Ung, same og midt i klimaforandringer
Af Helene Chéret
Hun fører kikkerten op til øjnene, står helt stille, siger intet. Så sænker hun den igen, vender blikket lidt højere op ad bjerget. Efter lidt tid tager hun kikkerten op endnu en gang.
”Nej, desværre. De er her ikke længere,” siger hun.
Sanna Vannar på 25 år spejder efter rensdyrene. For et øjeblik siden var de der, små, vagt bevægende prikker i klippelandskabet. Det kan meget vel være hendes egne, for de befinder sig derude et sted i fjeldene. Det var meningen, at hun og de andre fra samesamfundet skulle i gang med at samle flokkene. Men så ændrede vejret sig, og det samme gjorde rensdyrene og deres bevægelse.
”Alt afhænger af vejret, og hvad rensdyrene vil. Man kan intet planlægge. Sådan er det bare,” siger hun og kalder på sin hund, Sappi, der følger hende overalt.
Sanna Vannar bor i byen Jokkmokk lige nord for polarcirklen i Sverige. En del af samerne i området lever af og er tæt forbundne til rensdyrene, på samme måde som generationer langt tilbage i tiden har været før dem – men nu truer klimaforandringer den samiske kultur.
”Det er rensdyrene, der bestemmer, hvornår vi skal samle dem,” siger Sanna Vannar.
I løbet af sommeren bevæger rensdyrene sig over mange kilometers græsgange i fjeldene for at finde mad. Når vinteren sætter ind og sneen begynder at falde, vandrer rensdyrene normalt østover af sig selv, hen mod de folde, som hyrderne plejer at samle dyrene i. Her skal nogle vælges fra til slagtning og salg, mens resten køres af sted i lastbiler til skovområderne, hvor de skal græsse om vinteren. Men med klimaforandringerne sker der flere bratte skift i vintervejret, hvor det pludseligt bliver varmere og sneen smelter. Så stopper dyrene med at vandre, og det går meget langsommere med at flytte dem. Det kan tage alt fra to uger til to måneder, før hyrderne har dem i folden. Ofte bliver de nødt til at leje helikoptere for at komme op til rensdyrene og kører på snescootere for at presse dem fremad. Men det sidste kræver sne. Og det er der langtfra altid.
Arktis smelter
I Arktis stiger temperaturen hurtigere end andre steder på jorden, havisen smelter og gletsjere svinder ind. De samiske rensdyrhyrder mærker tydeligt konsekvenserne af det ændrede klima. Snesæsonen er kortere og mere skiftende og uforudsigelig. Midt om vinteren kan sneen begyndte at smelte, regnen falde for derefter pludselig at fryse til is. Og for rensdyrene er islagene et stort problem. Rensdyrene lever først og fremmest af lav, de lyse moslignende svampe, der kan gro på udsatte steder. Om vinteren graver de det frem under sneen. Men hvis der er islag, kan de ikke komme ned til føden, og så risikerer de at dø af sult. Den bekymring ligger tungt og rumler hele vinteren, siger Sanna Vannar.
”Jeg mindes ikke at have oplevet de vintre, som min far og de andre taler om. Hvor rensdyrene havde ro til at græsse og kunne stå på den samme bakke i lang tid, og hvor du kunne se, at de havde det godt. Hvor du ikke behøvede at køre fra det lysnede til det blev mørkt hver dag for at nå op til dem. I dag ved man aldrig, hvordan de har det, og hvor mange af dem der klarer vinteren.”
Sanna Vannar fortæller, at hun og de andre samiske hyrder i foråret mistede rigtig mange kalve. Men denne gang skyldtes det, at vinteren som noget helt ekstremt fortsatte meget længere tid end normalt, helt ind i maj måned. De nyfødte kalve kunne ikke klare kulden og frøs ihjel.
“Det har været et meget hårdt år for os denne gang. Vi er alle mærket af det, og vi håber meget, at den kommende vinter bliver bedre, så de kalve, der er tilbage, kan få et godt liv,” siger Sanna Vannar.
Involverer sig i klimaretssag
Sanna Vannar er ikke alene om at opleve klimaforandringer true sit samfunds levevis. Som forkvinde for den samiske ungdomsorganisation Sáminuorra, der kæmper for selvbestemmelse og samisk sprog og kultur, møder hun andre unge, ikke bare i Sverige men i hele Arktis, der beretter om lignende forhold og bekymringer. Unge i Alaska, Canada, Grønland og de andre nordiske lande oplever, at klimaforandringer gør fremtiden usikker.
Og noget skal gøres. De unge i Sáminuorra vil ikke bare lade stå til, mens deres kultur risikerer at syne hen. Derfor har organisationen valgt at involvere sig i en klimaretssag kaldt People’s Climate Case. Her har de sammen med ti familier fra andre lande trukket EU i retten ved EU-Domstolen. De vil have EU til at øge klimamålene og anerkende, at klimabeskyttelse er en menneskeret. Anklagerne er hyrder, landmænd og hotelejere og er alle økonomisk påvirket af klimaforandringer. Skovbrande, tørke, oversvømmelser, storme og ændringer i sæsoner truer høsten, skovbruget, turismen og i samernes tilfælde livet med rensdyrene.
Sanna Vannar håber, at retssagen og mere fokus på konsekvenserne af klimaforandringer kan få politikerne til at tage affære. Hun og andre samiske unge har blandt andet været til FN’s klimatopmøder og besøgt andre europæiske byer for at fortælle om, hvad de oplever i det nordlige Sverige og hvordan det påvirker dem som unge samer at være midt i klimaforandringerne.
”Det er vigtigt at oplyse verden om, at vi lider under det her. Hvis vi ikke forsøger at gøre noget selv, så er det jo også svært for andre at vide, at det er et problem. Og jeg håber, at politikerne lytter,” siger hun.
Et lager til vinteren
Med et hurtigt og roligt tempo kører hænderne hen over skovbunden, skraber det grønhvide rensdyrlav ind, samler det og lægger det i den sorte plastiksæk. Kroppen bevæger sig videre, fylder sækken op, vikler en snøre omkring og lukker til. Så er posen klar til at blive båret hen til bilen. Elisabeth Nejne Vannar, Sanna Vannars mor, er ude at samle rensdyrlav til vinteren.
”Det er hårdt arbejde, men jeg kan lide at bevæge mig, bruge kroppen og være udenfor. Det er derfor, jeg har valgt det her liv,” siger hun.
Det er ved at blive mørkt. Og rensdyrlavet er vådt og tungere, fordi det er fugtigt. Men Sanna Vannas forældre vil gerne have fyldt et par ekstra poser. De har brugt en hel weekend her et par timers kørsel syd for Jokkmokk, fra morgen til aften. Familien har brug for at have et lager derhjemme til vinteren, så de kan fodre de rensdyr, der bliver syge.
Sanna Vannars mor virker stolt af sin datters valg, men er også bekymret for fremtiden.
“Jeg støtter op om, at hun vil det her med rensdyrene så meget, men det er op til hende. Da jeg var ung var det anderledes. Vi kunne leve af det. I dag bliver alting mere uforudsigeligt, og de unge får det meget sværere end vi,” siger Elisabeth Nejne Vannar.
Nogle somre er specielt hårde. Året 2018 var præget af ekstrem tørke, også i Sverige, og skovbrande ødelagde nogle af de skovområder, som rensdyrene normalt græsser på om vinteren. I sådan en situation er en mulighed at fodre rensdyrene, hvis der ikke er mad nok i naturen. Men tørken den sommer ødelagde en stor del af de afgrøder, som landmændene i Sverige bruger som foder til dyr, og fik priserne til at stige. Derfor bad det svenske samiske parlament Samitinget, som er en forvaltningsmyndighed under regeringen, om 60 millioner svenske kroner i støtte til blandt andet det. Men fodring er ikke en holdbar løsning, siger Sanna Vannar. Hyrderne bliver afhængige af at kunne købe foderet, rensdyrene har sværere ved at fordøje det, og så strider det også mod tankesættet om at leve i balance med naturen.
200 rener opslugt af vand og is
De må være blevet skræmt af noget inde på land. Måske en ulv eller et andet rovdyr, for pludseligt satte renerne i løb, rundt og rundt midt ude på isen på den tilfrosne sø. Og så skete det, der ikke måtte ske, de brød igennem. 200 rener. Hyrderne kunne ikke gøre andet end at stå og betragte det inde fra land. Hvordan mon det føles at se ens dyr, ja levebrød og livsværk, opsluges af vand og is? Sanna Vannar var der ikke selv den dag for ti år siden.
”Med et varmere klima bliver isen svagere, og der er flere snelaviner. Og det er ikke kun dyrenes, men også menneskers liv, der er i fare. Jeg kender flere, der er faldet igennem isen, og som ikke kunne hive sig selv op, og andre som er døde i laviner,” siger hun.
Og så er der selvmordene. Som andre oprindelige folk i Arktis ser samer ud til i højere grad at opleve stress, angst, selvmordstanker og selvmord sammenlignet med majoritetsbefolkningen. Det har flere undersøgelser gennem tiderne vist. Efter 2000 er der ikke lavet systematisk kortlægning over selvmord blandt samer i Sverige. På samme måde som i Danmark må man ikke registrere folk efter etnicitet. Men ifølge en rapport over svenske samers psykosociale helbred er der tegn på, at problemet ikke er blevet mindre. Et studie viser, at mere end hver anden unge samiske kvinde rapporterer at have haft selvmordstanker. Samtidig har hver tredje unge samiske rensdyrhyre seriøst overvejet eller planlagt at tage sit eget liv.
Selvmordstendenserne viser sig typisk at være koblet til racisme, diskriminering og ulige adgang til sundhedspleje og uddannelse. Samtidig er mange af de naturområder, de lever i, presset af mine- og skovdrift. Og oven i det udsættes de så for effekterne af klimaforandringerne. Her er unge rensdyrhyrder særligt udsatte. For når de oplever, at rensdyrene dør, påvirker det deres psykiske velbefindende. Det bliver sværere og sværere at tilpasse sig og se en fremtid for sig.
Sanna Vannar kender unge, der har forsøgt at begå selvmord.
”Nogle gange kan jeg selv føle, at det hele er tungt. Jeg kan virkelig godt forstå de unge, der kæmper. Der er vældig meget pres på som ung same. For du skal på en måde repræsentere hele den samiske befolkning. Og hvis du ikke er rensdyrhyrde, så bliver der stillet spørgsmålstegn ved, om du så er same eller ej. Du bliver hele tiden spurgt om din kultur og din identitet og skal forsvare dig,” siger hun og fortsætter:
”Med klimaforandringerne bliver det endnu hårdere, og du ved ikke, om dine rensdyr kan overleve. Derudover kommer der så mange andre påvirkninger udefra som miner, vindkraft, skovbrug og turister. Det er hårdt, og det bliver bare hårdere. Det føles, som om det er svært at række til overalt,” siger hun.
Selv sproget er udfordret. Samisk har længe været et truet sprog, fordi det tidligere var forbudt i de svenske skoler og kirker. En del unge har ikke lært det derhjemme. Men på samisk kan man i mindste detaljer beskrive naturen og forskellige typer af sne, is og vejr.
”Med klimaforandringerne har vi ikke længere ord og sprog for, hvad der foregår. Den viden, som går fra generation til generation, kan ikke længere bruges, og de gamle ord vil med tiden forsvinde, fordi den slags vejr ikke længere er der,” siger hun.
Sanna Vannars forældre lever af rendrift og salg af rensdyrkød og kan få det til at løbe nogenlunde rundt. Hendes tre år yngre bror hjælper til med rensdyrene, men arbejder også i byggebranchen for at tjene lidt ekstra penge. Sanna Vannar tager også ekstra jobs i perioder. Hun kan ikke forestille sig at bo et andet sted og leve et andet liv.
”Livet med rensdyrene er mere end et arbejde. Det er en livsstil og noget, jeg er vokset op med, og som sidder så meget i sjæl og hjerte. Selvfølgelig kunne det være sjovt at prøve studenterlivet, men jeg holder meget af livet herhjemme, hvor man kan tage ud i naturen og være alene,” siger hun og fortsætter:
”Alt det vil jeg gerne kunne give videre til de næste generationer. De skal have de samme valgmuligheder, som jeg har haft. Det er grunden til, at jeg fortsat kæmper. Jeg er nødt til at tro på, at det her kan fungere, også om ti eller tyve år.”
Derfor håber hun, at klimaretssagen kan være med til at skubbe til både almindelige menneskers valg i forhold til at klima og til regeringerne, der laver klimapolitik rundt om i Europa.
”Politikerne skal gøre, hvad der skal gøres, så vores folk kan leve det liv, de vil leve, og kunne vælge mellem at passe rensdyr eller tage et andet job. Ingen andre har ret til at bestemme andres fremtid,” siger Sanna Vannar.
Foto: Mihai Stoica, Noemí Rodrigo Sabio/CAN Europe, Sanna Vannar og Helene Chéret
Klimaretssagen People’s Climate Case – fra 2018-2021
Den samiske ungdomsorganisation Sáminuorra i Sverige og ti familier fra andre lande lagde i maj 2018 sag an mod EU-Rådet og Europa-Parlamentet ved EU-Domstolen i Luxembourg. I sagen anklages EU for, at den førte klimapolitik ikke sikrer beskyttelse af borgerne og deres fundamentale rettigheder, og derfor skal EU øge dets klimamål. Anklagerne er hyrder, landmænd og hotelejere og er alle økonomisk påvirket af klimaforandringer.
I 2021 blev sagen afvist af domstolen. Klimaretssagen People’s Climate Case fik bred offentlig opbakning i hele Europa med mere end 210.000 støtteunderskrifter, aktiv støtte Fridays for Futures aktivister, herunder Greta Thunberg og endda en tværpolitisk støtte fra medlemmerne af Europa-Parlamentet, der opfordrede Europa-Kommissionen til at foreslå et meget højere klimamål for 2030.
Se mere om, hvordan klimaforandringerne påvirker samernes liv i videoen forneden, og find mere information om retssagen her: Folkets klimaretssag
