Kampen om EU-støtten

– Rækker pengene i Landdistriktsprogrammet?

EU’s landbrugsstøtte er fordelt i to søjler: Søjle 1 er den direkte støtte til landmændene – denne del gives i det store hele uden krav til modtagerne, ud over at overholde gældende love. Søjle 2 er Landdistriktsprogrammet – her ligger støtten til miljø og offentlige goder.

Siden 2005 er en gradvist stigende andel af EU’s landbrugsstøtte blevet anvendt under Landdistrikts-programmet (LDP). En stor del af pengene her går til at mindske landbrugets negative påvirkning af natur og miljø. Blandt andet bliver støtten brugt til at fremme økologisk drift, miljøteknologiske løsninger i stalde, vådområder, skovrejsning, afgræsning og pleje af græsarealer med et højt naturindhold.

Og der er stort behov for pengene: Danmark skal levere via Naturplaner og Vandplaner, og inden længe skal der også handles for at mindske landbrugets klimapåvirkning. Samtidig sker der en radikal omlægning af den måde, vi bruger pengene: Frem mod 2019 indføres en mere målrettet regulering, hvor der i højere grad sættes ind på de arealer, hvor der er størst effekt og vi får mest miljø for pengene.

Med den seneste reform af EU’s landbrugspolitik var det muligt for medlemsstaterne at overføre flere penge til Landdistriktsprogrammet. Danmark besluttede at overføre 5-7% ekstra midler – i sommeren 2017 var der igen mulighed for at flytte flere penge til Landdistriktsprogrammet.

Nedenstående publikation omhandlende kampen om EU-støtten beskriver indholdet af de eksisterende støtteordninger i Landdistriktsprogrammet, og det afdækker behovet for flere midler til Programmet. Hæftet præsenterer megen af den viden, som blev præsenteret på to konferencer, afholdt af Det Økologiske Råd og Økologisk Landsforening i december 2016 i Århus og i København.

Projektet er støttet af Europanævnet (Pulje C)

By |2019-11-25T14:21:27+01:0015. januar 2019|Artikel|0 Kommentarer
Læs mere

Nu er vejen banet for eltaxier

En ny undersøgelse foretaget for Det Økologiske Råd viser, at hele 79% af danskerne ville vælge en eltaxi, hvis de fik muligheden og det ikke kostede ekstra. Alligevel er der i dag meget få el-taxier på de danske veje i dag. Det vil den nye politiske aftale lave om på.

En taxi kører hver dag et antal km, som svarer til 6-8 personbiler – dvs. at den også udleder tilsvarende mængder af NOX, partikler og CO2. Derfor gør en el-taxi en stor forskel i forhold til en almindelig privatejet-elbil.

”Vi har længe arbejdet på at hjælpe taxibranchen over i nogle grønne biler og det er meget positivt, at folketinget nu også bakker op om arbejdet for en grøn omstilling i taxibranchen” siger transportpolitisk medarbejder i miljøorganisationen Det Økologiske Råd, Kathrine Fjendbo Jørgensen.

Region Hovedstaden, Lufthavnen, Københavns Kommune og Det Økologiske Råd har arbejdet med at bane vejen for grønne taxier via ladestandere dedikeret til eltaxier, prioriteret fremkørsel i lufthavnen og grønne udbud. Nu bliver tiltagene suppleret med en stor gulerod til taxibranchen i form af, at en stor del af de taxi-bevillinger, der ellers er svære at få adgang til, nu målrettes til nul-emissions-taxier.

”I regeringens Klima- og luftpakke var der lagt op til en del fine grønne tiltag, som skulle være med til at sende branchen i den rigtige retning. Nogle af tiltagene er nu blevet til virkelighed og det er enormt positivt og virkelige en god dag for både klimaet og luftkvalitet i byerne.” siger Kathrine Fjendbo Jørgensen.

Også Dansk PersonTransport er glade for aftalen.
”Det er rigtig fint, at folketinget giver dem, der gerne vil gå foran på den grønne dagsorden nogle fordele. Det er en god måde at belønne dem, der går i front med ny teknologi” siger Trine Wollenberg fra Dansk PersonTransport.

Taxierne er en del af den kollektive transport. De sikrer, at folk uden bil alligevel kan komme fra A til B, når cyklen eller bussen ikke er en mulighed. Men hvor der allerede er lagt planer for omstilling til el for både busser og tog, mangler omstillingen i taxibranchen. Det bliver nu lavet om.

Der findes ca. 4500 taxier i Danmark. Ca. 2500 af dem befinder sig i Københavnsområdet og er hver dag med til at gøre mobiliteten mere fleksibel, men også med til at øge luftforureningen i byerne. Luftforurening er ikke kun til gene for dem, der bor i byerne, men også for taxichaufførerne selv, der hver dag året rundt arbejder midt i et forurenet miljø.

By |2019-11-22T08:52:54+01:0011. januar 2019|Artikel|0 Kommentarer
Læs mere

Danskerne ville vælge eltaxier, hvis de fik muligheden

Danskere i hele landet ville vælge en eltaxi, hvis de fik muligheden og det ikke kostede ekstra. Det viser en rundspørge Det Økologiske Råd har fået foretaget blandt hele den danske befolkning. En taxi kører hver dag et antal km, svarende til 6-8 personbiler – dvs. at den også udleder tilsvarende mængder af NOX, partikler og CO2.

”Vi har længe arbejdet på at hjælpe taxibranchen over i nogle grønne biler og det er meget positivt, at danskerne bakker op om den grønne dagsorden og gerne ser et teknologiskifte i taxibranchen. Det eneste, vi mangler nu, er det sidste skub fra Folketingets partier, så vi for alvor kan sætte strøm til taxibranchen og det håber vi meget snart sker” siger transportpolitisk medarbejder i miljøorganisationen Det Økologiske Råd, Kathrine Fjendbo Jørgensen.

Region Hovedstaden, Lufthavnen, Københavns Kommune og NGO’er har gjort en stor indsats for at bane vejen for grønne taxier bl.a. via ladestandere dedikeret til eltaxier, prioriteret fremkørsel i lufthavnen og grønne udbud. Nu er det håbet, at disse aktiviteter understøttes af statslig regulering, så danskerne kan få valget mellem en grøn og en fossildrevet taxi, når behovet for en taxitur opstår.

”I regeringens Klima- og luftpakke var der fornuftigt nok lagt op til en del fine grønne tiltag, som skulle være med til at sende branchen i den rigtige retning. Tiltagene har endnu ikke set dagens lys, men der er stadig håb om, at de danske politikere endnu ikke er gået helt i valgkamp og får lukket en fin aftale om grønne licenser, skærpede energi- og miljøkrav og andre virkemidler, der kan fremme dagsordenen” siger Kathrine Fjendbo Jørgensen.

Taxierne er en del af den kollektive transport. De sikrer, at folk uden bil alligevel kan komme fra A til B, når cyklen eller bussen ikke er en mulighed. Men hvor der allerede er lagt planer for omstilling til el for både busser og tog, mangler omstillingen i taxibranchen.

”Her har vi en gylden chance for faktisk at indtage en førerposition i Europa. Jeg synes personligt, det kunne være rigtig dejligt at se Danmark og København i spidsen for en grøn omstilling på taxiområdet, som går fint i spænd med København som cykelby og vores delebiler på el. Desuden er det en utrolig vigtig brik i forhold til renere luft i vores byer. Vi får også en anseelig CO2-reduktion med i handlen” siger Kathrine Fjendbo Jørgensen.

Der findes ca. 4000 taxier i Danmark. Ca. 2000 af dem befinder sig i Københavnsområdet og er hver dag med til at gøre mobiliteten mere fleksibel, men også med til at øge luftforureningen i byerne. Luftforurening er ikke kun til gene for dem, der bor i byerne, men også for taxichaufførerne selv, der hver dag året rundt arbejder midt i de skadelige gasser.

Baggrundsfakta:

Undersøgelsen er lavet i uge 47+48. 1906 Respondenter.

Undersøgelsens spørgsmål:”I dag kører så godt som alle taxier på fossilt brændstof og udleder klimagasser og luftforurening, der svarer til 6-8 bilers kørsel om dagen. Ville du vælge en eltaxi, hvis du fik muligheden, og det kostede det samme?”

By |2019-11-22T22:30:39+01:009. januar 2019|Artikel|0 Kommentarer
Læs mere

Film og magasin sætter spot på fosfor

Fosfor – grundstoffet vi til daglig sjældent hører om, men som vi i bund og grund er dybt afhængige af. Uden fosfor, ingen planter, intet liv, som kendere ynder at sige.

Danmark og mange andre lande importerer store mængder fosforholdig gødning for at drive et intensivt landbrug. Fosfor er som andre råstoffer en knap ressource, for minerne indeholder ikke uendelige mængder af stoffet og ligger desuden i ustabile og kontroversielle stater som Marokko og Rusland.

Samtidig er paradokset, at vi i Danmark lader en del af den fosfor, vi er så afhængig af, løbe ud mellem hænderne på os. Vi spreder fosfor som gødning på landbrugsjorden, men det sker mange steder i så store mængder, at afgrøderne slet ikke får glæde af det. Meget af det ophobes og bindes tæt til jordpartiklerne, men en stigende del af fosforen forsvinder ud i vandmiljøet til stor skade for åer, søer og fjorde.

Vores ’køb-og-smid-væk’ kultur i hverdagen derhjemme er ikke bæredygtig. Det er vores overforbrug af fosfor i vores produktion af mad heller ikke. Den lineære værdikæde med udvinding af råstoffer, som vi bearbejder, transporterer, forbruger og til sidst taber til miljøet, holder ikke. I stedet skal vi i højere grad tænke i kredsløb og genbruge og recirkulere næringsstoffer. Vi skal forvalte Jordens ressourcer langt bedre end i dag, og med fosfor er der heldigvis masser af gode løsninger at trække på.

Filmen ’Hold hus med fosfor’ går også i dybden med landbrugets afhængighed af fosfor. Den er produceret af Batavia Media for Det Økologiske Råd. Se den her

By |2019-11-24T15:25:36+01:0018. december 2018|Artikel|0 Kommentarer
Læs mere

Mindre CO2 fra nye biler på vej i EU

Mandag aften blev der indgået en aftale mellem EU-parlamentet, Kommissionen og EU’s medlemslande om krav til nye biler i EU. Aftalen gælder for perioden fra 2021-2030 og stiller krav til hvor meget CO2 nye biler og varebiler i gennemsnit må udlede. Person- og varebiler står for 1/8 af EU’s CO2-udledning.

”Det er en god aftale for bilisterne og klimaet. På et årti vil nye biler bruge 1/3 mindre brændstof og udlede 1/3 mindre CO2. Dermed vil de sidste fossil-biler, der sælges være mindre klimabelastende end de ellers ville være”, siger Jeppe Juul, transportpolitisk medarbejder i Det Økologiske Råd.

Han understreger, at de nye krav ikke kan stå alene.

”Aftalen gør ikke nok for at fremme nul-emissionsbiler som fx el-biler. Det betyder at aftalen ikke er nok til, at EU opfylder Parisaftalen eller at Danmark automatisk får 1 mio. grønne biler i 2030. Der er brug yderligere handling både i EU og Danmark hvis disse mål skal nås”, siger Jeppe Juul.

Det indgår også i aftalen at CO2-reduktionerne i 2030 skal måles med brændstofmålere i biler i stedet for de omdiskuterede test for brændstof-forbrug som bil-producenterne får lavet.

”Det, der er særligt vigtigt i aftalen er, at det sikres at CO2-reduktionerne nu skal nås i den virkelige verden, og ikke som tidligere hvor halvdelen af reduktionerne kun skete på papiret. Det sætter forhåbentlig en effektiv stopper for bilproducenternes bevidste manipulering af testresultaterne”, siger Jeppe Juul.

Kommissionen havde foreslået at reduktionen i 2030 kun skulle være på 30%. I stedet endte det lige mellem de 40% EU-parlamentet havde foreslået og de 35% som EU’s medlemslande ville have.

Det Økologiske Råd arbejder både i Danmark og i EU for at nedbringe klimabelastningen fra transportsektoren.

By |2019-11-23T17:08:21+01:0017. december 2018|Artikel|0 Kommentarer
Læs mere

Flere muligheder for klimaafgifter på flyvning

Flyvning er den mest klimabelastende transportform og ret billig. Alligevel har Danmark ikke indført afgifter, der  kan begrænse klimabelastningen.  

”Det er på høje tid, at få flybranchen til at betale for de omkostninger de pålægger samfundet i form af bl.a. luftforurening og klimabelastning. Flyvning står for omkring 5% af den globale klimabelastning og sektoren vokser med 4-5% om året. Det er ude af kontrol”, siger Jeppe Juul, transportpolitisk medarbejder i Det Økologiske Råd.

Han understreger at der ideelt set bør være en global regulering, men at de tiltag, der er lavet både på EU-niveau og globalt niveau, er helt utilstrækkelige. Det er derfor op til de enkelte lande at lave tiltag på området, hvis der skal ske noget. Flere europæiske lande som bl.a Tyskland, England og Norge har indført en passagerafgift hvor der betales en afgift pr. passager, afhængigt af rejseafstanden. En ny rapport opsummerer hvilke andre muligheder der er.

”Mange lande i EU har indført passagerafgifter, men der er flere muligheder for afgifter, hvis man vil have luftfart til at betale sin del. Fx kan en afgift på NOx-udledningen effektivt kompensere for den klimabelastning, der ikke er direkte CO2-udledning, ligesom man også kan vælge at lave en flyafgift i stedet for en passagerafgift”, siger Jeppe Juul.

Miljøorganisationen Det Økologiske Råd, der er medlem af Transport & Environment, arbejder for at nedbringe klimabelastningen fra transport og konkret for flyafgifter som passagerafgifter, der kan bidrage til at finansiere omstilling til grøn transport.

By |2019-11-22T21:25:21+01:0012. december 2018|Artikel|0 Kommentarer
Læs mere

Ungdom for fremtiden

Af Astrid Rasch

Trondheim, en aften i oktober. Klokken er syv, og mørket har lagt sig over universitetsbyen i nord. Femogtyve unge har taget en pause fra bøgerne for at samles til ‘klimapils’ i caféen. Her holder en ph.d.-studerende i filosofi et oplæg om plasthvalen − den, som sidste år blev fundet med maven fuld af plastik, og som skabte en masse debat om plastforurening. Hvad kan klimaforkæmpere lære af det, spørger han. Ved næste møde diskuterer vi Klimapanelets nyeste rapport og fraværet af politisk vilje. Som lektor i starten af trediverne er jeg egentlig lidt for gammel til at være med, men de unge er rummelige.

København, en efterårsmorgen. Op til Folketingets åbning holder en kulderesistent gruppe af unge mennesker ’48 timer for klimaet’ på trappen ind til Christiansborg. De vil sætte klimaet øverst på dagsordenen for det kommende folketingsår og den forestående valgkamp og afleverer breve til klimaministeren, hvor de deler deres bekymringer for fremtiden. Frem til valget mødes de hver torsdag morgen for at minde de folkevalgte om, at al politik er klimapolitik. Jeg følger med online og ærgrer mig over ikke at kunne stå og fryse med dem.

Med Brexit-afstemningen i Storbritannien endte den ældre befolknings euroskepsis med at bestemme fremtiden for en ungdom, der i overvældende grad ønsker at blive i EU. De unge må leve med konsekvenserne af den aldrende generations beslutninger. Det samme gælder klimaet. Temperaturstigninger i 2050 lyder meget fjernt. Men til den tid er de studerende i halvtredserne, og de kommer måske endda til at opleve det uendeligt fjerne næste århundrede. Deres børn gør med sikkerhed. De har ikke bare en moralsk, økologisk forpligtelse, men en helt personlig interesse i at sikre Jordens fremtid.

De er bekymrede, de er vrede, og de ældre generationer er nødt til at lytte til dem. Den eneste magt, de har, er som borgere, der kan lave larm. Der går stadig en rum tid, før nogen af dem sidder på de tunge poster i erhvervslivet, i Folketinget, på universitetet. Men vi har ikke den tid. Derfor har de unge brug for en håndsrækning. Når regeringen så fremlægger en grønvasket klimaplan, der ikke engang lever op til Parisaftalens mål, gør den grin med deres fremtid.

I studentermiljøer snakkes der meget om, hvorvidt det er rimeligt, at klimahandling bliver et individuelt ansvar. Hvilken forskel kan den enkelte overhovedet gøre? Regeringer gemmer sig gerne bag en lignende retorik nu på national skala: Det gør ingen forskel, om lille Danmark lægger afgifter på flyrejser eller kød. Folk tager blot flyet i nabolandet, og resten af verden fortsætter med at spise kød. Politikerne bruger den undskyldning til at undlade at handle, men de unge trodser denne logik. For dem er individuel og kollektiv handling ikke modsætninger, men gensidige betingelser. De ved, at indgreb i deres eget CO2-aftryk gør en lille, men nødvendig forskel. Og de ved, at man er nødt til at overbevise andre for at få den forandring, man drømmer om.

Der er noget demokratisk opløftende over at se de studerende bruge deres fritid på at diskutere klimaet, og hvad vi hver især og som fællesskab kan gøre. Gid deres aktive medborgerskab bliver taget seriøst af dem, som for alvor har magt.

Astrid Rasch er lektor ved Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet NTNU i Trondheim, Norge.

By |2019-11-24T17:17:18+01:006. december 2018|Artikel|0 Kommentarer
Læs mere

Elektronikaffald – ude af øje, ude af sind?

I Danmark er vi ikke blege for at kalde os selv mestre i at håndtere affald. En viden, vi ligefrem forsøger at eksportere af. Vi har i mange år haft ressourceplaner, der nøje beskriver, hvordan vi skal sortere og kan blive bedre til at få flere ressourcer som plastik, pap og glas pillet ud af vores affald, så de kan bruges igen.

Men det fine billede af Danmark som affaldsfrontløber krakelerer, når vi ser nærmere på forbrug og elektronik. Hvis hele verden havde et forbrug som Danmark, ville vi ifølge ’Earth Overshoot day’ allerede den 28. marts have brugt de ressourcer, der kan gendannes på et år. Vi bliver kort sagt nødt til at tænke og forbruge helt anderledes, end det vi har vænnet os til. Og samtidig ligger Danmark på fjerdepladsen globalt, når det kommer til mængden af elektronikaffald. Vi producerer 24 kg elektronikaffald per person per år.

Politikerne glemmer ofte det helt åbenlyse: Vi skal genbruge meget mere. Vi skal have genbrugt de ressourcer, vi bruger, så effektivt som muligt, altså ved et direkte genbrug, som vi kender det fra genbrugsbutikkerne og Den Blå Avis.

By |2023-11-23T11:37:41+01:006. december 2018|Artikel|0 Kommentarer
Læs mere

For meget ”genbrug” i regeringens plasthandlingsplan

Forbud mod tynde plastikposer, udfasning af mikroplast i kosmetik og plejeprodukter, mere viden og øget EU-arbejde for højere standarder. Alt sammen initiativer i den offentliggjorte plasthandlingsplan. Flere er dog genbrugt fra EU’s plastikstrategi eller kommende EU-lovgivning.

”Der er mange gode initiativer i plasthandlingsplanen, men den mangler bid. Ambitionsniveauet kunne godt være sat lidt højere, så industrien rent faktisk kan mærke, at de bliver åndet i nakken. Det er ikke tilfældet her, da mange tiltag allerede er eksisterende eller kommende EU-lovgivning”, siger seniorrådgiver Lone Mikkelsen fra Det Økologiske Råd.

”Hvis vi for alvor skal få vendt udviklingen til et mere bæredygtigt forbrug af plastik, så må ambitionsniveauet op. Mikroplastik skal ud af alle plejeprodukter, og ikke kun dem der vaskes af. Alle tynde plastikposer skal forbydes, og ikke kun dem med hank. Vi har alle et ansvar for at gentænke vores forbrug, så vi forbruger mindre, men af højere kvalitet, så enten genbrug eller genanvendelse bliver muligt”, fortsætter Lone Mikkelsen.

Plasthandlingsplanen vil sætte ind overfor områder, hvor eksisterende viden viser, at der er problemer. Desuden vil flere indsatser for vidensopbygning blive igangsat. Dermed lægges der op til et vigtigt og uundgåeligt samspil.

”Der er mange gode indsatser omkring handling på aktuel viden samt ny vidensopbygning. Min bekymring går på, hvor langt man kommer med at gennemføre 27 initiativer for blot 50 mio. kr. fordelt over fire år. Vi har allerede for mange skrivebordsstudier. Vi mangler mere detaljeret forskning, og det koster”, siger Lone Mikkelsen.

By |2019-11-22T21:08:31+01:004. december 2018|Artikel|0 Kommentarer
Læs mere

Regeringen holder hånden over forurenende dieselbiler

”Det er absurd at regeringen kalder miljøzonerne up-to-date når man stadig ikke har stillet krav til det største problem, nemlig dieselbilerne. Reelt gør regeringen kun gør et kvarthjertet forsøg på at nedbringe den sundhedsskadelige luftforurening”, siger Jeppe Juul, transportpolitisk medarbejder i Det Økologiske Råd.

Mens 250 ud af de 256 miljøzoner i EU alle stiller krav til personbiler, har regeringen valgt en anden vej for de 5 miljøzoner i Danmark.

”Regeringen og Dansk Folkeparti placerer Danmark sammen med de lande i Europa, der gør mindst for at mindske luftforureningen. Heldigvis tager de fleste andre lande i Europa i stigende grad luftforurening alvorligt, og vælger at beskytte borgernes sundhed mod primært diesel-forurening”, siger Jeppe Juul.

Det Økologiske Råd kritiserer også, at regeringen ikke har nogen initiativer for at stoppe den omfattende ulovlige chiptuning af særligt dieselbiler hvor luftrensningsudstyr slås fra.

Det Økologiske Råd vil fortsat arbejde for, at stærkt forurenende dieselbiler skal holdes ude af miljøzonerne. Hvert år dør mellem 3.400 og 5.400 danskere af luftforurening.

By |2019-11-23T23:13:31+01:0030. november 2018|Artikel|0 Kommentarer
Læs mere

Kontakt

Rådet for Grøn Omstilling
Kompagnistræde 22, 3
1208 København K
Danmark

CVR: 15428376

Find medarbejder

Persondatapolitik

info@rgo.dk

Støt den grønne og bæredygtige omstilling

Disclaimer: This website has been translated using automated translation software powered by third-party services. We will continuously make efforts to improve the translations from Danish.

Vil du følge vores arbejde?

En hurtig vej til grøn viden!

Go to Top