Efter denne konstatering, så har vi følgende bemærkninger til det fremsendte udkast:

1. Vi kvitterer for, at de mange afgivne bemærkninger i forbindelse med høringen af Analyseforudsætninger 2018 i væsentlig grad er medtaget i de overvejelser, som ligger bag høringsudkastet for Analyseforudsætninger 2019. Her kan vi også se, at Det Økologiske Råds kommentarer i vidt omfang er blevet indarbejdet.

2. Vi savner offentliggørelsen af den årlige Basisfremskrivning 2019 fra Energistyrelsen, som normalt kommer tidligere på året. Basisfremskrivningen har betydning for forståelsen af de forudsætninger, som lægges ind i Analyseforudsætningerne.

3. Vi finder det fortsat problematisk, at Analyseforudsætningerne henholder sig til Finansministeriets regnemetode for prisen på CO2. Så vi er glade for, at Energistyrelsen også bemærker, at de CO2-priser, som Finansministeriet lægger til grund, ligger markant lavere end de faktiske CO2-kvotepriser på markedet. CO2 prisen har betydning for de forventede investeringer i f.eks. fremtidig VE-produktionskapacitet, som vil blive overvurderet, hvis CO2 omkostningen undervurderes. Det synes derfor hensigtsmæssigt, hvis Analyseforudsætningerne koblede de faktiske CO2 priser med Finansministeriets fremskrivningsmetode. Enten ved en model, som i de første år relaterer sig til de faktiske priser, og derefter anvender en teoretisk model, eller som minimum bare at plotte de faktiske priser (forward-priser) ind på samme graf som Finansministeriets teoretiske beregninger, så forskellen blev illustreret tydeligt. Endvidere ville det være formålstjenligt, hvis der på dette område blev fremlagt en række følsomhedsanalyser for, hvad forskellen mellem FM’s beregninger og de faktisk priser for CO2 betyder for en række afgørende handlinger såsom udbygningstakt for vind og sol.

4. Vi ser gerne en dokumentation af de beregninger, som ligger bagved fremskrivningen af det klassiske el-forbrug, så det er muligt at se både den reelle forventede udvikling i el-forbruget og den forventede effekt af indsatsen for energieffektivisering både i bygninger og industrien.

5. Vi finder, at udviklingen i el-forbruget til store varmepumper fortsat er sat for lavt. Skal Danmark opfylde sine forpligtelser er det nødvendigt, at både fossile brændsler til fjernvarme og
anvendelsen af biomasse til fjernvarme udfases meget hurtigere end den tekniske levetid af de foretagne investeringer i forbrændingsbaseret varmeproduktionskapacitet. Vi finder således ikke, at det er retvisende at bruge den lange tekniske levetid af de foretagne investeringer i varmeproduktion som udgangspunkt for, hvor længe grundlasten i fjernvarmen fortsat produceres ved afbrænding af biomasse, også under hensyn til at de faktisk indgåede varmeaftaler er betydeligt kortere. Denne tilgang vil beregningsmæssigt fastholde især biomassen som grundlast i fjernvarmeproduktionen alt for længe og vil derfor holde en klimamæssig fornuftig og samfundsmæssig efterspurgt elektrificering af varmesektoren ved brug af store varmepumper urimeligt tilbage. I denne forbindelse vil flere af de centrale værker sandsynligvis installere geotermianlæg i kombination med store varmepumper, som vil køre som grundlast.


6. Vi er med på, at det ikke giver den store mening at forsøge at give et bud på, hvor hurtigt elektrificeringen af transportsektoren vil ske. Her er nedsat en Transportkommission, som jf. ”Forståelsespapiret” er blevet bedt om at fremrykke deres arbejde. Det kunne derfor i Analyseforudsætningerne skrives tydeligere, at de fremlagte figurer 16 og 17 kun er grove illustrationer af, at der forventes at ske en betydelig udvikling, og at det er vigtigt at indtænke denne udvikling i dimensionering af både transmissions-elnet og distributions-elnettene.


7. Vi finder angivelsen af eksportmulighederne for dansk el via forbindelserne fra Jylland til Tyskland for misvisende. I Analyseforudsætningerne angives den nominelle kapacitet, men det er et velkendt faktum, at dette stort set aldrig er tilfældet. Vi finder desuden teksten i Analyseforudsætningerne om, at der pågår samarbejde mellem Energinet og TenneT om problemstillingen for positivt fremstillet for den faktiske tilstedeværelse af transmissionskapacitet.


8. Vi finder det problematisk jf. også kommentarer på mødet, at der ikke angives et gasflow over grænsen til Tyskland. Herved kan tyskerne få det indtryk, at der ikke er behov for at opretholde mulighed for at kunne sende gas fra Tyskland til Jylland og derfor nedlukke muligheden.


9. Vi finder at beregningen af maksimaleffekten formentligt giver et for lavt effektbehov. Der tages f.eks. som forudsætning, at små og store varmepumper ikke bidrager til at øge maksimaleffekten – dvs. det forventes, at de afkobles når maksimaleffekttidspunktet indtræffer. Det er nok en optimistisk tolkning, og hvis den skal være korrekt, så vil dette kunne ses som et forøget forbrug af f.eks. gas netop på tidspunktet med maksimaleffekt på el-siden og dermed formentligt et større pres også på gas-siden.


10. Vi anerkender, at hensynet til den geografiske fordeling af maksimaleffektbehovet ligger hos Energinet. Og vi vil i den sammenhæng fremhæve, at en uhensigtsmæssig geografisk fordeling af maksimaleffekt på hhv. produktion og forbrug kan medføre, at der skal investeres ekstra i både transmissions- og distributionsnet samt resultere i behov for ekstra effekt, der er nødvendig udelukkende af lokale hensyn.


11. Vi undrer os over, at der ikke medtages forventede landstrømanlæg til krydstogtskibe i oversigten over el til skibsfart.

12. Vi undrer os over, at der ikke i perioden frem mod 2040 medtages el-effekter af fremtidige højtemperaturvarmelagre (eller batterier), som er konverterbare tilbage til el.


13. Vi opfordrer til, at Analyseforudsætningerne medtager et afsnit om ”overskydende VE-produktion” f.eks. fra vindmøller, og potentielt samhørende ”Nyt forbrug” til f.eks. produktion af flybrændstof, (Power to X) som jo heller ikke medtages i Analyseforudsætningerne. Herved kunne hele problematikken om ”kampen om nul-priserne for el” belyses bedre, i forhold til både en øget VE-udbygning og et øget VE-aftag.


14. Vi savner en oversigt over reaktionstider for de el-produktionsfaciliteter, som forventes at stå stand-by i store dele af året. Dette kan have betydning for sammenvejningen mellem maksimal produktionseffekt contra maksimal forbrugseffekt. F.eks. kan opstartshastigheden have betydning, hvis flere af de centrale varmeproducerende anlæg på biomasse overgår fra grundlastleverance til sæsonlastleverance. Der er forskel på om el-produktionen kan startes på 15 minutter eller, om det tager tre dage at starte op.


15. Endelig savner vi lidt mere om, hvad der kan forventes at ske med princippet og tilskudsordningen som ”teknologineutrale udbud”, når nu tilskudsbehovet efter al sandsynlighed ender ”under nul”. Her vil der så være behov for en debat om, hvordan man kan sikre placeringer til nye anlæg på land og ved kysten, og deres tilhørende transmissionsanlæg snarere end en debat om tilskud.