Vi har brug for revision af REACH nu!

EU Kommissionens arbejdsprogram for 2024 er blevet offentliggjort, og den ellers længe ventede revision af REACH er ikke med. Det er afgørende for vores alle sammen sundhed og vores fælles miljø, at vi sørger for tidssvarende lovgivning, der sikrer produkter uden skadelig kemi. Uden en revision af REACH inden for det nuværende EU Parlaments mandat, sætter vi alt det over styr.

Derfor har Rådet for Grøn Omstilling, Forbrugerrådet TÆNK og Plastic Change sammen sendt et brev til miljøminister Magnus Heunicke og minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen med budskabet om, at de fortsat skal presse på for revisionen af REACH og andre afgørende grønne lovgivninger i EU.

By |2023-12-14T13:16:58+01:0028. november 2023|Brev|0 Kommentarer

Brev til klimaministeren fra stakeholders om Danmarks Nationale Energi- og Klimaplan (NECP)

I brevet gør vi opmærksom på den manglede stakeholder-inddragelse i den danske NECP. Det er et krav at interessenter inddrages tidligt og effektivt, og da planen skal sendes til EU-Kommissionen til sommer næste år, opfordrer vi ministeriet til snarest at indkalde de relevante parter til en dialogproces. I Rådet for Grøn Omstilling er vi meget interesserede i at deltage i denne dialog og i at give konstruktivt indspil til, hvordan NECP’en kan forbedres.

By |2024-01-23T16:24:09+01:006. november 2023|Brev|0 Kommentarer

EU-Kommissionen bør sikre lovgivning om bæredygtige fødevaresystemer

Vi opfordrer på det kraftigste til, at den nuværende kommission kommer med udspil, inden en ny kommission tager efter valget i foråret 2024.

Lovgivningen, også kaldet Framework for Sustainable Food Systems er en del af EU’s Grønne Pagt og er en essentiel del af at muliggøre omstilling af landbrugs- og fødevaresektoren i EU.

By |2024-01-23T16:36:16+01:0026. oktober 2023|Brev|0 Kommentarer

RGO til EU: Afskovningsforordningen bør indeholde ‘other wooded land’

RGO er medunderskrivere på en briefing til EU-kommissionen og medlemslandene, der foreslår at den nye afskovningsforordningen fra EU, skal indeholde kategorien ”Other wooded land”. Dette ville medføre en markant udvidelse af det beskyttede areal, eftersom at næsten en milliard hektar land klassificeres som ‘other wooded land’.

Hvis ikke kategorien inkluderes i forordningen, risikeres det, at afskovning og omlægning af skov accelereres.

Læs hele høringssvaret forneden.

By |2024-01-23T16:36:39+01:0026. september 2023|Brev|0 Kommentarer

Fælles brev til EU-kommissionen: Levér plan for næringsstoffer som lovet

To: European Commission Executive Vice-President for the European Green Deal Maroš Šefčovič
Cc: Commissioner for the Environment Virginius Sinkevicius, Commissioner for Health & Food Safety Stella Kyriakides, Commissioner for Agriculture Janus Wojciechowski,
Minister for the Ecological Transition of Spain Teresa Ribera and Chair of the Committee on the Environment, Public Health and Food Safety Pascal Canfin


Re: Completing the European Green Deal: The Commission’s initiative for an Integrated Nutrients Management Action Plan
Brussels, 13 September 2023

Dear Executive Vice-President,
Following your recent appointment as the Executive Vice-President for the European Green Deal and your task to bring the European Green Deal forward, I am writing, on behalf of the undersigned, regarding the Commission’s initiative for an Integrated Nutrient Management Action Plan (INMAP), which should set the path for the EU to achieve its objective to cut nutrient losses in half by 2030. The INMAP was originally announced to be published in autumn 2022 but seems to face delays despite ample evidence that urgent action is needed to ensure that this key component of the European Green Deal is delivered swiftly.


The European Commission announced the INMAP in the Circular Economy Action Plan in March 2020, “with a view to ensuring more sustainable application of nutrients and stimulating the markets for recovered nutrients”. In the Biodiversity Strategy and the Farm to Fork Strategy (F2F), presented in May 2020, and the Zero Pollution Action Plan published in May 2021, the Commission committed to reduce nutrient losses by at least 50% by 2030, while ensuring no deterioration in soil fertility. The INMAP is currently announced to be presented in second quarter 2023 but has not been published yet.


The need for urgent action is obvious, the European Environmental Agency has estimated losses of nitrogen and phosphorus in Europe to exceed safe and sustainable levels by a factor of 3.3 and 2 respectively.1 More than 30% of EU surface water, and more than 80% of EU marine waters are eutrophic, while 14% of groundwater exceed legal nitrate thresholds for drinking water.2 The cost for water pollution due to nutrient pollution in the EU amounts to €22 billion annually.3 It is also clear that integrated nitrogen management is needed to achieve the Net Zero target.
Modelling by the Commission’s own science and knowledge service, the Joint Research Centre (JRC) has revealed that measures under existing legislation and policies, even if fully implemented, will only reduce the nutrient load to sea by 13% and 17% for N and P respectively.4 This is far from the 50% reduction target and clearly shows that policy measures beyond existing legislation are urgently needed in order to achieve the 2030 targets.


The Biodiversity, F2F strategies and Zero Pollution Action Plan all foresee a cut in fertiliser use “by at least 20%”. However, science points to much greater reductions to be needed. The JRC, in its Knowledge for Integrated Nutrient Management Action Plan report, concludes that the EU should reduce its annual mineral fertiliser input of N and P by about 60% to reach sustainable nutrient flows.5
Such cuts can sound daunting, but empirical evidence points to the fact that fertiliser use can often be cut significantly without affecting yields6 and modelling studies have found that phasing out synthetic fertilisers use in the EU is realistic as part of a transition to agroecological farming, accompanied by a cut in food waste and a shift to sustainable diets.7 Nutrient recovery from organic waste streams can contribute significantly to replacing synthetic fertilisers and the INMAP should address EU end-of-life criteria and markets for secondary raw materials. Such a transition of the food production system would also bring massive co-benefits by reducing the EU’s dependency on imports of fertiliser and feed in order to achieve strategic autonomy, slashing pollution by other agro-chemicals (pesticides and anti-microbials), and cutting water use by the sector.
To achieve this, bold action and clear directions are needed. We therefore urge the Commission to hold to its promise to deliver the INMAP and to listen to scientific expertise for setting the path until 2030 and beyond.
Several of our organisations contributed to the 2022 public consultation on the INMAP, where we presented thorough evidence of the issues at hand and comprehensive recommendations for how the EU could achieve genuine strategic autonomy in nutrients management and ultimately food production.

In light of a summer that yet again was marked by extreme weather events made more intense by climate change, we once again reach out to you to ask you to deliver actions that safeguard our food, water and climate security in the long term.

Yours sincerely,
Patrick ten Brink
EEB Secretary General

CSO/NGO signatories
Agroecology Europe
AirClim
Corporate Europe Observatory
Eurogroup for Animals
European Anglers Alliance
Four Paws
Green Transition Denmark
IATP
IFOAM
Wetlands International Europe

Academic signatories
Prof. Dr. Martin J Wassen & Dr. Jerry van Dijk, Utrecht University
Dr Kevin Hicks, Stockholm Environment Institute at York, University of York, UK

Footnotes:
1 EEA Report No 1/2020: Is Europe living within the limits of our planet — European Environment Agency
2 European Commission, (2021), Report on the implementation of the Nitrates Directive for the period 2016-2019
3 European Commission, (2021), Green taxation and other economic Instruments: Internalising environmental costs to make the polluter pay
4 Joint Research Centre, (2023), Knowledge for Integrated Nutrient Management Action Plan (INMAP) (JRC 2023)
5 JRC 2023
6 Anthropocene magazine, (2019), Here’s how precision agriculture could help farmers reduce fertilizer use
7 See for example: IDDRI (2018) An agro-ecological Europe by 2050: multifunctional agriculture for healthy eating and Billen et al. (2021) One Earth perspective Vol 4:6, p. 839-850 https://doi.org/10.1016/j.oneear.2021.05.008

By |2024-01-23T16:37:03+01:0012. september 2023|Brev|0 Kommentarer

Danmark kan og bør reducere klimabelastningen med 80 procent i 2030

Kære Mette Frederiksen, Jakob Ellemann-Jensen, Lars Løkke Rasmussen, Pia Olsen Dyhr, Inger Støjberg, Alex Vanopslagh, Søren Pape Poulsen, Mai Villadsen, Martin Lidegaard, Pernille Vermund, Franciska Rosenkilde, Morten Messerschmidt

Efter klimavalget i 2019 var flere af jer med til at skrive historie, da I vedtog et højt og bindende klimamål om at nedbringe Danmarks udledninger af drivhusgasser med 70 procent inden 2030. I valgte at lytte til videnskaben og gøre det, der altid har været meningen med klimapolitik: at gøre det nødvendige.

Men verden i dag er ikke den samme som i 2019. Klimaet har forandret sig hurtigere end videnskaben kunne forudsige, og selv hvis alle verdens lande lever op til deres nuværende klimamål, har vi kurs mod en temperaturstigning på mellem 2,4-2,8 grader. Klimaet er hasteindlagt, og vi må konstatere, at den planlagte behandling ikke slår til.

Samtidig har I i Folketinget sammen med danske virksomheder og borgere bevist, at vi i Danmark kan handle på klimakrisen. Ofte til gavn for økonomi og beskæftigelse. I 2020 omsatte den danske vindmøllebranche for knap 130 mia. kr. og beskæftigede mere end 32.000 fuldtidsansatte.

Hertil betyder en fundamentalt forandret geopolitisk situation, at Danmark hurtigst muligt skal frigøres fra sin afhængighed af fossile energikilder.

Derfor bør Danmarks kommende regering stille sig på linje med videnskaben og øge målet for reduktion af drivhusgasser i 2030 fra 70 til 80 procent. Det er nødvendigt, hvis vi skal løfte Danmarks andel af Parisaftalen, og det bør ske parallelt med hastig klimahandling, så klimamålet for 2025 opfyldes. For at undgå, at vores klimabelastning blot outsources til udlandet, bør der samtidig sættes et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks klimabelastning uden for landets grænser.

Det er nødvendigt, og vi ved, at det er muligt. Som et af verdens mest velstående lande bør vi strække os så langt vi kan nå og vise vejen mod en grønnere fremtid.

Med venlig hilsen,

Bjarke Møller

Direktør, Rådet for Grøn Omstilling

By |2023-11-23T11:54:57+01:0014. november 2022|Brev|0 Kommentarer

Fælles appel til EU-parlamentarikere: Reguler WLC i bygningsdirektivet (EPBD)

Det vil sige en lignende lovgivning som den, der introduceres i Danmark fra årsskiftet, hvor klimabelastning fra alle faser i bygningens livscyklus medregnes og reguleres på EU-niveau.

Baggrunden for brevet er, at EPBD lige nu er til revision. Man har fra kommissionens side spillet ud med et forslag om at begynde at beregne WLC, og rådet har ikke lagt op til ændringer i dette. Da revisionen skal implementeres over de næste år, og forventeligt først træder i kraft i medlemsstaterne omkring 2027, mener vi dog, at det er afgørende, at man går skridtet videre. Hertil kommer, at revisionen-efter-denne-revision tidligst træder i kraft i starten af 2030’erne. Det er meget lang tid at vente med en regulering af og incitamentstrukturer til den europæiske byggebranche ift. klimamålene. Vi mener således, at det er i klimaets og byggeriets interesse at sikre fælles regulering i denne periode.

By |2024-01-23T16:39:42+01:003. november 2022|Brev|0 Kommentarer

Brev til EU-Kommissionen: fossile fyr skal ud af opvarmningen

Rådet for Grøn Omstilling har sammen med 26 andre organisationer skrevet et brev til EU-Kommissionen om, at fossile fyr skal ud af opvarmningen hurtigst muligt: Det kan ske via en regulering af Ecodesign. Kommissionen har foreslået, at der fra 2029 ikke skal komme nye fossile fyr på markedet, men der er allerede flere lande, der er langt mere ambitiøse. Vi håber også, at Danmark snart kommer på banen med et stop for ny-installation af fossile fyr.

By |2023-11-23T12:56:56+01:003. november 2022|Brev|0 Kommentarer

Brev til energiministeren forud for de afgørende EU-forhandlinger om energieffektivisering og vedvarende energi


Kære Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen

En vinter med energiusikkerhed nærmer sig, og der er nu et presserende behov for kortsigtede løsninger, der adresserer den nuværende energikrise og de skyhøje energiomkostninger, som har store konsekvenser for husstande, samfund og virksomheder over hele landet. Vores overdrevne afhængighed af fossile brændstoffer har været en væsentlig årsag til dette.

Kommissionsformand Ursula von der Leyen påpegede, i sin tale om Unionens tilstand, at afhængigheden af russiske fossile brændstoffer har en høj pris, og at vi er nødt til at slippe af med denne afhængighed i hele Europa. Når regeringer i hele Europa forsøger at hjælpe husholdningerne med at klare sig igennem denne vinter, skal de også se fremad og begynde at omfavne og implementere langsigtede løsninger, der beskytter os efter den kommende sæson, men som også adresserer både energi- og klimakrisen. Det bliver nødvendigt, at vi fremskynder overgangen til et bæredygtigt, fuldt vedvarende
energisystem kombineret med energibesparelser.

Heldigvis findes disse løsninger allerede. Energibesparelser i vores boliger og i forskellige sektorer kombineret med en fremskyndelse af udbredelsen af vedvarende energi i hele Europa er de nøglekomponenter, der er nødvendige for en hurtig energiomstilling. Derfor er der et presserende behov for højere ambitioner i både direktivet om energieffektivitet (EED) og direktivet om vedvarende energi (RED) for at sende klare signaler om behovet for flere investeringer i en bæredygtig energiomstilling, der er forenelig med Parisaftalen. Men som det ser ud nu, går både EU’s mål for energieffektivitet og EU’s mål for vedvarende energi, som vedtaget af Energirådet i juni 2022, ikke langt nok med hensyn til at beskytte Europas energiforsyningssikkerhed og opfylde dets klimaforpligtelser i henhold til Parisaftalen.

Du har tidligere talt for mere ambitiøse mål, og vi håber, at du vil fortsætte med at presse på for at øge energimålene, når medlemsstaterne skal drøfte revisionerne af EED og RED. Europa-Kommissionen foreslog at øge både EU’s bindende mål for energieffektivitet og vedvarende energi for 2030 som led i REPowerEU-pakken. Og selvom dette er et skridt fremad, vil de foreslåede mål ikke bringe os i overensstemmelse med Parisaftalen, hvilket
betyder, at vi skal opnå energibesparelser på mindst 20% og en andel af vedvarende energi på mindst 50% senest i 2030. Flere energibesparelser og en hurtig og ambitiøs udrulning af vedvarende energi er afgørende for både energisikkerheden og for at begrænse den globale opvarmning ved 1,5 °C. Det er nu tydeligt, at manglende handling ville være betydeligt dyrere.

De videre forhandlinger om revisionen af EED og RED bør virkelig bane vejen for mere ambitiøse energimål. Du har mulighed for i de igangværende forhandlinger om REPowerEU-forslaget at revidere RED, at hjælpe dem, der kæmper med høje energipriser i hele landet, og at stå fast på dit engagement i Parisaftalen. For EED vil det være afgørende at hæve ambitionsniveauet for energieffektivitetsmålet som reaktion på klimakrisen og styrke energisikkerheden under de kommende trilogforhandlinger.


Venlig hilsen
Rådet for Grøn Omstilling

By |2023-11-23T13:07:51+01:004. oktober 2022|Brev, Nyhed|0 Kommentarer

Fælles NGO-brev til EU-Kommissionens formand Ursula Von der Leyen

RGO har sammen med 18 andre europæiske NGO’er sendt et brev til EU-Kommissionens formand Ursula Von der Leyen, hvori vi opfordrer til, at hun står imod presset for at udsætte EU’s kemikaliepolitiske reform – revisionen af REACH og CLP, som er afgørende for at opnå et samfund uden skadelige kemikalier.

By |2024-01-23T16:39:53+01:0029. september 2022|Brev|0 Kommentarer
Go to Top