Det Økologiske Råd har en række overordnede kommentarer til bekendtgørelsen, som der redegøres for nedenfor. Derudover har vi også en række mere detaljerede kommentarer til de enkelte bestemmelser, der fremføres bagefter.

Men inden vi fremfører vores kommentarer, har vi enkelte spørgsmål til ordningen?

– Er det overvejet, hvor mange værker og varmekunder, der kan omfattes af ordningen? Med andre ord – er der et bud på, hvor mange værker der vil blive nedlagt som følge af bortfaldet af grundbeløbet? Og er der et bud på i hvilken takt dette vil ske, og hvornår der vil være behov for installering af varmepumper under tilskudsordningen? Hvis der ikke er et bud på dette, er det svært at forholde sig til tilskudsbeløbets størrelse, og i det hele taget ordningens tilrettelæggelse.
– Er der mulighed for overførsel af tilskud, hvis midlerne ikke udnyttes i det år, de er afsat på Finansloven? Hvis der ikke er mulighed for det, kan det bevirke, at tilskuddet ikke udnyttes efter hensigten.


Overordnede kommentarer


Tilrettelæggelsen af ordningen

Det Økologiske Råd mener overordnet, at det er meget positivt, at der tages skridt til at sikre, at varmekunderne i de varmeværker, der nedlægges som følge af grundbeløbets ophør, installerer varmepumper i stedet for træpillefyr eller oliefyr.
I lyset af at varmepumper er en af de opvarmningsformer, der formentligt kommer til at spille en stor rolle en den grønne omstilling, herunder i forbindelse med udfasningen af oliefyr, er det vores holdning, at tilskudsordningen, som bekendtgørelsen handler om, bør tilrettelægges således, at den bidrager til at overvinde barrierer for varmepumper. Dette gælder ikke kun i forhold til grundbeløbsværkerne, men generelt for det samlede marked for individuelle varmepumper. Herunder bør ordningen bidrage til:
1. billiggørelse af varmepumper ved udnyttelse af muligheder for stordrift
2. højnelse af kvalitet ved installering af varmepumper og sikring af effektiv drift
3. udnyttelse af potentialet for levering af fleksibilitet til elsystemet.

På disse punkter har bekendtgørelsen en række svagheder.
Derudover savner vi en afklaring af
Ad 1.
Bekendtgørelsen omfatter i alt tilskud på 60 mio.kr. over 4 år, hvilket er et betydeligt beløb. Rammerne for ordningen bør derfor tilrettelægges således, at varmeleverandørerne tilskyndes til at søge og udnytte alle muligheder for at sikre en billiggørelse af varmepumperne, bl.a. ved samlede indkøb, installering opbygning af effektive systemer til drift, servicering mv. Dette forudsætter efter vores opfattelse to ting. Dels skal der være en reel konkurrence om, hvem der kan opnå tilskud. Dels skal de parter, der vinder konkurrencen om opnåelse af tilskud, opnå et volumen af varmepumper, der er stort nok til, at der er reel basis for billiggørelse af ved udnyttelse af stordriftsfordele.
Der er uklart om den ordning, som der lægges op til med bekendtgørelsesudkastet, udnytter disse muligheder. Der er flere måde, hvorpå dette kan opnås. F.eks. kan der gennemføres udbud for et eller flere værker, hvor de prækvalificerede leverandører kan konkurrere om levering af den billigste varme. Alternativt kan der gennemføres regionale udbud. Samtidigt kan der ved disse udbud fastlægges krav om vilkår for varmekunder, herunder vedrørende servicering, udtrædelse, prisgaranti o. Lign.
Vi foreslår derfor, at rammerne for ordningen ændres således, at der etableres en skarp konkurrence om levering af billig varme bl.a. ved udnyttelse af stordriftsfordele.
Ad 2.
Der har været problemer med korrekt installering af varmepumper, hvilket har bevirket, at effektiviteten i anlæggene ikke er optimal. En abonnementsordning indeholder i sig selv et incitament til sikring af effektiv drift, men vi mener, at ordningen bør fremme dette ved at sætte krav til korrekt dimensionering og installering af varmepumperne. Dansk Standard arbejder i samarbejde med Energistyrelsen og branchens repræsentanter på en standard for installering af varmepumper.
Vi foreslår, at bør overvejes, hvorvidt denne kan indgå i bekendtgørelsen. Hvis dette ikke er muligt foreslår vi, at der skabes en klar hjemmel til at Energistyrelsen kan stille minimumskrav til installationen og driften af varmepumper.
Ad 3.
Der er potentialer for udnyttelse af varmepumper til levering af fleksibilitet til elnettet. Vi foreslår derfor, at der skal være krav om, at systemet til drift og overvågning af varmepumperne giver mulighed for levering af fleksibilitetsydelser til nettet.
Kommentarer til de enkelte bestemmelser
§2, pkt. 2.
Det fremgår, at de støtteberettigede omkostninger defineres som meromkostninger i forhold til et mindre miljøvenligt alternativ. Men hvad omfatter dette i denne sammenhæng. Man må gå ud fra, at fjernvarmeforsyning ikke er mulig, således at de bygningerne ikke er omfattet af Bygningsreglementets krav om anvendelse af vedvarende forsyning. Betyder dette, at man kan antage, at olieforsyning er et ”mindre miljørigtigt alternativ”?

Vi foreslår, at dette præciseres for at skabe klarhed og undgå at der anvendes forskellige forudsætninger. F.eks. kan det fastlægges, at de tilskudsberettigede omkostninger beregnes som omkostninger til installering af varmepumpen minus et fast beløb, som afspejler et standardbeløb for det mindre miljørigtige alternativ.
§ 3, stk. 1.
Der lægges op til ydelse af 15.000 kr. i tilskud. Dette virker som et meget højt beløb i betragtning af, at der i den allerede eksisterende abonnementsordning kun ydes 10.000 kr. i tilskud i den sidste del af tilsagnsperioden. Det foreslås, at det maksimale tilskudsbeløb sættes ned, således at puljen kan strække længere.
§ 3, Stk. 4
Det foreslås, at bestemmelsen præciseres.
§4
Pkt. 1): Det foreslås, at det præciseres hvad standardkontrakten omfatter, Fx ”Standardkontrakt mellem varmeleverandør og varmekunde om levering af varme på abonnementsvilkår med oplysninger ….”
Nyt pkt: Det foreslås, at der tilføjes et punkt om det organisatoriske set-up, således at der er overensstemmelse mellem kravene til dokumentation af ansøgningerne og vurderingskriterierne i § 5.
§5
Det foreslås, at det præciseres, at der er tale om en godkendelsesordning, som beskrevet i §2, pkt 1). Samtidigt bør det fremgå,
• at der er kan fastlægges vilkår for godkendelsen, nemlig at virksomheden overholder en række krav.
• at Energistyrelsen kan trække godkendelsen tilbage, hvis virksomheden ikke overholder kravene,
• at virksomheden skal levere de nødvendige oplysninger til Energistyrelsen til vurdering af, at de fastlagte krav til godkendelsen er overholdt.
Derudover bør der være krav til:
• vilkår for ophævelse af kontrakt, således at varmeleverandøren ikke kan opsige kontrakten med kort varsel,
• vilkår for hvad der skal ske, hvis virksomheden nedlægges, opkøbes af anden virksomhed mv. Dette skal sikre at varmekunden har en vis beskyttelse.
• regler for regulering af varmepris, så varmeleverandøren kun kan hæve prisen, hvis en række vilkår er opfyldt.
§6
Formuleringen af stk. 2 er lidt uklar. Skal det forstås således, at:
• en tilskudsansøgning kun kan omfatte varmepumper til en række kunder fra samme værk, eller kan der søges tilskud, der omfatter varmepumper i flere værker på en gang?
• en ansøgning forudsætter, at der er indgået kontrakt med varmekunderne?
Det foreslås, at formuleringen præciseres.
– 4 –
Derudover foreslås, at det præciseres, at det er en betingelse for ydelse af tilsagn, at vilkårene for godkendelsen af varmeleverandørens prækvalifikation er overholdt.
§7
Det foreslås:
• at der fastsættes krav til installation af varmepumpen mhp at sikre kvaliteten
• at der er krav til overvågningssystemet, herunder at pumperne overvåges automatisk, og at de kan styres over nettet eller lignende. Herunder bør det også fremgå, at pumperne kan levere fleksibilitetsydelser til elsystemet.
§8
Stk 1: Det foreslås, at krav om udbetaling senest 120 dage efter, at varmepumpen er installeret, tages ud, da de enkelte ansøgninger i udgangspunktet kan omhandle flere varmepumper, således at der kan være lang tid mellem installering af den første og sidste varmepumper i ansøgningen. Det vil give mulighed for at der søges udbetaling for flere varmepumper på en gang.
Stk. 3, pkt. 3): Det er uklart hvad ”slutrapport” omfatter. Det bør præciseres. Det foreslås, at slutrapporten omhandler en redegørelse for gennemførelsen af det samlede projekt, dvs. installering af alle varmepumper, som omfattes af ansøgningen. Slutrapporten bør derfor indsendes i forbindelse udbetaling af tilskud til den sidste varmepumpe i ansøgningen. Dette har også konsekvens for § 10, stk 1.
§ 15
Det foreslås, at tilsynshjemlen i stk. 1 udvides til at omfatte vilkårene for prækvalifikationen.