Beslutningen om vores navneskift blev truffet på en ekstraordinær generalforsamling d. 30. oktober 2019. Den primære begrundelse for navneskiftet er, at ordet økologi ikke længere har den brede betydning det havde da rådet blev oprettet i 1991, og at vi oplever, at rigtig mange tror, at vi kun beskæftiger os med økologiske madvarer og økologisk landbrug.

Men vi er jo en miljøorganisation, der arbejder for at fremme grøn omstilling på alle fronter. Hør her hvordan vores direktør, Claus Ekman, forklarer navneskiftet.

Det nye navn blev lanceret d. 26. november 2019. Herunder kan du læse den pressemeddelelse, vi sendte ud i forbindelse med navneskiftet.

Her kommer en beskrivelse af vores tilgang til emnet, som også er publiceret i hæftet ‘På vej mod et bæredygtigt landbrug’ under projekt Fremtidens Landbrug.

Økologisk landbrugsdrift tilstræber sundhed og robuste systemer, hvad enten det drejer sig om planter, dyr, jord eller mennesker. En de af største fordele ved denne dyrkningsform er, at der ikke sprøjtes. Det er med til at beskytte vores grundvandsressourcer, biodiversitet og naturarealer. For dyrene betyder økologisk drift bl.a. forbedret dyrevelfærd, mere plads og et lavere medicinindtag, hvilket samtidig er godt for menneskers sundhed, fordi det udsætter os for mindre antibiotika og lavere risiko for at udvikle antibiotikaresistens.

Økologiske gårde har ofte færre dyr per hektar og en større andel af flerårige græsmarker end konventionelt jordbrug. Det gavner både natur, klima og miljø.

Men økologisk jordbrug er ikke nødvendigvis svaret på alle vores problemer. På en række områder er effekten i dag nemlig ikke meget forskellig fra konventionel dyrkning. ICROFS nyeste videnssyntese om økologi fra 2015 viser, at økologiske planteavlsbedrifter generelt udleder lige så meget kvælstof som konventionelle, kvægbrug lidt mindre og svinebrug lidt mere. Økologireglerne har heller ingen specifikke krav for energi eller klima. Og hvad angår beskæftigelsen, er effekten heller ikke her éntydig, men dækningsbidragene på økologiske bedrifter har i mange tilfælde og specielt på kvægbrug været højere end på konventionelle.

Selv om fordelene ved økologisk jordbrug ikke er éntydige, så er økologisk jordbrug et reelt vigtigt alternativ til det konventionelle. Reglerne for økologi udvikler sig nemlig løbende, alt efter hvad der er muligt i branchen. F.eks. vil økologerne helt udfase konventionel husdyrgødning, så snart det er muligt at skaffe tilstrækkelige mængder af næringsstoffer – f.eks. ved at recirkulere næringsstoffer fra byerne. Derudover er der potentiale for at etablere nye frivillige regelsæt, såkaldt ’økologi-plus’, med nye fokusområder. Økologisk Landsforenings Klimastrategi er sådan et eksempel.

Fra økologiens barndom har det været en målsætning, at økologisk fødevareproduktion skal foregå uden brug af fossile energikilder. Der har været andre, presserende udfordringer at overkomme i økologiens første 30 år, men i dag er klimaet og CO2-udledningen et centralt fokusområde for økologien.

Økologisk Landsforening, 26. nov. 2015, okologi.dk

Markedet er klar til mere økologi 

I den tidligere regerings ’Økologisk Handlingsplan 2020’ er målet at fordoble det økologiske areal. Det har den nuværende regering så desværre opgivet. Men planen har mange gode virkemidler: Støtte til omstilling og øget forbrug i offentlige køkkener. Økologisk drift på offentlige arealer. Støtte til økologisk forskning, innovation og til at fremme eksporten.

Generelt set bør omlægning til økologi være drevet af et marked for økologiske fødevarer. Hvis der ikke sker ny afsætning for den økologiske produktion, i takt med at bedrifterne lægger om, risikerer de økologiske landmænd ikke at kunne afsætte varerne med den nødvendige merpris. Men i øjeblikket er afsætningen faktisk langtfra en barriere. For markederne efterspørger flere og flere økologiske varer, både herhjemme og i udlandet.

Med den markedssituation, vi ser lige nu, og de virkemidler, som handlingsplanen lægger op til, kan vi nå en fordobling af det økologiske areal inden 2020. Det er absolut realistisk. Hvis der skal omlægges mere, er der brug for flere virkemidler. En blandt mange muligheder er at give økologien en langt stærkere position som miljøpolitisk virkemiddel, end den har i dag. Det kan ske ved at give støtte til et særligt økologisk kredsløbskoncept (lav-input) med lavere kvælstoftildeling. I kraft af et mindsket tab af næringsstoffer og klimagasser er dette koncept særligt egnet til sårbare jorde som et alternativ til udtagning af jord. Også økologernes klimastrategi, der omfatter udbygning med en særlig økologisk biogasproduktion, kunne således være støtteværdig. ’

Se mere om vores arbejde med økologi projekt Fremtidens Landbrug – især som det udfoldes i scenariet ’By og Land’.

Vi arbejder med en lang række emner, der relaterer sig til forskellige af FN’s 17 verdensmål. Det handler blandt andet om sundhed og trivsel (mål nr. 3), bæredygtig energi (mål nr. 7), ansvarlig forbrug og produktion (mål nr. 12), klimaindsats (mål nr. 13), livet i havet (mål nr. 14), livet på land (mål nr. 15).

Vores formålsparagraf lyder: “Vi arbejder for at fremme grøn og bæredygtig omstilling af samfundet.” Her er ordet bæredygtig netop taget med for at understrege helhedstankegangen og det faktum, at den grønne del af bæredygtighedsdagsordenen ikke kan isoleres fra resten. Vi arbejder med de miljø- og klimarelaterede verdensmål, men med blik for bæredygtigheden i bredeste forstand.

Klik ind på vores arbejdsområder eller projekter for at læse mere om vores konkrete arbejde for den grønne og bæredygtige omstilling.

Over the last years we have received funding by e.g. European Climate Foundation, Climate Works Foundation, KR-foundation, EU (life & horizon 2020).

We are member of the following international organisations:

European Environmental Bureau (EEB)
Climate Action Network (CAN)
Transport & Environment (T&E)
European Environmental Citizens’ Organisation for Standardisation (ECOS)

Familien har også fået kortlagt deres samlede CO-udledning, og her er det specielt familiens transport inkl. ferier og indkøb af nye ting, der belaster familiens samlede CO2-regnskab.