Hvor var klimahensynet blevet af på borgermøde om havvindmøller?

Borgere og byer, der engagerer sig og giver plads til vedvarende energi, skal anerkendes for at tage et vigtigt klimaansvar. Men på borgermødet om de omstridte havvindmøller i Jammerland Bugt var det slet ikke en del af samtalen.

Hvorfor ender mange borgermøder om nye vindmølle- og solcelleparker med tilhørere, der i frustration lægger armene over kors og ryster på hovedet? Hvad er der ved konstellationen af disse energiprojekter, der gør, at de ikke får opbakning? Hvordan forankrer man den grønne omstilling? Disse spørgsmål er der nok mange i branchen, der grubler over. Ifølge forskere og politikere står lokal modstand mange steder i vejen for omstillingen fra fossil til vedvarende energi.

For nogle uger siden var jeg til et borgermøde i Kalundborg, hvor der ikke just var god stemning omkring planerne om at opstille 16 store vindmøller i Jammerland Bugt. European Energy havde sammen med Energistyrelsen, Miljøstyrelsen og en rådgiver indbudt borgere til information om projektet og præsentation af miljøkonsekvensrapportens vurderinger. Der var mange spørgsmål og kommentarer, der handlede om bekymringer for påvirkningen af det allerede pressede havmiljø, fuglene, marsvinene, de visuelle gener, tab af ejendomsværdi – og om den lange proces, projektet har været igennem siden det første gang blev foreslået i 2012. Mange af disse frustrationer og bekymringer for det lokale er helt forståelige. Og moderator Laila Kildesgaard gjorde sit for at styre forløbet og give folk god taletid. Oplægsholderne prøvede på bedste vis at forklare og svare, som for eksempel Tobias Grindsted fra Energistyrelsen, der har godkendt forundersøgelsesrapporten. På trods af det, var budskabet fra borgerne klart: ikke i vores bugt.

Mangel på klimafokus
Efter borgermødet står jeg tilbage med en undren. I dette konkrete tilfælde, men også i forhold til, hvad jeg hører om andre borgermøder, virker klima og klimaengagement til at være fraværende. Det er ikke en del af samtalen. Borgere og lokalsamfund, der omstiller til renere energi, tager et vigtigt klimaansvar. Hvorfor sætter man ikke fokus på den gevinst, værdi og anerkendelse, der bør være, når borgere og byer engagerer sig og finder plads til vedvarende energi i deres nærområde?

Kalundborg Kommune har tidligere inddraget borgere i overvejelserne om vedvarende energi i området. I forbindelse med projektet Fremtidens Grønne Energi og Borgerne deltog cirka 100 repræsentativt udvalgte borgere til en workshop. Ifølge en sammenfatning af projektet var der stor opbakning til møllerne, der blev debatteret på borgermødet: “Store vindmøller skal især opføres på havet, og planerne om en havvindmøllepark i Jammerland Bugt bør gennemføres.”

Men til borgermødet i april var ingen af disse mennesker på scenen og forklare hvorfor. Der var heller ingen lokale virksomhedsledere eller politikere til stede for at fortælle om, hvordan de store mængder grøn strøm kan være en gevinst for byen, eller hvilken værdi det kan have at være en by, der handler for klimaet. Og nu har Kalundborg Kommune i et høringssvar orienteret om, at de ikke støtter op om vindmølleprojektet.

Ejerskab betyder noget
Andre steder i landet lykkes det at få lokal opbakning til større projekter. Ejerskab og lokalt initiativ ser ud til at gøre en forskel.

Ved Thyborøn er en stor vindmølle ved at blive sat op med lokal opbakning. Den er ejet af et vindmøllelaug bestående af knap 2800 lokale andelshavere. I Tønder og Lemvig Kommune har man god erfaring med lokalt ejerskab på for eksempel 40-50 procent af VE-anlæg. I projektet i Jammerland Bugt bliver borgerne tilbudt noget mindre: 20 procent. Jeg hørte ikke nogen spørge interesseret ind til dette på borgermødet. Men en borger nævnte, at han bedre kunne bakke op om projektet, hvis det var ejet af et dansk energiselskab, frem for det internationale Total Energies, der på sigt skal overtage majoriteten i havvindmølleparken.

God energi i det borgerdrevne
Når vi ser på de projekter, hvor borgere selv sætter gang i omstillingen i deres lokalsamfund, er der et helt andet engagement og positiv energi. I Brenderup og Hunderup-Sejstrup virker borgere stolte af at have etableret fællesejet solcelleanlæg. Landsbyer foreslår grøn fælles nærvarme for at komme af med olie- og gasfyr. Rundtom i landet popper det op med borgerdrevne energifællesskaber. Og på Bornholm ønsker en gruppe borgere og lokale virksomheder at sætte 9 vindmøller op ud for kysten.

For folkene bag projekterne handler det om at gøre noget i fællesskab for klimaet. De får også ejerskab og er en del af løsningen. Der kan være en økonomisk gevinst ved det. Og så tænker de også på byens fremtid. De ved, hvor vigtigt et stærkt fællesskab er, for at folk bliver boende i deres landsbyer. Klimaprojekter kan vise, at borgerne i byen tænker fremad. Hvis en by for eksempel får skiftet olie- og gasfyr ud med en fælles grøn varmeforsyning, kan det måske tiltrække nye og yngre tilflyttere til byen. Den del er også på spil mange steder i landet.

Kunne man lære noget fra disse borgerdrevne projekter og den gode energi, de skaber? Kunne man fra start af gå sammen med borgere i området og designe de større projekter i fællesskab? Kunne det være en idé at koble de større projekter til de energifællesskaber, der bliver etableret disse år, og som har brug for ressourcer og støtte?

I Tønder har de lanceret projektet ’En hver by tæller’ og prisen ’Årets klimaby’. Også KL uddeler hvert år deres klimapris. Det er godt tænkt. Vi har i det hele taget brug for at fokusere mere på de lokalsamfund, der tager et klimaansvar, og give dem anerkendelse, så andre bliver inspireret til at gå i gang.

Dette debatindlæg er blevet bragt i Klimamonitor 24/5 2024

By |2024-05-24T13:54:06+01:0024. maj 2024|Debatindlæg|Kommentarer lukket til Hvor var klimahensynet blevet af på borgermøde om havvindmøller?
Læs mere

Ti organisationer til finansministeren: Intensiver tempoet og skalaen af grønne offentlige indkøb i Danmark

Klimaforandringer, presset på biodiversiteten og Jordens ressourcer er uden tvivl nogle af vores tids største udfordringer og muligheder. Vores økonomiske system og forbrugsmønstre har direkte indflydelse på disse udfordringer, og offentlige indkøb spiller en nøglerolle i at forme disse forhold.

Det offentlige indkøb er på 448 milliarder kroner årligt og udgør knap 16 procent af BNP i Danmark. Det betyder også, at det offentlige indkøb har en enorm indflydelse på markedet og kan være en drivkraft for grøn omstilling. Det kan gøres ved at prioritere for eksempel krav og konkurrence om grønne løsninger, totalomkostninger og cirkulær økonomi i offentlige udbud. Men der er også behov for centralt at skabe et fælles sprog og tilgang til offentlige indkøb, hvis udviklingen og udbredelsen af grønne og cirkulære løsninger skal fremmes.

Derfor er Dansk Erhverv, Dansk Industri, Rådet for Grøn Omstilling, Concito, Miljømærkning Danmark, Danmarks Naturfredningsforening, FSC DK, Den grønne ungdomsbevægelse, Klimabevægelsen og Etisk Handel Danmark gået sammen i et fælles opråb til finansministeren.

Klimarådet vurderer i deres analyse fra 28. november 2023, at den eksisterende tilskyndelse til at nedbringe klimaaftrykket fra offentlige indkøb ikke er stor nok til for alvor at reducere aftrykket, og at der derfor er behov for yderligere tilskyndelse til handling på området. Den analyse deler vi. Grønne hensyn bør være en fast og integreret del af alle offentlige indkøb. Der er allerede mange gode initiativer, der trækker offentlige indkøb i en mere grøn retning. Som eksempler kan nævnes strategien for grønne hospitaler, regionale reduktionsmål og grønne kriterier i udbud. Det skal alle de, der står bag, have ros for. Men vi har brug for at komme langt højere op i tempo og skala, og det kræver et endnu tydeligere politisk mandat fra regeringen med klare mål. De offentlige indkøbere skal have den nødvendige, politiske ledestjerne og opbakning, som giver dem mulighed og forudsætninger for at købe mere grønt ind. Det er efter vores vurdering vigtigst at sætte ind med krav og mål for at styrke det ledelsesmæssige og organisatoriske fokus, som kan sikre den nødvendige handling, så alle offentlige indkøb fremadrettet inkluderer klima- og miljøhensyn.

Derfor denne fælles appel til, at regeringen fremskynder arbejdet med en national strategi for grønne offentlige indkøb, som mindsker trykket på klima og natur samt styrker samarbejdet mellem offentlige ordregivere og de private virksomheder om en grøn omstilling.

Debatindlægget er blevet bragt i Berlingske den 6. maj 2024. Afsenderne er: 

Morten Jung er markedschef for Dansk Erhverv, Morten Højer er politisk direktør i Dansk Industri, Bjarke Møller er direktør for Rådet for Grøn Omstilling, Martin Fabiansen er direktør i Miljømærkning Danmark, Christian Ibsen er direktør i Concito, Lars Midtiby er direktør for Danmarks Naturfredningsforening, Nanna Callisen Bang er direktør i Etisk Handel Danmark, Søren Dürr Grue er direktør for FSC DK, Frederikke Roland Sandby er sekretariatsleder i Klimabevægelsen, og Elise Sydendal er klimaaktivist fra Den grønne ungdomsbevægelse

By |2024-05-06T11:03:01+01:006. maj 2024|Debatindlæg|Kommentarer lukket til Ti organisationer til finansministeren: Intensiver tempoet og skalaen af grønne offentlige indkøb i Danmark
Læs mere

Dansk Erhverv og RGO: Afblæs kampråbet – klimaet og naturen er ikke hinandens modsætninger

Debatten om det åbne land har i mange år været en skyttegravskrig mellem landbrugets og naturens fortalere, der umuliggjorde fælles langsigtede løsninger. Den skyttegravskrig skal ikke rykke over til klimaløsninger som vedvarende energi og natur, som Danmarks Naturfredningsforening bidrager til i tirsdagens artikel fra Berlingske ved at tale en konflikt op som slet ikke er nødvendig, hvilket gentagne samarbejder mellem foreningen og opstillere af grøn energi da også viser.

For det første er det vigtigt at få proportionerne på plads, inden vi ringer med alarmklokkerne. Hvis den politiske ambition om at firdoble vedvarende energi på land skal opnås for at bidrage til uafhængighed af russisk gas, er der behov for blot 0,8 pct. yderligere areal til vedvarende energi. Der er dermed langt fra tale om en omkalfatring af vores åbne landskaber. Med 2 pct. beskyttet natur i Danmark og behov for i alt 1,3 pct. areal til vedvarende energi, er det ikke de to interesser, der skal kæmpe kampen om det åbne land.

Lovforslaget om energiparker åbner op for, at den grønne strøm produceret på vindmøller eventuelt kan bruges til at producere grønne brændstoffer, der kan reducere udledninger fra sektorer, som ellers er meget vanskelige at omstille, såsom flytrafik, skibsfart og den tunge industri. Hvis produktionsfaciliteter til Power-to-X kan placeres i sammenhæng med energianlæggene kunne vi undgå at transportere strømmen fra vindmøller i Vestjylland i højspændingsmaster over lange afstande. Det gør dog Danmarks Naturfredningsforening bekymrede for en ”industrialisering af det åbne landskab”. Men vi skal passe på med skræmmebillederne. Det bliver et fåtal af energiparkerne, der får tilknyttet PtX-produktion, da det udover adgang til vedvarende energi kræver adgang til store mængder rent vand, biogen CO2 og ikke mindst fjernvarmenet, så overskudsvarmen kan udnyttes. Langt de fleste energiparker vil bestå af vindmøller og solceller, som udviklere og Danmarks Naturfredningsforening tidligere har vist kan kombineres med genopretning af naturområder.

Energiparkerne skal være større og sammenhængende områder. Det giver god mening for at få skala i den grønne strøm, der skal elektrificere vores samfund. For at få større områder i spil, giver lovforslaget udvidet mulighed for at dispensere fra regler, der forhindrer vindmøller og solceller i at blive opført i en vis afstand fra kirker, gravhøje, skovbryn og søer. Disse regler beskytter primært landskabet, så der fx er frit udsyn fx til en kirke. Der kan være vigtige naturbeskyttelseshensyn, og derfor er det også godt, at dispensationerne kun gives efter en konkret vurdering fra sag til sag. Hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling og lære at leve inden for de planetære grænser, kræver det benhård prioritering. Vi skal ikke gå på kompromis med biodiversiteten, men landskabelige hensyn må følge med tiden og til en vis grad vige tillade den nødvendige grønne energiproduktion, så vi kan blive uafhængig af russisk gas og få nedbragt klimabelastningen.

Naturbeskyttelsen og vedvarende energi skal ikke være hinandens modsætninger. Derfor er vi også glade for Danmarks Naturfredningsforening uden for debatsektionerne laver gode samarbejder med opstillere af grøn energi om biodiversitetstiltag som led i opførslen af energianlæggene. Det gavner både natur, klima og vores energiuafhængighed, når branchen og naturorganisationen finder fælles løsninger. Så derfor opfordrer vi Danmarks Naturfredningsforening til at afblæse kampråbet og finde fredspiben frem, så vi kan skabe et åbent land, der både hjælper natur og klimaet uden afhængighed af russisk gas.

Afsenderne af dette debatindlæg er Bjarke Møller, direktør for Rådet for Grøn Omstilling, og Ulrich Bang, der er underdirektør for klima, energi og miljø i Dansk Erhverv.

Det er blevet bragt i Klimamonitor 6. maj. 2024.

By |2024-05-06T10:19:31+01:006. maj 2024|Debatindlæg|Kommentarer lukket til Dansk Erhverv og RGO: Afblæs kampråbet – klimaet og naturen er ikke hinandens modsætninger
Læs mere

Giv solceller og vindmøller lov til at stå på lavbundsjorde og i skove

Der er behov for at udnytte det danske areal bedre, end vi gør i dag. Selvom målet om at firdoble vedvarende energi på land kun kræver yderligere 0,8 procent af Danmarks areal, skal der findes områder med de rette vejrforhold, god placering i forhold til elnettet og naboer og i tæt samarbejde med de landmænd, som ofte ejer jorden. Derfor skal vi blive bedre til at bruge vores sparsomme areal smart og med flere muligheder i en multifunktionel anvendelse. Reglerne i dag er et udtryk for en siloopdeling, hvor skov- og lavbundsprojekter tænkes separat fra vedvarende energi. Det gør det svært at kombinere solceller med lavbundsjorder og vindmøller i skovene. Vi kan få meget mere ud af Danmarks areal, hvis vi vinker farvel til silotænkningen.

Regeringen har planer for dansk jord

Med regeringens ambitioner om 250.000 hektar skov, en ambition om udtagning af 100.000 hektar lavbundsjorde samt et ønske om grundvandsparker og styrket biodiversitet er der brug for, at vi kan anvende vores areal klogt og effektivt. Ved at skabe sameksistens i vores brug af arealerne, kan bierne i visse tilfælde leve sammen med solcellerne, og skovdriften kan fortsætte, samtidig med at vindmøllerne snurrer over trætoppene. Vi bakker derfor op om opfordringen fra den nationale energikrisestab Nekst, nedsat af Lars Aagaard (M), til at planlægge efter multifunktionel arealanvendelse for at få alle hensyn til at gå op. Det kan ikke lade sig gøre alle steder og vil kun kunne ske, hvis både opstilleren af grøn energi, lokalområdet og lodsejer er enige. Men der er større potentiale, end vi udnytter i dag.

Et eksempel er, at midler afsat til udtagning af lavbundsjorde, gennem Klima-Lavbundsordningen, udelukker muligheden for etablering af vedvarende energi på udtagne arealer, hvilket udgør en en barriere for dobbelte klimagevinster. Ifølge skovlovens paragraf 11 må der heller ikke opføres vindmøller på arealer med permanent skovdrift. Hvis både en opstiller, kommunen og naboerne ønsker at placere vindmøller i en skov, kan det ikke lade sig gøre uden en særlig dispensation. Dermed udelukkes cirka 15 procent af det danske areal fra opstilling af grøn strøm. På den anden side af Øresund kan det derimod godt lade sig gøre.

Sverige inspirerer

I projektet Grevekulla i en skov ved Vimmerby i Sydsverige har European Energy placeret seks vindmøller, der er 200 meter høje, og som årligt producerer grøn strøm svarende til forbruget i hele 25.000 svenske hjem.  Placeringen af møllerne gør, at de ikke har negativ indflydelse på skovbruget. For at bruge vores arealer klogest muligt og fremme vedvarende energi på land anbefaler vi:

  • Lad os sikre synergier i midler, der gives til lavbundsjorde. Vi bakker op om Nekst-anbefalingerne, at Klima-Lavbundsordningen skal kunne støtte lavbundsjorder med lav naturværdi, der samtidigt sætter grøn strøm. VE-projekter bør også kunne realiseres sideløbende med, at jordene udtages.
  • I tråd med Nekst-anbefalinger bør der etableres en generel undtagelse i skovloven, så vindmøller kan opsættes i skove med lav biodiversitet. I takt med, at vindmøllerne er blevet højere, kan de i større grad kombineres med skovdrift. Det skal selvfølgelig ske med respekt for naturværdier og særligt beskyttet natur, eksempelvis Natura 2000. Hvis skovejer, naboer og opstiller ønsker det, skal der være mulighed for at tillade opsætning af vindmøller i skov.
  • Når der skal rejses ny skov, bør vindmøllerne kunne opstilles, imens skoven vokser op. En hurtigere skovrejsning i Danmark er et vigtigt klima- og miljøtiltag. Miljøminister Magnus Heunicke (S) skal i skovplanen lægge vejen til regeringen ambitiøse målsætning om 250.000 hektar ny skov. Skovplanen bør give mulighed for opstilling af vindmøller ved ny skovrejsning, hvor det giver mening. Klimaskove kan dermed blive dobbelt så effektive, så de både reducerer udledninger gennem grøn strøm og optager CO2 gennem træerne.

Der er gået to måneder, siden Nekst-arbejdsgruppen gav anbefalinger til at få fart på opstillingen af vedvarende energi i Danmark. Opfordringen til Christiansborg skal derfor lyde: Bryd siloerne ned og lyt til anbefalingerne, så vi kan kombinere ambitioner om mere grøn energi med om mere skov og udtagne lavbundsjorder.

Afsendere

Jens Dahlstrøm Iversen, seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling

Camilla Holbech, afdelingschef, Green Power Denmark

Flemming Nør-Pedersen, direktør, Landbrug & Fødevarer

Ulrich Bang, underdirektør, Dansk Erhverv

Anders Frandsen, direktør, Dansk Skovforening

Morten Dyrholm, Vicedirektør, Vestas

Ulf Lund, direktør, Norlys

Anders Dolmer, administrerende direktør, BeGreen

Joachim Steenstrup, chef, Eurowind Energy

Thomas Beck Sørensen, kommunikationsdirektør, European Energy

Andreas Nøhr Vestergaard, specialist, Momentum Energy Group

Jakob Bundgaard, administrerende direktør, NRGI

Dette debatindlæg er blevet bragt i Altinget den 2. maj 2024. 

By |2024-05-02T09:14:08+01:002. maj 2024|Debatindlæg|Kommentarer lukket til Giv solceller og vindmøller lov til at stå på lavbundsjorde og i skove
Læs mere

EU-krav bliver en kæmpe cirkulær gamechanger for cement- og betonbranchen

Krav til indhold af genanvendt materiale, højere CO2-pris, bæredygtighedskrav i forbindelse med grønne offentlige indkøb, og øgede cirkulære krav fra investorer. Det er kun et lille udsnit af det cirkulære pres som cement- og betonbranchen kan forvente rammer dem, når EU’s lavine af krav kommer rullende i løbet af de næste par år. Krav som altså i høj grad vil sætte en ny og meget mere cirkulær retning for cement- og betonbranchen – en retning med mindre udledende produktion, lavere ressourceforbrug og en større grad af genbrug og genanvendelse. Det er konklusionen i Rådet for Grøn Omstillings kortlægning ’EU’s kommende krav – en cirkulær gamechanger for cement- og betonbranchen’, som viser, at cement- og betonbranchen vil blive ramt fra flere sider. Kortlægningen er en del af et større projekt, der er støttet af Realdania, der undersøger, hvordan man kan fremme en cirkulær omstilling af cement- og betonbranchen.

En stopper for CO2-kvoterne

En væsentlig driver for det stigende omstillingspres kommer fra EU’s beslutning om at sætte en stopper for deres massive uddeling af gratis CO2-kvoter. Cementindustrien har nemlig i mange år modtaget gratis CO2-kvoter, der svarer til langt størstedelen af deres udledninger. Mens flere andre industrier har skulle betale for hver og en af deres CO2-udledninger, har cementindustrien i hele EU altså ind til nu, stort set haft fripas i forhold til at betale for deres tårnhøje klimaaftryk. Udfasningen af gratis CO2-kvoter må derfor være et wake up call for cementindustrien, som i 2034 skal til at betale for samtlige af deres udledninger. Det vil nemlig få konsekvenser for prisen på cement, som vil blive markant dyrere, hvis ikke klimaaftrykket fra cementproduktionen reduceres markant i den nærmeste fremtid.

Det er gode nyheder for udviklingen af både lav-emissions cement og for udviklingen af beton med et lavere cementindhold – en udvikling, som vil have positive indvirkninger når det kommer til betons klimakonto. Udledningen fra cement står nemlig for omkring 90 procent af det samlede klimaaftryk fra beton. Og der er stort behov for en drastisk reduktion – både i forhold til CO2-udledningen per tons, men også i forhold til at mindske ressourceforbruget.

Der vil desuden med revisionen af den såkaldte Construction Product Regulation (CPR) i fremtiden komme miljøkrav, der kan sætte ind for at reducere både klima- og ressourceaftrykket fra cement og visse typer af beton. Foruden miljøkrav til blandt andet maksimal udledning, ressourceeffektivitet, genanvendt eller genbrugt indhold og energiforbrug og -effektivitet, er det med CPR også et plausibelt scenarie, at EU de næste år kan indføre grænseværdier eller performanceklasser for cement og beton. Det vil potentielt være en stor game changer for producenter som ikke følger med den cirkulære udvikling, som på sigt kan risikere at miste deres konkurrenceevne eller helt blive udelukket fra EU-markedet.

Bæredygtighedskrav til cement og beton

På samme tid skruer EU også op for kravene til grønne offentlige indkøb. Med CPR er det nemlig også gjort muligt at sætte bæredygtighedskrav til cement og visse typer af beton i forbindelse med grønne offentlige indkøb. Det betyder altså, at hvis man som cement- eller betonproducent i fremtiden vil byde ind på grønne offentlige byggeri- og anlægsudbud, kan der være helt specifikke krav der skal opfyldes. Det er positivt for at sikre en større efterspørgsel på mere klimavenlig og cirkulær cement og beton, som kan forventes at sprede sig som en steppebrand til det private marked.

Og EU har med deres ambition om at styrke bæredygtig finansiering også sat ind for at aktivere det private marked. Her spiller særligt EU Taksonomien en stor rolle, som sætter helt specifikke krav til cement og beton, hvis en aktivitet eller investering skal kunne kaldes bæredygtig på baggrund af cirkularitet. Det er blandt andet krav til genanvendt indhold, udledning fra cement og design for cirkularitet. De cirkulære krav vil derfor specifikt ramme cement- og betonbranchen, som skal skrue på den cirkulære dagsorden for at kunne leve op til investorers krav om bæredygtighed.

Samlet set vil de kommende EU-krav altså være en kæmpe cirkulær gamechanger for cement og betonbranchen, som må forvente at nye klima-, miljø og cirkulære krav lurer lige rundt om hjørnet. Og kigger man på den store opgave som cement- og betonbranchen står overfor, hvis de skal producere indenfor de planetære grænser, så bør branchen allerede nu begynde at forberede sig på et cirkulært gearskifte.

Dette debatindlæg er blevet bragt i Børsen den 30 april 2024.

By |2024-09-23T10:23:41+01:0030. april 2024|Debatindlæg|Kommentarer lukket til EU-krav bliver en kæmpe cirkulær gamechanger for cement- og betonbranchen
Læs mere

Vi har virksomhederne og teknologierne – lad omstillingen være et ræs mod toppen

De fleste kender nok følelsen af at begynde et nyt projekt. Det er spændende, man har masser af energi, det bobler med idéer, ting der skal undersøges og mennesker, som skal involveres. Man sætter sig måske endda nogle mål for fremtiden, som man helt sikkert vil nå.  

Så går tiden. Man får ikke forfulgt de mange spændende idéer. Noget er sværere end forventet og man begynder at lukke af for nye input, mens energien daler og de opsatte mål nærmer sig.  

Nogenlunde sådan kan det føles at se på den danske klimaindsats fra klimavalget i 2019 og til nu. Dengang var der en vild energi: De unge var på gaden. Politikerne satte ambitiøse mål. Forfattere som Peder Frederik Jensen og Kasper Colling Nielsen afbrød deres virke og blev taleskrivere i grønne ministerier. Det virkede som om alvoren var gået op for os alle sammen, og vi hver især kastede vores talenter ind i kampen for at fremme omstillingen. Nu skulle det være og endelig blev omstillingen behandlet som det altomfattende projekt det er. En månelanding. 

I dag er følelsen en anden. Den politiske idérigdom virker til at være væk, og man kan tage sig selv i at tænke, hvor mon omstillingen dog blev af. Der er med rette stor fokus på at nå de fastsatte klimamål, men det må ikke føre til et KPI-tunnelsyn, der hæmmer den langsigtede, systemiske indsats, det kræver at lave en omstilling inden for de planetære grænser. Vi skal med andre ord løse flere udfordringer på en gang, så også tages højde for bl.a. vandressourcer, biodiversitet og partikelforurening, mens vi reducerer CO2-udledningen.  

Netop derfor er vi – Rådet for Grøn Omstilling og otte grønne frontløbervirksomheder – gået ind i et bredt samarbejde for, på baggrund af grundig analyse af energisystemet, at skabe en vision for en accelereret omstilling på tværs af sektorer. Vi ønsker at vise de mange fordele for klima, økonomi og helbred, der ligger i at overgå fra et samfund drevet på fossile brændstoffer til et samfund, der baserer sig på vedvarende energi og intelligent brug af ressourcer, ny teknologi og kunstig intelligens. 

Der er meget at vinde og ifølge tænketanken RethinkX, er kombinationen af sol, vind og batterier godt på vej til at blive 70% billigere end konventionel energi i løbet af det næste årti. Dertil kommer, at selve elektrificeringen af samfundet vil spare op imod 40% af det totale energiinput, da der er store energitab i det fossile systems forbrændingsmotorer, gasfyr mv. Omstillingen er med andre ord uundgåelig alene baseret på markedskræfterne, men den kan enten blive forsinket eller accelereret baseret på de valg, vi træffer som samfund.  

For det at teknologien er tilgængelig og konkurrencedygtig gør på ingen måde omstillingen simpel. Det er i nærværende avis blevet sammenlignet med vor tids største puslespil. Til det kan man tilføje, at puslespillet skal lægges på tid, at brikkerne skal på plads i en bestemt rækkefølge, og at det i øvrigt skal lægges i et samarbejde, hvor hænderne ikke kender hinandens planer til fulde. For at nå i mål er det særligt vigtigt at fokusere på to udfordringer. Vi må skabe de rette incitamenter for bæredygtige investeringer og udnytte eksisterende grønne teknologier til at sikre en fortsat høj forsyningssikkerhed.  

Pengene skal kanaliseres de rette steder hen, og der skal skabes de rette incitamenter herfor, hvis puslespillet skal lægges rigtigt og rettidigt. Økonomien skal inkludere klimaet, og vi skal skabe incitamenter for investeringer i bæredygtige løsninger samt fjerne de unfair fordele den fossile industri har tilkæmpet sig, ved at friholde sine skadevirkninger som ”eksternaliteter”. Ved at ændre vores fokus fra hvad vi vil væk fra til, hvad vi vil hen til, skal vi samtidig ændre den udbredte kassetænkningskultur, til en investeringskultur, hvor det gøres nemt for stat, industri og investorer at bygge det vi ønsker. Her er det særligt vigtigt, at udbygningen af elnettet bliver langt mere proaktiv, da det skal bane vejen for alt fra store havvindmølleprojekter, energiparker på land til solceller eller borgerdrevne energifællesskaber.  

Bevaring af den høje danske forsyningssikkerhed er en anden central udfordring, som skal håndteres, når puslespillet lægges. I øjeblikket har danskerne strøm i stikkontakten 99,996% af tiden, og det flotte resultat skal bevares, selv når vi skal ud af overforbruget af biomasse. Løsningerne er kendte i form af øgede forbindelser til vores nabolande, diversificering af energiforsyningen med sol, vind og geotermi samt et mere fleksibelt elforbrug, hvor vi tilpasser vores forbrug af energi til produktionen af grøn strøm. Det kan lyde som en begrænsning af den personlige frihed, men de høje elpriser de første måneder af krigen i Ukraine viste netop, at vi er villige til at ændre vores forbrug efter priserne. I en fremtid, hvor langt flere processer er digitaliserede og automatiserede, vil vi stort set ikke bemærke, at vi tilpasser os produktionen fra vedvarende energi. Hvem vil ikke sætte bilen til at lade i de billigste timer, når bare den har strøm nok om morgenen? Erhvervslivet og forsyningssektoren går allerede forrest i optimering af energiforbruget, som vil bidrage med en stor del af fleksibiliteten. Datacentre udgør ikke blot rygraden i den digitale tidsalder. De kan også indgå som en samarbejdspartner på nettet fx ved at fungere på tværs af landegrænser og skifte belastningen efter de steder, hvor strømmen er rigelig og billig. På samme måde kan store varmepumper i forsyningssektoren gøre det danske fjernvarmenet til en endnu mere fleksibel forbruger af el, da vandet kan varmes nogle ekstra grader op, når strømmen er rigelig. Også den kommende storforbruger af strøm i form af Power-to-X industrien vil især producere grønne brændsler, gødning og kemikalier i de billigste timer, mens selv stål- og cementindustrien viser tegn på at kunne elektrificeres i fremtiden.    

Men tiden er knap. Hvis vi skal forhindre klimatiske tipping point er der ikke tid til omveje eller forsinkelser. Derfor er det afgørende at udarbejde et klart roadmap med de store linjer for fremtidens energisystem. Samlet set kræver vejen mod nul-emission en kombination af teknologisk innovation, politisk vilje og økonomiske incitamenter. Men det er en målsætning, der er inden for vores rækkevidde, og fordelene ved en hurtig omstilling vil være betydelige, ikke kun for vores planet, men også for vores økonomi og samfund som helhed. Lad os se den bundne opgave vi har, som et ræs mod toppen, hvor vi har meget at vinde og alt at tabe.  

 

Kronikken er skrevet af:  

Bjarke Møller, Direktør, Rådet for Grøn Omstilling 

Jens Højgaard Christoffersen, CEO, COWI 

Niels Duedahl, CEO, Norlys 

Biancha Bruhn, Landechef, Google Denmark 

Knud Erik Andersen, CEO, European Energy  

Samir Abboud, CEO, Innargi 

Morten Dyrholm, Group Senior Vice President, Vestas 

Astrid Nørgaard Friis, Vice President for Sustainability, External Relations and Communication, Grundfos 

Rasmus Abildgaard Kristensen, VP and Head of Group Public Affairs, Danfoss 

 

By |2024-04-15T09:24:57+01:0015. april 2024|Debatindlæg|Kommentarer lukket til Vi har virksomhederne og teknologierne – lad omstillingen være et ræs mod toppen
Læs mere

Fra 15 aktører: Det haster at få fastlagt nye klimakrav til byggeriet

Der bør snarest muligt indgås en aftale om et LCA-krav, som kan forandre den måde, vi bygger på, skriver 15 aktører fra byggebranchen

Lad os slå det fast med syvtommersøm: Byggebranchens CO2-aftryk skal nedbringes. Det er et ønske, som vi deler på tværs af branchen og således et erklæret mål for de interesse- og brancheorganisationer, som er medunderskrivere her. For det er åbenlyst, at det er uholdbart, hvis vi fortsætter med at bygge med så højt et klimaaftryk som i dag, hvor byggebranchen skønnes at stå for cirka 25 procent af det danske CO2-regnskab.

Af samme grund indgik den daværende S-regering og en bred række af Folketingets partier i 2021 en politisk aftale om ’Den nationale strategi for bæredygtigt byggeri’. En strategi, som beror på, at man i den politiske aftalekreds fra 1. januar 2023 fastlagde et krav om LCA-beregning for al nybyggeri og et krav om en CO2-grænseværdi svarende til 12 kilo CO2-ækv/m2/år for byggeri over 1.000 kvadratmeter.  Aftalepartierne var samtidig enige om, at de – i takt med at branchen og teknologien udvikler sig – ville genbesøge dette krav, og de bandt således hinanden op på, at der inden udgangen af 2023 skulle landes en aftale om nye og opdaterede LCA-krav, som skulle gælde fra 2025. En mekanisme og et politisk håndslag, som er både fornuftig og nødvendig for at komme i mål med den grønne omstilling af byggeriet.

Vi er nødt til at kende kravene, vi skal projektere efter 

Problemet er bare, at vi i byggebranchen stadig venter på de nye klimakrav. For på trods af at politikerne står overfor at skulle regulere en branche, som ønsker at tage ansvar for og del i den grønne omstilling, er der endnu ikke landet en aftale om de nye LCA-krav, som skal træde i kraft om blot et år.

Som branche er vi frustrerede over processen. Vi ønsker alle at være medspillere i den grønne omstilling af byggeriet, men vi mangler at få udstukket kursen fra politisk hold og dermed få fastlagt de ramme- og konkurrencebetingelser, der skal gælde for os.  For det er svært at komme i mål, når man ikke kender spillets regler. Som branche er vi simpelthen nødt til at vide hvilke krav, vi skal projektere efter.

Mange af de byggerier, der skal søge byggetilladelse fra 1. januar 2025, er allerede i støbeskeen nu. Helt konkret har den manglende viden om næste års CO2-krav derfor den konsekvens, at det er vanskeligt at projektere disse projekter, når grænseværdierne ikke kendes helt fra de tidlige faser.

Kravet bør være ambitiøst og inden for rækkevidde 

Det er selvsagt problematisk – ikke kun for de aktører, som risikerer at bruge unødvendige ressourcer på ekstra planlægning, men også fordi vi som samfund mister dyrebar tid på den grønne omstilling af byggeriet.

Vores opfordring til regeringen og boligministeren er derfor klar: Prioriter forhandlingerne om LCA-kravet til byggeriet allerøverst og få dem afsluttet. Der bør snarest muligt indgås en aftale om et LCA-krav, som er ambitiøst nok til at forandre den måde, vi bygger på og samtidigt er inden for praktisk rækkevidde for byggeriets aktører.

Branchen kan ikke vente længere, hvis vi skal implementere kravene allerede fra 2025. For den grønne omstillinger haster, og vi vil gerne bidrage – på fælles og tydelige vilkår.

Dette debatindlæg er blevet bragt i Altinget den 15. marts 2024

Afsendere:

Bjarke Møller, direktør for Rådet for Grøn Omstilling

Annemarie Munk Riis, administrerende direktør for Rådet for Bæredygtigt Byggeri

Gitte K. Nielsen, administrerende direktør for Danske Tegl

Henrik Friis, branchedirektør for Byg, Teknik & Service i Dansk Erhverv

Henrik Garver, administrerende direktør for Foreningen af Rådgivende Ingeniører

Henrik L. Bang, direktør for Bygherreforeningen

Tina Helsted Vengsgaard, standardiseringsdirektør i Dansk Standard

Jette Leth Fejerskov Djælund, næstformand for Konstruktørforeningen

Lars Autrup, direktør for Akademisk Arkitektforening

Lars Storr-Hansen, administrerende direktør for Danske Arkitektvirksomheder

Mikael Koch, direktør for Træinformation

Palle Thomsen, administrerende direktør for Danske Byggecentre

Per Rømer Kofod, administrerende direktør for VELTEK

Peter Stenholm, administrerende direktør for EjendomDanmark

Søren Sand Kirk, direktør for Bygge-, Anlægs- og Trækartellet

By |2024-03-18T10:44:43+01:0018. marts 2024|Debatindlæg|Kommentarer lukket til Fra 15 aktører: Det haster at få fastlagt nye klimakrav til byggeriet
Læs mere

Grønne NGO’er: Lad os nu få en national strategi for cirkulær økonomi

Vi er igen i år et af de første lande til at nå vores World Overshoot Day. En national strategi for cirkulær økonomi vil være et skridt på vejen mod en dansk økonomi, som i langt højere grad respekterer planetens bæreevne

Her blot et par uger inde i marts måned har vi danskere brugt vores andel af klodens naturlige ressourcer for hele 2024. Resten af året er der overtræk på kontoen, og vi bruger flere ressourcer, end Jorden kan nå at genskabe på ét år. Vi er ovenikøbet igen et af de første lande i verden til at nå grænsen – endda endnu tidligere end sidste år. Hvis alle levede som os danskere, så ville vi bruge over fire jordkloder. Samtidig er vi det land i EU med det højeste forbrugsbaserede CO2-aftryk per indbygger. Vores høje forbrug bliver også afspejlet i store affaldsmængder, og vi er blandt de absolutte topscorere i EU målt på affaldsproduktion per indbygger.

Dertil har den danske circularity gap report vist, at hver dansker bruger 24 tons ressourcer om året. Ressourcer, der går til at fremstille alt det, vi er storforbrugere af. Det er svært at genkende billedet af Danmark som grønt foregangsland i de tal.

Mere end genanvendelse

Det bør give stof til eftertanke, og et ønske om at nedbringe det uhensigtsmæssigt store ressourceforbrug. Her kan cirkulær økonomi være et godt redskab. Men det er en udbredt misforståelse, at cirkulær økonomi primært handler om genanvendelse. Genanvendelse ligger langt nede i affaldshierarkiet og er en strategi til behandling af affaldet, når det ér skabt. Her kan genanvendelse give mening, særligt hvis der er tale om højniveau-genanvendelse.

Men genanvendelse mindsker hverken vores forbrug eller affaldsmængder. Derfor bør vi først og fremmest forebygge affald ved at reducere forbruget af materialer, designe produkter til lang levetid, reparere, genbruge og blive bedre til at dele og leje frem for at eje.

En ændring af forbrug og produktion til cirkulær i stedet for lineær indebærer et skift i mindset, kultur, økonomi og politik. Vi skal grundlæggende redefinere et meningsfyldt liv med mindre forbrug i respekt for de planetære grænser. En vækstøkonomi, som den, vi har i dag, vil altid være afhængig af nye ressourcer, for at økonomien kan vokse. Hvis vi skal reducere vores forbrug af naturens ressourcer, så kalder det på et systemisk skift og et opgør med de økonomiske strukturer, som fastholder den stigende forbrugskurve. Cirkulær økonomi er ét blandt flere redskaber til at fremme det skift.

Behov for national strategi

Derfor vil en national strategi for cirkulær økonomi være et skridt på vejen til en dansk økonomi, som i langt højere grad respekterer planetens bæreevne. Strategien bør sætte konkrete mål for at nedbringe vores forbrug af naturens ressourcer. Den bør have fokus på at forebygge affald samt sikre reelle reduktioner af vores ressourceforbrug og forbrugsbaserede klimaudledninger.  Det er vigtigt, at strategien går på tværs af traditionelle sektorer og siloer. Og så er det helt afgørende, at strategien tør tage fat på de strukturelle udfordringer, som fastholder os i en uhensigtsmæssig forbrugsspiral, som kloden ikke længere kan holde til.

I anledning af Country Overshoot Day har vi sendt en lille hilsen til politikerne i erhvervs-, miljø- og klimaudvalget og de respektive ministre med en opfordring til en national strategi for cirkulær økonomi. Som det også pointeres i Dansk Design Centers artikel “Lad os aflive misforståelserne om cirkulær økonomi”, så handler cirkulær økonomi i høj grad om at redefinere et meningsfyldt liv med mindre forbrug. Country Overshoot Day bør være en oplagt anledning til at drøfte, hvordan vi kan gøre lige netop det.

Afsendere:

Pernille Haagen Larsen, rådgiver, Rådet for Grøn Omstilling

Mette Hoffgaard Ranfelt, miljøpolitisk chefrådgiver, Danmarks Naturfredningsforening

Betina Simonsen, adm. direktør, Lifestyle & Design Cluster

Sine Beuse Fauerby, politisk chefkonsulent, Ingeniørforeningen

Malene Høj Mortensen, politisk chef, Plastic Change

Julie Hjort, direktør for bæredygtig omstilling, Dansk Design Center

Dette debatindlæg er blevet bragt i Altinget den 15. marts 2024.

By |2024-03-18T10:44:59+01:0018. marts 2024|Debatindlæg|Kommentarer lukket til Grønne NGO’er: Lad os nu få en national strategi for cirkulær økonomi
Læs mere

EU har spildt en historisk mulighed for at mindske luftforurening fra køretøjer

Den nye EU-aftale om luftforureningskrav til køretøjer, der blev vedtaget onsdag, er meget skuffende. Endnu en gang valgte man ikke at stille skærpede krav til bilindustrien, og konsekvenserne skal vi nu leve med frem mod 2050

EU-Parlamentet vedtog onsdag at tilslutte sig en ny aftale om luftforureningskrav til køretøjer – Euro7. Og selvom navnet Euro7 lyder, som om der er tale om en ny EU-standard, er det på mange måder en ny indpakning på krav, der kun i ret lille grad afviger fra de eksisterende krav – Euro6.

Arbejder man for renere luft i europæiske borgeres lunger, er den nye Euro7 noget af en skuffelse. Kravene til, hvad der må komme ud af et udstødningsrør på en personbil, er basalt set de samme. Eksempelvis er der ingen stramninger på NOx, og ikke engang EU-Kommissionens forslag om at skærpe kravet til dieselbiler, så de i det mindste skulle leve op til samme krav som benzinbiler, blev godkendt.

Mindre fremskridt

Der er mindre fremskridt. Eksempelvis er kravet til levetiden, som bilerne skal kunne opfylde, blevet hævet, samtidig med at man har medtaget nogle moderate krav til levetiden af batterier i elbiler.

Man tæller desuden lidt mindre partikler med, og der er kommet krav til dækslid og bremsestøv, der indtil videre ikke har været reguleret, da de betyder mindre for sundheden.

Men med en generel stigning i vægten af biler uanset drivlinje, stiger disse emissioner, og vi er glade for, at man nu tager det med, selvom det kan synes besynderligt, at fossilbiler må udlede mere end dobbelt så meget luftforurening fra bremsestøv som elbiler.

Samlet set leverer disse mindre forbedringer dog alt for lidt i forhold til den samlede luftforurening, og selvom det er blevet lettere at tælle de lyse timer, er det nu åbenlyst, at kun en hurtigere elektrificering og nul-emissionszoner kan yde et substantielt bidrag til luftkvaliteten.

Man har spildt en historisk mulighed for at mindske skadelig luftforurening fra køretøjer. På trods af, at det samfundsøkonomisk ville være en stor fordel, valgte man endnu engang ikke at stille skærpede krav til bilindustrien.

Konsekvenserne kommer vi til at leve med frem mod 2050, hvor de sidste biler med forbrændingsmotor forsvinder fra de europæiske veje.

Dette debatindlæg er skrevet af Jeppe Juul og blev bragt i Altinget den 15. marts 2024.

By |2024-04-15T13:29:00+01:0018. marts 2024|Debatindlæg|Kommentarer lukket til EU har spildt en historisk mulighed for at mindske luftforurening fra køretøjer
Læs mere

Rådet for Grøn Omstilling og Dansk Industri: Jorden kan ikke holde til vores ressourceforbrug

Det er tid til at åbne øjnene for realiteterne: Danmark ligger i bund, når det kommer til cirkularitet, og den 16. marts passerer vi allerede Earth Overshoot Day. Vi har brug for en national strategi for cirkulær økonomi og ambitiøse politikere til at vende udviklingen

Af Bjarke Møller, direktør i Rådet for Grøn Omstilling, og Karin Klitgaard, underdirektør i Dansk Industri

Vi ønsker i Danmark at være en grøn frontløber. Men ser vi på vores brug af ressourcer, er der lang vej igen. Vi står ikke bare med massive klimaproblemer, som skal adresseres, men også med helt konkrete udfordringer i forhold til at fremtidssikre adgang til ressourcer og mindske tab af biodiversitet. Mellem 50-70 pct. af de samlede globale udledninger af drivhusgasser og mere end 90 pct. af tabet af biodiversitet skyldes, at vi udvinder og forarbejder naturressourcer. Det er udledninger, der sker i hele værdikæden – både i udlandet og herhjemme.

For at opnå klimaneutralitet kan vi nå halvvejs gennem udbygning af vedvarende energi og energieffektivitetstiltag. Den anden halvdel skal nås ved at mindske forbruget af ressourcer og udnytte dem, der er i spil bedre ved at gentænke design, produktion og salg, så materialer kan indgå i nye produkter, bruges igen, deles eller sælges som en service.

Vi står overfor en stor opgave, som kræver, at vi sætter en ny retning. Ifølge Circularity Gap rapporten, der kortlægger Danmarks cirkularitet, forbruger vi 142,2 mio. tons jomfruelige materialer hvert år. Det svarer til 24,5 tons pr. person, hvilket er væsentligt over gennemsnittet i EU på 17,8 tons og tre gange så stort, som hvis vi skulle holde os indenfor et bæredygtigt niveau på 8 ton. Den triste sandhed er, at vi kun er 4 pct. cirkulære i Danmark.

På trods af udfordringerne, bliver området ikke løftet politisk i dag. Det er en risikabel strategi, ikke bare for planeten og klimaet, men også for vores samfund, vores position som grøn frontløber og for fremtidssikring af vores virksomheder. Det vises med alt tydelighed, når vi allerede den 16. marts har opbrugt alle ressourcerne for året – 12 dage tidligere end sidste år.

Vores nuværende forbrug er i høj grad afhængigt af globale forsyningskæder. Danske virksomheder oplever allerede i dag et stort forsyningspres med bl.a. afhængighed af sjældne metaller, som er helt essentielle i produktionen af f.eks. batterier, vindmøller og solceller. I Danmark er det småt med minedrift, men vi kan gøre en ekstra indsats for at udnytte de råstoffer, der allerede er hentet op af jorden, ved at forlænge produkters levetid og sikre højkvalitets genanvendelse. Med andre ord er cirkulær økonomi også et vigtigt redskab til de nye geopolitiske udfordringer, EU står overfor. Det kan vi også se af de tiltag og strategier EU har lagt for Europas ressourceforbrug, cirkularitet og forsyningssikkerhed.

Derfor bør vi forpligte os til en ambition om, at Danmark skal være blandt verdens førende cirkulære økonomier og frontløbere i cirkulære forretningsmodeller – det vil ikke alene styrke den danske konkurrenceevne, men også adressere flere af de udfordringer vi står overfor.

Flere europæiske lande har allerede vedtaget ambitiøse strategier og tiltag for at styrke cirkularitet og mindske ressourceforbruget. Blandt andet har Holland sat et mål om at være 100 pct. cirkulære i 2050, og Finland har fremlagt en cirkulær strategi med i alt 41 tiltag og anbefalinger til at blive en klimaneutral cirkulær økonomi.

I DI og RGO opfordrer vi til, at der er politisk opbakning til at følge trop. Vi har brug for en national strategi for cirkulær økonomi, der sætter en ny retning, bl.a. gennem mål for reduktion af materialeaftrykket og affaldsproduktion pr. indbygger. Som vi har set på klima, så skaber nationale mål incitament til investeringer, ændret efterspørgsel og udvikling af nye løsninger. Det skal der til, hvis cirkulære forretningsmodeller skal udbredes i Danmark. Målene skal løbende monitoreres og evalueres, så vi kan følge fremdriften mod et mere cirkulært materialeaftryk. Det er helt afgørende, hvis vi vil kickstarte den cirkulære omstilling af Danmark, løse klimakrisen og væk fra bunden – og det skal vi.

Dette debatindlæg blev bragt 15. marts 2024 i Jyllands-Posten.

Illustration: The evolution of the planetary boundaries framework. Licenced under CC BY-NC-ND 3.0 (Credit: Azote for Stockholm Resilience Centre, Stockholm University. Based on Richardson et al. 2023, Steffen et al. 2015, and Rockström et al. 2009)

By |2024-03-15T08:31:37+01:0015. marts 2024|Debatindlæg|Kommentarer lukket til Rådet for Grøn Omstilling og Dansk Industri: Jorden kan ikke holde til vores ressourceforbrug
Læs mere

Kontakt

Rådet for Grøn Omstilling
Kompagnistræde 22, 3
1208 København K
Danmark

CVR: 15428376

Find medarbejder

Persondatapolitik

info@rgo.dk

Støt den grønne og bæredygtige omstilling

Disclaimer: This website has been translated using automated translation software powered by third-party services. We will continuously make efforts to improve the translations from Danish.

Vil du følge vores arbejde?

En hurtig vej til grøn viden!

Go to Top