Brev til energiministeren forud for mødet i Ministerrådet 27. juni 2022

Kære klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen

Vi skriver til dig forud for dit næste møde i Ministerrådet den 27. juni 2022, hvor man drøfter revisionen af centrale direktiver og forordninger under Fit For 55-pakken. I den forbindelse vil Rådet for Grøn Omstilling gerne dele vores anbefalinger til EU’s energieffektivitetsdirektiv (EED), direktivet om vedvarende energi (RED) og direktivet om bygningers energimæssige ydeevne (EPBD).

Den Europæiske Union står over for en enestående mulighed for at gå i gang med en accelereret grøn omstilling af sit energisystem og undgå at bruge milliarder på fossile brændstoffer, som bl.a. finansierer den russiske krig i Ukraine.

EU-Kommissionens REPowerEU-plan giver vigtige incitamenter til at øge ambitionsniveauet for EED, RED og EPBD, hvilket vil bidrage til at nå Parisaftalens mål om 1,5 °C. Rådet for Grøn Omstilling anbefaler, at man griber muligheden for at øge fokus på energibesparelser og ren energi i den forbindelse. Dette skal sikre, at EU sætter fart på en mere ambitiøs energiomstillingsvej. De rigtige virkemidler kan hjælpe med at afvikle brugen af russisk gas inden 2025.

Derfor opfordrer vi til følgende:

1) Støtte til øgede energimål: Hurtig dekarbonisering af alle sektorer betyder fremme af energibesparelser og udrulning af vedvarende energi. EU’s energispareplan indeholder en række forslag, herunder mere ambitiøse energibesparelsesforpligtelser på tværs af sektorer. EU-Kommissionen foreslog yderligere at øge både EU’s bindende mål for energieffektivitet og vedvarende energi for 2030. Dette er et skridt fremad. De foreslåede mål er imidlertid ikke på linje med Parisaftalen, hvilket betyder, at vi skal opnå mindst 45 % energibesparelser og en andel på 50 % vedvarende energi inden 2030. Flere energibesparelser og en hurtig og ambitiøs udrulning af vedvarende energi er afgørende for både energisikkerheden og for at begrænse den globale opvarmning ved 1,5 °C.

Gennem RepowerEU vil EU-Kommissionen accelerere vedvarende energi ved bl.a. at fordoble kapaciteten af solceller inden 2025 og indføre krav til solceller på store, nye offentlige bygninger. RGO mener, at det er vigtigt at installere langt flere solceller både på større tage på offentlige og industribygninger, og frem for alt på bar mark. De er allerede omkostningseffektive alternativer til gas, og de kan installeres hurtigt. Samtidig bør medlemslandene opfordres til større udbygning for både havvind og landvind. Vi anbefaler, at der arbejdes for at hæve Kommissionens mål for både vind- og solenergi yderligere, så man kan fremskynde frigørelsen fra importen af russisk energi og undgå en fossil lock-in i en overgangsfase.

2) Strammere krav på bygningsområdet: Helt overordnet er det vores opfattelse, at der er behov for en stærkere regulering af bygningsområdet for at sikre, at målet om klimaneutralitet i 2050 kan realiseres. Bygningsdirektivet udgør rammen for denne regulering. Vi mener især, at det nye bygningsdirektiv skal styrkes på følgende områder:

  • Der skal indføres en regulering af den indlejrede klimapåvirkning og reduktion af CO2-udledninger, der hidrører fra byggematerialer, opførsel, renovering og nedrivning af bygninger.
  • Energieffektiviseringen af den eksisterende bygningsmasse skal accelereres, således at energiforbruget og CO2-udledninger forbundet med bygningsdriften reduceres hurtigere, og flere bygninger omfattes end foreslået.
  • VE-krav kan med fordel indtænkes på bygningsområdet, især ift. de største tagarealer og ved nybyggeri. Det er et vigtigt bidrag til klimaindsatsen, at der fremadrettet stilles krav til integration af solceller i kommunale og kommercielle bygninger og ved fremtidigt nybyggeri, så nye huse i EU i fremtiden designes og bygges til at være nul- eller plusenergihuse.
  • Kravene til de tekniske bygningsinstallationer skal skærpes, og herunder bør muligheden for et forbud mod brug af fossile brændsler samt biomasse udnyttes i Danmark. Se også punkt 4.

3) Udeluk ’low carbon’-kilder og fremskynd udbredelsen af vedvarende energi: Direktivet om vedvarende energi forfølger målet om at fremme vedvarende energikilder. Medlemsstaterne bør afholde sig fra at udvide direktivets anvendelsesområde ud over vedvarende energikilder til lavemission, dvs. fossile energikilder. Planlægning og kortlægning af de mest egnede områder er altafgørende for at udnytte det lokale potentiale for vedvarende energikilder. En hurtigere udbredelse af vind- og solenergi bør dog ikke ske på bekostning af beskyttelsen af biodiversiteten eller borgerinddragelse. EUKommissionens forslag energizoner og langt kortere behandlingstider, anbefaler vi, at energiministeren bakker op omkring. 

En bekymring hos RGO er, at krigen i Ukraine og REPowerEU kan udvande klimaambitioner ved at skabe ’lock-in’ til anden fossil infrastruktur såsom levetidsforlængelse af kulkraftværker og opsætning af nye LNG-terminaler i europæiske havne. Vi kan havne i en situation, hvor CO2-reduktionerne forbundet med REPowerEU er begrænsede, fordi det vil føre til konvertering fra naturgas til kul eller anden naturgas. Kommissionens forslag om at investere i både nye gasledninger og -terminaler (til flydende LNG-gas) er hverken en sikker, hurtig eller holdbar løsning på EU’s afhængighed af russisk gas og vil gøre det endnu sværere at nå vores forpligtelser i Parisaftalen. Mere ambitiøse målsætninger for opskalering med vedvarende energi og højere mål om energieffektivisering kan, sikre, at EU-landene kan undgå en ny fossil lock-in.

4) Bak op om udfasningen af fossile fyr i Danmark og EU. I EU-Kommissionens REPowerEUplan foreslås en slutdato for fossile fyr på markedet i 2029. Rådet for Grøn Omstilling byder forslaget velkomment, men mener at Danmark kan gå foran og sætte en slutdato for salg af fossile fyr i Danmark før 2023. Derudover bør olie, kul og gas være ude af den danske varmeforsyning senest i 2027. Danmark er bedre stillet end mange andre medlemslande og bør derfor gå forrest.

REPowerEU-pakken bør være retningsgivende for en mere ambitiøs klima- og energipakke i “Fit for 55”.

Du har mulighed for på ministerrådsmødet at sikre Danmarks position som foregangsland ved at øge ambitionsniveauet i RED, EED og EPBD. En indsats i forbindelse med disse centrale sager vil ikke blot reducere CO2-emissionerne hurtigere og mere effektivt, men også være til stor gavn for det europæiske samfund gennem skabelsen af kvalitetsjob og øget energisikkerhed. 

Venlig hilsen
Rådet for Grøn Omstilling

By |2022-06-23T09:31:33+01:0023. juni 2022|Brev|0 Kommentarer

Åbent Brev: En ambitiøs klimaafgift omfatter landbruget

Dette åbne brev blev bragt i information d. 27 april 2022 og er skrevet af Mads Flarup Christensen, Maria Reumert Gjerding, Rune-Christoffer Dragsdahl, Carolina Magdalene Maier, Kirstine Lund Christiansen, Britta Riis og Claus Ekman.

“Vi skal kollektivt være lige så utålmodige, som kloden har brug for”, sagde statsministeren i sin nytårstale. Samtidig slog hun fast, at vi i år får “en ny og ambitiøs afgift på CO2”.

Her næsten fire måneder senere har regeringen så endelig præsenteret sit forslag til, hvordan den afgift skal se ud. Efter lang tids kollektiv utålmodighed efter netop en klimaafgift, glæder vi os over, at dette vigtige virkemiddel i den grønne omstilling nu kommer i spil.

Men vi ønsker samtidig at slå fast, at ingen af os kommer til at stemple afgiften som “ambitiøs”, eller som det “kloden har brug for”, hvis ikke den kommer til at omfatte alle samfundets sektorer. Herunder også landbruget, der i dag står for godt en tredjedel af Danmarks udledninger.

Jo længere, vi udskyder den uomgængelige omstilling af landbruget, jo sværere bliver den, og jo mere drastisk vil vi skulle gå til værks for at nå reduktionerne i sidste ende.

En klimaafgift vil skubbe os mod mere bæredygtighed, mere plantebaseret produktion og forbrug, mere plads til at frigive jord til natur, og vil dermed være med til at fremtidssikre både vores landbrug, klima og miljø. 

Billigst og mest retfærdigt at tage landbruget med

Vi anerkender, at det ikke er en nem opgave at lægge en klimaafgift på landbrugets udledninger. 

Derfor foreslår vi heller ikke at indføre en fuld afgift fra dag et. Men fremfor at lade spørgsmålet om landbruget være uafklaret i den afgiftsaftale, der nu skal indgås, skal aftalen indeholde to ting: 

En beslutning om at indfase en klimaafgift på landbruget fra 2025, der omfatter alle udledninger af drivhusgasser, og en produktafgift på de mest klimabelastende fødevarer som kød og de mest klimabelastende mælkeprodukter, der træder i kraft med det samme. 

Det skal den, fordi en klimaafgift, der omfatter landbruget, både er det billigste og det mest retfærdige værktøj til at sikre den grønne  omstilling. 

Billigst, fordi prisen for Danmarks grønne omstilling ifølge Det Miljøøkonomiske Råd vil stige fra 4 til 12 milliarder om året, hvis vi friholder landbruget og skal finde reduktionerne andre steder i samfundet. 

Mest retfærdig, fordi regningen for den forurening, landbrugsproduktionen forårsager, ender hos forureneren selv – altså landmanden. I dag betaler vi kollektivt for stort set al den klimaforurening, der finder sted i Danmark. Med en klimaafgift kommer det endelig til at ændre sig. Men hvis landbruget som eneste sektor i Danmark undtages fra at skulle betale for sin egen forurening, vil det ramme den almindelige dansker og det resterende danske erhvervsliv, der vil skulle betale en dyr omstilling af landbruget og selv levere en ekstra indsats.

Afgiften bør indfases fra 2025

Afgiften vil afgjort gøre ondt på dele af landbruget – den udfordring skal der tages hånd om. Det er forventningen, ifølge Det Miljøøkonomisk Råd, at de job, der forsvinder, vil opstå andre steder i erhvervet eller i samfundet. Derfor skal vi bruge en del af provenuet fra afgiften til at sikre, at de, der bliver klemt i omstillingen, får hjælp til at komme videre. Nogle af de landmænd, der er svinebønder i dag, skal videreuddannes til at være planteavlere eller noget helt andet i fremtiden.

Netop spørgsmålet om, hvilken fremtid dansk landbrug ser ind i, skal Folketinget turde svare på med det samme. Landmændene har brug for den viden, når de skal tage beslutninger om nye investeringer og tiltag.

Så selvom vi anerkender, at redskaberne til at indføre en retfærdig og retvisende afgift, endnu ikke er færdigudviklede, så mener vi, at politikerne skal forpligte sig på indfasning af klimaafgifter i landbruget fra 2025. Vores data for udledninger fra landbrugsarealer er endnu ikke gode nok til, at man kan bruge dem retvisende. Til gengæld har vi allerede tilstrækkelig viden til at lægge afgifter på udledningerne fra blandt andet husdyr og energiforbrug. Og med en deadline i 2025 er der god tid til at færdiggøre den nødvendige model for klimaregnskaber på bedriftsniveau. Når datagrundlaget for udledninger fra landbrugsarealer bliver fyldestgørende, kan de så indregnes i den allerede eksisterende afgift. 

Derudover kan vi allerede nu indføre afgifter på kød og de mest klimabelastende mælkeprodukter. På den måde tager vi hånd om landbrugets bekymringer om konkurrencedygtighed, da en produktafgift også rammer importerede fødevarer. Dermed fordeles landbrugsafgiften på både producent- og produktniveau, så vi undgår at skade danske producenters konkurrenceevne. Der er altså ingen gode undskyldninger for at vente med at indføre produktafgifter til 2025. 

Derfor håber vi, at Folketinget lytter til vores store, kollektive utålmodighed og gennemfører de to tiltag, vi foreslår her, som en del af den kommende aftale om en klimaafgift. På den måde sikrer vi den billigste, mest retfærdige og mest effektive omstilling af vores samfund og fremtidssikrer vores klima, natur og landbrug.

Forfattere:

  • Mads Flarup Christensen, generalsekretær i Greenpeace Norden
  • Maria Reumert Gjerding, præsident Danmarks Naturfredningsforening
  • Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening
  • Carolina Magdalene Maier, sekretariatschef i Dansk Folkeoplysnings Samråd
  • Claus Ekman, Direktør i Rådet for Grøn Omstilling
  • Kirstine Lund Christiansen, forperson for Klimabevægelsen
  • Britta Riis, Direktør i Dyrenes Beskyttelse
By |2024-01-23T16:35:26+01:0027. april 2022|Brev|0 Kommentarer

Åbent brev: Udbredelse af varmepumper

Rådet for Grøn Omstilling mener ikke, at planen fra EU ’REPowerEU’ formår at skabe uafhængighed til fossilgas. Revision af Ecodesign og energimærket kan være en hurtig måde at sikre, at fossile varmekilder udskiftes med en renere opvarmningsform som varmepumper. Læs det åbne brevtil Præsident von der Leyden, vice-præsident Timmermans, kommissionær Simson og kommissionær breton længere nede på siden. 
By |2024-01-29T11:41:58+01:0011. april 2022|Brev|0 Kommentarer

Klage til Forbrugerombudsmanden vedrørende vildledende markedsføring af fossilgas

Rådet for Grøn Omstilling har sammen med 9 andre markante grønne organisationer klaget til Forbrugerombudsmanden om brugen af betegnelsen “naturgas” i markedsføringen af fossilgas.

Du kan tilgå klagen længere nede på denne side.

By |2022-04-11T10:31:53+01:0011. april 2022|Brev|0 Kommentarer

10 organisationer til fødevareministeren: Hold fast i den grønne strategi for landbruget, det vil hjælpe os ud af forestående fødevarekrise

Fødevareministeren har meldt klart ud, at den danske regering ikke vil være med til at tilsidesætte EU’s grønne fødevarestrategi (Farm-to-Fork) og sætte grønne tiltag i landbruget på pause som reaktion på krigen, som respons på udmeldinger fra en række EU medlemslande, medlemmer af Europa-Parlamentet og landbrugsorganisationer.

Krigen i Ukraine understreger behovet for at sætte turbo på den grønne omstilling. Vi må ikke lade naturen og klimaet betale prisen for krigen, det vil kun skade produktiviteten og dermed også fødevaresikkerheden på længere sigt.

Rådet for Grøn Omstilling stiller sammen med 9 andre grønne organisationer 4 forslag til måder, man kan opretholde fødevaresikkerheden, uden at det sker på bekostning af naturen og klimaet.

  1. Omstilling til færre landbrugsdyr og mindre produktion af foder
  2. Omstilling af kostvaner
  3. Økologisk dyrkning
  4. Øjeblikkeligt stop for første generations biobrændstof

Læs det åbne brev til fødevareminister Rasmus Prehn ved at følge linket herunder.

By |2024-01-29T11:42:29+01:0018. marts 2022|Brev|0 Kommentarer

Åbent brev til miljøminister Lea Wermelin: Grib chancen!

Kære Lea Wermelin.

Mindst 10 mio. ton. Så meget plastik bliver der udledt i verdenshavene hvert eneste år. Det svarer til en lastbil fyldt med plastik, der tømmes ud i havene hvert minut. Hvis plastik var et land, ville det være den 5. største udleder af CO2 i verden. Alligevel buldrer produktionen og brugen af plastik derudad, og omkring halvdelen af al plastik produceret er designet til engangsbrug. Der er behov for et systemisk skift væk fra engangsbrug og over til øget genbrug, hvor det samme produkt bruges igen og igen.

Regeringen har lige nu en unik mulighed for at sætte skub i et dette skifte, når Danmark skal implementere udvidet producentansvar på emballager og visse engangsplastprodukter som følge af krav fra EU.

Som aktører på området er vi dog bekymrede for, at Danmark er ved at forpasse denne mulighed. Vi skriver til dig med en fælles opfordring til at implementere et producentansvar, der ikke alene fokuserer på affaldshåndtering og sortering af emballage, men også på affaldsforebyggelse. Andre EU-medlemsstater er i fuld gang, og Danmark sakker lige nu bagud. Derfor opfordrer vi til, at Danmark sætter ambitiøse nationale mål for reduktion og genbrug af emballage, der sigter på en halvering af det danske emballageaffald og en markant øget andel genopfyldelig emballage på det danske marked i 2030.

Uden nationale mål for reduktion og genbrug vil der være en skæv incitamentsstruktur i producentansvaret, hvor investering i ny infrastruktur og innovation primært vil rette sig mod affaldssortering og genanvendelse i stedet for reel forebyggelse og reduktion af affald.

Ifølge Miljøstyrelsens emballagestatistik har det danske emballageforbrug været stigende i en lang årrække. Alene brugen af plastikemballage steg med 30 procent over den senest opgjorte 5-årige periode. Med bl.a. stigende take-away-forbrug og e-handel forventes forbruget at stige yderligere. Engangsemballager trækker på jordens ressourcer både i udvindingen, produktionen og affaldshåndteringen. Engangsemballager er samtidig en af de største kilder til affald i natur og havmiljø.

Der er altså et åbenlyst behov for at sætte en retning mod et mindre og smartere emballageforbrug.

Vi skal væk fra udelukkende at fokusere på emballager, når de er blevet til affald, og rette skarpt fokus mod løsninger, der først og fremmest forhindrer emballageaffald. Genanvendelse af emballageaffald kan ikke løse udfordringerne alene og indebærer som oftest en ’downcyling’ af materialerne, så de mister både værdi og egenskaber.

Der skal sættes fokus på udviklingen af langt flere genopfyldelige løsninger og pant- og retursystemer på områder som f.eks. takeaway, e-handel, dagligvarelevering i hjemmet, kosmetik, hudpleje osv. Altså systemer og en infrastruktur, hvor samme emballage bruges igen og igen, og som er nemme for forbrugerne at anvende. Vi har potentialet for at blive førende i sådanne løsninger, som vil kunne skabe grønne, bæredygtige jobs.

Vi anerkender, at implementeringen af producentansvar for emballage og engangsplast er en stor og kompleks opgave. Det er positivt, at regeringens Samarbejdsforum for producentansvar er blevet enige om et sæt fælles anbefalinger og en model for håndteringen af emballageaffald. Anbefalingerne har imidlertid ikke fokus på reduktion og bør derfor ikke stå alene.

Hvis producentansvaret skal understøtte realiseringen af de nationale klimamål, og omstillingen til reel cirkulær økonomi kræver det, at der samtidig sættes en politisk retning for reduktion og genbrug. Vi kan ikke læne os tilbage og vente på, at der eventuelt kommer mål fra EU langt ude i fremtiden.

Underskrivere:

Pascale Moehrle, adm. dir., Oceana in Europe,
Maria Reumert Gjerding, præsident, Danmarks Naturfredningsforening, Anne Aittomaki, strategisk dir., Plastic Change,
Claus Ekman, dir., Rådet for Grøn Omstilling,
Bo Øksnebjerg, generalsekretær, WWF Verdensnaturfonden,
Jens Bomann Christensen, konstitueret dir., Dansk Affaldsforening,
Torben E. Hoffmann Rosenstock, dir., Danmarks Restauranter og caféer, Anja Phillip, formand, Forbrugerrådet Tænk, Christian Ibsen, dir., Concito, Jens Friis Lund, medstifter, Klima- og Omstillingsrådet,
Delphine Lévi Alvarès, coordinator, Break Free From Plastic Europe, Kristian Syberg, lektor, Institut for Naturvidenskab og Miljø, Roskilde Universitet,
Thomas Budde Christensen, associate professor, Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet,
Stig Hirsbak, ekstern lektor, Institut for Planlægning, Aalborg Universitet, Lina Katan, erhvervs-ph.d., Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet samt
Simon Elsborg Nygaard, lektor, Department of Psychology and Behavioural Sciences, Århus Universitet.

By |2023-11-23T14:41:51+01:0025. november 2021|Brev|0 Kommentarer
Go to Top