FØDEVARER

Spis altid rester og undgå madspild.

Lad som udgangspunkt være med at spise okse og lammekød. Start med at indføre to-tre kødfri dage og forøg stille og roligt antallet af kødfri dage. Der kan spares mange penge på at skære ned på kødet, og det er samtidig en sundere diæt.

TING OG SAGER

Køb mest muligt genbrug: Både græsslåmaskine, pc og tøj m.v. kan som regel købes brugt.

Der kan spares rigtig mange penge på at købe genbrug, der ofte er næsten så godt som nyt, og så er de værste kemikalier vasket ud af tøjet, når det købes brugt.

STREAMING

Streaming af film og spil fra energislugende datacentre giver en markant klimabelastning.

Erstat mest mulig streaming med bræt- og kortspil – det er ofte også meget hyggeligere at lave noget aktivt sammen i familien end at være passivt opslugt af hver sin skærm.

TRANSPORT

Brug cykel og gang noget mere – det er sund motion både for krop og sind.

Undersøg muligheden for samkørsel og brug kollektiv transport frem for bil, når det er muligt.

Brug en elbil frem for en bil med forbrændingsmotor (benzin/diesel), vis muligt. Flyv kun når det er nødvendigt – CO2-kompenser dine fly via Atmosfair: www.atmosfair.de/en/

EL OG VARME

Spar på el og varme med alm. sund fornuft, energirigtige apparater og bedre isolering.

Undgå brændeovnen, da den udleder klimaskadelige sodpartikler. Træ er ikke CO2-neutralt.

Boligens energi stiger, når den er energirenoveret og undgås brændeovnen får du renere luft.

EU-domstolens første instans optog sagen, som en række familier og en samisk ungdomsorganisation anlagde mod EU, men domstolen afviste i maj måned sagen med henvisning til at familierne og de samiske unge ikke er ’direkte og individuelt berørt’. Et kriterie der skal være opfyldt for at sagen kan køres i EU-domstolen. Sagen ankes nu. I anken lægger familierne og de samiske unge vægt på, at de netop hver og én er direkte påvirket af klimaforandringerne på forskellige vis, afhængig af hvor de bor, deres alder, deres arbejde og deres sundhed.

“EU-domstolen har afvist at lade rettens vej være åben for familierne og de unge, der er ramt af de ødelæggende konsekvenser af klimaforandringer, med den grundlæggende begrundelse, at der er mange andre, der er ramt af klimakrisen. Det er i modstrid med selve rationalet bag de fundamentale rettigheder, der skal sikre beskyttelse af hver enkelt person. Vi håber at domstolen vil ændre sin fortolkning af EU-traktatens beskrivelse af adgang til domstolene.” siger Roda Verheyen, som er koordinerende jurist for People’s Climate Case.

Hos Det Økologiske Råd, som bakker op om familierne i retssagen, støtter direktør Claus Ekman anken:

”Det er stærkt at familierne og de unge samere anker sagen. Det er en vigtig sag, som burde få lov at køre i EU-domstolen. Uanset hvordan den ender, vil selve sagen være med til at skabe en bedre forståelse af, at klimaforandringerne allerede rammer os hårdt. Det har store konsekvenser for helt almindelige mennesker, lige nu og her”.

Indenfor to måneder skal EU-parlamentet og Rådet forholde sig skriftligt til anken, hvorefter EU-domstolen skal tage stilling til om sagen kan rejses. Hvis sagen derefter afvises, viser det at EU-domstolen ikke er i stand til at sikre juridisk beskyttelse af borgere, der rammes af klimaforandringer.

Artikel bragt i Global Økologi, sommer 2019, af Sussanne Blegaa, cand.scient., Ph.d. og aktiv i AnsvarligFremtid.

En vigtig beslutning blev taget på MP Pensions generalforsamling i april i år. Med 893 stemmer for og 838 stemmer imod vedtog pensionskassen som den første i landet at udvide beslutningen fra 2018 om at frasælge aktier i olie, kul og tjæresand til også at gælde obligationer i kul, olie og tjæresand. MP Pension gør sig dermed fri fra denne type klimabelastende aktier og obligationer. Og andre pensionsselskaber er også begyndt at frasælge dele af deres sorte investeringer.

Vores pensionskroner er forbundet med et ansvar. Vi betaler store beløb, og den samlede pensionsformue i Danmark er omkring 4000 milliarder kroner eller knap 1 million kroner per dansker. Pengene står ikke uvirksomme på en konto i banken; de bliver investeret globalt i kulminer og vindmøller, medicin og våbenproduktion og meget mere. De virksomheder, som vi gennem vores pensionspenge er medejere af, former det globale samfund på kort og langt sigt og dermed den fremtid, som vi, vores børn og børnebørn skal leve i. Klimaet bliver afgørende for den fremtid.

Store investeringer i olie
Ifølge FN’s klimapanel skal olieforbruget nedbringes med mellem 13 og 37 procent i 2030 i forhold til forbruget i 2010, hvis vi vil begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader uden at satse på tvivlsom og dyr teknologi til at støvsuge atmosfæren for CO2. Men de store olieselskaber planlægger efter et øget olieforbrug i 2030 og investerer derfor i nye oliefelter, samtidigt med at de siden Paris-aftalen i 2015 har investeret 1 milliard dollars i lobbyvirksomhed for at blokere for effektiv klimapolitik. Det understøtter vi med olieaktierne i vores pensionsformuer. En gennemgang af pensionsselskabernes investeringer, lavet af Dagbladet Information i april, viser, at danske pensionsselskaber har aktier i olieselskaber for 16 milliarder kroner. Mange har et beløb af samme størrelsesorden i obligationer.

Investeringer i olie er investeringer i forældede løsninger, som vil miste værdi, ligesom kul allerede har gjort det. Kul og tjæresand har pensionsselskaberne droslet gevaldigt ned for de senere år. Befolkningernes engagement i klimaet vokser nu hurtigt, og det påvirker politikerne. I EU er man for eksempel i gang med at udarbejde en stor lovpakke, som skal sikre, at finanssektoren bidrager til en bæredygtig omstilling. For nylig har Verdensbanken taget initiativ til en global koalition af finansministre, som skal integrere klima i alle aspekter af finans og planlægning. I den sammenhæng udtalte den tidligere Nobelprisvinder og cheføkonom for Verdensbanken, Nicholas Stern: “På langt sigt er det krystalklart. Ethvert forsøg på vækst baseret på fossile brændsler vil være selvdestruktivt.”

Pensionsselskaberne lytter
Lærernes Pension bekendtgjorde i 2018, at de ikke længere ville investere i kul, tjæresand og tobak. Det var en reaktion på en meningsmåling blandt medlemmerne, der viste, at godt halvdelen af lærerne ikke ønskede, at deres pensionsselskab skulle investere i fossile brændsler, og kun 5 procent delte selskabets hidtidige holdning om at investere i kul, olie og gas. Pensionskassen lyttede faktisk her til sine medlemmer.

I andre pensionsselskaber ventede medlemmerne ikke på at blive spurgt. I 2014 blev netværket AnsvarligFremtid dannet, og netværkets medlemmer i tre pensionsselskaber – Magistrenes, Ingeniørernes og Djøfernes – fremsatte forslag på generalforsamlingerne om at frasælge alle aktiver i fossil energi. Forslaget faldt med en lille overvægt af nejstemmer, og bestyrelserne viste i første omgang ikke megen forståelse. Senere er medlemmer af pensionsselskaberne ISP, PJD, AP, LP og i år også PKA kommet til, og der er hvert år siden 2014 stillet forslag om frasalg af dele af de fossile investeringer og om øget transparens. Samtidigt har medlemmerne en løbende dialog med pensionsselskaberne, og man støtter klimavenlige kandidater ved bestyrelsesvalg.
I dag er alle pensionsselskaber klar over, at deres investeringer burde være i overensstemmelse med Paris-aftalen, og adskillige arbejder aktivt med det. Flere offentliggør nu aktie- og obligationslister og oplyser om, hvordan de prøver at påvirke fossilselskaberne til en mere klimavenlig forretningsmodel. Mange har frasolgt aktier i kul og tjæresand. I foråret 2018 sagde MP Pension ‘Farvel til kul, olie og tjæresand’ i helsides avisannoncer, og i år er flere pensionsselskaber begyndt at frasælge olieselskaber som f.eks. ExxonMobil, som direkte modarbejder Paris-aftalen.

De største formuer ligger i pensionsselskaberne her i Danmark. Men kommuner, universiteter, forsikringsselskaber og diverse fonde har også væsentlige formuer, som ligger i sorte investeringer. Det har engagerede borgere reageret på, og 26 af landets kommuner sætter i dag ikke længere penge i fossile brændsler. Københavns Kommune var blandt de første, og deres pres medførte, at bankerne for første gang tog initiativ til at udbyde fossilfrie investeringsforeninger. Også Københavns Universitets formue er investeret fossilfrit, efter at hundrede studerende og medarbejdere i 2016 skrev under på en henvendelse.

Det går den rigtige vej.

Artikel bragt i magasinet Global Økologi, sommer 2019, af Lars Køhler, klimapolitisk rådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.

Vi snakker om det som aldrig før. Over hækken, ved pølsevognen, middagsbordet og i omklædningsrummet. Medierne er proppet med historier om alvoren, udfordringerne og personlig forandring. Og politikerne, fra højre til venstre, er begyndt at snakke om det, i takt med at et flertal af vælgere i meningsmåling efter meningsmåling viser en klar prioritering af miljø og klima som vigtigste tema for det kommende valg. Det er endelig rykket ind i de små stuer rundtomkring i landet. Miljø og klima er blevet en prioritering. Det er endelig blevet hverdag i Danmark. Debatten, den politiske opmærksomhed og det personlige engagement har ændret sig. Vi står i dag et helt andet sted end for blot et år siden.

Ser vi kun på fakta, burde denne udvikling være forståelig og sket langt tidligere – for tallene er klare. Vi gør som verdenssamfund og nation ikke nok, og det går ikke hurtigt nok. Beregninger fra Klimarådet, NGO’er og Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet tegner alle et klart billede af, at vi i Danmark sagtner farten i den grønne omstilling – at vi ikke lever op til det, der skal til for at håndtere de klimaudfordringer, vi står over for. Internationale videnskabelige publikationer på stribe konstaterer, at vi er på vej mod civilisationstruende terræn. At tipping point på tipping point begynder at røre på sig, lang tid før end vi havde forventet. At jorden helt bogstaveligt brænder under os. At vi kun har cirka 10 år til at halvere vores udslip af drivhusgasser, hvis vi ønsker at have en reel chance for at forhindre de værste konsekvenser af klimaforandringerne, men at udslippet stadig stiger og stiger. Vi ved, hvad der sker, hvor meget det haster, og hvad løsningen er.
Og alligevel er det, som om handling i dette tilfælde ikke følger tilgængeligheden af viden og fakta. Specielt på dette punkt, og måske netop fordi det vil kræve så meget af alle, både personligt såvel som kollektivt, hænger disse ikke nødvendigvis sammen.

Reaktionerne er forskellige. Nogle benægter endnu hårdere end tidligere, hvad videnskaben siger. Andre anerkender alvoren, men sætter sig til at vente på, at teknologien forhåbentligt løser problemerne. Og så er der en gruppe, der handler og forsøger at mindske deres eget klimaaftryk. Men det store overvældende flertal fortsætter med at gøre, hvad de altid har gjort. Vi forstår i stigende grad fakta og alvor, men omsætter det ikke til handling.

Unge går på gaden
Det sidste halve år er der dog sket noget skelsættende nyt. En uventet samfundsgruppe er kommet på banen og har vist sig mere end villig til at omsætte videnskabens advarsler til reel handling.
Over hele kloden, og specielt her i Europa, ser vi unge elever og studerende droppe skolen og uge efter uge gå på gaderne i demonstrationer og klimastrejker. I tusindvis forsøger de at råbe de ansvarlige politikere op og få dem til at tage deres fremtid alvorligt. Den 15. marts gik hele 1,5 millioner børn og unge på gaden. I over 2000 byer i flere end 120 lande. Alene i København vurderes det, at 15-20.000 studerende var dukket op på Christiansborg Slotsplads for at blive hørt af politikerne inde bag murene. En utrolig stærk, tankevækkende, men også forståelig reaktion fra en gruppe, vi normalt ikke forventer blander sig så højlydt i den offentlige debat. For i sidste ende er det jo netop de unge, som vores politikere ved deres utilstrækkelige handling er i gang med at parkere både konsekvenser og regningen hos – det er deres fremtid, vi er ved at smide væk.

Vi ser her ikke bare en boblende vrede og forståelige frustration, men måske i lige så høj grad en gryende bevidsthed. En forståelse for, hvordan vores liv afhænger af, hvordan naturen og kloden har det, og for, hvordan vi håndterer vores ansvar for planeten. En nærmest eksplosiv bevidstgørelse af vores ungdom. Denne bevægelse har med sikkerhed været undervejs i et stykke tid, men en 15-årig svensk pige ved navn Greta Thunberg tændte i sensommeren den gnist, der satte ild til det knastørre folkelige brænde.

Fanger en tidsånd
I august 2018 satte Greta satte sig foran det svenske parlament hver dag i tre uger op til det svenske folketingsvalg – i det, hun selv kaldte en ”Skolestrejke for klimaet”. Og det har hun gjort hver fredag lige siden.

Med strejken ønsker hun at sætte større fokus på klimaet. Hun mener, at ”de voksne opfører sig som børn”, og at der ikke er nogen grund til at gå i skole, når ”de fakta, som skolesystemet er bygget på, ikke betyder noget for samfundet”. Og med hendes tilsyneladende ubetydelige personlige handling fangede hun pludselig en global tidsånd, en gnist, der bare ventede på at blive tændt. På blot et halvt år er hun ikke blot blevet et billede på ungdommens umiddelbare vej fra viden til handling, men også på den klare røst, som kun vores børn kan tale med, når deres fremtid er på spil.

Og folk lytter.

Da Greta Thunberg i en alder af blot 16 år, talte i plenum på World Economic Forum i Davos i januar i år, var der stille blandt publikum. Foran en sal fuld af klodens rigeste mennesker, direktører for de største virksomheder og de mest magtfulde politikere, stillede hun sig op og fortalte dem, at ”nogen firmaer, nogle magthavere … har vidst præcis, hvilke uvurderlige værdier de ofrede, blot for fortsat at tjene uhyrlige summer …”. En skærende ærlighed, der fik selv de ramte politikere og direktører til at småklappe i udpræget forvirring.

Og den 23. april talte Greta Thunberg for det engelske parlament, og bad dem om at håndtere klimaforandringerne, som det det er; en nødstilstand. En uge senere erklærede parlamentet ’klimamæssig nødtilstand’.

H.C. Andersen skrev om ‘barnets magt’:

Men han har jo ikke noget på,” sagde et lille barn. “Herregud, hør den uskyldiges røst,” sagde faderen; og den ene hviskede til den anden, hvad barnet sagde. “Men han har jo ikke noget på,” råbte til sidst hele folket.

Det nære rammer
Der, hvor vi står nu, hvor vi godt ved, hvor altomfattende alvoren er, hvor meget det haster, og hvad vi skal gøre, men stadigvæk vægrer os ved at tage vores kollektive og personlige ansvar og handle. Lige her rammer det nære. Den alt for varme sommer med voldsomme skovbrande i Sverige, Californien og Grækenland, bålforbuddet herhjemme, de afsvedne græsplæner, de vandhungrende marker, de søvnløse nætter og de lange køer til elektronikbutikkernes hylder med ventilatorer, som næsten gjorde det personligt, og vigtigst af alt vores børns uskyldige røst – alt det rammer os som en nødvendig knytnæve i maven. Derfor er den globale bevægelse af kollektiv bevidstgørelse og ungdommens handling, som Greta Thunberg, fra sin ydmyge plads på fortovet foran rigsdagen i Stockholm, har inspireret til, i mine øjne det vigtigste og mest opmuntrende, der er sket i forhold til at håndtere klimaforandringerne.

Vi, de uansvarlige voksne, har mere end nogensinde før brug for at blive mindet om, at det er vores børns fremtid, det handler om, og som vi er godt i gang med at ødelægge. Og fra intet andet sted kommer dette budskab bedre end fra vores egne børn. For det sætter et meget svært håndgribeligt problem i en nødvendige jordnær kontekst, som vi alle kan relatere os til. For hvem vil dog se sine børn i øjnene, forstå alvoren og fortsætte med at ødelægge deres fremtid?

Greta Thunberg

Da Greta Thunberg en dag i august i 2018 for første gang satte sig foran Riksdagen i Stockholm, vakte det kun en smule opmærksomhed. Det var hendes første skolestrejke. Hun ville have politikerne til at sætte klimaet højt på dagsorden op til det svenske valg i september. Men hvad der begyndte som en protest fra et enkelt 16-årigt barn, er siden blevet et globalt fænomen, der i dag kendes som “Skolstrejk för klimatet”, #schoolstrike4climate og #FridaysForFuture.

Greta Thunberg har vakt international opsigt, især med sine taler ved klimatopmødet COP24 i Polen i december 2018 og ved det økonomiske topmøde World Economic Forums i Davos i januar 2019. Hun deltager i klimastrejker og demonstrationer rundtomkring i Europa, og hun rejser altid med tog.

Greta Thunberg er nomineret til Nobels Fredspris.