Presseetik og brænderøg

Skorstensfejerne købte sig til spalteplads i Politiken og brugte avisen som talerør for deres sag. De henvendelser vi har fået efterfølgende viser, at nogle læsere ikke fangede, at det var tale om en betalt annonce.

Vi synes dette rejser nogle væsentlige presseetiske spørgsmål. Skal erhvervsorganisationer på den måde kunne købe sig til spalteplads i medierne og kritisere miljøorganisationer? Er det penge til annoncer, der skal afgøre, hvem der kommer til orde i Politikens spalter og derved bestemme den information læserne får?

Ud over det rent presseetiske, så indeholder annoncen fra skorstensfejerne en række fejl. Da vi ikke har råd til annoncer, så må vi rette op på disse her i debatspalterne, så læserne får korrekt information om brænderøg.

Alle nye videnskabelige undersøgelser fra landets førende forskere viser, at fine partikler i brænderøg er landets mest helbredsskadelige miljøproblem. Det koster hvert år ca. 500 danskere livet og forårsager hundredetusinder af luftvejslidelser. Landets økonomiske vismænd i De Økonomiske Råd har beregnet, at røgens fine partikler koster os ca. 5 mia. kr årligt i helbredsskader. Til dette skal lægges helbredsskader fra de andre typer forurening i brænderøg, herunder ultrafine partikler, sod og tjærestoffer. Dette er særlig relevant i forhold til indeklimaet, da selv nye brændeovne har vist sig at kunne bidrage væsentligt til forureningen af luften inde i vores boliger. I praksis er helbredsskaderne og omkostningerne ved brænderøg derfor væsentligt højere. En række internationale læger har samlet videnskabelig dokumentation af røgen helbredsskader et sted: www.woodsmokepollution.org

Helbredsskaderne af brændefyring bliver ikke mindre af, at skorstensfejerne fyrer op under annoncebudgettet.

Endelig fordømmer Københavns skorstensfejermester Henrik B. Jensen, at Københavns overborgmester Frank Jensen vil stoppe brændeovnenes forurening til gavn for folkesundheden. Til trods for, at opgørelserne over luftforurening fra brændeovne i København (bl.a. baseret på skorstensfejernes egne indberetninger) viser, at de kun 16.000 brændeovne i København på bare en fyringssæson udleder de lige så mange helbredsskadelige partikler som al biltrafikken udleder på et helt år. Dvs. ved at erstatte brændeovne i København med miljørigtig fjernvarme opnås lige så stor partikelreduktion, som ved at forbyde alle biler i byen året rundt. I det lys fremstår Frank Jensen snarere som en grøn superhelt, når han vil erstatte sorte brændeovne med grøn fjernvarme.

Endelig nævner skorstensfejernes oldermand CO2-gevinsten ved brændefyring. Men her glemmer han helt, at sodpartiklerne (den såkaldte black carbon) fra brændefyring bidrager så meget til global opvarmning, at ovnenes klimabelastning er tæt på belastningen fra oliefyr pr. energienhed. Brændeovne er således ikke godt for klimaet. Tværtimod. Der kan spares store helbredsskader samtidig med, at klimabelastningen reduceres, ved at erstatte brændefyring med fjernvarme og varmepumper.

Det Økologiske Råds arbejde med at reducere helbredsskaderne fra brænderøg finansieres af EU Kommissionen og Miljøstyrelsen. Hertil af aftaler med kommuner om information og måling af brænderøg. Et arbejde som vores medlemmer og bestyrelse bakker op. Derfor klinger det hult, når skorstensfejerne anklager os for at være købt af Dansk Energi. Enhver der har fulgt vores arbejde vil vide, at vi ofte er uenige med Dansk Energi og ikke holder os tilbage med at arbejde imod deres interesser f.eks. støtter vi ikke lempelse af elafgiften og arbejder målrettet med energibesparelser.

Den største udfordring er selvfølgelig, at det er hyggeligt at tænde op i pejsen. Ligesom mange rygere synes, at det er hyggeligt at ryge. Men det ændrer ikke ved, at både brænderøg og tobaksrøg er skadeligt. Forskellen er dog, at man i høj grad selv vælger, om man ryger og omgås rygere, hvorimod sygdom grundet brænderøg kan rammer alle. Derfor er der behov for politisk indgriben, hvilket kræver, at medierne informerer afbalanceret og korrekt om brænderøg – også i annoncetillæg.

Læs også debatindlægget på Politiken.dk

By |2019-11-24T12:00:31+01:0014. november 2018|Artikel|0 Kommentarer

Energi- og miljørigtigt byggeri i praksis

Der kan være miljøproblemer i forbindelse med afledning af regnvand fra tagene til kloaksystemet, og i forhold til indeklimaet er der uløste problemer med radon, kemikalier og brænderøg. Endelig indeholder mange byggematerialer miljøskadelige stoffer, og der bliver fortsat brugt eksotiske træsorter, som stammer fra illegal skovhugst i ulandene.

Den almindelige boligejer, som vil bygge et energi- og miljørigtigt hus, står således over for store udfordringer.

Ingeniør og seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling, Kåre Press-Kristensen, har personligt taget udfordringerne op og bygget et moderne parcelhus, som lever op til kravene i det nordiske miljømærke Svanen.

For privacy reasons Vimeo needs your permission to be loaded.
Kåres hus fra TV-Bella på Vimeo
By |2024-03-07T14:48:29+01:0013. november 2018|Artikel|Kommentarer lukket til Energi- og miljørigtigt byggeri i praksis

Gamle dieselbiler bør ud af byernes miljøzoner

Regeringens miljøzoneforslag mangler den største synder

Regeringen har fremlagt sit forslag til fremtidige miljøzoner i byerne, men forslaget inkluderer ikke dieselbiler. Miljøorganisationen Det Økologiske Råd, synes det er helt galt ikke at medtage dieselbilerne.

”Det er helt sort at skærpe miljøzonerne uden at tage dieselbilerne med. Regeringens egne beregninger viser, at medtager man mere end 8 år gamle dieselbiler, opnår man fire gange så stor en reducering af NOx, og dobbelt så stor reducering af partikler”, siger Jeppe Juul fra Det Økologiske Råd.

Ikke kun for personbiler har det knebet med ambitionsniveauet. Indfasningsperioden for de tunge køretøjer er også alt for uambitiøs. Det kunne gøres en del hurtigere, med større effekt, mener Jeppe Juul.

Danmark ville ikke være alene, hvis vi stillede krav til dieselbiler i miljøzonerne. Hele 250 zoner i EU begrænser adgangen for dieselbiler.

”Vores børns ret til at indånde ren luft er vigtigere, end at alle slags biler kan køre på en hvilken som helst vej. Derfor skal vi have de gamle og mest forurenende dieselbiler ud af byernes miljøzoner”, siger Jeppe Juul.

Det Økologiske Råd har derfor nu startet en underskriftsindsamling for skærpede miljøzoner.

Luftforurening er den tredje største dræber
Luftforurening er den tredje største risikofaktor i Danmark – næst efter rygning og fysisk inaktivitet. Hvert år dør 3400-5400 mennesker i Danmark for tidligt på grund af luftforurening. De 2000 kan henledes til dieselbiler.

”Alt for mange danskeres sundhed påvirkes negativt som følge af luftforurening. Derfor er det vigtigt, at politikerne bruger de effektive redskaber, vi har, som for eksempel skærpede miljøzoner” siger formand for Danske Patienter Camilla Hersom.

Videnskabeligt velfunderede studier viser sammenhænge mellem luftforurening fra transporten og forøget risiko for udvikling eller forværring af blandt andet hjertekarsygdomme, astma, KOL, lungefibrose, Alzheimers, diabetes 2, fosterskader, kognitive skader og ALS.

By |2019-11-22T22:59:25+01:0012. november 2018|Artikel|0 Kommentarer

Black carbon (sodpartikler)

Black carbon (BC) er sodpartikler, der dannes ved en ufuldstændig forbrænding af organisk materiale.

BC adskiller sig fra andre klimainteressante partikler og gasser, fordi det er en af de komponenter i atmosfæren, som absorberer mest sollys, og det er netop det, der gør, at BC spiller en vigtig rolle i debatten om klimaforandringer og i diskussionen om negative helbredseffekter.

Udledning af black carbon

De primære kilder til udledning af BC kan inddeles i fem mindre kategorier bestående af dieselmotorer, industri, afbrænding af naturområder samt madlavning og opvarmning af beboelse (brændefyring og kul). Disse fem kategorier er ansvarlige for omkring 90 pct. af den samlede globale BC-udledning. Et mindre bidrag til BC forurening kommer fra skibsfart og luftfart.

Globale kilder til udledning af black carbon (Tegning: Louise Lindberg)

Læs mere om udledning af black carbon

Black carbons indflydelse på klimaet

De seneste studier har vist, at BC er den andenstørste klimasynder kun overgået af CO2.[note 1, 2] BC påvirker klimaet ved:

  1. At absorbere solens stråling
  2. At reducere jordens reflektivitet via deponering på is og sne
  3. At vekselvirke med skyer og påvirke skydække, reflektivitet samt skyernes levetid.

Det er velkendt at BCs sollysabsorption og deponering på is og sne opvarmer jorden og bidrager til smeltning af is ved Arktis. Derimod er det usikkert om BCs vekselvirkning med skyer har en kølende eller opvarmende effekt. Ny forskning konkluderer, at den opvarmende effekt trods usikkerheden fra skyer er større end hidtil vurderet og større end den kølende effekt.[note 1]

Læs mere om black carbons indflydelse på klimaet

Sundhedsskadelige effekter ved black carbon

BC forurening har sundhedsskadelige effekter i form af luftvejslidelser, hjertekarsygdomme og kræft. Derudover påvirker BC sigtbarheden, som det kendes fra f.eks. Beijing og europæiske storbyer.

Læs mere om sundhedsskadelige effekter ved black carbon

Regulering af black carbon

Grundet BCs korte levetid i atmosfæren vil en reduktion i BC forurening give hurtig respons og mindske de klimamæssige og sundhedsskadelige effekter. BC udledes som regel sammen med andre gasser og partikler, hvis indflydelse på klimaet er kølende. En reduktion af BC vil således også reducere kølende klimaagenter og er med til at komplicere forståelsen af og debatten om BC i et klimamæssigt perspektiv. Dog kan en reduktion i BC give lidt tid til at finde en CO2-reducerende løsning og dermed være et nødvendigt supplement til CO2 reduktion. Derudover vil enhver BC reduktion resultere i sundhedsgevinster som følge af renere luft.

Læs mere om regulering af black carbon

Noter:

By |2019-11-17T20:19:52+01:0011. november 2018|Artikel|0 Kommentarer

Ren luft nu!

Klik her og skriv under, hvis du er enig i, at kommunerne skal have lov til at lave miljøzoner i de mest forurenede områder i de store byer, hvor 8 år gamle dieselbiler ikke må køre.

Miljøzoner er idag områder i de 5 største byer i Danmark, hvor der stilles krav til hvor meget køretøjerne må forurene, for at begrænse luftforureningen. Hvert år dør 3.400-5.400 danskere om åretfor tidligt pga. luftforurening. En væsentlig del af den kommer fra transporten, og det kan vi gøre noget ved. Derfor skal vi have skrappere miljøzoner i byerne, så de mest forurenende gamle diesel-biler ikke må køre der. Konkret arbejder vi for, at dieselbiler, der er mere end 8 år gamle (euro 4) ikke må køre i miljøzonerne fra 2020. Det er de samme krav, der stilles i Sverige.

Du kan få mere at vide om transportens luftforurening i filmene nedenunder. 

Transport og luftforurening

https://youtu.be/ghdz2oSaqWk

Kåre Press-Kristensen,  luftforureningsekspert i Rådet for Grøn Omstilling

Diesel og luftforurening

https://youtu.be/DuDmayJTuqQ

Steffen Loft, professor i miljømedicin ved Københavns Universitet

Luftforurening og børneastma

https://youtu.be/i-mQyW-_QIE

Hans Bisgaard, professor i børnesygdomme, Dansk BørneAstma Center

Kampagnefilm 1

https://youtu.be/LHWDoVSC0Ys

Kampagnefilm 2

https://youtu.be/vImWf45RoSs
By |2020-01-24T15:31:49+01:0029. oktober 2018|Artikel|0 Kommentarer

Nu skal taxierne have en grøn overhaling

I regeringens klimaplan forslås det at stramme kravene til taxibranchen, så nye taxier over en årrække skal blive renere og renere frem mod 2025, hvor de udelukkende skal køre på grønne drivmidler.

Taxier er en naturlig del af den kollektive transport i byerne og sikrer borgerne den fornødne fleksibilitet i transportsystemet. Taxier kører om året et antal kilometer, der svarer til 6-8 personbilers kørsel årligt. Derfor betyder det noget, hvilket drivmiddel taxierne fylder på bilen.

”I taxibranchen er vi parate til at give vores bidrag til at nedbringe transportsektorens CO2-belastning. Men hvis man rent politisk vil sætte strøm til taxibranchen på den korte bane, så er det fuldkommen afgørende, at man følger Klimrådets anbefalinger om at afsætte midler til nogle økonomiske incitamentsstrukturer, så det ikke koster på bundlinjen at træffe det grønne valg. Derfor er tilskud målrettet taxibranchen nødvendige, ellers hænger taxiøkonomien ikke sammen,” siger Trine Wollenberg, direktør for Dansk Taxi Råd.

Miljøorganisationen Det Økologiske Råd er enige med Dansk Taxi Råd i, at hvis man skal sætte en grøn overhaling i gang, så må der tiltag til, som lokker branchen ud af starthullerne og over i den grønne vogn.

”Det er et fint forslag regeringen kommer med, men jeg mener ikke, det kan stå alene. Vi har brug for at give dem et puf ud i den nye teknologi ved at skabe nogle incitamenter for en grøn omstilling. Ellers vil omstillingen gå uforholdsvis langsomt, og det er der ikke nogen grund til, for vi har både infrastruktur og el-biler klar til taxi-brug,” siger transport- og energipolitiskmedarbejder, Kathrine Fjendbo Jørgensen, fra Det Økologiske Råd.

By |2019-11-24T21:12:47+01:0010. oktober 2018|Artikel|0 Kommentarer

Regeringens klimaplan er en forspildt chance

Klimaplanen burde ifølge miljøorganisationen Det Økologiske Råd have sat en klar kurs og forpligtet politikerne til at gennemføre en klimapolitik, der flugter med en temperaturstigning på 1,5 grader. Hertil kræves bl.a. en stærkere klimalov. Den nye rapport fra FN’s klimapanel IPCC gør det rystende klart, at temperaturstigning højere end 1,5o vil få uoverskuelige konsekvenser. Derfor undrer det, at regeringen ikke er klar til at gå længere.

“Det undrer og ærgrer mig, at regeringen ikke har grebet chancen og sat mere handling bag alle de flotte, grønne ord. Vi ved jo alle, at vi skal op i et helt andet tempo, hvis vi skal realisere vores del af Paris-aftalen,” siger direktør i Det Økologiske Råd, Claus Ekman, og tilføjer: “Det er selvfølgelig positivt, at regeringen har flyttet sig noget ift. de seneste års fodslæben, men vi er altså langt fra i mål”.

Specielt mangler der tiltag på landbrugssiden, hvor planen ikke går meget længere end det, vi allerede er forpligtet til gennem EU-lovgivning. Det Miljøøkonomiske Råd og Klimarådet peger begge på omkostningseffektive tiltag i landbruget, men sådanne tiltag indgår kun i begrænset omfang i klimaplanen.

“Der er ingen af de foreslåede nye tiltag på landbrugsområdet, der vil have nogen væsentlig, direkte effekt på klimabelastningen. Det er da uklogt, når alle eksperter er enige om, at det er her, de mest omkostningseffektive tiltag ligger,” siger Claus Ekman.

Også på transportområdet er der forspildte chancer. Det er godt, at regeringen nu endelig vil satse på elbiler, men planen er kortsigtet og sikrer ikke den nødvendige omstilling frem mod 2030. Der er bl.a. ingen indsats omkring omlægning af hele bilbeskatningen, ligesom planens miljøzoner ikke omfatter personbiler på diesel, selvom det er herfra, størstedelen af forureningen stammer.

“Danmark er håbløst bagud med miljøzoner. Det er på tide, at vi lærer af bl.a. Sverige og Tyskland og begynder at stille krav til alle køretøjer, så vi kan eliminere luftforurening i byerne,” siger Claus Ekman.

Slutteligt kunne klimaplanen også have samlet nogle af de glemte tiltag på energiområdet op – særligt indsatsen for øget energieffektivisering, som blev nedprioriteret i Energiforliget fra juni. Bl.a. skal vi have handel- og servicevirksomheder og andre små og mellemstore virksomheder med i en energispareordning.

By |2019-11-22T21:20:55+01:009. oktober 2018|Artikel|0 Kommentarer

Ny FN-rapport om klima viser, at regeringen bør handle hurtigt

I Paris-aftalen fra 2015 lovede alverdens lande at arbejde for at holde temperaturstigningerne ”well below” 2 grader samt at stræbe efter 1,5 grader. Det gjorde man, fordi en stigning på 2 grader vil få meget alvorlige konsekvenser. 

Stigningen vil ikke være jævnt fordelt over kloden, men f.eks. føre til en stigning på 3-4 grader i Arktis, hvilket vil føre til voldsom afsmeltning af isen og dermed stigende vandstand i verdenshavene. 2 grader vil også føre til en voldsom stigning i ekstremt vejr, og også her rammes landene meget forskelligt. Fattige lande rammes hårdest, især de som i forvejen ofte rammes af ekstremt vejr som tørke, oversvømmelser og orkaner. Mange har fået indtryk af, at vi slipper billigt i Danmark, men de seneste tal fra Eurostat viser, at Danmark rent økonomisk faktisk rammes hårdest af klimarelaterede skader blandt EU-landene.

Miljøorganisationen Det Økologiske Råd opfordrer til, at regering og Folketing tager skeen i den anden hånd og handler hurtigt og effektivt på klimaområdet.

”Danmark bør vise vejen. Som et rigt samfund, der har udviklet mange af løsningerne, er det både uklogt og umoralsk ikke at være med helt i front. Hvis vi fortsætter, som vi har gjort de seneste par år, ryger vi længere ned i feltet”,siger direktør i Det Økologiske Råd, Claus Ekman.

Den nye rapport fra IPCC viser, at det stadig er muligt at nå 1,5 graders målet, men vi har travlt. IPCC anviser en række metoder til at nå det. For Det Økologiske Råd er sænkning af udslip af klimagasser det helt afgørende. Det lægger IPCC også stor vægt på. Men man peger også på ”negative emissioner”, herunder at brænde biomasse af, opsamle CO2 og gemme den i jorden, såkaldt Carbon Capture & Storage (CCS). Den danske regering lægger nu også større vægt på CCS og har netop besluttet at bevillige 100 mio. kr hertil.

”Men CCS må ikke blive en sovepude”, siger direktør i Det Økologiske Råd, Claus Ekman, og fortsætter: ”Der er brugt utrolig mange penge på at udvikle CCS uden, at der reelt er leveret resultater. Det er en usikker vej, så vi bør hellere sigte mod bl.a. øget lagring af kulstof i jorden og i øget skovareal, såkaldte sinks.”

Øget kulstoflagring kan bl.a. opnås ved at ændre landbrugsdriften, så der dyrkes flere flerårige afgrøder, dvs. man undgår at pløje alle arealer hvert eneste år. Specielt skal man undgå at pløje de sårbare jorde, dvs. lavbundsjorde og jorde med særligt højt kulstofindhold. Desuden skal vi fortsætte øgningen af Danmarks skovareal. Danmark er det land i Europa, som har den højeste andel jord under plov. Fremover skal vi have mere natur og mere skov.

Regeringen kommer meget snart med deres klimaudspil. Alt tyder på ret svage udspil netop på landbrugsområdet. Men det er tværtimod tiden at spille markant ud. Vi kender en række klima- og miljøteknologier, som kun i ringe grad er taget i brug, f.eks. gylleforsuring, gylleseparering og biogas. Samtidig skal vi tage initiativer til at sænke vores alt for høje andel af animalske produkter i vores kost. Det ville gavne både klimaet og vores sundhed. Samtidig er det afgørende, at vi viser en bæredygtig vej over for verdens stærkt voksende middelklasse, som er på vej til at kopiere vores vestlige livsstil.

“Vi håber på en ambitiøs klimaplan, der både tager fat i landbruget, transportsektoren og lapper de huller som energiaftalen har efterladt ift. Energieffektivisering,” siger Claus Ekman.

På transportområdet skal vi begrænse brug af privatbiler og fly og til gengæld fremme de mere bæredygtige transportformer. Vi skal selvfølgelig stadig have biler, men det skal være elbiler. Derfor skal vi bl.a. ændre vores afgifter, så de fremmer denne udvikling.

By |2019-11-24T13:43:02+01:008. oktober 2018|Artikel|0 Kommentarer

Støj: Forslag om stillezoner i byerne

Ved at tilføje en specifik paragraf i Miljøbeskyttelsesloven tillades, at kommuner kan registrere byer eller større sammenhængende strækninger i byer som stillezoner, såfremt et flertal i kommunalbestyrelsen ønsker det. I stillezoner gælder følgende regler for motorkøretøjer:

  • Fra 2020 må motorkøretøjer ikke støje over 80 dB i nattetimerne dvs. kl. 22-06.
  • Fra 2023 må motorkøretøjer ikke støje over 85 dB i dagtimerne dvs. kl. 06-22.

Reglerne kan strammes gradvist efterhånden som der opnås erfaring og udvikles mere støjsvage køretøjer.

Reglerne håndhæves via retningsbestemte mikrofoner/kameraer i lygtepæle ligesom i Edmonton i Canada. Kommunerne afholder udgifter til skiltning, kameraer m.v. Politiet varetager overtrædelser. Selvfølgelig undtages udrykningskøretøjer m.v. Ligesom kommuner kan give dispensation til særlige arrangementer.

Reglerne er parallelle til de regler, der er indført, for at landets største byer kan indføre miljøzoner, der begrænser luftforureningen fra køretøjer. I dette forslag er blot fokus på parallelt at reducere støjen.

Forslaget vil ikke fjerne støjen fra trafikken i stillezonerne, men vil fjerne de mest støjende køretøjer ved, at de må køres på en måde, så de støjer under grænseværdien eller helt undlade at køre i byernes stillezoner.

Om natten vil stillezonerne forebygge, at en motorcyklist kan pløje tværs igennem byer for fuld udblæsning og vække borgerne. Det skønnes, at en motorcyklist i dag kan vække over 1.000 borgere på en tur tværs igennem København om natten. Om dagen undgås, at de ekstremt støjende køretøjer, der overdøver baggrundsstøjen fra trafikken, forstyrre produktiviteten på arbejdspladserne.

Sammen med Gate21, Rambøll og Force Technology arbejder Det Økologiske Råd med at nedbringe støjen i byerne via tekniske løsninger. Arbejdet støttes af Grundejernes Investeringsfond og Landsbyggefonden. Forslaget om Stillezoner kommer dog alene fra Det Økologiske Råd, da det er et mere politisk værktøj.

By |2019-11-23T16:46:51+01:0027. september 2018|Artikel|0 Kommentarer

Ny EU-rapport: Danmarks økonomi rammes hårdest af klima-relateret, ekstremt vejr

Storme, oversvømmelser, hedebølger og skovbrænde er noget, vi igennem de seneste årtier har oplevet oftere i Europa. Og nu viser en ny statistik, at Danmark er det land i EU, der økonomisk rammes hårdest af det ekstreme vejr. Det samlede økonomiske tab for Danmark i perioden 1980-2016 er på ca. 75 mia. kr., og omregnes det til omkostning pr. indbygger, topper Danmark listen af EU-lande, med ca. 14.000 kr., mens omkostningerne for eksempelvis vores naboer i Sverige kun er ca. 3.600. kr. pr. indbygger.

I Det Økologiske Råd ser man med bekymring på de nye tal: ”Tallene viser, at regningen for mere ekstremt vejr rammer os hårdere end vores europæiske naboer. Også derfor bør vi i Danmark gøre en ekstra indsats for at fremme den grønne omstilling og tage hånd om klimaproblemet,” siger direktør Claus Ekman.

Sommeren 2018 tæller ikke med
Statistikken går kun frem til 2016 og omfatter dermed ikke de økonomiske tab, vi har haft pga. denne sommers ekstreme tørke. Alene landbrugets tab estimeret til ca. 6 mia. kr., og regeringen har bl.a. været ude med en økonomisk hjælpepakke til de tørkeramte landmænd, som har fået et langt mindre udbytte af deres afgrøder end normalt.

Regningen for klimarelateret ekstremt vejr er formentlig også langt større, end tallene viser. Statistikken omfatter nemlig ikke de tab, der skyldes nedbrydning af vores økosystemer, dødsfald eller ødelæggelse af vores kulturarv.

”Der er ingen tvivl om, at omkostninger vil stige i takt med at klimaforandringerne sætter ind, hvilket vi vil kunne se, når tallene for i år kommer med, som jo vil afspejle de store tab ved sommerens tørke,” siger Claus Ekman.

By |2019-11-24T14:01:25+01:0021. september 2018|Artikel|0 Kommentarer
Go to Top