Om Ulrikke Nelboe

Denne forfatter har endnu ikke udfyldt nogle detaljer.
So far Ulrikke Nelboe has created 59 blog entries.

Den offentlige indkøbsmuskel er langt fra trænet til grønne krav

Vi kan fjerne meget mere CO2, hvis vi begynder at stille grønne krav i offentlige indkøb. Det gør vi dog desværre ikke i dag, og konsekvensen er, at CO2-udledningerne fra offentlige indkøb er steget med 12 pct. fra 2019 til 2021. Stigningen er primært drevet af udbud inden for bygge- og anlæg, og som det ser ud nu, skal vi som min. forbi 2030, før udledningerne forventes under 2019-niveauet. Offentlige indkøb bidrager derfor aktuelt ikke til at nå 70 procentsmålsætningen.

Det bør og skal ændres. Der ligger nemlig et stort klimapotentiale i at stille grønne krav i offentlige udbud – særligt indenfor byggeri og anlæg. Eksempelvis har Vejdirektoratet fra 2023 indført regler for broer og tunneler, som reducerer CO2-udledningen med op til 60 pct.

Dertil kommer det skub i markedet for mere klimavenlige byggematerialer, som en efterspørgsel fra den offentlige sektor vil kunne skabe. Det behøver ikke engang at være en dyr omgang. Ifølge Tech for Net Zero vil klimaneutrale byggeri- og anlægsprojekter kun medføre ekstraomkostninger på mellem 5-7 pct. Overfører man det til danske forhold, vil det altså kun koste mellem 3,1-4,3 mia. kr. om året, at fjerne CO2-udledningerne fra offentlige bygge- og anlægsprojekter. Ekstraomkostningerne vil desuden falde i takt med, at grønne offentlige indkøb skaber større efterspørgsel og dermed volumen på grønne løsninger.

Desværre er der i dag langt imellem grønne krav i offentlige udbud. Det vidner stigningen i klimaaftrykket fra offentlige indkøb om. Derfor er der brug for politisk handling. Først og fremmest bør man fastsætte et reduktionsmål for offentlige indkøb, der kan sikre, at offentlige indkøb bidrager til Danmarks klimamål.

Vi peger i notatet “Grønne Offentlige Indkøb – En uudnyttet katalysator for klimareduktioner i byggeri og anlæg” på yderligere otte anbefalinger, der kan hjælpe til i højere grad at bringe offentlige indkøb i spil i klimaomstillingen af byggeri og anlæg. Det er vigtigt for danske virksomheder, for vores klima og miljø og ikke mindst for at nå 70 procents-målsætningen.

Dette debatindlæg er bragt i Børsen den 6. november 2023 og skrevet af Ulrikke Nelboe Møllegård, Rådgiver i cirkulært byggeri, Rådet for Grøn Omstilling.

By |2024-03-20T13:17:56+01:006. november 2023|Debatindlæg|0 Kommentarer

Cirkulært byggeri kræver langt mere politisk handling

Vi har nu overskredet seks ud af ni planetære grænser. Det er en bekymrende udvikling, som viser, at Jorden er i total ubalance. En af de væsentlige bidragsydere til denne udvikling er byggeriet, som med sit rekordhøje ressource- og klimaaftryk er en katalysator for samtlige af de seks overskredne planetære grænser. 

Det er derfor afgørende, at vi får vendt det enorme miljø-, klima- og ressourceaftryk, som byggeriet har på vores klode. Og det kræver en cirkulær omstilling af byggeriet. 

Cement- og betonbranchen er den store synder

En del af branchen, der særligt er under pres for at omstille sig til at blive mere cirkulære, er cement- og betonbranchen. Kigger man alene på produktionen af cement, står den for omkring fem procent af Danmarks samlede CO2-udledninger. Samtidig bliver der brugt enorme mængder knappe ressourcer som sand og grus til produktionen af cement og beton. 

Ifølge tal fra Danmarks Statistik udgjorde materialeforbruget alene af sand og grus i Danmark hele 11,5 ton pr. indbygger i 2021. Til sammenligning lå det samlede materialeforbrug i Danmark i 2021 på 24,5 ton per indbygger, og dermed udgør forbruget af sand og grus hele 47 procent af det samlede materialeforbrug i Danmark. 

Potentialet for mere cirkularitet i cement- og betonbranchen er med andre ord til at tage at føle på – både i forhold til Danmarks ressourceforbrug og vores klimaaftryk.

Uforløst potentiale for genanvendelse af beton 

Vi er dog langt fra cirkulære løsninger inden for cement og beton i dag. Kigger man på mængden af betonaffald, der årligt bliver genereret, er der et stort uforløst potentiale for at øge genbrug og genanvendelse af beton. 

Hvert år genereres der nemlig omkring 2 millioner ton betonaffald, og som det ser ud i dag, er det kun omkring halvdelen, der bliver registreret. Det betyder, at knap en million ton betonaffald hvert år kunne indgå i cirkulære kredsløb og bidrage til at reducere ressourceaftrykket fra cement og beton – hvis det altså blev registreret. 

Samtidig er det estimeret, at 90 procent af det registrerede betonaffald bliver genanvendt til nyttiggørelse som bærelag til veje, og derfor hovedsageligt bliver genanvendt på laveste niveau. 

Skal vi gøre os forhåbninger om at øge cirkulariteten af cement og beton og reducere det høje klima- og ressourceaftryk, er det derfor vigtigt:

  • At reducere forbruget af cement og beton
  • At sikre at betonaffaldet genbruges eller genanvendes til produktion af ny cement og beton.

Større politisk fokus på genbrug og genanvendelse af beton

For at dette skal blive en realitet, er det dog altafgørende, at der bliver udviklet skalérbare løsninger, der kan drive omstillingen til en mere cirkulær cement- og betonbranche. Der er nemlig aktuelt hverken krav eller incitamenter, der kan sikre genbrug og genanvendelse af beton. 

Samtidig mangler der dokumentation omkring betonelementers indhold og egenskaber, der kan sikre en større andel af genbrug og genanvendelse af beton. 

I Rådet for Grøn Omstilling arbejder vi i projektet ‘cirkulær cement og beton’ – som er finansieret af Realdania – i samarbejde med branchen på at finde løsninger og politiske løftestænger, der kan accelerere den cirkulære omstilling af cement- og betonbranchen. For branchen løser nemlig ikke den cirkulære udfordring uden politisk handling.

Der er brug for økonomiske incitamenter, investering i innovation og klare målsætninger, som kan sætte skub i den cirkulære udvikling af nye værdikæder og nye produkter. 

Og det er ikke kun nødvendigt for cement- og betonbranchen, men noget som hele byggebranchen har brug for. Kigger man mere bredt på byggeriet, er der således også i den grad behov for et større politisk fokus, incitamenter og krav, der kan accelerere omstillingen til cirkulært byggeri. 

Politisk bør man derfor som minimum starte med at udarbejde en langsigtet strategi for råstoffer, ressourcer og cirkulær økonomi, med et bindende reduktionsmål for Danmarks ressourceforbrug. Det er et godt skridt på vejen imod at sikre en bedre udnyttelse af vores dyrebare ressourcer og få sat en stopper for byggeriets høje klima- og ressourceaftryk, der bidrager til at overskride de planetære grænser. 

Dette debatindlæg er skrevet af Ulrikke Nelboe Møllegård, rådgiver i Cirkulært byggeri i Rådet for Grøn Omstilling og er bragt i WasteTech og BuildingTech den 3. oktober 2023.

By |2024-01-16T14:03:47+01:003. oktober 2023|Debatindlæg|0 Kommentarer

Drop fødevarer og foder i diesel og benzin

”En stor del af verdens forsyning af vigtige fødevarer som hvede, byg og solsikkeolie ser ud til at blive lukket helt ned grundet Krigen i Ukraine, hvilket allerede nu betyder højere fødevarepriser. Derfor anbefaler vi at Danmark – i første omgang midlertidigt – stopper med at bruger fødevarer og foder til biobrændstoffer”, siger Jeppe Juul, Seniorrådgiver, Klima og Transport i Rådet for Grøn Omstilling.

Ukraine og Rusland producerer 24% af verdens hvede og byg, 15% af majs og over 60% af den globalt handlede solsikkeolie. Allerede i dag rationeres solsikkeolie i tyske, spanske og italienske supermarkeder, og prisen på hvede er steget med omkring 50 % siden starten af februar.

”Biobrændstoffer baseret på fødevare- og foderafgrøder giver ingen mening – slet ikke i en fødevarekrise. Afgrøder, der kan bruges som mad til mennesker, skal ikke hældes i biler.

Derfor skal brug af fødevarer og foder til transportbrændstoffer udfases”, siger Tarjei Haalund, Energipolitisk Rådgiver i Greenpeace.

EU-Kommissionen kom onsdag med en udtalelse, der opfordrer EU’s medlemslande til at mindske brugen af foder- og generations biobrændstoffer i lyset af den aktuelle krise. En opfordring som de to miljøorganisationer kun kan tilslutte sig. Samtidig bør man accelerere elektrificeringen af vejtransporten for at mindske olieforbruget og gøre Danmark og EU mindre afhængig af importerede fossile brændstoffer.

Yderligere oplysninger

Jeppe Juul, Seniorrådgiver, Klima og Transport
tlf. 33181948

Tarjei Haaland, Klima- og energiekspert, Greenpeace Danmark
tlf. 28109053

By |2022-03-24T13:12:33+01:0024. marts 2022|Pressemeddelelse|0 Kommentarer

Webinar “Afgift på biomassen – hvorfor og hvordan?”

Rådet for Grøn Omstilling afholdt den 2. marts webinaret ‘Afgift på biomasse – hvorfor og hvordan.’ Webinaret var med til at sætte fokus på, hvorfor vi bør have en afgift på al den biomasse, vi brænder af i kraftvarmeværkerne og i brændeovnene, og hvordan en sådan afgift bedst skrues sammen. Derudover satte webinaret fokus på de politiske udsigter og hvordan det kommer til at påvirke varmekunderne.  

Første oplæg blev præsenteret af Karsten Capion, senioranalytiker i CONCITO (00:04:01) 

Det andet oplæg blev præsenteret af Jette Bredahl Jacobsen, næstformand hos Klimarådet og professor i miljø- og ressourceøkonomi ved Københavns Universitet (00:17:25) 

Det tredje oplæg blev præsenteret af Christian Ege, konsulent i Rådet for Grøn Omstilling (00:33:14) 

Fjerde og sidste oplæg blev præsenteret af Jesper Koch, analysechef i Dansk Fjernvarme (00:46:37) 

Debatten mellem paneldeltagerne starter 01:00:49.  

Se hele webinaret nedenfor: 

For privacy reasons YouTube needs your permission to be loaded.
I Accept
By |2022-03-08T12:53:33+01:007. marts 2022|Artikel, Nyhed|0 Kommentarer

Særligt to pointer står frem i Klimarådets statusrapport

Debatindlæg bragt i Klimamonitor den 28. februar 2022 af Claus Ekman, direktør i Rådet for Grøn Omstilling.

Fredag konkluderede Klimarådet i deres årlige statusrapport, at regeringen stadig ikke har anskueliggjort vejen mod opnåelse af 70- procentsmålsætningen. Det er bestemt ikke en overraskende konklusion, når man ser tilbage på det forgangne år, men det er en vigtig konklusion, der bør sætte ekstra skub i de politiske bestræbelser for at finde konkrete og ambitiøse klimatiltag her og nu.

Rapportens 200 sider indeholder på linje med sidste års statusrapport en lang række andre gennemarbejdede og væsentlige konklusioner og anbefalinger.

To pointer i rapporten står frem, og de optegner to helt grundlæggende udfordringer i dansk klimapolitik. Den ene drejer sig om statens manglende risikostyring og den anden om faren ved et ensidigt fokus på negative udledninger.

Risikostyring

Når det gælder risiko, har Klimarådet i deres rapport det helt rigtige fokus på usikkerheder og de risici, som usikkerheder skaber.

Det er et fokus, som stort set er fraværende i den førte danske klimapolitik, og det er et stort problem. Der er nemlig en grund til at kigge grundigt på risici. Det ved man i den private sektor, hvor der bliver brugt rigtig mange kræfter på risikovurdering og risikostyring, når der bliver foretaget milliardinvesteringer.

Ved kun at kigge på det udfald, der vurderes mest sandsynligt, overser man nemlig alle mulige andre sandsynlige udfald, der kan være helt ødelæggende for strategien. I den private sektor kan den forglemmelse betyde virksomhedens konkurs. I dansk klimapolitik kan det både betyde enorme ekstraomkostninger og et kollaps af vores klimaindsats.

Problemet illustreres for eksempel ved at tælle ordet risiko i henholdsvis Klimarådets statusrapport og regeringens klimaprogram. Begge er omkring 200 sider lange, men Klimarådet anvender ordet risiko 428 gange, mens regeringen nøjes med kun 35.

Regeringen underspiller altså de risici, der ligger i deres politik. Konkret er denne udfordring afgørende, når det kommer til regeringens store satsning på carbon capture and storage, CCS – en teknologi, som reelt ikke har været afprøvet i Danmark endnu, men som ifølge regeringen skal stå for en væsentlig del af CO2-reduktionen i 2030.

Der ligger en enorm risiko her, som er en af de primære årsager til, at Klimarådet konkluderer, at vejen mod de 70 procent ikke er anskueliggjort.

Dansk klimapolitik fortjener bedre, så man burde give embedsmændene et grundigt kursus i risikostyring. Og så bør alle politikere være opmærksomme på, at det bedste skøn ikke i sig selv er et tilstrækkelig oplyst grundlag at bygge klimapolitikken på. Der skal risikovurderinger til.

Negative emissioner

Den anden vigtige pointe er, at et ensidigt fokus på såkaldte negative emissioner er en utrolig farlig vej at gå. Det grundlæggende spørgsmål vi bør stille os i den sammenhæng er, hvor kulstofatomerne bevæger sig fra og til, når vi producerer, forbruger og laver nye klimatiltag.

I den fossile økonomi henter vi kulstoffet op af jorden, anvender den oplagrede energi i kulstofforbindelserne og sender derefter CO2 ud i atmosfæren. I en grøn økonomi sikrer vi et bæredygtigt kulstofkredsløb, hvor den CO2, vi udleder i atmosfæren, bliver optaget igen i samme hastighed. I en periode hvor vi endnu ikke er i mål med den grønne omstilling af økonomien, eller hvor vi kan se, at CO2-koncentrationen i atmosfæren bliver for høj, kan det give god mening at satse på negative emissioner.

Men problemet opstår, hvis dette bliver en sovepude, så vi ikke får lavet de nødvendige reduktioner, hvilket der er en betydelig risiko for i det danske tilfælde.

Med CCS baseret på importeret biomasse kan vi nemlig dræne naturlige kulstoflagre i udenlandske skove i et tempo, hvor de ikke naturligt kan genopbygges. Det importerede kulstof sender vi så ned i vores undergrund, og det tæller som negative emissioner, der gør, at vi ikke behøver at lave en reel grøn omstilling af den danske økonomi.

Regnestykket ser fint ud i embedsmændenes excel-ark, specielt hvis man blot anvender bedste skøn for omkostninger og teknologiudvikling og ikke overvejer risikoen, jævnfør ovenfor. Virkeligheden kan let blive en forhaling af de nødvendige globale CO2-reduktioner, der i tillæg undergraver livsgrundlaget for mange af de arter, der er afhængige af de naturlige kulstofkredsløb i skovene.

Det er et fejlskud både i forhold til klimaet og biodiversiteten. Et fejlskud som både ministerier, eksperter og politikere vælger at vende det blinde øje til. Løsninger på udfordringen omfatter forbud mod levetidsforlængende CCS på biomassebaserede kraft- og varmeværker, det vil sige vi kan godt opfange og lagre CO2 fra relativt nye biomassefyrede anlæg, som det alligevel ikke er realistisk at nedlægge foreløbig.

Men værker, der står til at udløbe i de kommende år, skal nedlægges og erstattes af reel vedvarende energi. Samtidig skal vi have afgifter på biomasse og et større fokus på de globale konsekvenser af vores nationale satsning på CCS.

Statusrapporten indeholder mange andre gode pointer og har også vinkler, som vi i Rådet for Grøn Omstilling ville have præsenteret anderledes. Men de to vigtigste pointer står centralt i konklusionerne og anbefalingerne, og det skal Klimarådet have en stor tak for.

By |2022-02-28T13:32:19+01:0028. februar 2022|Debatindlæg|0 Kommentarer

Grønne aktører: Det kommende bygningsdirektiv skal forbedres, hvis Europas potentiale skal indløses

Debatindlæg bragt i Altinget den 25. februar 2022 af Christian Jarby, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling og Søren Dyck Madsen, seniorrådgiver i Concito.

EU står bygninger for cirka 40 procent af energiforbruget og cirka 36 procent af CO2-udledningerne.

Derfor er EU-direktivet om bygningers energimæssige ydeevne, også kaldet bygningsdirektivet, et vigtigt element i EU’s pakke af direktiver, som skal medvirke til at opfylde det overordnede EU-mål om en reduktion af udledningen af drivhusgasser på mindst 55 procent set i forhold til 1990 niveauet.

EU-Kommissionen har derfor i december 2021 fremlagt et forslag til en revision af bygningsdirektivet. Dette udspil skal nu forhandles mellem medlemslandene og i Europa-Parlamentet, og forhandlingsledere for de forskellige grupper i Parlamentet er ved at blive udpeget.

I Concito og Rådet for Grøn Omstilling har vi tekstnært gennemgået direktivforslaget fra EU-Kommissionen for at sætte fokus på både mangler og muligheder for forbedringer. Og der er nemlig brug for en hel del forbedringer af udkastet.

Det både skal og bør de kommende politiske forhandlinger forholde sig til, hvis potentialerne, som Europas bygningsmasse rummer, når det handler om energieffektivisering og reduktion af CO2 udledning, skal indløses.

Risiko for låst potentiale
Der er flere gode takter i EU-Kommissionens fremlagte forslag. En af de væsentligste er, at indsatsen for energirenovering af eksisterende bygninger styrkes.

Det gør den blandt andet ved, at der sættes fremadrettede minimumskrav for energimæssig forbedring af de dårligste af de eksisterende bygninger, krav om nationale handlingsplaner for renoveringsindsatsen med videre.

Det er dog uhensigtsmæssigt, at det kun foreslås at rykke de dårligste eksisterende bygninger med en enkelt energiklasse for eksempel fra G til F.

Der er nemlig en risiko for, at det låser potentialet for, at den pågældende bygning ville kunne renoveres til energiklasse F fra G til E og eventuelt endnu bedre.

Dertil kommer, at økonomisk sårbare brugere af disse bygninger skal sikres, samt at der skal tages hensyn til sikring af særligt bevaringsværdige bygninger.

Desværre mangler der stadig en række helt nødvendige indsatser i udkastet til et revideret bygningsdirektiv. Forslaget indeholder for eksempel krav til beregning af bygningers klimabelastning, men der mangler egentlige krav til reduktion af klimaeffekten fra de anvendte byggematerialer.

Dette er, på trods af at en stor del af klimaeffekten fra især nybyggeri kan relateres til den indlejrede CO2 i de byggematerialer, der benyttes.

Bygningsdirektivet får stor betydning
Der mangler også regulering af byggepladsens energiforbrug og materialespild. Dette bør der rettes op på ved at indføre bestemmelser, som sikrer, at medlemslandene begynder at sætte krav til byggeriets samlede klimapåvirkning, sådan som der på nuværende tidspunkt er planer om i Danmark.

En anden uhensigtsmæssighed i direktivet er, at bygninger og deres forsyning med vedvarende energi reguleres som om, at bygningerne ikke er en integreret del af det samlede energisystem. Det bør der rettes op på.

Bygningers energibehov kan ikke reguleres som enkeltstående øer, men må reguleres i samspil med hele energisystemet.

Søren Dyck-Madsen og Christian Jarby, seniorkonsulent ved Concito og seniorrådgiver ved Rådet for Grøn Omstilling

Der mangler for eksempel muligheder for, at bygningers energibehov kan opfyldes fra vedvarende energi produceret i el-systemet i stedet for, som det er forslået i direktivet, produceret på eller nær bygningen.

Bygningsdirektivet vil få stor betydning for fremtidens regulering af byggeriet i Danmark og ikke mindst i resten af EU. Derfor er det også nødvendigt, at direktivet udformes fremsynet og med så stor effekt som muligt i forhold til at reducere bygningers klimapåvirkning.

Samtidig skal direktivet tage hensyn til de mange formål en bygning har. Også i forhold til at levere sunde bygninger med et godt indeklima, en lang holdbarhed og en høj kvalitet.

By |2024-01-29T11:43:27+01:0025. februar 2022|Debatindlæg|0 Kommentarer

Brug for forbedringer i revisionen af bygningsdirektivet

Bygninger står for ca. 40 procent af energiforbruget og ca. 36 procent af CO2-udledningerne i EU. Derfor er EU direktivet om Bygningers Energimæssige Ydeevne, også kaldet bygningsdirektivet, et vigtigt element i EU’s pakke af direktiver, som skal medvirke til at opfylde det overordnede EU-mål om en reduktion af udledningen af drivhusgasser på 55 % set i forhold til 1990.

På den baggrund har EU-Kommissionen den 15.december 2021 fremlagt et forslag til en revision af Bygningsdirektivet. Dette udspil skal nu forhandles mellem medlemslandene og i Europaparlamentet.

I CONCITOs og Rådet for Grøn Omstillings projekt Bygninger og Grøn Omstilling er der udarbejdet en kommentar til forslaget fra EU-Kommissionen for at informere om udfordringer, mangler og muligheder for forbedringer.

Positivt at indsatsen for energirenovering styrkes

Der er flere gode takter i EU-Kommissionens forslag, som det foreligger. En af de væsentligste er, at indsatsen for energirenovering af eksisterende bygninger styrkes, blandt andet ved at der sættes fremadrettede minimumskrav for energimæssig forbedring af de dårligste af de eksisterende bygninger, krav om nationale handlingsplaner for renoveringsindsatsen mv.

Klimabelastningen fra byggematerialer overses

Desværre mangler der stadig en række helt nødvendige indsatser i udkastet til et revideret Bygningsdirektiv. Forslaget indeholder for eksempel ikke krav til klimaeffekten fra anvendte byggematerialer. Dette på trods af at en stor del af klimaeffekten fra især nybyggeri kan relateres til den indlejrede CO2 i de byggematerialer, der benyttes. Hertil mangler der også regulering af byggepladsens energiforbrug og materialespild.

Bygninger skal ses som integreret del af energisystemet

En anden uhensigtsmæssighed i direktivet er, at bygninger og deres forsyning med vedvarende energi reguleres som om, at bygningerne ikke er en integreret del af det samlede energisystem. Det bør der rettes op på, da bygningers energibehov ikke kan reguleres som enkeltstående øer, men må reguleres i samspil med hele energisystemet. Der mangler for eksempel mulighed for, at bygningers energibehov kan opfyldes fra vedvarende energi produceret i el-systemet.

Bygningsdirektivet vil få stor betydning for fremtidens regulering af byggeriet i Danmark, og ikke mindst i resten af EU. Derfor er det også nødvendigt, at direktivet udformes med så stor effekt som muligt i forhold at reducere bygningers klimapåvirkning. Samtidig med at direktivet skal tage hensyn til de mange formål en bygning har, også i forhold til at levere sunde bygninger med et godt indeklima, en lang holdbarhed og en høj kvalitet.

Læs mere i uddybende kommentar til direktivet her: Kommentarnotat

Projektet Bygninger og Grøn Omstilling udføres af CONCITO og Rådet for Grøn Omstilling i fællesskab. Læs mere om projektet her

By |2022-02-08T11:19:54+01:007. februar 2022|Kommentar|0 Kommentarer

Skibsfarten bør afrapportere deres udledning af sodpartikler

Ingen forurening bør være usynlig, og derfor bør skibsfarten begynde at opgøre deres udledning af sodparkler i deres miljøregnskab. Opgørelsen af udledningerne af sodpartikler vil nemlig give et mere retvisende billede af skibsfartens forurening, hvilket vil komme både klimaet og folkesundheden til gavn. Sådan lyder det fra seniorrådgiver Kåre Press-Kristensen fra Rådet fra Grøn Omstilling.

”Det giver ingen mening, at skibsfartens udledninger af sodpartikler ikke bliver registreret i rederiernes miljøregnskab. Set over et 20-årigt tidsperspektiv er sodpartikler fra skibsfarten ansvarlig for ca. 20 % af den globale opvarmning fra skibsfart, og derfor er det ekstremt vigtigt, at skibsfartens forurening bliver retvisende opgjort, så vi kan få synliggjort og reguleret udledningen af sodpartikler,” siger Kåre Press-Kristensen.

Maersk går forrest i branchen

Det danske rederi Maersk har netop meddelt, at de vil begynde at rapportere deres udledning af sodpartikler i deres miljøregnskab. Dermed går Maersk forrest i branchen som det første rederi i verden, der vil give et retvisende billede af deres forurening, og den beslutning møder ros fra Rådet for Grøn Omstilling.

”Det er rigtigt positivt, at Maersk, som det første rederi i verden, nu vil begynde at rapportere deres udledning af sodpartikler, og jeg håber meget, at andre progressive rederier snarest følger trop,” siger Kåre Press-Kristensen og fortsætter:

”Når udledningen af sodpartikler er opgjort på tværs af rederierne, så vil rederierne forhåbentligt også begynde at reducere udledningen via energibesparelser, renere brændstoffer og partikelfiltre til gavn for folkesundheden og klimaet.”

Eksempelvis kan skibsfarten ved at skifte fra tung til let bunkerolie nedbringe udslippet af sodpartikler med 30-40 %, og hvis der samtidig bliver påmonteret partikelfiltre vil det kunne nedbringe forureningen med over 98 %.

For mere information
Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver med speciale i luftkvalitet & klima, tlf. 22811027.

By |2022-02-03T13:48:51+01:003. februar 2022|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Go to Top