Det Økologiske Råd skal herved fremkomme med følgende bemærkninger:

Vi konstaterer, at denne Redegørelse for Elforsyningssikkerhed 2019 er den første redegørelse, som udarbejdes efter de nye regler, som er fastsat i Elforsyningsloven af 2018. Vi konstaterer, at med den nye lov som grundlag, er fokus for redegørelse for el-forsyningssikkerhed
udvidet fra, at Energinet tidligere skulle redegøre for eget ansvarsområde for el-forsyningssikkerhed TSO til, at Energinet fra og med 2019 er pålagt at give en redegørelse for El-forsyningssikkerheden generelt – dvs. også for forhold uden for eget ansvarsområde.

Vi bemærker, at denne udvidede forpligtelse kun har afstedkommet mindre bemærkninger rundt omkring i redegørelsen om især forholdene i El-forsyningsnettene, det såkaldte DSO. Vi konstaterer, at denne første redegørelse med de udvidede redegørelsesforpligtelser har et skævt
indholdsmæssigt fokus på TSO, hvor afbrudsminutterne for el-forsyningen for 2018 udgjorde 0,2 minutter, mens DSO’erne, hvorimod afbrudsminutterne udgjorde 21,8 minutter i 2018 er underbelyst.

• Vi anbefaler, at næste års redegørelse for el-forsyningssikkerhed vil afspejle meget større ligevægt mellem vurderinger på TSO-området og på DSO-området, således at det vil være muligt at prioritere mellem indsatser i enten TSO- eller i DSO-området. En sådan ligeværdighed behandling af de to forskellige områder af el-nettene vil kunne give et langt klarere billede af forsyningssikkerheden fremadrettet, samt et klarere billede af årsagerne til afbrud, end der gives i den nuværende udgave for 2019.

Redegørelsen fremkommer med en alt for markant anbefaling til ministeren om vedtagelse af anvendelse af et mål for el-forsyningssikkerheden i 2030 med afbrud på højst 35 minutter gennemsnitligt på et år. Dette tal bygger på en ret grundig vurdering på TSO’ens ansvarsområde om, at det er muligt at holde afbrud nede på 7 minutter i 2030, mens det for de resterende 28 minutter bygger på et meget løst skøn leveret fra DSO’erne på mellem 28 og 40 minutters afbrud i distributionsnettene i 2030. Dette skøn over afbrudssandsynligheden i DSO-nettet vurderes slet ikke godt nok begrundet til for nærværende at fastsætte et dansk mål for el-forsyningssikkerheden for 2030.

• Vi anbefaler, at ministeren undlader at fastsætte et egentlig politisk mål for elforsyningssikkerheden i 2030 i form af et øvre mål for afbrudsminutter på et alt for usikkert grundlag, men i stedet pålægger Energinet at sikre et bedre grundlag for vurdering af mulige
afbrudsminutter i DSO-nettet, således at et mål for afbrudsminutter i 2030 kan fastsættes efter offentliggørelsen af næste el-forsyningssikkerhedsredegørelse 2020.

Derudover har vi en lang række specifikke bemærkninger og anbefalinger, som følger:

Under punkt 1.2. om Metode, angives i redegørelsen tre tilgange, som en samlet anbefaling fra Energinet baserer sig på. En elforsyningsmæssig tilgang, en samfundsøkonomisk tilgang og en Europæisk benchmark tilgang.


En El-forsyningssikkerhedsmæssig tilgang vil sikre den højeste forsyningssikkerhed, idet en samfundsøkonomisk tilgang vil have tendens til ”glemme” konsekvenser, som er svære at sætte værdi på, og en benchmark-model kan sende os ned mod midten af EU, hvor vi i dag har EU’s bedste forsyningssikkerhed, hvilket er en klar fordel for tiltrækning af virksomheder fx datacentre.

• Vi anbefaler, at man ved fastsættelsen af forsyningssikkerheden anvender den elforsyningsmæssige tilgang, og beregner omkostninger hertil med en ligeværdig tilgang til virkemidler i TSO-nettet og i DSO-nettene, så man kan optimere anvendelsen af midler. En optimering af anvendelse af midler mellem TSO og DSO’er er imidlertid vanskeliggjort af, at der er meget forskellig økonomisk regulering og dermed også stor forskellighed på handlemuligheder på de to områder. Blandt andet ses, at DSO’erne fremover vil være meget hårdt økonomisk regulerede på
indtægtsrammerne, hvilket kan hæmme muligheden for at foretage ellers omkostningseffektive investeringer til opnåelse af færre afbrudsminutter – set i forhold til investering i TSO-nettet.

• Vi anbefaler, at der justeres i DSO-reguleringen af indtægtsrammerne, så det er muligt at finansiere og dermed foretage omkostningseffektive investeringer i DSO-nettene til opnåelse af øget el-forsyningssikkerhed.Især konstateringen i Redegørelse for 2019 af, at der er risiko for ret store stigninger i afbrudsminutterne på grund af, at en stor del af både DSO og TSO-nettet er etableret for mange år siden og har nået slutningen af den teoretiske levealder, har betydning for vurderingen af hensigtsmæssigheden for øget mulighed for udskiftning i både TSO-net og DSO-nettene. Samtidig adresserer redegørelsen ikke den uheldige effekt af efterslæbet af vedligeholdelse med, at der vil ske en stigning i risiko for afbrud, når et stadigt aldrende el-net skal holde til udtag af strækninger til nødvendig opgradering.

• Vi anbefaler, at der under hensyn til den meget lave rente for øjeblikket tages initiativ til en fremrykket udskiftning af de ældste og mest nedbrudstruede ledninger for herigennem også at gøre det danske el-net bedre rustet til en øget andel af fluktuerende el-produktion og til at
håndtere et stigende nyt el-forbrug til især varmeformål og transportformål. Redegørelsen gør ikke rigtig rede for den forskellige karakter af – og skader ved – forskellige typer af afbrud i TSO- og DSO-net. Især har dette betydning for en vejledende beregning af omkostningerne ved afbrud, den såkaldte Value of Lost Load VoLL. Og hvis man, som skrevet i redegørelsen ønsker at bruge VoLL som en af flere indikatorer for omfanget af nødvendigt vedligehold, er det vigtigt at få den beregnet så godt som muligt. Og her indregnes i nogle tilfælde en værdi af skader, som med garanti er over 0, alligevel med et rundt 0, alene fordi man ikke har et bud på en eksakt værdi.

• Vi anbefaler, at der lægges vægt på karakteren af skader, beregning af så eksakt værdi af VoLL som muligt, og stor forsigtighed med at bruge denne værdifastsættelse for meget, da den konsekvent vil undervurdere skadeseffekten ved ikke at medtage ikke-dokumenterbare skadeseffekter. Vi finder ikke, at den eksisterende inerti i, hvornår der begynder at komme faktiske forretningsmodeller for initiativer til fleksibilitet og effektstyrkelse, og så det tidspunkt, hvor sådanne initiativer kan stå klar til brug, behandles grundigt nok i redegørelsen. En manglende italesættelse risikerer at medføre, at investeringen til levering af de nødvendige ydelser når et betydeligt omfang, før der kan identificeres en egentlig business-case. Det omfang er ofte ikke acceptabelt med hensyn til afbrudsminutter og servicering af det danske samfunds behov for el.

• Vi anbefaler, at der arbejdes grundigere med inerti-problemet til sikring af, at der er investeringssignaler tidligt nok i processen til at nye muligheder for imødekommelse af forsyningssikkerheden som fx lagring kan stå klar, når problemerne og behovet for disse fremkommer.
Vi konstaterer, at redegørelsen er baseret på Energistyrelsens analyseforudsætning 2018, hvor hverken Energiaftalen 2018 eller de energimæssige elementer i Forståelsespapiret af juli 2019 indgår.

• Vi anbefaler, at den kommende redegørelse for el-forsyningssikkerheden 2020 omfatter konsekvenserne af disse to helt afgørende vedtagelser.
Vi konstaterer, at redegørelsen ganske mange gange refererer til en kommende markedsreform. Men vi konstaterer også, at der ikke i redegørelsen gives egentlige oplysninger om, hvordan denne markedsreform vil se ud, og hvad den vil betyde for el-forsyningssikkerheden.

• Vi anbefaler, at der sættes fart på markedsmodel 3.0, som hermed kan give retningslinjer for rentabiliteten af ændret drift af og nyinvesteringer i el-nettet og i de tilhørende nødvendige elementer med positiv effekt for forsyningsikkeheden. Gennemførelse af markedsreform 3.0 er en forudsætning for opnåelse af tilladelse fra EU til at anvende kapacitetsmekanismen i en periode op til 10 år på Sjælland. Og det redskab har Energinet lagt i værkstøjskassen, som det eneste. Det findes problematisk, da der kan identificeres flere ubelyste muligheder, som Energinet dog ikke selv kan sætte i gang, men som f.eks. omfatter anvendelse af udfasede – men ikke nedslidte – gasmotorer i decentrale fjernvarmeværker.

• Vi anbefaler, at Energinet identificerer alle virkemidler også uden for deres egen mulighed for at agere til sikring af effekttilstrækkelighed – især på Sjælland – i en bredere buket end bare ansøgning til EU om lov til at oprette en kapacitetsreserve. Endelig kan vi også se, at Energinet med deres udgangspunkt i Analyseforudsætningerne fra Energistyrelsen måske ikke har fået alle potentielle nedlukninger af termisk kapacitet med i deres oversigt.

• Vi anbefaler, at der ses kritisk på alle potentielle nedlukninger af termisk kapacitet, og måske især på Avedøre 2, hvor varmeaftalen udløber inden 2030, så både den danske forsyningssikkerhed, men også forsyningssikkerheden for Københavnsområdet, kan sikres med relevante markedskonforme og omkostningseffektive virkemidler. Sluttelig skal vi bemærke, at det er glædeligt, at Energinet gennem El-forsyningsloven har fået pålagt et bredere fokus på udviklingen og handlingsforslag for sikring af den danske el-forsyningssikkerhed. Vi ser derfor frem til en Redegørelse for 2020, hvor Energinet bedre dækker forsyningssikkerhedsudfordringer og -potentiale i DSO-nettet, har større klarhed om Markedsmodel 3.0. og har indarbejdet de politiske signaler i både Energiforliget fra 2018, fra Forståelsespapiret fra 2019, og fra vedtagelsen af den kommende Klimalov og tilhørende Klimahandlingsplan.