Det kan bidrage med:

• Et supplement til CO2 reduktion
• Regulering af dieselmotorer
• Regulering af brændefyring
• God samfundsøkonomi ved BC reduktion

Et supplement til CO2 reduktion

BC har en kortere levetid (dage til uger) i atmosfæren end drivhusgasser. Derfor vil en reduktion af BC emission give hurtigere respons end en reduktion i for eksempel CO2 med en levetid på ca. 100 år. På grund af BCs opvarmende effekt på klimaet vil en regulering kunne bidrage til at holde den globale temperaturstigning på under 2˚C. Samtidig vil en reduktion mindske de skadelige sundhedseffekter forbundet med partikel- og BC forurening. Men selvom mindre BC vil resultere i mindre opvarmning, kompliceres det hele af de andre partikler, som BC oftest udledes sammen med. Disse partikler har en kølende effekt på klimaet, da de reflekterer solens stråling tilbage til rummet. At reducere BC vil således også reducere partikler med en kølende effekt, og måske udligne klimagevinsten ved BC regulering eller endda bidrage til yderligere opvarmning. Usikkerheden herom er stor og omfanget af påvirkning fra andre partikler er ydermere varierende for de forskellige udledningskilder. En regulering af BC alene vil ikke kunne løse jordens klimaproblemer. Det vil stadig være nødvendigt at reducere udledningen af drivhusgasser for at realisere målet om en temperaturstigning på under 2˚C. Dog kan en BC reduktion give lidt tid til at løse CO2problemet, og kan derfor være et nødvendigt supplement til CO2 reduktion.

Uanset fra hvilken kilde BC udledes samt med hvilke andre partikler, er sundhedsgevinsten stor ved en reduktion af BC og en væsentlig grund til at reducere udledningen af BC. Mindre BC vil resultere i en renere luft og mindske risikoen for alvorlige luftvejs lidelser, kræft og hjertekarsygdomme som følge af luftforurening.

Regulering af dieselmotorer

Et af de områder, hvor der igennem flere år har været regulering af BC, er dieselmotorer. Af tabel 1 fremgår det, at nye køretøjer (Euro 5 og 6) har en markant lavere emission end ældre biler (Euro 3), idet nye dieselbiler i dag forsynes med partikelfiltre. Disse filtre fjerner over 99 % af partiklerne så længe filtrene er funktionelle.
Euronomerne (Euro) er fælles EU krav til, hvor meget nye køretøjer må forurene. Men til trods for en øget regulering er reduktionen af partikler i praksis lavere end Euronomernes reduktion. Dette skyldes, at køretøjer godkendes under forhold, som ikke svarer til de lave hastigheder i byerne samt at obligatoriske bilsyn ikke måler antallet af partikler i udstødningen og derfor ikke opdager defekte og afmonterede filtre.[9] Men andelen af BC i forhold til kølende partikler og gasser i diesel emission er forholdsvis stor, hvilket betyder, at den totale effekt ved regulering af BC fra dieselemission reducerer den menneskeskabte opvarmning.[1, 12]

Regulering af brændefyring

Selvom der i dag sælges nye miljømærkede brændeovne, er udledningen af partikler per energienhed fra en sådan ovn stadig 20 gange højere end udledning per energienhed fra en euro 5 lastbil uden filter, se figur 4 under afsnittet “Udledning af black carbon”. Derudover er levetiden af brændeovne høj (30-50 år), hvilket betyder, at mange husstande stadig fyrer i gamle ovne, selvom teknologien er forbedret. Ydermere er brændefyring steget over de sidste 15 år og bidrager til ca. 60% af Danmarks BC emission.[3, 4] Det er derfor væsentligt at regulere udledningen fra brændefyring, hvis Danmark skal nedbringe sin udledning af BC.

God samfundsøkonomi ved BC reduktion

Flere uafhængige analyser i både Danmark og udlandet har vist, at der er god samfundsøkonomi ved at reducere luftforurening. Omkostningerne ved sygdom og død som følge af forurening er større end omkostningerne forbundet med rensning af luften, hvilket resulterer i en samfundsøkonomisk gevinst.[9]

Noter:

• 1. Bond, T.C., et al., Bounding the role of black carbon in the climate system: A scientific assessment. Journal of Geophysical Research: Atmospheres, 2013. 118(11): p. 5380-5552 DOI: 10.1002/jgrd50171 http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1002/jgrd.50171/abstract 
• 3. Winther, M. and O.-K. Nielsen, Technology dependent BC and OC emissions for Danmark, Greenland and the Faroe Islands calculated for the time period 1990–2030. Atmospheric Environment, 2011. 45(32): p. 5880-5895. DOI: 10.1016/j.atmosenv.2011.06.066 http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S135223101100690X 
• 4. Christensen, J., et al., Luftforurening med partikler – et sundhedsproblem. Hovedland, 2009: p. 1-114. http://www2.dmu.dk/Pub/MB14.pdf 
• 9. Press-Kristensen, K., Trafikkens Forurening – med fokus på partikler, kvælstofoxider og EU regulering. Det Økologiske Råd, 2013: p. 1-35. http://issuu.com/ecocouncil/docs/trafikken_forurening_2014?e=5904938/7246486 
• 12. Kopp, R.E. and D.L. Mauzerall, Assessing the climatic benefits of black carbon mitigation. PNAS, 2010. 107: p. 11703-11708. DOI: 10.1073/pnas.0909605107 http://www.pnas.org/content/107/26/11703.abstract 

Tre processer er opsummeret nedenfor:

• Absorption af solens stråling i atmosfæren
• Deponering på is og sne
• Vekselvirkning med skyer

Absorption af solens stråling i atmosfæren

Når BC absorberer solens stråling, forhindres sollyset i at blive reflekteret tilbage til rummet enten via jordens overflade eller skyer. Dette resulterer i en opvarmning af luften omkring BC og dermed en opvarmning af atmosfæren. Derudover vil BCs sorte farve mørkne jorden set fra rummet, hvilket vil reducere refleksionen af sollys. Det er absorptionen af solens stråling, som er den mest velforståede klimaeffekt ved BC og samtidig BCs største bidrag til opvarmning af jorden.[1]

Deponering af is og sne

Når BC udfælder fra atmosfæren, vil noget deponere på is- og sneoverflader og gøre disse mørke. Dette øger overfladens absorption af sollys og opvarmer isen og sneen. Efterhånden som temperaturen stiger og isen/sneen smelter, vil et mørkere underlag i form af jord og vand blive frilagt og absorptionen af sollys forstærkes yderligere. På denne måde sker der en reduktion i jordens reflektivitet af sollys gående fra lys til mørk overflade resulterende i global opvarmning. BC fremskynder således afsmeltning af Arktis og andre af verdens is- og sneområder, en selvforstærkende proces. Men det er ikke al BC udledning, som har samme effekt på Arktis. Jo tættere udledningskilden er på Arktis desto større deponering på Arktis grundet BCs korte levetid. Udledning fra de nordlige lande har derfor langt stærkere effekt på Arktis i forhold til udledning fra for eksempel Cypern. Dette er vigtigt at have i betragtning, når man snakker regulering af BC. Anvendelsen af kvoter er som eksempel ikke en god løsning, da BC fra den enkelte kilde forårsager en mere regional effekt i forhold til den globale effekt ved CO2 udledning.

Vekselvirkning med skyer

BCs vekselvirkning med skyer er meget kompleks, og det er derfor svært at estimere en samlet effekt. Man opdeler interaktionen med skyer i to forskellige processer; den semi-direkte effekt og den indirekte effekt. Når BC absorberer solens stråling påvirkes temperaturstrukturen af atmosfæren, hvilket har en effekt på skyer, kaldet den semi-direkte effekt. Alt efter om BC partiklerne er placeret over, i eller under skydækket vil effekten på skydækket være enten mindskende eller forstærkende. BC kan ved absorption opvarme skyen, så denne fordamper; en opvarmende effekt. BC kan også øge konvektionen af fugt fra jorden og op i atmosfæren, hvilket bidrager til flere skyer; en kølende effekt. Derforuden har det betydning ved hvilken højde i atmosfæren BC er placeret samt ved hvilken type af skyer.
Den indirekte effekt omhandler BCs evne til at danne vanddråber i atmosfæren og dermed påvirke skyers reflektivitet og levetid. Hvis BC skal danne vanddråber i atmosfæren, skal vandmolekyler kunne kondensere på partiklernes overflade, hvilket kræver, at partiklerne er tilstrækkeligt store samt hygroskopiske (vandsugende). Da BC er hydrofobt (vandafvisende), er evnen til at danne vanddråber ikke særlig god. Men som beskrevet i afsnittet “Hvad er black carbon”, vil BC ofte være coatet med andre mere hydrofile (vandelskende) stoffer, hvilket øger dannelsen af vanddråber væsentligt. Jo flere partikler en sky indeholder, desto flere små vanddråber kan der dannes. Dette resulterer i en større overflade af vanddråber og en øget reflektivitet af sollys tilbage til rummet; en kølende effekt. Derudover forlænges skyens levetid i atmosfæren resulterende i mindre nedbør. BCs mørke farve vil trods mange vanddråber mørkne skyen set fra rummet, hvilket kan mindske den øgede reflektivitet. Der er dog stor usikkerhed forbundet med BCs evne til at danne vanddråber samtidig med, at der stadig er stor usikkerhed i forståelsen af skyers generelle indflydelse på klimaet.

BCs Global Warming Potential på en 100 årig periode (GWP100) med CO2som reference er på 200-2000. Det vil sige, at 1 kg BC har samme opvarmende effekt som 200-2000 kg CO2. Selvom BC både har en opvarmende og kølende virkning på klimaet, konkluderer den seneste forskning, at den opvarmende effekt er størst og større end hidtil vurderet. Dette betyder, at BC med en estimeret klimaeffekt på +1,1 W/m2, forventes at være den næst vigtigste årsag til global opvarmning; kun CO2 har en større effekt estimeret til +1,56 W/m2. Men usikkerheden i BCs klimaeffekt er stor fra +0,17 til +2,1 W/m2, hvilket primært skyldes den store usikkerhed i forståelsen af BCs interaktion med skyer. Det hele kompliceres yderligere ved at BC som regel udledes sammen med andre gasser og partikler med en kølende effekt på klimaet.

Deponering i luftvejssystemets yderste forgreninger

I litteraturen ligestilles sundhedseffekterne ved BC med dem forbundet med partikler med en diameter under 2,5 µm. Partikler med en diameter under 2,5 µm kaldes fine partikler og kan på grund af deres lille størrelse transporteres dybt ned i luftvejssystemet helt til bronkierne og alveolerne; nogle af luftvejssystemets yderste og fineste forgreninger.[4] Dette kan blandt andet øge risikoen for luftvejslidelser i form af blandt andet vejrtrækningsproblemer, astma og lungekræft og via transport til blodet også forårsage blodpropper og hjertekarsygdomme. Derudover kan partikelforurening give øjne, næse og hals irritationer samt have en indvirkning på forplantningssystemet.[7]
Studier har vist, at der er en statistisk signifikant sammenhæng mellem partikelforurening og dødelighed.[8] Man har gennem flere årtier kendt til de negative helbredseffekter forbundet med partikelforurening. “The British smoke” i 1952 indhyllede London i sod fra en øget afbrænding af kul på grund af en kold vinter. Dette fik dødstallet til at stige som følge af indånding af blandt andet sodpartikler.[7]

For tidlige dødsfald

De seneste estimater fra EU Kommissionen viser, at over 80% af Europas byer er forurenet med sundhedsskadelig luft. Dette resulterer i ca. 400.000 for tidlige dødsfald i EU om året samtidig med, at mange millioner får alvorlige sygdomme og lidelser.[9] Projekter støttet af Kommissionen viser, at den forventede europæiske levetid forkortes med 8,6 måneder per person.[7] I Danmark ligger antallet af for tidlige dødsfald på 2.700-3.200 om året grundet luftforurening.[10] Til sammenligning omkommer under 200 mennesker i trafikuheld årligt i Danmark.[11]
Nye beregninger foretaget af Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) viser, at antallet af for tidlige dødsfald, som følge af privat indenlandsk brændefyring, er på 200-250 om året i Danmark (700-750 i EU). Dette udgør altså 8% af det samlede antal af for tidlige dødsfald. Da størstedelen af luftforureningen i Danmark ca. 75% skyldes forurening fra udlandet, udgør indenlandsk brændefyring ifølge DCE ca. 30% af de for tidlige dødsfald relateret til alle danske kilder.[10]

Noter:

• 4. Christensen, J., et al., Luftforurening med partikler – et sundhedsproblem. Hovedland, 2009: p. 1-114 http://www2.dmu.dk/Pub/MB14.pdf 
• 7. Hvert åndedrag vi tager. Bedre luftkvalitet i Europa. Det Europæiske Miljøagentur, 2013: p. 1-70 http://www.eea.europa.eu/da/publications/miljosignaler-2013-hvert-andedrag-vi-tager 
• 8. Dockery, D.W., et al., An Association between Air Pollution and Mortality in Six U.S. Cities. N. Engl. J. Med., 1993. 329: p. 1753-1759. DOI: 10.1056/NEJM199312093292401 http://www.nejm.org/doi/full/10.1056/NEJM199312093292401 
• 9. Press-Kristensen, K., Trafikkens Forurening – med fokus på partikler, kvælstofoxider og EU regulering. Det Økologiske Råd, 2013: p. 1-35. http://issuu.com/ecocouncil/docs/trafikken_forurening_2014?e=5904938/7246486 
• 10. Voigt, S., Privat brændefyrings bidrag til helbredsskader fra luftforurening. www.dce.au.dk, 2012. http://dce.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/privat-braendefyrings-bidrag-til-helbredsskader-fra-luftforurening/ 
• 11. Danmarks Statistik, Færdselsuheld. http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/trafikulykker/faerdselsuheld.aspx 

Flytrafik giver en markant partikelforurening både tæt på medarbejderne ved flyene, inde i lufthavnen og i boligområder omkring lufthavnen.

Jetbrændstof indeholder op til 100 gange mere svovl end vejdiesel, og der brændes enorme mængder brændstof af ved afgang.

Derfor er det ingen overraskelse, at der er forurening omkring lufthavne, hvilket er dokumenteret i en række internationale undersøgelser. Vi har arbejdet tæt sammen med Københavns Lufthavn, Aalborg Lufthavn og 3F Kastrup for at nedbringe luftforureningen og har i den forbindelse forestået en lang række målinger af luftforureningen. De fleste målinger har dog haft fokus på arbejdsmiljø inde i lufthavnen. Der er ikke udført detaljerede målinger udenfor lufthavnen.

Rådet for Grøn Omstillings arbejde med at reducere luftforureningen fra trafik finansieres via samarbejdsprojekter.

Alle målinger i lufthavne udføres som rekvireret arbejde og holdes fortroligt, såfremt det ønskes.

Læs mere om vores målinger af forurening i lufthavne her