EU-Domstol afviser klimaretssagen People’s Climate Case

EU-Domstolen har afvist klimaretssagen People’s Climate Case, hvor ti familier og en samisk ungdomsorganisation har lagt sag an mod EU. Ifølge domstolen har familierne ikke ret til at udfordre EU’s 2030 klimamål via domstolene.

Domstolen anerkender imidlertid, at klimaforandringerne påvirker alle europæere på mange forskellige måder. Familierne og de samiske unge, der tog initiativet til retssagen, planlægger at anke afgørelsen.

Hos Det Økologiske Råd, som bakker op om familierne i retssagen, er direktør Claus Ekman skuffet over afgørelsen.

”Disse mennesker er direkte påvirket af klimaforandringer både økonomisk og menneskeligt, og det anerkender domstolen jo på sin vis også. Så lad os se, hvad der sker, når familierne anker sagen. Uanset, hvad det ender med, så burde familierne og de unge samers historier i sig selv kunne få politikere til at gøre det langt bedre på klimaområdet. Det her er deres virkelighed,” siger Claus Ekman.

Sagen er afvist på grund af en stram fortolkning af kriteriet ’direkte og individuelt berørt’. Beslutningen om ikke at lade borgerne gå rettens vej er skuffende, men ikke overraskende, lyder det fra Roda Verheyen, koordinerende jurist på sagen. Historisk er kriteriet kendt for at begrænse borgernes adgang til domstolene.

”Sagen er ikke blevet afvist baseret på dens indhold. Tværtimod accepterer domstolen, at klimaforandringerne påvirker alle, men afholder sig fra at tage stilling til klimaforandringernes konsekvenser for menneskerettighederne. I appelsagen vil vi bede EU-Domstolen om at vurdere beslutningen set i lyset af klimavidenskabens fakta og disses betydning for menneskerettighederne, som vi har påvist i vores sag.”

I vores naboland Sverige repræsenterer den 23årige rensdyrhyrde Sanna Vannnar den samiske ungdomsorganisation Sáminuorra, som også er en del af klimaretssagen.

”Siden vi lagde sag an i maj sidste år, er konsekvenserne af klimaforandringerne blevet værre og værre. For samiske unge handler klimaforandringerne ikke længere om politik. De påvirker vores hverdag: Brande rammer græsgangene, rensdyr dør af mangel på føde og unges usikkerhed om klimaforhold skaber et alvorligt følelsesmæssigt stress,” siger Sanna Vannar og tilføjer: ”Vi har brug for, at domstolene kigger på konsekvenserne af klimaforandringerne og minder EU-lederne om deres pligt til at beskytte borgerne”.

Familierne og den samiske ungdomsorganisation planlægger at anke afgørelsen inden den 15. juli 2019. Her skal domstolen på ny vurdere, om sagsøgerne kan gå rettens vej.

EU-Domstolen består af to instanser: Retten (1. instans) og EU-Domstolen. Retten har truffet afgørelsen om at afvise sagen, og familierne skal så anke til EU-Domstolen. 

By |2019-11-25T14:20:16+01:0022. maj 2019|Artikel|0 Kommentarer

Skal en Smiley-ordning sætte skub i kemikalieindustrien i EU?

Skadelige kemikalier kan få lov at blive på markedet i årtier, uden at der gribes ind. En rapport fra The European Environmental Bureau (EBB), som er en paraply-miljøorganisation i EU, viser nu, at Europas ambitiøse kemikalielovgivning, REACH, slet ikke leverer den beskyttelse af den europæiske befolknings sundhed og miljø, som var tiltænkt.

Med REACH blev bevisbyrden vendt om i 2007, så det er industriens ansvar at vise, at deres kemikalier kan anvendes uden uacceptabel risiko for mennesker og miljø.

Industrien skal registrere kemikalierne hos EU’s kemikalieagentur, ECHA, og levere forskellige oplysninger om kemikalierne, alt efter hvor store mængder de produceres i.

Efter 12 år kan vi nu se resultaterne af lovgivningen. REACH har ført til mange forbedringer på kemikalieområdet, der er til gavn for hele samfundet.

Men gennem de senere år er det blevet klart, at REACH ikke virker helt efter hensigten, og det bekræfter den nye EEB-rapport.

Manglende regulering
Der går alt for lang tid, fra et stof mistænkes for at være skadeligt, til det er afklaret, og der kan lovgives, så det for eksempel ryger af markedet – der kan gå helt op til 15 til 20 år.

Selv stoffer, der er udpeget som særligt problematiske, bliver ofte ikke reguleret. Det kan skyldes mangel på ressourcer hos myndighederne, mangelfulde registreringer, langsommelige politiske beslutningsprocesser, lobbyisters påvirkning af politikere og myndigheder samt klager over afgørelser og sagsanlæg mod myndighederne, når kemikalier reguleres.

Men den allervigtigste grund er, at kemikalieindustrien simpelthen ikke leverer de oplysninger om kemikalierne, som lovgivningen kræver. ECHA’s årsrapporter viser, at op mod 70 procent af alle registreringer af kemikalier er mangelfulde. Det omfatter både mindre fejl og forglemmelser, men i mange tilfælde også alvorlige mangler.

For mange stoffer mangler de krævede oplysninger om stoffernes egenskaber – om de er skadelige for mennesker og miljø, herunder om de påvirker menneskers og dyrs hormonsystem, arveanlæg og forplantningsevne.

For næsten 90 procent af de kemiske stoffer, der markedsføres i de allerstørste mængder, findes ikke engang de krævede standardoplysninger fra laboratorieundersøgelser af kemikaliernes påvirkning af reproduktionen. Her henviser firmaerne til anden information, for eksempel viden fra undersøgelser af et lignende stof.

De “glemte” sanktioner
Desværre ”glemte” man ved vedtagelsen af REACH at indføje passende sanktioner, hvis et firma ikke leverer de krævede standardoplysninger ved registreringen.

Derfor får firmaet et registreringsnummer og kan markedsføre stoffet, også selvom oplysningerne er særdeles mangelfulde. Der mangler også gennemsigtighed i systemet.

Offentligheden kan ikke få indblik i, hvilke firmaer der er lovlydige og bruger de nødvendige ressourcer på at opfylde lovgivningen, og hvilke firmaer der regner med, at den nok går. ECHA’s direktør har for nyligt lovet, at man vil intensivere kontrollen af registreringerne – i dag er det kun cirka fem procent af registreringerne, der bliver kontrolleret. Det er simpelthen ikke godt nok.

Det Økologiske Råd mener, at det nu er på høje tid med handling og nytænkning. For virksomhederne handler det her i høj grad om økonomi.

Derfor skal det have væsentlige økonomiske konsekvenser ikke at leve op til lovgivningen. Et firma, der ikke leverer de krævede oplysninger for et stof, skal ikke kunne markedsføre dette. Hvis firmaer får en konkurrencemæssig fordel ved ikke at leve op til kravene, skal dette gøres synligt for alle.

For den adfærd er urimelig, særligt for en branche, som er i fortsat fremgang med rigtig god økonomi, og som har vist sig at have uanede ressourcer til at forsøge at modbevise myndighedernes vurderinger.

Smileyordning som løsningen
Derfor foreslår vi etablering af en smileyordning for kemikaliefirmaer under REACH. Alle kontrollerede ansvarlige firmaer, som leverer de krævede registreringsoplysninger om deres markedsførte kemikalier, får en grøn smiley.

De, der ikke helt lever op til kravene, men hvor manglerne er mindre, får en gul smiley, mens firmaer, som leverer mangelfulde registreringer, får en rød smiley. Alt offentliggøres på ECHA’s og Miljøstyrelsens hjemmeside med navn og adresse på virksomhederne.

Sammen med risikoen for at få frataget sin ret til markedsføring af et stof i EU, tror vi, at det vil være et sprog, som både forbrugerne, industrien og investorerne vil forstå. Forbrugerorganisationer og grønne NGO’er vil nemlig med en ny smileyordning få et redskab til målrettet at påvirke afsætningen af kemikalier på markedet.

Grønne smileys vil fremme salget, mens røde vil hæmme det. Investorerne belønner i stigende grad de innovative firmaer, der tænker i bæredygtighed og beskyttelse af sundhed og miljø. Så de vil med en smileyordning få lettilgængelig viden om, hvilke kemikaliefirmaer der overholder kravene, og som det dermed på længere sigt kan betale sig at investere i.

Der er snart valg i Danmark og i EU. Så lad os høre, om vores folkevalgte er klar til at rejse forslagene i Folketinget og i Europa-Parlamentet.

By |2019-11-25T14:20:32+01:007. maj 2019|Artikel|0 Kommentarer

Stem grønt!

Mandag udkom en FN-rapport, der viser, at op mod én million arter er truet af udryddelse. I Storbritannien har parlamentet erklæret undtagelsestilstand for klimaet, men i Danmark sænker den nuværende regering hastigheden på den grønne omstilling. Derfor vil vi gerne opfordre dig til at stemme grønt ved dette valg.

For at bidrage til en saglig debat om miljø og klima vil vi i Det Økologiske Råd i løbet af valgkampen være #grøndetektor for nogle af de påstande, de politiske kandidater kommer med. Det betyder rent praktisk, at du kan gøre os opmærksom på udtalelser, du gerne vil have fakta-tjekket. Skriv til detektor@ecocouncil.dk eller brug hashtagget #grøndetektor.

By |2022-01-12T12:32:36+01:007. maj 2019|Artikel|0 Kommentarer

Energirådet – Ringkøbing-Skjern Kommune

https://www.youtube.com/watch?v=qc82pSUTPZ0&list=PL8AVFVp3OMwhj9LzCiEkbMKdFLCCIepNj&index=6

Energirådet – Ringkøbing-Skjern Kommune

Vil du vide mere?  

Vi har lavet en uddybende beskrivelse af Ringkøbing-Skjern Energiråd, hvori du kan læse mere om, hvordan projektet blev finansieret, hvilke resultater der blev opnået samt blive inspireret til, hvordan man i Ringkøbing-Skjern Kommune har valgt at gribe den grønne omstilling an.

Læs mere nederst på siden

By |2024-02-26T12:01:17+01:001. maj 2019|Artikel|Kommentarer lukket til Energirådet – Ringkøbing-Skjern Kommune

Skæve transportafgifter giver skæve resultater

Kronik bragt i Børsen d. 10. april 2019

Det langsigtede mål er klart. Danmark skal være fossilfrit inden 2050. På vejen mod målet er der flere delmål, vi skal nå. I 2030 skal Danmark bl.a. reducere CO2-udledningen med 39 pct. i de ikke-kvotebelagte sektorer, sammenlignet med 2005-niveau. Transport og landbrug udgør tilsammen ca. 80 pct. af udledningerne fra ikke-kvotesektoren, og særligt transportområdet kræver en fokuseret indsats. Det er den eneste sektor, hvor olieafhængigheden og CO2-udslippet er steget de seneste 25 år.

En af årsagerne til, at den grønne omstilling hidtil er gået transporten forbi, er, at afgiftssystemet favoriserer diesel. I dag afgiftspålægges biogas omkring 20 pct. hårdere end diesel, pr. kørt km. Den grønne ejerafgift er også højere på gaskøretøjer end dieselkøretøjer, og det gavner næppe heller, at biogas, som er en CO2-neutral energikilde, pålægges en CO2-afgift. Derudover pålægges biogas en naturgasafgift. Skævvridningen er næsten total.

På trods af talrige analyser fra Klimarådet, Energistyrelsen og Dansk Energi, der påpeger, at de største og billigste CO2-reduktioner i transporten findes ved at elektrificere persontransporten og omstille den tunge transport til biogas, sætter afgiftssystemet en effektiv stopper for omstillingen.

Skæve afgifter giver skæve resultater

Det bør derfor ikke undre, at det går trægt med den grønne omstilling for den del af transporten, der tilbagelægger flest kilometer på vejene. Faktisk halter vi bagefter resten af EU på dette område. Andelen af grøn energi i den danske transport ligger under EU-gennemsnittet, hvilket giver et fingerpeg om, hvor stort behovet for handling er. Og det er ikke fordi, at opgaven er uoverkommelig. I Sverige kører omtrent 55.000 gasdrevne køretøjer rundt på vejene. Tilsvarende har vi omkring 585 gasdrevne køretøjer i Danmark.

Heldigvis er løsningen lige til. Folketinget bør ligestille afgifterne mellem diesel og biogas. Man kunne også styrke miljøzonerne mod luftforurening eller foreslå en mere aktiv indkøbspolitik i den offentlige sektor, så grønne og støjsvage transportløsninger blev begunstiget. Men man behøver ikke engang at gå så langt. Hvis Folketinget blot sikrede en lige konkurrence mellem biogas og diesel, så ville det lette den grønne omstilling betydeligt.

En klog og gradvis omstilling

Skal vi sikre en omkostningseffektiv omstilling frem mod 2030, er det afgørende, at vi drejer på de håndtag, der kombineret med andre håndtag, skaber synergieffekter og derved gør den grønne omstilling billigere. Ved at behandle husdyrgødning i et biogasanlæg, formindskes både landbrugets CO2-udledninger og i det omfang biogassen fortrænger fossile brændsler i transporten, opnås en dobbelt CO2-gevinst.

Der er således rigtig gode grunde til at fjerne den forvridende forskelsbehandling i afgiftssystemet. Og det haster. Når virksomheder køber nye køretøjer, sker det gradvist i takt med at ældre køretøjer udskiftes. Samtidig er der betydelige synergieffekter ved at øge forbruget af biogas i transporten. Udover det langsigtede 2030-mål, skal Danmark allerede fra 2020 sikre, at mindst 0,9 pct. af transportens energiforbrug kommer fra avancerede biobrændstoffer. Dette EU-krav stiger støt frem mod 2030, og analyser har tidligere vist, at det vil være mindst 2,1 mia. kr. billigere at opfylde dette iblandingskrav via biogas end bioethanol og biodiesel.

Den brændende platform

Det, som for få år siden virkede som fjerne fremtidsscenarier, er i dag virkelighed. Klimaforandringerne er allerede tydelige. I vinter var temperaturen i det arktiske område nogle steder 25 grader varmere end normalt. Mærsk sejler i dag varer igennem Nordpolen. Og vi har stille og roligt vænnet os til denne nye normal. Af de 19 varmeste år, vi har målt, finder vi 18 af dem efter 2000. Rekordåret 2017 efterfulgte et andet rekordår, som igen efterfulgte et rekordår, og sådan kan man desværre fortsætte. Samtidig kan man konstatere, at både de globale og danske CO2-udledninger steg sidste år.

Vi deltager i et kapløb mellem, hvor hurtigt de grønne teknologier udvikler sig, og hvor hurtigt klimaforandringerne udfolder sig. Derfor er det ikke længere bare et spørgsmål, om vi gør noget. Det centrale spørgsmål er, om vi gør nok. Allerede i 2010 anbefalede VK-regeringens Klimakommission, at vi skulle blive bedre til at bruge biogassen i den tunge transport. Siden er den anbefaling kun blevet styrket. Skal vi have en rimelig chance for at nå vores klimamål, har vi brug for en afgiftsreform, der som minimum sikrer afgiftsligestilling mellem de forskellige energiformer. Jo længere vi udskyder omstillingen, desto dyrere og besværligere bliver det.

Artikel af:

Peter Bjerregaard, markedsreguleringschef, E.ON

Claus Ekman, direktør, Det Økologiske Råd

Anton Freiesleben, salgsdirektør, Scania Danmark A/S

Rauno Frederiksen, fleet sales manager, Volvo Danmark A/S

Morten Iversen, bæredygtighedschef, Iveco A/S

Henrik Dehn, Markedschef, OK

By |2019-11-22T22:42:23+01:0023. april 2019|Artikel|0 Kommentarer

Klima- og miljøfortællinger

Med vores klima- og miljøfortællinger på web, giver vi dig mulighed for at dykke ned i vores tids mest presserende sager, leveret med perspektiv, dybde og personlige beretninger.
Vi går i dybden med et felt, der optager flere og flere danskere: hvordan skaber vi et bæredygtigt samfund, når tiden er knap?
Vi finder hoved og hale i komplicerede emner, der berører vores fremtid, og fortæller om mennesker, der har taget et valg og kan inspirere. Og vi giver råd til, hvad du selv kan gøre, hvis du gerne vil træffe bæredygtige valg i hverdagen.
Vores historier henvender sig til jer, der gerne vil vide mere, fordybe dig – og værdsætter en samlet fortællende historie, leveret med tekst, video og billeder.

Skriv dig op til vores nyhedsbrev om klima og miljø, så modtager du dem via vores nyhedsbrev, i takt med at vi lancerer dem.

Eksempel på udgivelse: Ung, same og midt i klimaforandringer 

Sanna Vannar på 23 år kunne ikke tænke sig et andet liv end det med rensdyrene. Men klimaforandringerne gør det sværere og sværere at klare sig som hyrde, og usikkerheden sætter sig i de unge samers sind. Nu vil de have EU-politikerne til at tage affære.
Vi har været i det nordlige Sverige for at forstå, hvad det er for et liv og en fremtid, Sanna Vannar og de andre unge samer er bekymrede for, og hvorfor de har valgt at involvere sig i en klimaretssag ved EU-Domstolen. Læs hele historien her

By |2019-11-23T22:44:42+01:009. april 2019|Artikel|0 Kommentarer

Skrappe CO2-krav til nye lastbiler i EU på plads

I modsætning til fx USA og Japan har EU indtil videre ikke stillet krav til CO2-udledningen – og dermed brændstofforbruget – til nye lastbiler. Det bliver der nu lavet om på.

“Det er utrolig vigtigt, at vi nu også får mindsket klimabelastningen fra nye lastbiler, da det er en sektor, der vokser og som indtil nu ikke har været reguleret i forhold til CO2-udledning”, siger Jeppe Juul, transportpolitisk medarbejder i Det Økologiske Råd.

Udover mindre CO2-udledning betyder de nye regler også store brændstofbesparelser. Konkret vil en ny lastbil købt i 2025 spare for næsten 150.000 kr. brændstof de første fem år, mens en ny lastbil købt i 2030 vil spare op til 450.000 kr. i brændstof de første fem år.

“Det er rigtigt godt nyt for klimaet, der får en mindsket CO2-udledning samt for vognmændene, der får en mindre brændstofregning”, siger Jeppe Juul.

Samtidig betyder de nye krav også, at der hurtigere vil komme flere tunge nul-emissionskøretøjer, da lastbilproducenter, der laver nul-emissionskøretøjer belønnes med slappere krav til deres konventionelle lastbiler.

De nye regler kan evt. revideres i 2022.

By |2023-11-23T12:41:18+01:0019. februar 2019|Artikel|0 Kommentarer

Palmeolie udfases delvist

Kommissionens såkaldte ’delegated act’ er en udmøntning af den aftale, der blev indgået sidste år om fremtidens krav til iblanding af biobrændstoffer til diesel og benzin. I aftalen blev det besluttet, at de biobrændstoffer, der har en særlig høj CO2-udledning på grund af ændret anvendelse af jord – der bl.a. resulterer i rydning af regnskov og vådområder – skulle udfases fra 2023 frem mod 2030.

”Det er glædeligt, at Kommissionen nu erkender at brug af palmeolie til biodiesel er en rigtig ringe ide, men det er absurd at man så alligevel muliggør fortsat brug af palmeolie gennem smuthuller i reguleringen”, siger Jeppe Juul, transportpolitisk medarbejder i Det Økologiske Råd.

Kommissionen har besluttet, at der fortsat gerne må bruges palmeolie fra producenter, der ejer mindre end 5 ha og palmeolie hvor plantagerne etableres på ’ubrugt’ jord.

”Klimaet er ligeglad med om CO2- og metan-udslippene kommer på grund af mange små eller få store producenter. Selve produktionen styres stadig af nogle få store selskaber og udledningen er den samme. Det er tydeligt at Kommissionen ikke er styret af klimahensyn, men handelshensyn ifht. lande som Indonesien og Malaysia”, siger Jeppe Juul.

Det er samtidig uklart hvilken kontrol der skal være af produktion på ’ubrugt’ jord, og hvem der skal kontrollere det. Ifølge undersøgelser finansieret af Kommissionen selv, har biodiesel lavet på palmeolie en 3 gange så stor klimabelastning som almindelig fossil diesel.

”I EU har vi i alt for mange år haft tvungen iblanding af biobrændstoffer uden at have nogen meningsfulde bæredygtighedskrav. Det betyder, at vi fx bruger palme- og sojaolie, der samlet set har en højere CO2-udledning end hvis vi bare brændte fossil diesel af”, siger Jeppe Juul, transportpolitisk medarbejder i Det Økologiske Råd og fortsætter:

”EU’s biobrændstofpolitik er en katastrofe finansieret af Europas bilejere og udtræk på klimakontoen. Den favoriserer fødevarebaserede råvarer og giver for lidt incitament til at producere bæredygtige avancerede biobrændstoffer”.

Han understreger, at Danmark fra 2021 heldigvis har mulighed for at droppe brugen af fødevarebaserede biobrændstoffer som fx palmeolie. Regeringen har dog lagt op til fortsat at kræve iblanding, selvom det ikke kræves af EU.

By |2019-11-23T17:12:01+01:009. februar 2019|Artikel|0 Kommentarer

Brev til EU-kommisionen: Bier er stadig udsat for skadelige kemikalier

Det drejer sig om 3 såkaldte neonikotinoider. Kommissionen accepterer, at en række medlemslande, herunder Danmark, fortsat bruger et eller flere af stofferne til særlige anvendelser eller i såkaldte nødstilfælde. Danmark vil fortsat bruge stofferne til bejdsning af bl.a. roer og rapsfrø.

Læs brevene her:

By |2019-11-25T14:21:02+01:0028. januar 2019|Artikel|0 Kommentarer

En kæmpe miljøpersonlighed er gået bort

I Det Økologiske Råd har vi været utroligt glade for vores samarbejde og samvær med Finn. Vi har mange gange haft glæde af hans store viden og store engagement, og han har deltaget i baggrundsgruppe i Det Økologiske Råd på kemikalieområdet. Han har virkelig flyttet noget, især med kemikalierne – i ind- og udland. Finn spillede f.eks. en stor rolle i at få sat fokus på giftdepoter som Cheminovas ved Harboøre Tange og Grindstedværkets i Kærgård Klitplantage. Og jeg møder stadig folk, som minder om, at Teknologirådets rapport fra 1997 om ”Uvurderede kemiske stoffer” var et vendepunkt i kemi-debatten – en rapport som Finn stod i spidsen for, og hvor jeg også fik lov at bidrage. Og gennem hele debatten op til EU’s store kemikalielovgivning, som trådte i kraft i 2007, trak vi og andre på Finns store viden. Finn har i mange år siddet i rådgivende komiteer under EU-kommissionen. Og da EU udpegede en delegation, som skulle rejse rundt i USA og agitere for, at de skulle lave en tilsvarende kemikalielovgivning var Finn med.

Fra mit første job, i Miljøstyrelsens kemikaliekontor i 1980’erne husker jeg talrige møder med min daværende chef Albert Welinder, hvor han indledte med at sige: ”Jeg har lige talt i telefon med Finn Bro, og han siger, at …”.

Finns virke er et bevis på, hvor vigtigt det er, at der er forskere, som engagerer sig i samfundsdebatten, ikke mindst om at fremme en mere bæredygtig udvikling. Det er et uvurderligt element i vores demokrati.

Det har altid været rigtig hyggeligt at mødes, idet Finn udover en kæmpe viden og engagement også besad en stor lune i sin ”fandenivoldskhed”. Finn blev 90 år gammel.

Billedet af Finn er venligst udlånt af familien

(Foto: Thomas Bro-Rasmussen)

By |2019-11-22T21:37:36+01:0021. januar 2019|Artikel|0 Kommentarer
Go to Top