damsø har i otte år været forperson i RGO, og han giver nu stafetten til en erhvervsleder, der har rådgivet mange førende danske virksomheder om, hvordan de mindsker deres CO2-fodaftryk.

Christian Sparrevohn er uddannet cand.scient.pol fra Københavns Universitet og er master i public policy fra Harvard Kennedy School.

By |2024-01-18T14:14:49+01:0020. september 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer

El skal tælle med i transporten

I Danmark har vi indtil videre valgt ikke at sidestille el med biobrændstoffer og biogas i fortrængningskravet, hvorfor brugen af el i fx persen- eller lastbiler ikke får en værdi.

Du kan læse mere om vores anbefalinger i vores positionspapir samt i det oversatte notat fra vores europæiske organisationer.

By |2024-01-16T14:12:48+01:0019. september 2023|Positionspapirer|0 Kommentarer

Hvordan vi hurtigt, nemt og billigt elektrificerer lastbilerne

Selvom lastbiler kun udgør to procent af køretøjerne på vejene i EU, står de for 27 procent af klimabelastningen fra vejtransporten. Og med en forventning om at kørsel med lastbil stiger med 40 procent frem mod 2050, er det vigtigt hurtigt at få omstillet denne sektor.

Elektrificering giver mulighed for både markant lavere klimabelastning samt markant lavere luft- og støjforurening – særligt i byerne. Desuden har Danmark nogle af de bedste forudsætninger for en hurtig udskiftning til el-lastbiler. Terrænet er fladt og lastbiler, der kører i Danmark, kører generelt ikke så langt. Samtidig har vi i sammenligning med mange andre lande i Europa, et solidt og velfungerende elnet.

Selvom alle analyser peger på at el-lastbiler samlet set bliver billigere end diesel lastbiler, er el-lastbiler som udgangspunkt nu så dyre, at en vognmand ikke kan få økonomien til at hænge sammen. Af samme grund investerer vores nabolande massivt i el-lastbiler. Den danske regering har sammenlagt afsat 300 mio. kr. til grøn omstilling af tunge lastbiler i 2024-26. Selvom beløbet på 300 mio. kr. er betydeligt mindre end hvad der f.eks. afsættes i Sverige, kan det gøre meget gavn, hvis midlerne bruges smart.

Derudover er det vigtigt, at den offentlige ladeinfrastruktur kommer på plads hurtigst muligt. Derfor er det også vigtigt, at EU har besluttet at etablere ladeinfrastruktur til el-lastbiler på hovednettet i Europa. Der er allerede afsat midler til etablering af ladeinfrastruktur i Infrastrukturforliget, ligesom der er en plan for, hvordan AFIR-kravene skal opfyldes i Danmark.

Flere af de disse initiativer kræver større samfundsmæssige investeringer. Der er dog også en række virkemidler, der betydeligt kan bidrage med en hurtig elektrificering af lastbiler, men som er økonomisk mere overkommelige.

Hovedanbefalinger:

  • De foreslåede 300 mio. kr. på Finansloven slås sammen til én pulje til el-lastbiler, der kan bruges i 2024, inden vejbeskatningen træder i kraft.
  • Puljen suppleres med yderligere støtte til køb af el-lastbiler i 2025 og 2026.
  • Der etableres en separat pulje til el-lastbiler, der kører mindre end 50.000 km om året og/eller kører i de større byer, uanset størrelse.
  • Puljen suppleres med støtte til depotladning i perioden 2024-26.
  • De afsatte 275 mio. kr. i Infrastrukturforliget udmøntes hurtigst muligt på at opfylde EU-lovgivningen for udrulning af offentlige ladestandere til el-lastbiler (AFIR) langs hovedvejsnettet i Danmark.
  • Der bør indføres en garanti for tilslutning til elnettet på max 1 år.
  • De største kommuner bør få lov til at implementere nulemissionszoner fra 2025.
  • Der indføres et teknologineutralt fortrængningskrav til tunge køretøjer, hvor el sidestilles med biogas og biobrændstoffer i målopfyldelsen af EU’s VE-mål for transporten fra 2024.
  • Dieselafgiften bør som minimum hæves, til niveauet i Tyskland.
  • Vejafgiften for lastbiler fastholdes og udvides til også at inkludere varebiler.

Find hele vores positionspapir forneden.

By |2023-09-18T14:22:33+01:0018. september 2023|Positionspapirer|0 Kommentarer

EU-Parlamentet bakker op om at sikre forsyningskæden for batterier

EU-kommissæren Ursula von der Leyen adresserede sidste år i sin State of the Union-tale, de udfordringer EU står over for i forhold til at kunne sikre forsyningskæden for bl.a. batterier og kritiske råstoffer til brug i den grønne omstilling. Dette blev udfaldet af reguleringen Critical Raw Materials Act. I dag har EU-Parlamentet støttet EU-Kommissionens forslag og stemt for at forhøje målet til at 50 procent af raffinering og forarbejdning af kritiske råstoffer som nikkel, litium, kobber og sjældne jordarter skal foregå i EU og at 15 procent skal genanvendes. Desuden skal EU selv udvinde 10 procent af de kritiske råmaterialer i 2030 og EU må maksimalt source 65 procent af et specifikt råmateriale fra et andet land. Det skal sikre diversificering og hermed en bedre forsyningssikkerhed inden for EU.

”Det er fornuftigt at EU ikke vil outsource vigtige dele af værdikæden for batteriproduktion, men i stedet vil sikre og udvikle ekspertise på området og sikre, at produktionen gøres mere bæredygtigt. Dermed gør vi os også mindre afhængige af bl.a. Kina og får større sikkerhed for at vi har de nødvendige ressourcer til den grønne omstilling,” siger Daria Rivin, rådgiver i klima og transport i Rådet for Grøn Omstilling.

Hun understreger, at det er særlig vigtigt at bevare EU’s miljøregler for vandkvalitet, affaldssortering, biodiversitet og involvering af lokalsamfund, samtidig med at det bør blive mere simpelt og hurtigere at få tilladelserne på plads til udvinding og forarbejdning af de nødvendige kritiske metaller.

”Det kan kun være en grøn omstilling, hvis vi kan sikre en bæredygtig forsyning af de kritiske metaller, som vi har brug for. Derfor er det afgørende at EU fastholder et højt niveau af miljøbeskyttelse og f.eks. ikke stoler blindt på tvivlsomme certificeringssystemer,” siger Daria Rivin.

Selvom hun mener at målene i reguleringen er helt afgørende, understreger hun at der stadig mangler finansiering til at udvikle området og indfri målene. De nationale støtteordninger, der eksisterer, er ikke nok til at konkurrere med Kina og USA. Derfor har en række organisationer foreslået at EU’s innovationsfond omdannes til en grøn industribank der skal investere i de bedste projekter i værdikæden til batterier.

Reguleringen skal nu færdigforhandles med EU’s medlemslande.

By |2024-01-23T16:36:56+01:0014. september 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer

Endelig fremskridt for grøn søfart

Fra sejl til kul. Fra kul til olie. Og nu fra olie til grønne brændstoffer bygget på sol og vind. Det er den omstilling, søfarten nu står overfor, og som i dag tager et stort skridt fremad med indvielsen af Mærsks − og verdens − første containerskib, som skal sejle på grøn metanol.

Søfarten er ansvarlig for omkring tre procent af de globale drivhusgasudledninger, og har i alt for mange år siddet fast i den grønne startboks. Rådet for Grøn Omstilling byder det derfor velkomment, at det første containerskib, som kan sejles på grønne brændstoffer, nu er på vandet.

”Det er et stort skridt for søfartens fossile exit-plan, at det første containerskib nu kan sejles udelukkende med grønne brændstoffer. Den globale søfart skal over de næste år erstatte 300 mio. tons fossilt brændstof med grønne brændstoffer bygget sol og vind. Opgaven er enorm og søfarten har alt for længe siddet på hænderne. Derfor er det svært at overvurdere betydningen af, at vi nu endelig går fra ord til handling,” siger Rasmus Bjerring Larsen, klima og transportrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.

”Det første metanol containerskib er nu ankommet, men det er klimaforandringerne i den grad også. Derfor må vi ikke glemme tidspresset, og at dette kun er begyndelsen. Mærsk er nu ét skridt foran konkurrenterne, men der er stadig langt i mål. Nu har vi brug for regulering, som sikrer at forureneren betaler og krav om, at de grønne brændstoffer tages i brug,” fortsætter han.

Fremtiden byder på grønnere brændstoffer

Det nye skib skulle oprindeligt have sejlet på e-metanol fra European Energys anlæg ved Åbenrå. På grund af forsinkelser skal skibet nu til en start sejle på biometanol fra nedbrydning af organisk affald fra lossepladser i USA, indtil e-metanol produktionen kommer i gang. Rådet for Grøn Omstilling bifalder ambitionen om e-metanol og anerkender, at der kan være udfordringer i at få forsyningen på plads. Både e-metanol og biometanol indeholder dog stadig kulstof. Derfor anbefaler Rådet for Grøn Omstilling på sigt at skifte til endnu grønnere brændstoffer, såsom e-ammoniak, når de forventeligt kommer på markedet indenfor få år.

”Mærsk har gjort en indsats for at gøre det grønnest mulige med de teknologier og råvarer, som er på markedet i dag. Metanol og særligt e-metanol er i dag det bedste alternativ til fossilt skibsbrændstof, fordi det erstatter fossil energi med vedvarende energi fra sol og vind. Og det er netop søfartens vigtigste opgave; at komme væk fra den fossile energi hurtigst muligt,” siger Rasmus Bjerring Larsen.

”Det er afgørende, at rederier kommer i gang med det, der kan gøres nu – altså metanol – men de skal også holde døren åben for endnu renere brændstoffer, som forventes at komme på markedet indenfor de næste par år. Vi har en meget begrænset mængde bæredygtigt kulstof, og skibsfarten bør bruge så lidt som muligt,” fortsætter han.

Mærsk har dags dato bestilt 25 skibe, som kan sejle på metanol. Skibene leveres løbende og forventes alle at være på vandet i løbet af 2027. Globalt er der bestilt mere end 200 skibe, som kan sejle på metanol.

By |2023-09-14T08:01:01+01:0014. september 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Go to Top