En fremtid med mindre kød og foder

Det Økologiske Råd arbejder for en regulering af husdyrproduktionen, så den negative påvirkning af klima, natur og miljø minimeres. Man kan komme langt med sådan regulering, men en begrænsning af husdyrproduktionen nødvendig, hvis naturens og miljøets tålegrænser skal respekteres. Det Økologiske Råd foreslår, at dansk husdyrproduktion baseres på dansk produceret foder, og sojaimporten skal dermed udfases. Det kan bl.a. ske, hvis vi producerer dansk proteinfoder baseret på raffinering af græs.

Det er især kødproduktionen, der belaster klima og miljø og lægger beslag på vandressourcer og landbrugsarealer. Derfor skal vi mindske produktion og forbrug af kød og mælkeprodukter i vores del af verden. En ændret diæt med mere vegetabilsk mad frem for kød er også en forudsætning for, at der på den længere bane kan produceres tilstrækkeligt med bæredygtige fødevarer til en voksende befolkning.

Hvordan brødføder vi verden?

En bæredygtig udvikling er nødvendig – både i Vesten og for smålandbrug i udviklingslandene. For verdens befolkning vokser og vil sandsynligvis passere 11 mia. mennesker i år 2100. Efterspørgslen på jord til at dyrke fødevarer, energiafgrøder og fibre vokser også, og det samme gør konkurrencen om vandet. Naturen presses tilbage på mindre og mindre plads, og klimaet og den globale biodiversitet er truet. Med den nuværende kurs vil vi aflevere en klode i betydeligt ringere tilstand til de kommende generationer.

Det Økologiske Råd arbejder med at finde løsninger til spørgsmålene: hvordan sikrer vi mad til alle nu og i fremtiden, og kan befolkningsvækst og stigende fødevarebehov gå hånd i hånd med bæredygtig udvikling?

Se undervisningsmateriale nederst på siden.

By |2023-04-25T11:56:49+01:001. juli 2018|Artikel|0 Kommentarer

Cirkulær økonomi – mellem land og by

Fordi økologerne har brug for næringsstoffer og er dermed lige nu afhængige af at bruge konventionel husdyrgødning til deres marker. Det vil de gerne stoppe med. Den manglende recirkulering af næringsstofferne bliver dermed en reel begrænsning for videre udbredelse og udvikling af økologien. Så derfor presser økologerne nu på for at få fat i husholdningsaffaldet fra byerne.

Men ønsket om en mere cirkulær økonomi kommer også fra anden side: Energistyrelsen arbejder for, at biomasse, affald og restprodukter udnyttes til en optimering af potentialerne for produktion af bioenergi som en vigtig brik i fremtidens energisystem. Derfor er der stor fokus på energiudnyttelsen af gylle fra husdyrproduktionen gennem biogasanlæg. Men hvis vi vil have mere biogas i Danmark, har vi brug for mere fast materiale til at blande med gyllen. Det kan vi få fra kildesorteret organisk husholdningsaffald (KOD) og have-parkaffald fra byerne, samt fra andet organisk affald fra industrier og servicevirksomheder. 

Og så er der kommet mere fokus på fosfor, som er en begrænset ressource og nødvendig for al fremtidig fødevareproduktion, samtidig med at tab af fosfor i den danske fødevareproduktion udgør en trussel for natur og miljø. Læs mere om det på Fremtidens Landbrug. Det er alt sammen gode grunde til at arbejde mere med at finde ud af, hvordan vi får en større recirkulering af næringsstoffer mellem land og by.

Mere energi og bedre affaldshåndtering – Projekt i Fredericia

Vi arbejder helt specifikt med kildesorteret organisk husholdningsaffald til at lave biogas i et projekt sammen med Fredericia Spildevand og Energi, Fredericia Kommune og en række forskere fra universiteterne. Projektet udføres 2018-2020. Følg med på hjemmesiden.

Dialog fjernede en uønsket regel

Tidligere er brugen af madaffald til biogas og gødning blevet bremset af en bestemt regel hos mejeribranchen. Indtil 2017 forhindrede den alle landmænd med malkekøer i at sprede gødning på deres marker, hvis det kom fra biogasanlæg, der får tilført madaffald fra husholdningerne. Mejeribranchen lavede i sin tid ordningen for at undgå skadelige stoffer fra byerne i mælken. Det blev begrundet i, at landmændene skulle kunne spore affaldet tilbage til leverandøren.

Det Økologiske Råd bidrog til at skabe dialog blandt en lang række aktører fra ministerier, landbrug og affaldsselskaber. I dag er denne begrænsning nu fjernet.

Samtidig undersøgte vi indholdet af udvalgte tungmetaller og hormonforstyrrende stoffer i det organiske materiale fra byerne. Konklusionen var, at indholdet ligger langt under grænseværdierne. Man skal dog følge udviklingen og løbende sikre, at det er de relevante stoffer, der måles for. F.eks. skal man især have fokus på plast og mikroplast.

By |2024-03-07T14:46:31+01:0029. juni 2018|Artikel|Kommentarer lukket til Cirkulær økonomi – mellem land og by

EU forbyder brug af palmeolie i dieselbiler i 2030

Som en del af en større aftale om vedvarende energi i EU, har EU i nat besluttet, at udfase brugen af palmeolie i biodiesel for helt at forbyde brugen i 2030. Miljøorganisationen Det Økologiske Råd er begejstret.

“Det er en stor sejr, at vi endelig får sat en stopper for brugen af palmeolie til biodiesel. Vi havde hellere set, at det var sket i morgen, men en udfasning frem mod 2030 er stadig ret godt,” siger Jeppe Juul, transportmedarbejder i Det Økologiske Råd. 

Brugen af palmeolie har store konsekvenser

Undersøgelser viser, at den samlede udledning af CO2 er op til tre gange højere, når der bruges palmeolie i stedet for almindelig fossil diesel. Samtidig betyder den øgede efterspørgsel efter palmeolie, at der ryddes enorme arealer af regnskov og andre følsomme naturområder. 

“Brugen af palmeolie som brændstof i EU har været dybt skadelig for vores klima og miljø, samtidig med at det har haft store konsekvenser for de indfødte folk, der har boet i de områder, hvor produktionen foregår,” siger Jeppe Juul.

I 2017 blev 51 pct. af den palmeolie EU importerer brugt til biodiesel og importeres fra lande som fx Indonesien, Columbia og Malaysia. 

Stop for bindende mål for fødevarebaserede biobrændstoffer

Samtidig er det blevet besluttet, at de eksisterende krav om at iblande 1. generations biobrændstoffer nu bliver frivilligt for medlemslandene. Dermed kan Danmark helt stoppe med at bruge  fx vegetabilske olier.

“EU tager langt om længe det fornuftige skridt, at gå væk fra fødevarebaserede biobrændstoffer som e tvungent virkemiddel. Danmark bør heltklart benytte dette og i stedetsatse på affaldsbaserede biobrændstoffer og elektrificering”, slutter Jeppe Juul

By |2019-11-24T11:51:44+01:0014. juni 2018|Artikel|0 Kommentarer

Trafikkens forurening

Alene i København dør op mod 500 mennesker af partikelforureningen fra trafikken. Til sammenligning omkommer ca. 15 i trafikulykker. Det er især forurening med ultrafine partikler og gassen kvælstofdioxid som generer sundheden. Forureningen stammer hovedsagligt fra dieselkøretøjer: Lastbiler, busser, varebiler, taxa og persondieselbiler.

Det Økologiske Råd foreslår, at alle dieselkøretøjer får påbud om lukkede partikelfiltre. Ligeledes skal tunge køretøjer have et påbud om SCR-katalysatorer. Desuden bør forureningen fra knallerter reguleres. Men i stedet for at nedbringe luftforureningen har regeringen bedt om udsættelse for EU’s grænseværdi for sundhedsskadelig kvælstofdioxid så længe som overhovedet muligt.

Miljøzoner

Miljøzoner med stramme krav til emissioner er et effektivt middel til at reducere luftforureningen. Det Økologiske Råd forsøgte i 2008 sammen med Miljøpunkt Nørrebro, DN og NOAH-Trafik at anlægge sag mod den danske stat. EU-kommissionen gav miljøorganisationerne ret i klagen og at Danmark kan sagtens overholde EU’s grænseværdier for luftforurening ved at stille krav om partikelfiltre og kørselsafgifter. Du kan læse mere om klagen og baggrunden her:

By |2019-11-22T08:22:55+01:0012. juni 2018|Artikel|0 Kommentarer

Sådan skal dansk landbrug bidrage til et mere stabilt klima

Forud for de ventede Regeringsudspil om energi- og klimaplaner har flere repræsentanter fra regeringen talt for, at landbruget skal friholdes for at bidrage til reduktionsmålsætningerne for klimagasser i 2030 – til trods for anbefalinger om det modsatte fra både Klimarådet og Det Miljøøkonomiske Råd.

Greenpeace, Danmarks Naturfredningsforening, WWF og Det Økologiske Råd har sendt et fælles brev til Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt, Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen samt til alle medlemmer af de respektive udvalg. Her presser NGO’erne på for, at landbruget allerede nu bidrager aktivt til de nødvendige reduktioner i klimagasudslip. NGO’erne peger på en række muligheder for, hvorledes det kan lade sig gøre – bl.a. ved at samtænke klimaindsatsen med det store arbejde, der allerede pågår for at reducere næringsstofbelastningen fra landbruget og det store pres på natur og biodiversitet.

By |2019-11-24T21:31:14+01:006. april 2018|Artikel|0 Kommentarer

Det Økologiske Råd henter ny direktør fra Energi- og Klimaministeriet

Den 1. maj er der skiftedag på chefkontoret i Det Økologiske Råd, når Christian Ege efter 21 år på posten går på pension. Den nye direktør bliver 43-årige Claus Ekman, der har en solid faglig baggrund inden for energi- og klimaområdet. Han kommer fra en stilling som chefkonsulent og souschef i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, og har tidligere arbejdet i Energistyrelsen, været ansat på den danske OECD-delegation i Paris samt forsket ved den europæiske organisation for højenergifysik, CERN.

”Vi er meget glade for, at det er Claus, der bliver vores nye direktør. Han har den helt rigtige faglige ballast til at kunne lede en faglig specialiseret miljøorganisation som Det Økologiske Råd. Desuden har han et solidt kendskab til de politiske processer og stor erfaring med at skabe samarbejde mellem forskellige aktører,” siger Tue Damsø, bestyrelsesformand for Det Økologiske Råd og fortsætter: ”Derfor er vi også overbeviste om, at han vil være med til at sikre, at Det Økologiske Råd også i fremtiden er en vigtig aktør og meningsdanner i debatten.”

Claus Ekman er naturligvis også meget glad for, at bestyrelsen for Det Økologiske Råd valgte at ansætte ham som ny direktør.

”Det Økologiske Råd er en stærk miljøorganisation, der igennem mange år har været med til at skabe forandringer på en lang række områder indenfor miljø og klima. Rådet bygger deres løsningsforslag på solide, faktabaserede analyser og en god forståelse for den politiske virkelighed. Det er en tilgang, der tiltaler mig meget. Jeg er sikker på, at vi sammen kan få endnu større gennemslagskraft og være med til at skabe et sundere og mere bæredygtigt samfund,” siger Claus Ekman.

By |2019-11-22T22:45:11+01:001. marts 2018|Artikel|0 Kommentarer

Jeppe Juul er ny præsident for Transport & Environment

Organisationen har kontor med 27 ansatte i Bruxelles, som arbejder for at miljø og klima gennemsyrer den europæiske transportpolitik. “Transport & Environment har på mange måder den samme tilgang til at skabe forandring, som vi har i Det Økologiske Råd; Faktabaseret og med fokus på, hvad der er nødvendigt og politisk muligt at realisere”, siger Jeppe Juul. Han vil fortsat arbejde som transportmedarbejder i Det Økologiske Råd, men vil tilbringe lidt mere tid i Bruxelles end hidtil.

Læs pressemeddelelsen fra Transport & Environment ≫ 

By |2019-11-23T23:03:48+01:0014. februar 2018|Artikel|0 Kommentarer

En national politik mod plastikforurening

Det Økologiske Råd har sammen med Plastic Change og Danmarks Naturfredningsforening lavet et katalog med input til den nationale plasthandlingsplan.

Som en opfølgning til vores katalog med input til den nationale plasthandlingsplan, er vi i samarbejde med Plastindustrien kommet til enighed om en række indsatsområder, som vi alle mener er vigtige at få med i plasthandlingsplanen.

Vi arbejder sammen med Plastic Change og Danmarks Naturfredningsforening for at få en national politik mod plastikforurening. Læs vores fælles oplæg fra 2016 længere nede på siden.

By |2019-11-24T11:24:14+01:0012. februar 2018|Artikel|0 Kommentarer

Mados og stearinlys forurener vores hjem

Hvis man ikke lukker dørene, når man steger og bager i køkkenet, lukker man ultrafine usynlige røgpartikler ud i sit hjem, som kan være skadelige. Og partiklerne spreder sig hurtigt ud i resten af huset. Faktisk begynder partikelniveauet i andre værelser at stige voldsomt allerede efter tyve til tredive sekunder. Også selv om værelserne ligger på første sal. Det gælder især i vinterhalvåret, hvor man typisk lufter sjældnere ud. Og dårligt indeklima ses ofte især i børneværelser.

Derfor har Det Økologiske Råd udviklet seks gode råd til et bedre indeklima, som man let kan følge:

  1. Luk døren til køkkenet og brug emhætte ved madlavning
    Særligt når du steger og rister. Partikelniveauet i andre værelser begynder at stige voldsomt allerede efter tyve til tredive sekunder, så husk efterfølgende også at lufte ud med gennemtræk.
  2. Undgå at bruge stearinlys eller brug dem med omtanke
    Stearinlys er en af de helt store syndere til udledning af ultrafine partikler. Som et alternativ kan du købe LED-stearinlys.
  3. Luft ud med gennemtræk mindst 3 gange om dagen
    Det er særligt vigtigt at lufte ud med gennemtræk, lige inden du lægger dig til at sove, så CO2-niveauet bliver så lavt som muligt.
  4. Lad døren stå åben til soveværelserne hele natten
    Specielt hvis I sover flere på samme værelse, er det særligt vigtigt at være opmærksom på, at der dannes mere CO2 og fugt – det kræver mere frisk luft, så hold også gerne friskluftsprækker åbne, hvis muligt. Højt CO2-indhold ses ofte i børneværelser og kan medføre, at børn vågner uoplagte og kan have sværere ved f.eks. at modtage indlæring i skolen.
  5. Undgå at tørre tøj indendørs da det skaber fugt, som bidrager til udvikling af skimmel
    Skimmelsvamp kan udvikle allergi, som kan have alvorlige helbredskonsekvenser. Tøjtørring er dog ikke et problem, hvis man i forvejen har lav luftfugtighed – typisk i betonhuse med mekanisk ventilation.
  6. Hold døren lukket til kælder og andre rum, der kan være fugtige
    Igen – fugt bidrager til udviklingen af skimmel, der kan have alvorlige helbredskonsekvenser.

– Partikelforurening fra mados og stearinlys er en ”usynlig fjende”, og hvis du ønsker at mindske partikelforurening i dit hjem, er det en rigtig god idé at følge ovenstående råd. På den måde kan du nemt skabe et bedre og sundere indeklima for dig selv og din familie, siger Lone Mikkelsen, seniorrådgiver i kemikalier fra miljøorganisationen Det Økologiske Råd.

By |2019-11-23T23:10:38+01:001. januar 2018|Artikel|0 Kommentarer

Tagboliger

Analyser fra DTU viser, at der under tagene i København faktisk er plads til 10.000 boliger og 22.000 nye københavnere. Det vurderes derved at vi ved blot at omdanne vores tomme tagrum til boliger, kan dække helt op til 22% af behovet for nye boliger i København, i perioden fra 2015-2027.

Det er et enormt potentiale.

Udover at tagboliger er fantastiske at bo i, så er de nemlig rigtig gode for byen, miljøet, klimaet og os alle sammen. Ved at udnytte de tomme kvadratmeter under tagene, fremfor at bygge nye boligområder for at imødekomme den voksende urbanisering og befolkningstilvækst i København, kan vi udnytte byens eksisterende infrastruktur, altså veje, kloakker, elektricitet og varmesystem. Dette er økonomisk godt for byen og borgerne, men i høj grad netop for miljøet og klimaet.

Tagboliger er altså et vigtigt værktøj i arbejdet for en hurtig og bæredygtig grøn omstilling af samfundet. Derfor har vi udfærdiget en inspirerende publikation der kan hjælpe alle der overvejer, at omdanne deres tomme tagrum til moderne boliger.

Publikationen vil forhåbentlig kunne give dig inspiration og motivation til, at få gjort noget ved overvejelserne og tage fat på projektet. Og ikke mindst give dig hjælp til, at komme godt i gang.

Det er også muligt at bestille og få tilsendt publikationen ganske gratis hos Grundejernes Investeringsfond.

By |2024-03-07T14:45:42+01:0013. november 2017|Andet, Artikel|Kommentarer lukket til Tagboliger
Go to Top