Artikel bragt i Politiken den 13. oktober 2019, Af Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver med speciale i luftkvalitet ved Det Økologiske Råd. Han er uddannet miljøingeniør med en Ph.d. fra DTU og har HD(A) fra SDU.

Vi flyver mere og mere. Videomøder giver ikke samme nærhed som traditionelle forretningsmøder ansigt til ansigt. Og Lalandia kan bare ikke hamle op med sydens sol. Det vidner lufthavnenes passagerrekorder tydeligt om. Ikke bare danskerne er ramt af rejsefeber. Det er en global trend, der følger med stigende velstand og flere samt billigere flyruter. En hurtig søgning viser, at jeg kan flyve København-London tur-retur for 229 kroner.

Flytrafikken er ansvarlig for 3-5 procent af den menneskeskabte globale opvarmning. Under halvdelen af dette skyldes CO2-udledning, mens resten er forårsaget af jetstriber og udledning af kvælstofoxider (NOx) i stor højde. Hvis der ikke gøres en målrettet indsats for at nedbringe flyenes klimabelastning, kan flyene i 2050 bidrage til over 20 procent af den menneskeskabte globale opvarmning.

Hos Det Økologiske Råd får vi rigtig mange henvendelser fra folk, der ønsker at reducere klimabelastningen fra deres flyrejser. Eneste sikre måde er at lade være med at flyve, men det er ikke altid muligt. I en ideel verden opkrævede EU bare en fast afgift på flybrændstoffet svarende til det, en reel klimakompensation koster, og investerede pengene i kontrollerede reelle klimaprojekter i fattige lande og udvikling af renere fly. For heller ikke mere energieffektive fly og renere brændstoffer er lige om hjørnet. Men mens vi venter på politikerne og teknologien, er der dog flere muligheder for selv at handle. Man kan tilkøbe renere biobrændstoffer hos nogle flyselskaber eller finde kompenserende projekter.

Sådan gør du
At finde rejsens klimabelastning er en udfordring. Her skal man huske, at de fleste flyselskaber kun oplyser flyrejsens CO2-belastning, men ikke den fra jetstriber og NOx. Derfor anbefaler vi i Det Økologiske Råd at bruge den tyske hjemmeside Atmosfair.de til at beregne den samlede klimabelastning.

Her er en række muligheder og faldgrupper, hvis du ønsker at klimakompensere:

Første mulighed: Fortsat flere flyselskaber (SAS, KLM og Lufthansa) tilbyder passagererne at tilkøbe iblanding af biobrændstoffer baseret på affald, f.eks. brugt fritureolie, og SAS oplever stigende interesse. Om nogle år kan biobrændstofferne erstattes af såkaldte elektro-fuels, der er produceret via elektricitet fra vind- og solenergi. For at undgå opvarmende effekt fra jetstriber og NOx er flyene dog nødt til at flyve lavere. Tilkøb af renere flybrændstoffer er med til at fremme grøn omstilling af flytrafikken.

Anden mulighed: Klimakompensation for flyrejser, hvor man selv eller via flyselskabet investerer penge i projekter, der optager en mængde CO2 svarende til klimabelastningen fra flyrejsen, får fortsat mere opmærksomhed. Kritikerne mener, at det er at købe aflad og derved købe mulighed for fortsat at forurene. Fortalerne mener, at flytrafikken er kommet for at blive, og at gode kompensationsprojekter er bedre end ikke at gøre noget.

Faldgruber: Hvis man klimakompenserer, ændrer man ikke flysektorens stigende klimabelastning, og det er derfor heller ikke et argument for at flyve løs. Samtidig skal klimakompensationen være reel. Her skal man virkelig holde tungen lige i munden.
Vælges skovrejsningsprojekter som kompensation, skal man sikre, at projektet gennemføres, og at der genplantes, hvis træer går ud. Samtidig skal de plantede træer optage CO2, der svarer til klimabelastningen fra flyturen inden for 3-5 år, så der hurtigt fjernes CO2 fra atmosfæren, og man undgår problematisk opkoncentrering af CO2.

Skovrejsningen skal desuden være ud over det, der alligevel ville være plantet, og skoven må naturligvis ikke fældes, med mindre træet bruges i bygninger, og skoven genplantes. Endelig skal dobbelttælling undgås: Hvis der plantes skov på danske marker, vil den danske stat automatisk også indberette skovens CO2-optag i det nationale klimaregnskab, så det tælles med to steder. Lignende udfordringer gælder andre kompensationsprojekter.

En af løsningerne er at investere i skovrejsningsprojekter i ulande uden egne klimaforpligtelser, f.eks. i Etiopien. Her kan skovrejsning også bidrage til f.eks. øget biodiversitet og erosionssikring. Til gengæld kan der være større risiko ved projekter i ulande grundet politisk uro, ustabilt klima, mangelfuld kontrol mv.

Udbydere: Ved køb af skovrejsning via hjemmesiden GoldStandard.org minimeres risikoen for, at projekterne ikke giver den ønskede effekt.

Der kan også opnås troværdige klimakompensationer via Atmosfair. Både Atmosfair og Gold Standard oplever en eksplosivt stigende interesse for at kompensere.

Pris: Selv om man medregner den samlede klimabelastning fra CO2, jetstriber mv., og der købes de dyreste klimakompensationer, er ekstraprisen normalt kun få procent af rejsens samlede pris (fly, mad, taxi, hotel, oplevelser mv.).

Klimakompensation må selvfølgelig ikke blive en undskyldning for ikke at reducere vores CO2-udslip.
Vi har alle et ansvar. Vi er den første generation, der ser konsekvenserne af globale klimaforandringer, og den sidste generation, der for alvor kan gøre noget ved dem.