Slaget for de vilde bier

Af Hanna Lise Simonsen

Den gul- og sortstribede humlebi, der brummende sonderer hen over græsset og blomsterne. Vi kender den alle. Men britiske Dave Goulson kender den bedre end de fleste. Han er biolog og professor ved Sussex Universitet og har skrevet flere populære bøger om humlebien. Men den vilde bi har det ikke godt, og derfor rejser han rundt i Europa for at holde oplæg.

Da magasinet Global Økologi møder ham i Danmark, er han landet midt i den danske debat om, hvorvidt det er en god idé at producere økologisk honning på beskyttede naturområder. Det gjorde miljø- og fødevareministeren muligt, da han i marts 2017 lempede reglerne for økologisk honningavl for at øge produktionen. I januar i år gik en række forskere til medierne for at advare mod at udsætte flere honningbier i landets Natura 2000-områder, der rummer særligt værdifuld natur. Ifølge dem konkurrerer honningbierne med de vilde bier om næring som nektar og honning.

Dave Goulson er ikke i tvivl. Han mener, det er en dårlig idé med honningbier på naturarealer. De risikerer at presse de vilde bier endnu mere, end de i forvejen er, og måske ligefrem i en grad, der er katastrofal. Han har selv forsket i emnet.

By |2019-11-24T21:40:40+01:0011. september 2018|Artikel|0 Kommentarer

Udledning af black carbon

De primære kilder til udledning af BC kan inddeles i fem mindre kategorier bestående af dieselmotorer, industri, afbrænding af naturområder samt madlavning og opvarmning af beboelse (brændefyring og kul). Disse fem kategorier er ansvarlige for omkring 90 pct. af den samlede globale BC-udledning. Et mindre bidrag til BC forurening kommer fra skibsfart og luftfart.

Danske kilder til BC emission

I Danmark og andre nordeuropæiske lande er dieselmotorer og privat brændefyring de væsentligste kilder til udledning af BC.

Udledning af BC fra danske kilder i 2008

Ifølge de seneste opgørelser fra 2008 foretaget af National Environmental Research Institute (NERI) ved Århus Universitet, stammer ca. 60 pct. af BC-udledningen i Danmark fra brændefyring fra private husholdninger, mens dieselmotorer – både køretøjer på vej og andre dieselmotorer – bidrager med lidt over 30 pct. (figur 3). Men på grund af miljøkrav om bl.a. partikelfiltre er udledningen fra dieselmotorer faldet markant siden 2008. Det betyder, at udledningen af BC i dag i endnu højere grad kommer fra brændefyring end fra dieselmotorer.  

Sammenholdes brændefyring (i enten brændeovne, brændekedler eller ildsteder) med andre varmekilder, er udledningen af partikler markant større for brændefyring. Dette fremgår af figur 4, som viser udledningen af TSP (Total Suspended Particulate matter) (blå søjler) samt BC (grønne søjler) fra danske kilder angivet i gram per gigajoule. Det skal bemærkes, at det grå område i figuren er et ‘zoom in’ fra 0 til 200 g/GJ. En gammel brændekedel er den varmekilde, som udleder mest BC per energienhed, men en stor reduktion i udledningen opnås ved installation af en akkumuleringstank (A), der sikrer en bedre forbrænding. En yderligere reduktion fås for både brændeovne og brændekedler ved udskiftning til nyere modeller grundet forbedret teknologi. Men det bedste er at skifte til miljørigtige varmekilder som fjernvarme og varmepumper kombineret med efterisolering.

Den globale totale BC-udledning

Kilderne til BC-udledning er i konstant forandring. Efterhånden som energibehovet vokser, øges udledningen af BC, mens udviklingen i teknologien i form af filtre og renere forbrænding mindsker BC forurening. I lande som Polen, Bulgarien og Slovakiet har høje energipriser i de seneste år fået boliger med lav indkomst til at vælge billigere alternativer så som afbrænding af kul og træ.

By |2019-11-11T14:43:59+01:0011. september 2018|Artikel|0 Kommentarer

Kommune afviste gratis landstrømsanlæg til krydstogtskibe

Det skabte stor debat, da Det Økologiske Råd sidste år målte høje koncentrationer af skadelig luftforurening med ultrafine partikler i boligområderne omkring krydstogtskibene på Østerbro. Forureningen øger risikoen for kræft, hjertekar-sygdomme, blodpropper og luftvejslidelser. 

Forureningen skyldes, at krydstogtskibene er flydende hoteller, der ligger lang tid i tomgang ved kajen og afbrænder store mængder ekstremt forurenende brændestof helt uden nogen form for røggasrensning tæt på vores centrale byområder.

Men det kunne have været undgået, afslørede TV 2 Lorry mandag aften.

Valgte at takke nej til en næsten gratis løsning
Løsningen er at koble krydstogtskibene til et landstrømsanlæg – et anlæg som København fik tilbudt et næsten gratis for et par år siden. Men det var mere end Copenhagen Malmö Port, der står bag havnen, samt By & Havn og Københavns Kommune kunne håndtere, og derfor valgte de at takke nej til tilbuddet.

I denne uge sendes anlægget derfor i stedet til Kristiansand i Norge, hvor man til gengæld var hurtige til at tage imod tilbuddet. Imens krydstogtskibene oser videre ved kajen i København.

”Dybt pinligt og helt uforståeligt,” siger seniorrådgiver i Det Økologiske Råd, Kåre Press-Kristensen, om situationen.

By |2019-11-23T23:27:34+01:0028. august 2018|Artikel|0 Kommentarer

Motorløb skaber massiv luft- og støjforurening

I weekenden blev motorløbet Copenhagen Historic Grand Prix afholdt i København. Miljøorganisationen Det Økologiske Råd var igen i år med for at måle luftforureningen ved de omkringliggende ejendomme og kunne desværre endnu en gang konstatere, at forurenings- og støjniveauerne under løbet er ekstreme.

Det er spændende at se de mange flotte biler give den gas og køre forbi i høj fart, når racerløbet Copenhagen Historic Grand Prix bliver afholdt, men de gamle racerbiler er også stærkt forurenende og samtidigt ekstremt larmende. Det skaber store gener for beboerne i området.

”Luftforureningen under løbet stiger 50-100 gange i forhold til det daglige niveau i området, og kombineret med et ekstremt støjniveau gør motorløbet det svært for mange lokale at kunne opholde sig i deres eget hjem,” siger seniorrådgiver Kåre Press-Kristensen fra Det Økologiske Råd, og fortsætter:  

”Så selvom det kan være en god oplevelse for mange, at tage til et motorløb midt i København, harmonerer afholdelsen af løbet rigtig dårligt med Københavns Kommunes ønske om at være en grøn hovedstad. Ekstremt forurenende aktiviteter skal naturligvis undgås i tæt bebyggelse. Derfor bør løbet flyttes ud af byen, hvor det vil genere meget færre mennesker.”

Alternativt mener Det Økologiske Råd, at der kan holdes et løb for elbiler i København, da de også accelererer hurtigt, men ikke udleder luftforurening og støjer meget mindre. Det ville desuden være helt i tråd med hovedstadens grønne image.

Beboerne i området vil gerne af med motorløbet

At motorløbet er til gene for mange beboere i området, bliver man ikke i tvivl om, hvis man taler med Sven Guttormsen, som er repræsentant for 170 husstande, hvoraf nogle ligger blot 5 meter fra banen.

”Motorløbet giver støj, bilos og afspærringer. Her er København blevet en forretning for skøre events og ikke en by for de borgere, der bor her,” siger han. Også Hanne Meyersam, der bor lige ud til motorbanen, er ikke glad for løbet: ”Min nabo og hendes mand har nogle år lejet en lejlighed for at slippe væk. Hun er læge og har nattevagt, så hun skal sove om dagen, hvilket hun ikke kan i støjen. Hun  efterlader mig altid hendes hørerværn, når hun flygter.”

I Københavns Kommune er Teknik og Miljøborgmester, Ninna Hedeager Olsen, enig i kritikken og bakker Det Økologiske Råd op:

”København skal have en stor variation af events. Men vi bør satse på arrangementer, der støtter op om byens profil, eksempelvis inden for miljøpolitikken. Og det er bestemt ikke tilfældet med et motorløb som Copenhagen Historic Grand Prix. Derfor er jeg glad for, at der endnu engang bliver sat fokus på de miljømæssige konsekvenser.”

For mere information:

Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver, Det Økologiske Råd, tlf. 22 81 10 27.

Svend Guttormsen, talsmand for 170 husstande ved banen, tlf. 61 78 78 47.

Pressekontakt til Teknik- og Miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen, tlf. 51 68 06 19.

De udførte målinger

Ultrafine forbrændings-partikler blev målt med kalibrerede P-Traks fra TSI. Der blev anvendt minutgennemsnit, hvilket fjerner de højeste målinger. I 2018 blev der målt fra 1. sal på Bakkevej 52 og 1. sal på Hulgårdsvej 76. I 2017 blev der alene målt fra 1. sal på Bakkevej 52.

Luftforureningen i 2018: Hulgårdsvej 76 og Bakkevej 52

Når der køres ræs ses forureningsniveauer, som er 50-100 gange højere end i pauserne, hvor vinden efter lidt tid får udskiftet luften og forureningen falder til omkring 2.500 partikler pr. cm3.

Luftforureningen i 2017: Bakkevej 52

Når der køres ræs ses forureningsniveauer, der er 50-100 gange højere end i pauserne, hvor den kraftige vind udskifter luften og får forureningen til at falde til ca. 2000 partikler pr. cm3, hvilket er til de samme lave niveauer som blev målt weekenden inden racerløbet.

By |2019-11-24T21:06:56+01:007. august 2018|Artikel|0 Kommentarer

Familier trækker EU i retten – People’s Climate Case

Klimaforandringer rammer folks levebrød, hjem og krop. I Sydeuropa påvirker højere temperaturer og flere tørkeperioder landbruget, mens stigende vandstande og ændringer i snesæsonen truer levevilkårene for mennesker ved kyster og oppe i bjergene.

Nu har en række familier, der er hårdt ramt af klimaforandringer, valgt at lægge sag an mod EU ved EU-Domstolen. De mener, at EU har alt for lave mål for sænkningen af CO2-udledning. De ønsker ikke erstatning men vil have EU til at øge klimaambitionerne og anerkende, at beskyttelse mod klimaforandringer er en menneskeret.

I alt rummer sagsanlægget ti familier samt en samisk ungdomsorganisation i Sverige og kommer fra otte lande (Portugal, Frankrig, Italien, Sverige, Tyskland, Rumænien, Kenya og Fiji).

For privacy reasons YouTube needs your permission to be loaded.

Familierne kommer både fra Europa og uden for. På en tysk ø ved kysten i Nordsøen risikerer en familie at få ødelagt deres hotel og restaurant på grund af stigende vandstande. I Frankrig og Portugal påvirker stigende temperaturer familiernes landbrug. Og i Kenya bliver børnene dårlige af flere hedebølger og tørkeperioder. Samtidig har en samisk ungdomsorganisation i Sverige også lagt sag an sammen med de andre familier, da deres levevis som rensdyrhyrder er truet af ændringer i snesæsonen.

De bliver bakket op af en koalition af miljøorganisationer under Climate Action Network Europe, og Det Økologiske Råd er koordinator for indsatsen i nord. Familierne lagde sag an den 24. maj, og sagen forventes at køre cirka to år.

Advokaten Roda Verheyen fra Hamborg repræsenterer familierne. Den tyske NGO Protect The Planet betaler udgifterne, og forskere fra den videnskabelige tænketank Climate Analytics leverer den videnskabelig baggrund.

Læs alt om sagen og find de juriske dokumenter her: https://peoplesclimatecase.caneurope.org/

Vi bringer nyt om sagen løbende på hjemmesiden og Facebook.

By |2019-11-22T22:18:21+01:006. juli 2018|Artikel|0 Kommentarer

Hvordan skal vi klare os uden fosfor?

Hvordan skal landbruget kunne klare sig i en fremtid uden fosfor fra udlandet? Kan vi allerede nu forestille os et scenarie, hvor vi ikke længere skal importere fosforgødning og kan recirkulere det fosfor, vi allerede har? Vi og en række forskere dykker ned i sagen hen over to år.

Det Økologiske Råd arbejder tæt sammen med eksperter inden for forskellige fagområder. Målet med projektet er at inspirere landmænd, forskere, studerende, organisationer og politikere til at tage aktivt del i landbrugsdebatten. Vi vil forme konkrete forslag, som skal gøre det muligt at stoppe dansk fosforimport i 2030, både i kunstgødning og i foder, samtidig med at vi opfylder kravene i vores internationale forpligtigelser om biodiversitet, natur, vand og klima.

Fremtidens Landbrug er et projekt, der udvikler forskellige scenarier med fokus på synergier og holistiske løsninger. Scenarierne fokuserer blandt på at minimere det danske pesticidforbrug og skadevirkningerne på miljøet.

Fosfor-problematikken er nyeste element i projektet.

Magasin og film sætter spot på fosfor

Det dyrebare fosfor, vi henter ind fra udlandet, og som landbruget er dybt afhængigt af, løber ud mellem fingrene på os. Men det kan ændres. Magasinet Global Økologi og filmen ’Hold hus med fosfor’ ser nærmere på fosforkredsløbet og landbrugets paradoksale afhængighed af dette livsvigtige råstof.

Læs temaet om fosfor i magasinet Global Økologi herunder.

Filmen ’Hold hus med fosfor’ er produceret af Batavia Media for Det Økologiske Råd.

By |2019-11-22T21:41:51+01:004. juli 2018|Artikel|0 Kommentarer

Energibesparelser i erhverv

Potentialet for energibesparelser i erhvervsvirksomheder er stort og rigtig mange virksomheder kan realisere energibesparelser og energieffektivisere med lav tilbagebetalingstid. Derfor er det både sund fornuft og god forretning for den enkelte virksomhed i at se på, hvordan energiforbruget kan effektiviseres.

Du kan læse mere om overskudsvarme fra erhvervsvirksomheder her

Små og mellemstore virksomheder (SMV)

Energiforbruget i de små- og mellemstore virksomheder er ikke blevet kortlagt, men det skønnes, at de står for mere end 50 pct. af det samlede energiforbrug i erhvervslivet. Derfor er det vigtigt at fokusere på at få nedbragt energiforbruget hos SMV’erne, men der skal andre og nye greb til for at få dem til at interessere sig for deres energiforbrug. Udfordringen er, at omkostningerne i små og mellemstore virksomheders energiforbrug er forholdsvis lave i forhold til andre omkostninger i den enkelte virksomhed. Derfor er der typisk ikke opmærksomhed på at spare på energien i den enkelte virksomhed, og der er begrænset plads (såvel privatøkonomisk som samfundsøkonomisk) til, at der udføres egentlig rådgivning. Det er derfor nødvendigt at begrænse virksomhedernes udgifter og tid i forbindelse med identifikation og gennemførelse af energibesparelser i de mindste virksomheder.

By |2024-03-07T14:46:50+01:004. juli 2018|Artikel|Kommentarer lukket til Energibesparelser i erhverv

Overskudsvarme fra erhvervsvirksomheder

Det kan f.eks være overskudsvarme fra industrielle processer, varme fra køleanlæg i supermarkeder og spildvarme fra serverrum m.m.

Derfor er der et potentiale i at udnytte overskudsvarme og enten anvende det internt eller afsætte det til fjernvarmenettet.

Som en del af regeringens energiudspil, er der i 2018 afsat en ny pulje på 100 mio. kr., der skal gøre det mere attraktivt for virksomhederne at udnytte deres overskudsvarme. Læs mere på skatteministeriets hjemmeside.

Læs mere:

By |2019-11-18T16:07:12+01:004. juli 2018|Artikel|0 Kommentarer

Når landbruget tager klimateten

Landbruget bidrager med over 20 procent af drivhusgasudledningerne i Danmark – størstedelen kommer fra husdyrproduktionen. Samtidig er landbruget en stor energisluger, da det bruger meget brændstof til maskiner, opvarmning mm., mens det også kræver store mængder energi at producere gødning.

Heldigvis findes der mange løsninger, og landbruget kan endda være med til at gøre noget godt for klimaet. Ved dyrkning af flerårige afgrøder kan man øge kulstoflagringen i jorden. Og så kan landbruget selv producere energi via biogas.

Læs mere om klimaløsninger i vores projekt Fremtidens Landbrug. Og læs artiklen: ’Klima behøver ikke være en klods om benet’ i vores magasin Global Økologi, hvor to landmand fortæller, hvordan de har taget klimateten med vindmøller, biogasanlæg og meget andet. 

Vi arbejder også på at skubbe til de politiske beslutninger på Christiansborg, blandt andet i samarbejde med andre miljøorganisationer. Læs vores brev til Energi-, forsynings- og klimaministeren, hvor vi sammen med Greenpeace, Danmarks Naturfredningsforening og WWF peger på en række muligheder for, hvordan landbruget kan bidrage aktivt med at sænke drivhusgasudslippet.

By |2019-11-07T13:10:11+01:003. juli 2018|Artikel|0 Kommentarer

EU landbrugsstøtten skal løfte klima og miljø

Landbrugsstøtten fra EU skal skubbe landbruget i en mere bæredygtig retning. I EU-jargon’en kalder vi det at ’støtte offentlige goder’ som natur, miljø og klima.
Vi arbejder for, at miljøstøtten styrkes og bidrager til opfyldelse af mål i vandplaner, naturplaner og energi- og klimaplaner. Desværre har den seneste reform af EU’s fælles landbrugspolitik, CAP (Common Agricultural Policy) som har dannet ramme for landbrugsproduktionen siden 2014, ikke leveret varen.
Men kampen om den fælles landbrugspolitik for perioden 2021 til 2027 er allerede i gang. EU-Kommissionens lægger i deres udspil op til, at det europæiske landbrug skal omstilles for at opfylde FN’s bæredygtighedsmål og klimamålsætningerne fra Paris. De lover forstærket fokus på offentlige goder og vil støtte omstillingen til et mere miljø- og klimavenligt landbrug og bedre sundhed for dyr og mennesker.
Alle kræfter skal sættes ind på at fastholde og udbygge EU- Kommissionens gode hensigter, så den fælles landbrugspolitik for alvor kan blive en løftestang for klima, natur, miljø og biodiversitet.

Se de to debatindlæg fra Rådet For Grøn Omstilling og Nyt Europa nederst på siden.

DØR’s arbejde med EU’s landbrugspolitik støttes af EU-Nævnets Pulje B og af Velux Fonden.

By |2022-09-14T11:50:56+01:002. juli 2018|Artikel|0 Kommentarer
Go to Top