Om Niklas Jørgensen

Denne forfatter har endnu ikke udfyldt nogle detaljer.
So far Niklas Jørgensen has created 3 blog entries.

Ekspertpanel fastslår: Landbrugets udledning af kvælstoffer skal nedbringes markant

De danske fjorde og havet langs kysterne har i år lidt det største iltsvind i 20 år og kun 5 ud af 109 fjorde og kystvandsområder forventes at opnå god økologisk tilstand i 2027, som Danmark ellers ifølge EU’s Vandrammedirektiv er forpligtet til at sikre. Der er ifølge de danske marine modeller beregnet, at vi skal reducere kvælstofudledningen – hvoraf langt størstedelen kommer fra landbruget – med cirka en tredjedel. Som en del af landbrugsaftalen fra 2021, blev det bestemt, at et internationalt forskerhold skulle revurdere modellerne i håb om, at reduktionsbehovet ikke var så stort. Nu er den endelige rapport ude.

Rapporten konkluderer at de danske modeller ikke bør ændres betydeligt og i øvrigt er eksemplariske globalt set. Samtidigt bekymrer det forskerholdet bag, at der i mere end 10 år ikke er sket et fald i udledningen af kvælstof mens de påpeger manglende politiske initiativer. Derfor lægger forskerholdet bag også vægt på, at der skal betydelige og veldokumenterede indsatser til hurtigst, så havmiljøet kan forbedres og EU’s lovgivning kan efterleves.

”Det er glædeligt, at det nu slås fast, at Danmarks modeller til at beregne næringsstofudledning er eksemplariske og nogle af de bedste i verden. Desværre er der gået dyrebar tid på bekostning af havmiljøet på grund af Second Opinion. Nu kan vi endegyldigt stoppe den tidsudtrækkende diskussion af hvor meget vi skal nedbringe kvælstofudledning landbruget og i stedet handle” siger Niklas Sjøbeck Jørgensen, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling og fortsætter:

”Dansk landbrug skal levere en enorm indsats. De nuværende frivillige aftaler går alt for langsomt og får os aldrig i mål. Vi bør derfor supplere disse aftaler med, at stoppe landbrugsdrift i zoner langs vandløb, søer og kyst, omlægge flere arealer til skov og samtidigt fastslå ved lov, at der i 2027 ikke kan udledes mere kvælstof, end det, som vores modeller fortæller os.”

Rådet for Grøn Omstilling opfordrer til, at regeringen hurtigst muligt får igangsat arbejdet med en ny kvælstofindsats som kommer hele vejen rundt, og som anerkender at de frivillige aftaler langt fra er nok.

Jo hurtigere politikerne enes om en bedre regulering, desto hurtigere kan landmænd og lodsejere også omstille sig på det – og jo hurtigere kan vi gå gang i de lokale samarbejder mellem landmænd, kommuner og spildevandsanlægs.

By |2023-10-27T14:44:44+01:0027. oktober 2023|Nyhed|0 Kommentarer

Grønne NGO’er klager til EU: Danmark svigter havmiljøet

De danske fjorde og indre farvande kæmper år efter år med iltsvind og fiskedød. Det skyldes især en alt for høj udledning af kvælstof, der hovedsageligt stammer fra landbrugets brug af gylle og gødning.

Trods mange års talrige politiske løfter om at nedbringe kvælstofforureningen, så har udledningen været konstant fra 2012 til 2021, som er de nyeste opdaterede tal. Og der er desværre intet, der tyder på, at regeringens nye vandplaner for årene 2021 til 2027 kommer til at sikre, at Danmark kommer til at nedbringe udledningen tilstrækkeligt til at leve op til EU’s Vandrammedirektiv, hvor medlemsstaterne har forpligtet sig til at sikre god økologisk tilstand i vandmiljøet senest i 2027.

Derfor har Danmarks Naturfredningsforening, Greenpeace, Rådet for Grøn Omstilling og Danmarks Sportsfiskerforbund nu rettet henvendelse til EU, i håb om at Europa-Kommissionen vil sikre, at Danmark lever op til reglerne for et godt havmiljø.

“Vi har år efter år råbt op om problemerne med kvælstofforurening fra landbruget, der ødelægger livet i vores havmiljø. En ny undersøgelse viser, at fiskene simpelthen forsvinder på grund af de ringe økosystemer, og det går fra skidt til værre. De vandplaner, som den danske regering netop har lagt frem, er fuldstændig utilstrækkelige i forhold til at sikre et rent havmiljø, og derfor går vi nu til EU, i håb om at politikerne kan blive presset til at handle,” siger Maria Reumert Gjerding, Præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

“Takket være en giftig cocktail af årelangt politisk svigt og Landbrug & Fødevares kvælertag på den grønne omstilling er vores engang så levende danske kystfarvande kollapset og forvandlet til en gold ørken under vandet. Nu er vores håb, at EU vil holde Danmark op på vores egne løfter og internationale forpligtelser, så vi kan få pustet ilt og liv i den natur, som vi giver videre til vores børn og unge,” siger Sune Scheller, kampagnechef i Greenpeace.

“År for år breder alger og iltsvind sig i vores kystnære farvande. Havet og alt der lever deri er millimeter fra en fatal knock out. Alligevel har Danmark sendt en plan til EU, hvor man har udskudt beslutningen om, hvordan man vil nå målet om god økologisk tilstand i vores vandmiljø. Det er ganske enkelt uholdbart og naivt at tro, at problemerne kan løses i sidste øjeblik,” siger Torben Kaas, formand for Danmarks Sportsfiskerforbund.

“Politikerne baserer igen-igen en stor del af kvælstofindsatsen på frivillige tiltag fra landbruget. En tilgang der gang på gang har vist sig ikke at levere. Havmiljøet kan ikke vente længere, og vi håber, at EU vil gøre det klart, at vores politikere skal træde på kvælstofbremsen nu. Jo hurtigere dét sker, desto hurtigere får vi livet i havet tilbage”, siger Bjarke Møller, direktør i Rådet for Grøn Omstilling.

Klagens hovedpunkter:

  1. Danmarks Naturfredningsforening, Greenpeace, Rådet for Grøn Omstilling og Danmarks Sportsfiskerforbund har henvendt sig til EU, fordi Danmarks udledning af kvælstof ikke er faldet de sidste ti år og ikke forventes at falde tilstrækkeligt frem mod 2027, som er fristen for EU’s vandrammedirektiv.
  2. Det vurderes af foreningerne, at det manglende fald i den danske udledning af kvælstof strider imod formålet med Nitratdirektivet (91/676/EØF), som har til formål at nedbringe vandforurening forårsaget eller fremkaldt af nitrat (det vil sige kvælstofholdig gødning).
  3. De mangelfulde danske kvælstofplaner vurderes også til at stride imod Vandrammedirektivet (2000/60/EF), der har til formål at sikre godt vandmiljø senest i 2027, samt Habitatdirektivet (92/43/EØF), hvis kvælstofforurening medfører forringelser af naturtilstanden i udpegede Natura 2000-områder.
  4. Ligeledes vurderes det, at den danske kvælstofindsats er i strid med havrammestrategidirektivet (2008/56/EF), efter hvilke der skal træffes de fornødne foranstaltninger til at opnå eller opretholde en god miljøtilstand i havmiljøet senest i år 2020.
  5. Foreningerne vurderer, at regeringen, med vandplanerne for 2021-2027, ikke sikrer, at Danmark nedbringer kvælstofudledningerne fra de nuværende årlige 56.300 tons/år til 38.3000 tons/år, som miljøstyrelsen har vurderet, er nødvendigt for at leve op til EU’s vandrammedirektiv om god økologisk tilstand i 2027. Det skyldes blandt andet, at regeringen satser på, at kvælstofreduktionerne skal komme fra frivillige aftaler med landbruget, som historisk set ikke har virket. 
  6. Derudover mener foreningerne, at regeringen overvurderer, hvor meget kvælstofforureningen vil falde uden yderligere tiltag – også kendt som baselineeffekt. Og endelig er vandområdeplanerne ufuldstændige, fordi en del af beslutningen udskydes til et genbesøg i 2024.


Læs henvendelsen her

Fakta: Europa-Kommissionen har tidligere åbnet sag mod Danmark, for manglende handling for at nedbringe kvælstofforureningen 

By |2023-09-27T05:33:35+01:0027. september 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer

Fælles brev til EU-kommissionen: Levér plan for næringsstoffer som lovet

To: European Commission Executive Vice-President for the European Green Deal Maroš Šefčovič
Cc: Commissioner for the Environment Virginius Sinkevicius, Commissioner for Health & Food Safety Stella Kyriakides, Commissioner for Agriculture Janus Wojciechowski,
Minister for the Ecological Transition of Spain Teresa Ribera and Chair of the Committee on the Environment, Public Health and Food Safety Pascal Canfin


Re: Completing the European Green Deal: The Commission’s initiative for an Integrated Nutrients Management Action Plan
Brussels, 13 September 2023

Dear Executive Vice-President,
Following your recent appointment as the Executive Vice-President for the European Green Deal and your task to bring the European Green Deal forward, I am writing, on behalf of the undersigned, regarding the Commission’s initiative for an Integrated Nutrient Management Action Plan (INMAP), which should set the path for the EU to achieve its objective to cut nutrient losses in half by 2030. The INMAP was originally announced to be published in autumn 2022 but seems to face delays despite ample evidence that urgent action is needed to ensure that this key component of the European Green Deal is delivered swiftly.


The European Commission announced the INMAP in the Circular Economy Action Plan in March 2020, “with a view to ensuring more sustainable application of nutrients and stimulating the markets for recovered nutrients”. In the Biodiversity Strategy and the Farm to Fork Strategy (F2F), presented in May 2020, and the Zero Pollution Action Plan published in May 2021, the Commission committed to reduce nutrient losses by at least 50% by 2030, while ensuring no deterioration in soil fertility. The INMAP is currently announced to be presented in second quarter 2023 but has not been published yet.


The need for urgent action is obvious, the European Environmental Agency has estimated losses of nitrogen and phosphorus in Europe to exceed safe and sustainable levels by a factor of 3.3 and 2 respectively.1 More than 30% of EU surface water, and more than 80% of EU marine waters are eutrophic, while 14% of groundwater exceed legal nitrate thresholds for drinking water.2 The cost for water pollution due to nutrient pollution in the EU amounts to €22 billion annually.3 It is also clear that integrated nitrogen management is needed to achieve the Net Zero target.
Modelling by the Commission’s own science and knowledge service, the Joint Research Centre (JRC) has revealed that measures under existing legislation and policies, even if fully implemented, will only reduce the nutrient load to sea by 13% and 17% for N and P respectively.4 This is far from the 50% reduction target and clearly shows that policy measures beyond existing legislation are urgently needed in order to achieve the 2030 targets.


The Biodiversity, F2F strategies and Zero Pollution Action Plan all foresee a cut in fertiliser use “by at least 20%”. However, science points to much greater reductions to be needed. The JRC, in its Knowledge for Integrated Nutrient Management Action Plan report, concludes that the EU should reduce its annual mineral fertiliser input of N and P by about 60% to reach sustainable nutrient flows.5
Such cuts can sound daunting, but empirical evidence points to the fact that fertiliser use can often be cut significantly without affecting yields6 and modelling studies have found that phasing out synthetic fertilisers use in the EU is realistic as part of a transition to agroecological farming, accompanied by a cut in food waste and a shift to sustainable diets.7 Nutrient recovery from organic waste streams can contribute significantly to replacing synthetic fertilisers and the INMAP should address EU end-of-life criteria and markets for secondary raw materials. Such a transition of the food production system would also bring massive co-benefits by reducing the EU’s dependency on imports of fertiliser and feed in order to achieve strategic autonomy, slashing pollution by other agro-chemicals (pesticides and anti-microbials), and cutting water use by the sector.
To achieve this, bold action and clear directions are needed. We therefore urge the Commission to hold to its promise to deliver the INMAP and to listen to scientific expertise for setting the path until 2030 and beyond.
Several of our organisations contributed to the 2022 public consultation on the INMAP, where we presented thorough evidence of the issues at hand and comprehensive recommendations for how the EU could achieve genuine strategic autonomy in nutrients management and ultimately food production.

In light of a summer that yet again was marked by extreme weather events made more intense by climate change, we once again reach out to you to ask you to deliver actions that safeguard our food, water and climate security in the long term.

Yours sincerely,
Patrick ten Brink
EEB Secretary General

CSO/NGO signatories
Agroecology Europe
AirClim
Corporate Europe Observatory
Eurogroup for Animals
European Anglers Alliance
Four Paws
Green Transition Denmark
IATP
IFOAM
Wetlands International Europe

Academic signatories
Prof. Dr. Martin J Wassen & Dr. Jerry van Dijk, Utrecht University
Dr Kevin Hicks, Stockholm Environment Institute at York, University of York, UK

Footnotes:
1 EEA Report No 1/2020: Is Europe living within the limits of our planet — European Environment Agency
2 European Commission, (2021), Report on the implementation of the Nitrates Directive for the period 2016-2019
3 European Commission, (2021), Green taxation and other economic Instruments: Internalising environmental costs to make the polluter pay
4 Joint Research Centre, (2023), Knowledge for Integrated Nutrient Management Action Plan (INMAP) (JRC 2023)
5 JRC 2023
6 Anthropocene magazine, (2019), Here’s how precision agriculture could help farmers reduce fertilizer use
7 See for example: IDDRI (2018) An agro-ecological Europe by 2050: multifunctional agriculture for healthy eating and Billen et al. (2021) One Earth perspective Vol 4:6, p. 839-850 https://doi.org/10.1016/j.oneear.2021.05.008

By |2024-01-23T16:37:03+01:0012. september 2023|Brev|0 Kommentarer
Go to Top